Leder: Fintælling i USA afgør farten på grøn omstilling

Illustration: MI Grafik

Intet er afgjort i det amerikanske valg. Og med den betydning millioner af brevstemmer kan få i det tætte valg og Donald Trumps trussel om at gå til Højesteret for at få stoppet optællingen af disse, er det sandsynligt, at afgørelsen fortsat lader vente på sig. Det er ikke bare amerikanerne og resten af verdens lande, der holder vejret, frem til vi ved, hvem der indtager verdens mægtigste præsident­embede. Også klodens vejrtrækning påvirkes af valgets resultat.

Heldigvis er den grønne omstilling i gang i USA. Og hvad enten Donald Trump vinder fire år mere i Det Hvide Hus, eller Joe Biden kan vippe den kontroversielle præsident af pinden med en kneben sejr, så kan omstillingen ikke bremses. Selv om Trump har meldt sig i koret af klimabenægtere, har meldt USA ud af Parisaftalen og har som erklæret mål at få genoplivet kulindustrien og styrket den indenlandske olieindustri, så er det ikke lykkedes ham at stoppe den grønne udvikling eller fyre op under den sorte, hvor kulselskaber fortsat erklæres konkurs på stribe. Dels fordi markedet driver udviklingen i en tid, hvor sol og vindenergi prismæssigt kan konkurrere med fossile energikilder. Også de amerikanskejede techgiganter, der har brug for goodwill uden for USA, har set, at den grønne agenda er en vindersag. Dels fordi staterne har stor selvbestemmelse på området, og partnerskabet Americas’s Pledge on Climate bestående af en række stater, universiteter og virksomheder, er fortsat med til at følge Parisaftalens målsætninger uagtet Trumps udmelding.

Ifølge det amerikanske medie Inside Climate News vil allerede planlagte indsatser fra parterne i America’s Pledge tilsammen skære USA’s samlede udslip med 25 procent i 2030. At de er i fuld gang, mærker den danske underleverandør til vindmølleindustrien JSB Global, der aldrig har haft så meget at se til i USA som nu, og også Vestas nyder godt af, at der opsættes rekordmange vindmøller i USA i disse år.

**Alligevel vil **valgresultatet få meget stor betydning for klodens tilstand, fordi det i høj grad kan påvirke hastigheden i den grønne omstilling. Joe Biden har modsat den siddende præsident fremlagt en ambitiøs klimaplan og vil også genindmelde USA i Parisaftalen. Hvis bare nogle af Bidens planer finder vej gennem de amerikanske lovgivende kamre, vil der blive skruet gevaldigt op for tempoet i den grønne omstilling internt i USA. Samtidig – og måske vigtigere – kan tilbagekomsten til Parisaftalen også få mange andre lande til at skrue op for tempoet. Aftalen bygger på frivillige indsatser og lægger op til intern konkurrence nationerne imellem. Det kan derfor få stor betydning for tempoet i omstillingen, hvis verdens største økonomi og en af de største udledere af CO2 melder sig tilbage i kapløbet om den grønne førertrøje – særligt kan det måske få verdens største udleder, Kina, der har fremstået som grøn duks ved siden af Trumps USA, til at skrue endnu mere op for indsatsen for at bevare pladsen forrest i feltet. Derfor må man set med klimabrillerne håbe på, at fintællingen falder ud til Joe Bidens fordel.

Mens vi i skrivende stund ikke ved, hvem der vinder kampen om klimaet, så blev det onsdag slået fast, at kampen om fakta og videnskabens betydning som samfundsmæssigt fundament ikke slutter med valget. De seneste mange måneder har vist, at den offentlige samtale i USA – senest i forbindelse med corona – i stigende grad er tilbøjelig til at smide sund fornuft og konventionel videnskab ud med badevandet. Som skræmmende symbol på tendensen blev republikaneren Marjorie Taylor Greene valgt ind i Kongressen. Hun er erklæret tilhænger af den såkaldte Qanon-­bevægelse, hvis vilde konspirationsteorier i det seneste år har fået stadigt stærkere fodfæste på sociale medier og senest også ved præsidentens gentagne positive ytringer i deres retning. Qanon er et kapitel for sig, og det er heldigvis stadigvæk en relativt marginal gruppe, der tror på, at det demokratiske parti er ledet af en elitær kult af pædofile kannibaler. Men deres logik og deres argumentation er hverken triviel eller marginal. Den er udtryk for en farlig tendens, der kan være ødelæggende langt ud over USA’s grænser.

Joe Biden har flere gange understreget, at en stemme på ham er en stemme på viden­skaben, og set fra et medie, der tror på videnskab, vil en sejr til Biden også her være at foretrække. Men uanset om Trump eller Biden står som vinder efter den sidste stemme er talt, er der brug for en fornyet troskabs­ed til videnskaben. Fra europæisk side må der lyde en bøn til vores amerikanske forbundsfæller om at huske historien; at huske, at det var dem, der for snart 80 år siden åbnede deres arme for videnskabsfolk på flugt fra et Europa i kaos og skabte miljø og rammer for en gylden æra for videnskaben. Forskning og innovation er stadig stærk i USA til glæde for hele verden. Skal det fortsætte, må og skal de finde en vej tilbage til en faktabaseret offentlig samtale. /chb/trb

Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.

Illustration: Ingeniøren
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Enorme værdier skal spenderes og (næsten) intet får man for dem. 1,7 trillioner USD er elleve tusinde milliarder kroner. Ved hjælp af dem vil man nedsætte CO2-udledningen med 75 Gt CO2 - over 30 år - og det skulle så give en temperaturnedsættelse på 0,1 grC

USA udgør trods alt kun 1/7 af verdens CO2-udledning, så hvis de alene med den indsats (som jo kommer oveni den indsats de gør i forvejen) kan bidrage med 0,1C reduktion, så er det bestemt ikke værdiløst.

Desuden giver investeringerne jo også værdi i form af arbejdspladser i bl.a. VE-industrien, mindre luftforurening samt mindre afhængighed af dyre brændsler, så at sige at de intet får for pengene, er temmelig misforstået.

  • 11
  • 1

Egentlig står der i The Guardian-artiklen at 75 Gt mindreudledning giver en 0,1 grC -sænkning - eller er det nødvendigt at fortsætte på samme måde og med samme udgifter om året indtil 2100? - lidt uklart - En 75 Gt mindreudledning svarer til 2 års verdensudledning, og da et årtis temperaturstigning for tiden er på ca 0,14 grC hænger talværdierne ikke sammen. De 75 Gt vil kun medføre 0,03 grC nedsættelse.

  • 1
  • 9

Fra lederen:

At de er i fuld gang, mærker den danske underleverandør til vindmølleindustrien JSB Global, der aldrig har haft så meget at se til i USA som nu, og også Vestas nyder godt af, at der opsættes rekordmange vindmøller i USA i disse år.

Mange fremhæver ligefrem at vindindustrien aldrig har haft det bedre i USA end under Trump, hvilket på sin vis er korrekt.

Det skyldes dog to ting:

1) Den PTC extension, som blev gennemført i Senatet i slutningen af 2015 med et flertal af både demokratiske og republikanske stemmer i begge kamre, og som sikrer PTC-støtte til vind-projekter et godt stykke ind i 20'erne, såfremt de første 5% af komponenterne er bestilt inden udgangen af 2019.

2) Det faktum at det ikke lykkedes Trump og en gruppe republikanere at sætte ovenstående PTC extention ud af kraft før tid.

Så det er på ingen måde Trump's fortjeneste at der er gang i vindmølleindustrien i USA.

  • 12
  • 0

Egentlig står der i The Guardian-artiklen at 75 Gt mindreudledning giver en 0,1 grC -sænkning - eller er det nødvendigt at fortsætte på samme måde og med samme udgifter om året indtil 2100? - lidt uklart -

... i de næste 30 år, vel at mærke.

Du har ret, det (som sædvanligt) uklart formuleret, men USA reducerede sin udledning med 152 Gt alene fra 2018 til 2019, uden disse ekstra investeringer, eller 77 Gt i snit om året siden 2007, så 75 Gt som et éngangsmål ville jo være latterligt uambitiøst.

USA har ikke fastsat noget politisk mål for 2050, men mon ikke de satser på mindst en halvering fra nuværende niveau, som er ~5000 Gt pr år.

30 x 75 Gt ville svare til knapt en halvering, så jeg formoder (uden at vide det) at der er tale om en gennemsnitlig årlig reduktion på 75 Gt over de næste 30 år.

  • 3
  • 0

Jeg tror du er lidt på vildspor med dine talstørrelser. Hele verdens udledning på ét år ligger på ca 36 Gt. USA vil forsøge at udlede 2,5 Gt mindre om året i gennemsnit over de næste 30 år.

  • 2
  • 3

USA har ikke fastsat noget politisk mål for 2050, men mon ikke de satser på mindst en halvering fra nuværende niveau, som er ~5000 Gt pr år.

Her er Biden/Harris's målsætning, som beskrevet i deres valgprogram, hvis ellers de får opbakning til det: https://joebiden.com/9-key-elements-of-joe...

2) Work with Congress to enact in 2021, President Biden’s first year in office, legislation that, by the end of his first term, puts us on an irreversible path to achieve economy-wide net-zero emissions no later than 2050.

Det er jo faktisk næsten dobbelt så ambitiøst som det jeg lige formodede. Lad os håbe han får opbakning til det.

  • 8
  • 0

**Alligevel vil **valgresultatet få meget stor betydning for klodens tilstand, fordi det i høj grad kan påvirke hastigheden i den grønne omstilling

javist, især resultatet fra senatsvalget i Georgia (jan 2021), som alt tyder på vil give et (spinkelt) republikansk flertal. Et lynkig på 'US National Debt':

https://www.usdebtclock.org/current-rates....

viser ('as we write') en gæld på lidt over US$ 48 x10^12 (som vokser med § 100k på ca. fem sekunder), så det må antages, at senatorerne (flertallet af dem) vil forholde sig yderst skeptisk til yderligere 'grønne investeringer' - i hvert tilfælde i det omfang, sådanne kræver tilførsel af føderale midler!

  • 0
  • 12

så det må antages, at senatorerne (flertallet af dem) vil forholde sig yderst skeptisk til yderligere 'grønne inevsteringer' - i hvert tilfælde i det omfang, sådanne kræver tilførsel af føderale midler!

Der er masser af republikanere i begge kamre, der støtter grønne investeringer.

Den ITC/PTC-extension for vind og sol, som er årsagen til det boom, der har været i sol- og vindindustrien i Trumps tid, blev gennemført med 65 ud af 100 stemmer i Senatet, selvom 54 ud af 100 var republikanere.

Der må jo så være mindst 19 republikanere, der stemte for.

Fra Januar vil der højest være 51 ud af 100 republikanere i Senatet, så der behøver bare at være 2 republikanere i Senatet, der interesserer sig for planetens fremtid, og ikke mindst vindmølle-industrien i deres egne midtvest-stater.

  • 8
  • 1

Der er masser af republikanere i begge kamre, der støtter grønne investeringer...

fint da...så går det jo nok helt af sig selv - uden yderligere indsats fra Sleepy Joe og 'kamelen'! :)

Paris-aftalen (som Biden har lovet at 'genindmelde' USA i) indebærer jo bla., at de såkaldt 'rige' lande årligt skal erlægge G$100 til u-landene (herunder Kina):

https://en.wikipedia.org/wiki/Green_Climat...

Jeg ved ikke, om det er fastlagt, hvor stor en andel, de enkelte (i-)lande skal bidrage med, men det ligger vel umiddelbart lige for, at Uncle Sam skal til lommerne!(?). Nå, det synes de venlige republikanere sikkert også en en fin idé - hvis de altså ikke hellere vil reducere 'viserhastigheden' på det føderale gældsur - for slet ikke at tale om at reversere omløbsretningen! :)

  • 0
  • 9

Søren Lund

"Det er jo faktisk næsten dobbelt så ambitiøst som det jeg lige formodede. Lad os håbe han får opbakning til det."

Lidt svært at kalde det for ambitiøst, da det faktisk svarer til en langsommere udvikling end gennemsnittet i de seneste 20 år.

Hvis ikke fossil industrierne får forøgede subsidier, så lukker de simpelthen.

Bedst eksemplificeret ved at Exxon Mobile har tabt mere end 90% af sin markedsværdi i forhold til index i de seneste 130 måneder og ikke mindre end 75% i de sidste 60 måneder.

Alle kulkraftværker, alle gaskraftværker, samtlige raffinaderier, samtlige kulminer, samtlige olie og gas brønde i USA er mindre værd end Microsoft, og en håndfuld af de andre store tech virksomheder er også alene mere værd.

Hvis ejendomsretten i USA også gjaldt luften over land og der var strømlinede godkendelsesprocedurer, så kunne USA etablere energiforsyning til hele kloden baseret på vindmøller.

For at skære det ud i pap, så har en lille gruppe efterhånden ikke så rige hypnotiseret regeringer verden over til at tro at fossil energi er en reel mulighed for kloden fremover og derfor som strategisk konkurrence parameter skal støttes i hoved og røv.

Biden har lovet 1000 nye havvindmøller (hvis det er den største nye generation, så vil de producere mere energi end alle solceller, der idag er installeret i USA).

Biden har lovet at fjerne fossil subsidier, og det er politisk super klogt, da Trump støtterne så ikke længere har noget økonomi at skyde med.

Imedens i Danmark sidder uduelige Dan og.... ja hvad pokker laver manden egentligt?

  • 6
  • 2

Søren Lund

Fra Januar vil der højest være 51 ud af 100 republikanere i Senatet, så der behøver bare at være 2 republikanere i Senatet, der interesserer sig for planetens fremtid, og ikke mindst vindmølle-industrien i deres egne midtvest-stater.

Det er umuligt for senatet at styre udbygningen af vedvarende energi.

Præsidenten har 100% kontrol over det ikke kystnære hav.

Handelspolitik er også præsidentens domæne, så en simpel beslutning om at droppe tariffer og straftold vil øjeblikkeligt gøre solceller og vindmøller billigere.

Aviation safety rules er også administrative beslutninger, der ikke skal igennem senatet.

Jones Act har man fritaget bestemte havne for og generelt fossil energi og krydstogt industrien, så det er ren chikane at 100 år gammel lovgivning bruges til at genere offshore wind industri. Der er en håndfuld republikanske senatorer, der er rigtigt træt af at de ikke får del i offshore arbejdspladserne, så den kommer til at gå lige igennem.

  • 4
  • 1

fint da...så går det jo nok helt af sig selv - uden yderligere indsats fra Sleepy Joe og 'kamelen'! :)

Nope, for uden en præsident, der er villig til at skrive under på de love, der finder flertal i kongressen, så går det ingen vegne.

Derfor var det så ekstremt vigtigt for HELE planeten at få Trump ud af det hvide hus.

NB: Hvis jeg var dig, i lyset af det cirkus dit vidunderbarn leverer i USA lige nu, for ikke at tale om de sidste 4 år, ville jeg nok dæmpe den nedladende tone omkring modkandidaten.... men sådan er vi jo så forskellige. ;-)

  • 7
  • 1

Det er umuligt for senatet at styre udbygningen af vedvarende energi.

Præsidenten har 100% kontrol over det ikke kystnære hav.

Handelspolitik er også præsidentens domæne, så en simpel beslutning om at droppe tariffer og straftold vil øjeblikkeligt gøre solceller og vindmøller billigere.

Der er stadig et gigantisk potentiale for udbygning af vind i Midtvesten. Det har handelstariffer ingen indflydelse på, da stort set alle vindmøller i USA produceres på amerikansk grund.

Det hjælper jo heller ikke at Præsidenten kan opstille vindmøller ude på havet, hvis han ikke har et budget til det.

VE udbygning i den størrelse der lægges op til, kræver overensstemmelse mellem både Senatet og det hvide hus.

  • 4
  • 0

Der finder valg sted til 2 sæder i senatet i januar 2021 og de afgør om demokraterne kan sætte sig på flertallet. Kan de ikke det vil Joe Biden blive en "lam and" præsident med senatet imod sig. Den republikanske senatsleder, Mitch McConnell, er en hård negl der ikke giver ved dørene og ikke tror på forlig med demokraterne, så derfor vil demokraterne intet kunne få igennem på klimaområdet. Læg dertil at de er oppe mod et solidt republikansk flertal i senatet, så kommer Joe Biden til at trille rigtigt meget tommelfingre, hvis demokraterne ikke vinder begge sæder.

  • 1
  • 5

i Danmark sidder uduelige Dan og.... ja hvad pokker laver manden egentligt?

Det må du sgu nok spørge om, Søren!

Regeringens, før valget, mest profilerede emne, nu med den mest usynlige minister.

Det var nu Jens Ø, der spurgte, men jeg kunne have spurgt om det samme. ;-)

Siden Marts må vi jo nok konstatere at emnet er rykket ned på 2. pladsen blandt profilerede emner, og at der generelt ikke er meget energi tilovers til alt under 1. pladsen.

Jeg ved der er meget mere potentiale i Dan Jørgensen, og jeg tror såmænd (naivt?) at han kommer til at stå i spidsen for det næste store energiforlig, men mon ikke det er svært at samle parterne, endsige lægge budgetter, for noget i den størrelse, som hverdagen ser ud lige pt?

  • 4
  • 0

I så fald vil Biden i hvertfald være en "lam and" frem til næste midvejsvalg om 2 år og længere, hvis de heller ikke vinder senatet i den ombæring.

Men det er jo noget vrøvl.

Selv hvis republikanerne får 51 sæder i Senatet, så står Biden betydeligt stærkere end Obama gjorde, da ITC/PTC-forlængelsen blev gennemført i 2015, hvor republikanerne have markant flertal i BEGGE kamre.

Man skal bare forstå hvordan politik foregår i USA, og det er der næppe nogen der forstår bedre end Biden.

  • 6
  • 2

og som Anders Agner ('kongressen.com') påpegede i morges, er det 'normalt', at vælgerne midt i første præsidentvalgperiode 'straffer' den tiltrådte præsident ved at styrke 'det modsatte parti' ved kongresvalgene.

Alene det at der sker noget, der kan kaldes "normalt", vil være en kæmpe forløsning, både for demokrater og republikanere, efter 4 år med Trump.

Det er dog langt fra nogen naturlov at præsidentens parti mister flertal i kongressen ved første midsvejsvalg. Det er bare sket oftere end det modsatte.

Der var f.eks demokratisk flertal i begge kamre gennem 26 år, fra 1955 til 1981.

Hverken Kennedy, Johnsson eller Carter mistede således flertal i kongressen ved deres første midtvejsvalg.

Omvendt gjorde det heller hverken Eissenhower eller Nixon til lame ducks.

Det er med andre ord ikke sådan amerikansk politik fungerer. Delte regeringer er oftest de bedste.

  • 7
  • 0

Men det er jo noget vrøvl.

Selv hvis republikanerne får 51 sæder i Senatet, så står Biden betydeligt stærkere end Obama gjorde, da ITC/PTC-forlængelsen blev gennemført i 2015, hvor republikanerne have markant flertal i BEGGE kamre.

Man skal bare forstå hvordan politik foregår i USA, og det er der næppe nogen der forstår bedre end Biden.

Det du glemmer, er, at Joe Biden både vil have senatet og Højesteret imod sig. Det havde Obama også på papiret, men der sad to republikanske dommere som i flere tilfælde stemte sammen med demokraterne. Det gør der ikke længere. Og så sidder Mitch McConnell som republikansk senatsformand, han er hverken til at hugge eler stikke i. Da Obama sad var der demokratisk flertal i senatet med Harry Reid(D) som senatsformand i hele perioden frem til 2015, det var kun det sidste år der var republikansk flertal i senatet.

  • 2
  • 2

Det er dog langt fra nogen naturlov at præsidentens parti mister flertal i kongressen ved første midsvejsvalg. Det er bare sket oftere end det modsatte

muligvis(?) Men jeg skrev intet om at 'miste flertal': Jeg skrev om at styrke det modsatte parti! Og på dét gav han (AA) en stribe historiske eksempler. Hvis så de to part(i)er i udgangspunktet har nogenlunde ligevægt, kan en sådan styrkelse føre til, at flertallet skifter side.

  • 0
  • 6

Det du glemmer, er, at Joe Biden både vil have senatet og Højesteret imod sig. Det havde Obama også på papiret, men der sad to republikanske dommere som i flere tilfælde stemte sammen med demokraterne.

Hvem siger at man ikke kan regere uden at have flertal af højesteretsdommere indsat af eget parti?

Inden længe vil du meget vel se et panel af 9 dommere, hvoraf 6 er republikanske og 3 er indsat af Trump selv, stemme imod Trumps egne tåbeligheder.

Højesteretsdommere stemmer efter loven, og ikke efter hvem der har indsat dem, med mindre der er rimelig tvivl om hvordan loven skal fortolkes.

Det var da også grunden til at Obama som regel vandt ret i højesteret selvom flertallet af dommere var republikanere. Obama kendte spillet og vidste hvad han havde hjemmel til at gennemføre, så derfor sagde højesteret ham ikke imod.

Hvorom alting er, så afhænger den grønne omstilling i hvert fald ikke af om der er flertal af republikanere eller demokrater i hverken kongressen eller i den føderale højesteret, for der er rigtigeligt med republikanere, der støtter den grønne omstilling, og næppe noget i de føderale love der forbyder den.

Det eneste der har manglet, i de sidste 4 år, var en normalt begavet præsident, som ikke hadede vindmøller, fordi de ødelagde udsigten fra hans golfbane.

  • 6
  • 0

muligvis(?) Men jeg skrev intet om at 'miste flertal': Jeg skrev om at styrke det modsatte parti!

Øhh - er det ikke normalt det der sker, når ens eget parti mister flertal?

Men det er måske heller ikke normalt længere?

Åh, jo, man kan selvfølgelig forestille sig at antallet af republikanske senatorer falder til 49, og de to uafhængige i midten, men det vil jo i så fald være en klar styrkelse for Biden, selvom begge partier er i mindretal.

Eller drømmer du om at vælgerne skulle indsætte 70 republikanske senatorer, så selv 19 vindmøllevenlige republikanere ikke er nok til at accelerere den grønne omstilling?

  • 7
  • 1

...viser ('as we write') en gæld på lidt over US$ 48 x10^12 (som vokser med § 100k på ca. fem sekunder), så det må antages, at senatorerne (flertallet af dem) vil forholde sig yderst skeptisk til yderligere 'grønne investeringer'

et noget tankevækkende tal, set i forhold til USAs (årlige) bnp (= US$ 22 x10^12)!:

The U.S. has retained its position of being the world's largest economy since 1871. The size of the U.S. economy was at $20.58 trillion in 2018 in nominal terms and is expected to reach $22.32 trillion in 2020

oops!

https://www.investopedia.com/insights/worl...

  • 0
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten