Finsk isbro kan snart bære biler

Finsk isbro kan snart bære biler

Et 500 år gammelt Leonardo da Vinci-design har inspireret hollandske studerende til at opføre en 65 meter lang enkeltspændsbue i is, forstærket med papirfibre.

En 65 meter lang isbro i Finland skal den 13. februar stå sin prøve, når en bil vil passere buen.

Det er studerende og forskere fra Eindhovens tekniske universitet i Holland, der star for konstruktionen af broen i den østfinske by Jukka.

Broen, der opføres som led i Jukkas årlige isfestival, bliver konstrueret over seks uger af 150 studerende og frivillige fra hele Europa.

For at forstærke konstruktionen har man optimeret de 900 ton is med to procent papirfibre. Det skulle forøge isens bæreevne med tre gange og forhåbentlig give den chauffør, der om en måned skal gennemføre testen, mindre svedige hænder på rattet.

500 år gammelt designprincip

Broens konstruktionsprincip bygger på en idé udtænkt i Firenze i 1502. Her tegnede Leonardo da Vinci en foreslået stenbro med et enormt selvbærende spænd på 240 meter til sultanen af Istanbul i det daværende Osmanniske Rige.

Enkeltspænds-buen blev som bekendt aldrig realiseret, men har siden vist sig så teknisk velovervejet, at flere kopier i mindre størrelser har været opført flere steder i verden.

Tidligere har Eindhovens tekniske universitet bygget verdens største iglo og håber, at de med den nye bro kan lære mere om isens kvaliteter i bærende konstruktioner.

Mere om isbroen kan findes på projektets hjemmeside, hvor man løbende kan følge med i byggeriet.

Kommentarer (7)

>>
For at forstærke konstruktionen har man optimeret de 900 ton is med to procent papirfibre. Det skulle forøge isens bæreevne med tre gange og forhåbentlig give den chauffør, der om en måned skal gennemføre testen, mindre svedige hænder på rattet.
<<

Jeg bliver i tvivl om sådan et udsagn! Materialet i en brohvælving udsættes kun for tryk og derfor er jo stenbroer kendt siden forhistorisk tid. Her armeres altså isen med langsgående papirfibre, men is som udsættes for kraftigt tryk smelter (der er derfor gletsjere "flyder" som en langsom flod!) indtil trykket er fjernet. Det kan man kompensere for ved at fryse isen meget ned, og her batter almindelige frysetemperaturer på -18 C ikke ret meget!

John Larsson

  • 1
  • 0