Finsk atomreaktor bliver yderligere to år forsinket

Først blev åbningen af Finlands nye atomreaktor Olkiluoto 3 udskudt til 2014, og senest lyder meldingen fra ejeren, Teollisuuden Voima (TVO) (Industriens Strøm, red.), at åbningen nu bliver udskudt med op til to år yderligere.

Efter udskydelsen lyder planen, at reaktoren skal stå klar i 2016. Dermed er byggeriet på nuværende tidspunkt fire år bagud for den oprindelige tidsplan, skriver Ny Teknik.

»Vi har endnu ikke modtaget en præcis tidsplansopdatering. Derudover er arbejdet med kontrolsystemet ikke skredet frem som planlagt, og derfor bliver færdiggørelsen af reaktoren muligvis yderligere forsinket. Ikke desto mindre fortsætter vi med at samarbejde med leverandøren, også i forbindelse med tidsplansvurderingen,« siger Jouni Silvennoinen fra TVO i en pressemeddelelse.

Den nye udskydelse skyldes forsinkelser i kontrol- og overvågningssystemerne. Ifølge konsortiet Areva-Siemens, som leverer reaktoren, er reaktoren forsinket på grund af, at TVO ikke har leveret de nødvendige godkendelser af det endelige design af systemerne.

Omkring 75 procent af installationsarbejdet på reaktoranlægget er færdiggjort, og de største komponenter er allerede installeret, oplyser TVO i pressemeddelelsen.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er “kun” blevet udskudt med et enkelt år denne gang.

Dette var den forrige UMM:

http://umm.nordpoolspot.com/web/umm_detail...

Dette er den nye:

http://umm.nordpoolspot.com/web/umm_detail...

Oprindeligt skulle det være startet i begyndelsen af 2009, men det er så en helt helt anden sag.

Det nye er, at mens det de sidste par år gik fremad med afstanden imellem en ny UMM og den planlagte igangsættelse, så begynder det nu igen at gå den forkerte vej. Nu er den næsten tre år, mens den ved sidste UMM var 2,5 år. Sjovt nok var den også ca tre år tilbage i 2006. Det vil sige at det arbejde der er lavet i de sidste syv år ikke har nedbragt den tid der endnu skal bruges før værket kommer i kraft!

  • 1
  • 0

Mon ikke det snart kan være lige meget med det prestige projekt. Prestigen og økonomien er gået fløjten.

Stopper man nu så undgår man store fremtidige udgifter til dekommissionering og opbevaring af affald.

  • 0
  • 0

Mon ikke det snart kan være lige meget med det prestige projekt. Prestigen og økonomien er gået fløjten.

Med en pris på €8.5 milliarder (Areva's estimat før seneste forsinkelse), har man vel ikke råd til at opgive nu.

Stopper man nu så undgår man store fremtidige udgifter til dekommissionering og opbevaring af affald.

Nu er finnerne jo faktisk langt fremme med en permanent løsning til affaldet, som de eneste i verden, - og til en meget rimelig pris.

  • 1
  • 0

[quote]Hvor lang tid går der så før den nye opdaterede pris på værket kommer? Mon ikke den ryger over 9 milliarder euro denne gang?

Mon ikke det er excl. renter i byggeperioden - ca 2 mia kr/ år, når vi nærmer os de 100% færdiggørelse?

Gad vide hvad 2.000 Mw vind og 1.000 Mw gasturbine ville koste til sammenligning og hvor lang tid vil det vare?[/quote]

De 8.5 milliarder euro for Olkiluoto 3 svarer til 40.000 kr per installeret KW.

Anholt havmøllepark har en pris på 25.000 kr/KW. Gasturbiner koster i omegnen 5-6000/KW (beregnet ud fra den her amerikanske rapport: http://www.eia.gov/forecasts/aeo/assumptio... )

Indregner man lastfaktor ender man ved at vind+gas er 10-20% dyrere i konstruktion per KW, men med kortere konstruktionsperiode.

Løbende udgifter er sværere.

  • 0
  • 0

Tja, og en Vestas V112 3 MW klasse II mølle opstillet på en god vindplacering med 8,5 m/s middelvind i 94 meters navhøjde koster ca 30 millioner at opstille inklusiv fundament, nettilslutninger osv. Sådan en fætter producerer ca 12,4 GWh om året (der er regnet med 7% fradrag til nettab, vindskygge og nedetid). Det er en kapacitetsfaktor på 47% til en pris på ca 10.000 Dkk/kW - og driftsomkostningerne er langt lavere end for de alternativer du nævner.

På fornuftige placeringer er vindmøller nok en af de billigste producenter af elektrisk energi der findes. Atomkraft er for dyrt...

  • 1
  • 0

Tja, og en Vestas V112 3 MW klasse II mølle opstillet på en god vindplacering med 8,5 m/s middelvind i 94 meters navhøjde koster ca 30 millioner at opstille inklusiv fundament, nettilslutninger osv. Sådan en fætter producerer ca 12,4 GWh om året (der er regnet med 7% fradrag til nettab, vindskygge og nedetid). Det er en kapacitetsfaktor på 47% til en pris på ca 10.000 Dkk/kW - og driftsomkostningerne er langt lavere end for de alternativer du nævner.

30Mkr / 3MW / 0.47 = 21277 Kr/KW.

Atomkraft er for dyrt...

Enig, både økonomisk og politisk.

  • 0
  • 0

Gad vide hvad 2.000 Mw vind og 1.000 Mw gasturbine ville koste til sammenligning og hvor lang tid vil det vare?

Finland ligger ikke ret godt for vindenergi så vidt jeg er orienteret, endvidere er en meget stor del af ydelsen planlagt til at være fjernvarme så vidt jeg har fornemmet.

  • 0
  • 0

http://svenska.yle.fi/artikel/2014/01/09/o...

http://www.solidbau.at/home/artikel/Atomkr...

Endnu et år, endnu et års forsinkelse. Ved udsendelsen af den forrige UMM meddelelse var “tid til ibrugtagning” faktisk faldet. Nu genskabes den gamle trend med at forsinkelserne er lig med den tid der er gået siden sidste UMM-meddelelse. Og det kun hvis meddelelsen kommer EFTER 15 Maj, ellers er det gået baglæns.

Det undrer mig altid når afstanden til ibrugtagningen ikke ændrer sig imellem UMM meddelelserne. Hvad er der sket i den mellemliggende periode? Arbejdet baglæns? Når det bliver officielt, så er de jo stadig ikke tættere på målet end de var for fire år siden:

http://ing.dk/artikel/rorproblemer-forsink...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten