Finner dropper storstilet CO2-lagrings projekt

Ambitionerne om at skabe kommercielt bæredygtig CO2-lagring fik i går endnu et slag over nakken, da det finske elselskab Fortum besluttede, at man alligevel ikke vil bygge et stort demonstrationsanlæg til CO2-lagring (CCS), kaldet Finncap.

Anlægget skulle allerede fra 2015 opfange CO2 fra Meri-Pori kulkraftværket i det vestlige Finland. Kraftværket er ejet af Fortum og det andet store finske elselskab, TVO, der trak sig tidligere i efteråret.

Projektchef Mikko Iso-Tryykäri siger til Ingeniøren, at CCS ikke længere passer ind i Fortums opdaterede strategi. I stedet vil Fortum satse på at forbedre teknologien i vandkraft, atomkraft og kraftvarmeværker.

»CCS-teknologien i sig selv kunne vi godt have fået til at fungere, er jeg ret sikker på,« siger Mikko Iso-Tryykäri.

Men som så ofte før, er det ikke mindst økonomien, der giver udslaget. Finncap ville ifølge Fortum have kostet 500 millioner euro (3,8 milliarder kroner), og parterne bag projektet havde satset på at blive et af EU's CCS-demonstrationsprogrammer. Men selv med EU-midler, ville projektet altså blive for dyrt, oplyser elselskabet.

»Det ville have krævet store investeringer fra partnerne samt nationale støtteordninger. Regeringen støttede projektet, men det var mere som et forsøg, frem for egentlig støtte,« siger Mikke Iso Tryykäri.

Med beslutningen ligger Fortum sig i slipstrømmen af store energiselskaber, der springer fra udviklingen af CCS-teknologien. Således meddelte E.On den 25 oktober, at man ikke vil deltage i et store regeringsstøtte CCS-projekt i Storbritannien, og tidligere sprang også Dong Energy fra planer om at udvikle CCS-projekter.

»Der er stadig flere projekter i EU-regi, blandt andet i Holland, Storbritannien og Spanien, og jeg er sikker på, der kommer andre projekter til. Det bliver bare ikke hos Fortum,« lyder det fra den finske projektchef.

Både Maersk Oil og Maersk Tankers var involveret i projektet. Maersk Tankers for at transportere den opfangede CO2 til platformene i Nordsøen, og Maersk Oil for at anvende CO2 til at øge udvindingsgraden fra felterne og samtidig lagre gassen i undergrunden.

Håbet er, at CO2 lagring kan øge udvindingsgraden fra de gamle felter med fem-ti procent gennem EOR, Enhanced Oil Recory, og samtidig deponerer CO2'en i de geologiske formationer.

Maersk Oil: »Ærgerlig beslutning«

»Den finske beslutning er selvfølgelig lidt ærgerlig, men vi har hele tiden haft flere andre projekter sideløbende, og de har samme tidsperspektiv. Så sent som sidste uge indgik vi en aftale med et firma i Holland om at levere CO2. Det ligger også tættere på vores felter i Nordsøen,« siger chef for CCS/EOR i Mærsk Oil, Nigel Jenvey.

Ifølge Finncap ville Meri-Pori prokektet have reduceret de finske CO2-udslip med 1,5 procent ved at opfange og lagre mere end 1,2 millioner tons årligt.

Dokumentation

Finncaps hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fortum satse på at forbedre teknologien i vandkraft, atomkraft og kraftvarmeværker

I DK kunne vi jo skifte vand ud med vind og bio, ja så havde en reel mulighed for at opnå udslipsmålene, endda før 2050.

Og vel og mærke med en betydelig bedre økonomi. Man skal bemærke, at de lande med bedste vækstrater i Europa lige nu er kernekraftlande, i norden skiller Finland og Sverige også ud.

  • 0
  • 0

"Med beslutningen ligger Fortum sig i slipstrømmen af store energiselskaber"

Utroligt at journalister ikke kan kende forskel på transitive og intransitive verber. MAn kan lægge sine børn i seng, og der kan de så ligge og lægge planer.

Hønen kan ligge på reden og lægge æg, der derefter ligger uder hønen.

Fortum kan efter at have lagt sig i slipstrømmen ligge i denne, og lægge mærke til, hvor andre vil lægge sig, og hvor andre ligger, men ikke hvor andre vil "Ligge sig"!

Jvfr. iøvrigt nedenstående indlæg, der bragtes i Ingeniøren i april 2006:

"I Ingeniøren 24.03.2006. kunne man læse om Elsams forsøgsanlæg på Vestkraft i Esbjerg til udvaskning af kuldioxid fra skorstensrøg. Processens specifikke energiforbrug angives til 4 GJ/ton kuldioxid, så følgende tabel til belysning af dette kan opstilles:

Elværkskul iflg. Energistyrelsen Brændværdi GJ/t 25,15 MWh/t kul 6,99 Kuldioxid-udvikling kg/GJ 95,00 kg/t kul 2389 Elproduktion Effektivitet ca. MJ/GJ 450 Per ton kul GJ/t kul 11,32 MWh/t kul 3,14 Absorbtion energiforbrug Oplyst i artikel GJ/t CO2 4 Energiforbrug i forhold til indfyret kul GJ/t kul 9,557 MWh/t kul 2,655 MJ/GJ 380

Man ser altså, at absorbtionsprocessens energiforbrug svarer til 38% af de indfyrede kuls brændværdi. Det er ikke oplyst hvor stor en del af energiforbruget, der er varme og hvor stor en del elektricitet. Og det er oplyst, at man håber at kunne halvere energiforbruget."

En forøgelse af energiforbruget på 38%. Inden man har medregnet energiforbrug til brydning og transport af de ekstra nødvendige kul.

Et år senere oplystes det Ingeniøren, at forsøgene på at nedbringe energiforbruget "Halter gevaldigt".

Så CCS er formodentlig en død sild, lige som så mange andre fantasterier om en alternativ energiproduktion.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten