Finland og Estland overvejer 80 kilometer lang jernbanetunnel

Finland og Estland overvejer 80 kilometer lang jernbanetunnel

Finland og Estland vil undersøge en mulig jernbaneforbindelse under Den Finske Bugt. Med 13 milliarder euro kan projektet reducere pendlertiden mellem Helsinki og Tallinn med to en halv time og skabe en tværnational byregion.

Selvom Tallinn og Helsinki geografisk er tæt på hinanden, skal turen mellem de to hovedstæder til lands enten tilbagelægges via en 750 kilometer landrejse gennem Rusland eller på én af mange pendlerfærger.

Men om en del år er de to sprogligt beslægtede lande måske endnu tættere. I går underskrev begge transportministerier nemlig en erklæring om at forbedre byernes sammenhæng inklusive muligheden for at undersøge en ambitiøs tunnelforbindelse på omtrent 80 kilometers længde. Det skriver The Guardian.

Besluttes først i 2018

Med en gennemsnitshastighed på 250 km/t vil en jernbanetunnel under Den Finske Bugt bringe rejsen mellem de to byer ned på blot en halv time og hjælpe de mange turister og pendlere, der siden murens fald jævnligt tager turen.

Ideen har mødt opbakning hos byrådene i de to byer, siden Estland i 2004 blev medlem af EU, og forslaget har fået en god modtagelse på begge sider af bugten.

»Ideen er rigtig god, spændende og værd at undersøge. Men finder vi pengene, vil der gå mindst to år før analysen er klar. Så det er først i 2018, at vi kan forvente en rigtig beslutning om, hvorvidt tunnelen bliver bygget. Det er stadig lidt langt væk«, siger Hannes Virkus, rådgiver for det estiske finansministerium.

Med den korte rejsetid vil der således kunne skabes en tværnational region, ikke ulig ambitionen med Ørestadsregionen herhjemme, med fordele for begge landes økonomi. Omkring fire millioner estere og finner bor i en radius af 200 kilometer fra de to byer.

Senest har en EU-rapport vurderet, at en mulig 90 kilometer tunnel kan bygges for mellem 9 og 13 milliarder euro, og have hele 25 millioner rejser årligt i 2040.

Fra Helsinki til Berlin

En væsentlig del af projektets finansiering, i første omgang til undersøgelses-fasen, håber begge byer nu at få en håndsrækning til fra Bruxelles. Særligt hvis det viser sig, at tunnelen kan blive til gavn for resten af unionen. Og det kan den meget vel gå hen at blive, hvis man ser på nærliggende planer.

En anden planlagt højhastighedsforbindelse, det 3,5 milliarder euro dyre Rail Baltica-projekt gennem de baltiske lande fra Tallinn til Polen og videre mod vest, er nemlig i støbeskeen. En forbindelse, der på sigt kan binde Helsinki og Berlin sammen, hvis alt ellers går som ønsket.

Bliver Helsinki-Tallinn-tunnelen til virkelighed, vil det tidligst kunne ske i 2030.

Kommentarer (5)

Finland og Estland har, som tidligere dele af Rusland, en sporvidde på 1520 mm.

Via Baltica bygges for at lette trafik med Europa med europæisk standardsporvidde 1435 mm.

Hvilken sporvidde foreslås for tunnelen?

  • 3
  • 0