Finland giver grønt lys til verdens første slutdepot for brugt atombrændsel

Et slutdepot til atomskrot i Finland kan bygges uden fare for personer eller omgivelser. Det er konklusionen fra landets myndighed STUK, der har ansvar for atomkraft- og strålesikkerhed.

Arbejdet med at godkende ansøgningen har taget 2 år og 18 år målt i mandetimer. STUK har nu videresendt sin anbefaling til det finske økonomiministerium, og planen om at bygge slutdepot til højradioaktivt affald er et væsentlig skridt nærmere en godkendelse. Efter planen vil Finland være det første land i verden, som konstruerer en endestation for det brugte brændsel fra landets atomkraftværker – også selvom de reelle byggeplaner ligger inde i næste årti.

Læs også: 9.000 ton finsk atomskrot begraves i Olkiluoto

Ifølge landets love må slutdepotet ikke afgive mere end 0,1 millisieverts i årlig strålingsdosis til udsatte personer, når depotet er forseglet. Ifølge myndighedens analyser består planerne det krav med glans. Selv hvis atombrændslet skulle lække fra lageret ud i grundvandet og derfra op til overfladen og i fødevarer, så vil den endelige strålingsdosis være på en titusindedel af det tilladte, siger beregningerne.

Analysen har ifølge mediet Ny Teknik modtaget kritik fra den svenske miljøorganisation MKG, der i en pressemeddelelse kalder vurderingen for 'useriøs'.

Skal rumme 9.000 ton atomaffald

Posiva, der har ansvar for atomskrottet i Finland, ansøgte om sin byggetilladelse til anlægget i 2012. Endnu før byggeriet kan gå i gang, skal også regeringen give sin tilladelse til projektet. Med sikkerhedsgodkendelsen er den del af arbejdet dog ikke overstået for Posiva. STUK forventer, at sikkerheden løbende revideres, efterhånden som arbejdet skrider frem, fortæller afdelingsleder Jussi Heinonen.

»For eksempel vil vi få mere detaljeret information om den lokale karakteristik af klippen ved den endelige depot-dybde, når konstruktionen af anlægget begynder,« forklarer han i en meddelelse.

Men selvom flere af faktorer er uafklaret indtil byggearbejdet er i gang, er den overordende vurdering entydig:

»Vi har vurderet at den operationelle og den langsigtede sikkerhed ved atomaffaldsanlægget er på et tilpas højt niveau til at give en byggetilladelse,« fastlår Jussi Heinonen.

Depotet i den finske by Olkiluoto skal ned i omkring 450 meters dybde og kunne rumme 9.000 ton atomskrot. Byen blev valgt i 2001, men processen med at finde en egnet byggeplads til affaldet fra de finske reaktorer begyndte allerede i 1980’erne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jamen det var dog herligt. Så er der et virkeligt sikkert sted til det mest radioaktive affald fra Risø.

Det er da bare at gribe knoglen og ringe til Finland. Besparelsen skal regnes i mio.kr.

  • 7
  • 2

Mon ikke det ville være en god idé, hvis Danmark købte en baglomme af finnerne eller svenskerne, så vi kunne deponere vores atomskrot der? Jeg ville tro det er billigere.

  • 4
  • 2

Bare de nu sørger for ikke at forsegle alt for godt. Det varer garanteret ikke mange år, før dette affald kan bruges som værdifuld brændsel fx i moderne Thorium-reaktorer, og så vil det være synd og skam, hvis det er for svært at sælge.

  • 4
  • 5

Planen er at depotet skal glemmes af fremtidige generationer

Nej Finland har brugt megen energi og økonomi på af lave et koncept for formidlingen af info om depotet for fremtiden. Det er planen at lave et lille bygning ovenpå, som fortæller i billeder hvad der er gemt/begravet nedenfor, for netop at afmystificere det. På den måde håber man på at folk ikke vil grave det op fordi de tror der er værdifuldt.

  • 4
  • 1

Vil du ikke oplyse din kilde Per?

Og mht den lille bygning med tegninger og forklaringer- findes der forslag til hvordan man forestiller sig den skal konstrueres til en levetid på 100.000 år.

  • 3
  • 5

Re: Forsegling

Mener det er i filmen Into Eternity at man ser oplæg til det. Så filmen lige da den kom frem, så kan være min hukommelse er rusten.

Planen var at benytte rustfrit stål etc, og via billeder som på Voyagers skive at fortælle hvad der er begravet.

  • 1
  • 0

Depotet skal endelig ikke forsegles, for det skal ikke glemmes af fremtidige generationer, at det sammen med thorium kan anvendes i fremtidige reaktorer, som vil komme i løbet af en 10-20 år, Bare vent. Kineserne og inderne er allerede i gang.

  • 1
  • 4

Mener det er i filmen Into Eternity at man ser oplæg til det. Så filmen lige da den kom frem, så kan være min hukommelse er rusten.

Jeg så filmen som blev vist i TV for et stkke tid siden. Her diskuterer man hvilken strategi man skal bruge for at forhindre at folk skaffer sig adgang til depotet en gang ude i en fjern fremtid - 1000 år - 10.000 år eller endnu mere.

Jeg tror ikke strategien (advarsler eller glemmebog) var beslutttet på det tidspunkt men det ser uid til at det er den nu (glemmebogen).

Der er garanteret ingen planer om at holde en dør åben for senere genbrug. Finnerne har tænkt virkelig dybt over problemet og de er ikke tossede. Formålet er med mindst mulig risiko at holde stadset afskærmet fra omgivelserne i de næste 100.000 år, det gør man ikke ved at holde en kattelem åben for genbrug. Men der vil måske være et vindue for genbrug i løbet af de næste 100 år inden endelig forsegling.

  • 3
  • 2

Mon ikke det ville være en god idé, hvis Danmark købte en baglomme af finnerne eller svenskerne, så vi kunne deponere vores atomskrot der? Jeg ville tro det er billigere.

Jeg tror også det er billigere, og er i øvrigt enig i at det må være den bedste løsning på vores atomskrot.

Men det skal da nok blive rigtig morsomt at høre prisen, og især argumenterne for at en billigere løsning, på dansk grund, ville være bedre. ;-)

  • 4
  • 0

Så vidt jeg husker blev den svenske affaldsordning blev godkendt i 1979 som betingelse for at starte de sidste 6 reaktorer. I mellemtiden overvejer man at gemme det til genbrug. Derudover er det nok værd at lægge mærke til at slutdepotet ikke må afgive mere end 0,1 millisieverts i årlig strålingsdosis. Det bliver svært at måle når den naturlige baggrundsstråling er 2-3 millisievert årligt og i forbindelse med granitfjæl ofte væsentligt mere.

  • 0
  • 3

I artiklen står:

Myndighederne har i Finland godkendt sikkerheden i planerne om at bygge et slutdepot til landets brugte atombrændsel. Det bliver verdens første af sin slags.

A-kraft apologeterne har da i årevis hævdet, at affaldsproblemet forlængst var løst ???

  • 3
  • 1

Det finske anlæg er ikke verdens første i sin art, men derimod nr. 2. Den finske løsning på affaldsproblemet har man faktisk kopieret efter det svenske anlæg, som man er ved at bygge i den kommune, hvor beboerne vandt afstemningen om anlægget med en anden kommune. Det svenske anlæg designes således, at man kan hente det brugte brændsel op af lageret, hvis man en gang i fremtiden måtte ønske det. Det deponerede affald kan derimod ikke benyttes i nogen form for atomreaktorer til energifremstilling, som thoriumtilhængerne mener. Derimod kan man omdanne langlivede isotoper (actinider) til kortlivede isotoper, som ødelægger sig selv i løbet af kort tid. Den proces kaldes for tranmutation.

  • 2
  • 2

Det nævnes i artiklen at den svenske MKG er kritisk overfor tilladelsen; men desværre har Ingeniøren ikke givet plads til hvad kritikken går ud på. Planer, der skal holde 100.000 år er ofte bedre på papir end i praksis efter nogle tusinde år. Her er en del af hvad svenskerne (MKG) skriver:

"It is unfortunate that the Finnish regulator STUK went ahead with this decision. The proper action for them would have been to wait for a decision on the safety case of the parallell Swedish license application from the Swedish regulator SSM. It is certainly true that there is a problem for the industry in Sweden (SKB) and Finland (Posiva) to show that the barrier system of copper canister and clay buffer will work as assumed in the safety cases. Even if STUK has put a number of man-years into their review, the Swedish review has until now put in at least tenfold the amount of man-years and are still asking the Swedish industry for more information about for example copper corrosion issues."

MKG referer til en tvivl om holdbarheden af de kobberbeholdere, som affaldet skal opbevares i. Hvis de korroderer hurtigere end ventet holder forventningerne om lave radioaktive udslip ikke.

Lad os i stedet satse på en hurtig omstilling til vedvarende energi.

  • 2
  • 1

Det er rigtigt, at Sverige er endnu længere fremme. Den svenske affaldsløsning blev godkendt i 1979, som betingelse for at starte de sidste seks reaktorer. Efter denne plan skal det første affald deponeres i 2020, og planen følges slavisk. Men i de seneste år er man begyndt at overveje, om affaldet i stedet skal udnyttes til yderligere energiproduktion. Det indeholder jo masser af U-238 og Plutonium, som man hidtil ikke har villet udnytte, da det kræver, at affaldet sendes til oparbejdning, og det kan ikke foregå i Sverige. - Så lovgivningen forhindrer det, - indtil man ændrer loven!!!

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten