Finland og fortiden inspirerer cirkulært Aarhus-byggeri
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Finland og fortiden inspirerer cirkulært Aarhus-byggeri

Foto: Fællestegnestuen bestående af Vandkunsten, Lendager Arkitekter, 3XN Arkitekter og Orbicon som rådgivende ingeniører.

Fortidens byggemetoder er fremtiden. Men det er ikke så let at skabe konstruktiv og økonomisk sammenhæng i byggerier, der skal kunne skilles ad igen.

Sådan kan man opsummere erfaringen blandt de parter, der er med til at udvikle Danmarks første cirkulære byggeri - Circle House - hvis målsætning er, at op til 90 procent af materialerne skal kunne genbruges i nye bygninger »uden væsentlig forringelse af værdien«.

Læs også: Split et hus ad og se, hvad der kan genbruges

Den sidste sætning er vigtig. Hidtil har den danske byggebranche og de danske myndigheder nemlig brystet sig af, at omkring 96 procent af nedrevne byggematerialer bliver genbrugt (i hvert fald når man måler i vægt). Men forklaringen på den imponerende genbrugsprocent er hovedsageligt, at vi i dag nedknuser både tegl og beton og bruger det som fyld under veje, pladser og fundamenter, hvor det erstatter stabilgrus. Der findes godt nok firmaer, der nedtager enkelte bygningsdele og genbruger eksempelvis mursten, vinduer, døre og gulve direkte. Men de udgør en mindre del af markedet. I Circle House skal de udgøre størstedelen.

Fortidens byggeskik var fremsynet

Det betyder, at bygningsdelene skal være markant lettere at skille ad, end de typisk er i dag.

Derfor har de omkring tyve virksomheder, der er med i projektet sammen med bygherren Lejerbo, søgt inspiration i fortidens metoder - eksempelvis i sammennaglede trækonstruktioner, fortæller bygherrerådgiver Henning Andresen fra Orbicon.

Læs også: Sådan genanvender UpCycle House plastflasker og bildæk

Betonelementerne i Circle House skal ikke sammenstøbes, men samles med et mekanisk beslag udviklet af den finske virksomhed Peikko. Foto: Peikko

»Det er jo faktisk kun i en lille del af verdenshistorien, vi har bygget - uden overhovedet at tænke på, at materialerne skulle kunne skilles ad igen og genbruges. I gamle dage tog man både sten, tegl og tømmer fra gamle byggerier og brugte i nye,« siger han.

Beton er det hårdeste problem

Selvom projektpartnerne overvejede at bygge de 60 almene boliger med træ, fordi sammenboltede trækonstruktioner både er lette at samle og skille ad igen, satser man nu på et råhus af betonelementer.

»Det ville egentlig være lettere at bygge i træ, men vi vil gerne skubbe til den danske byggebranche, hvor betonelementer er det foretrukne materiale. Sammenstøbningen af elementerne gør dem svære at genbruge direkte, så derfor har vi kigget på, hvordan man kan samle dem mekanisk. Og det findes der faktisk løsninger til,« begrunder arkitekt Casper Østergaard Christensen fra GXN Innovation, som i en fællestegnestue med 3XN Arkitekter, Lendager Arkitekter og Vandkunsten tegner byggeriet, der både inkluderer rækkehuse og punkthuse i op til fem etager.

Læs også: Cementmørtel forhindrer genbrug af mursten

Normalt sammenstøbes betonelementer, og der har været forsøg på at genbruge elementerne ved at skære elementer fri. Men det er både besværligt og tidskrævende, og det er svært at finde nye anvendelser. Derfor har projektpartnerne fundet løsninger fra den finske producent Peikko. I Finland er sammenstøbning af betonelementer en udfordring i landets langvarige kuldeperioder. I stedet bruger Peikko et slags beslag, der låser elementerne sammen mekanisk. Ifølge producentens arbejdsbeskrivelse, skal hulrummet i beslaget derefter udstøbes med beton af hensyn til lyd- og brandsikring. Men det gør dem umulige at skille ad igen.

»I stedet har vi testet en løsning, hvor vi udstøber med kalkmørtel. Det har vist sig, at vi kan spule kalkmørtlen ud af beslaget igen med en højtryksrenser, og så kan vi låse elementsamlingen op igen uden problemer,« forklarer Casper Østergaard Christensen.

Læs også: Ekstreme huse skal lede til klogt byggeri

Betonelementerne med mekaniske samlinger er godt nok lidt dyrere end traditionelle elementer, men til gengæld opnår man den nødvendige styrke med det samme, hvorfor der kan bygges hurtigere end med traditionelle elementer.

Skivevirkning udfordrer

Konstruktionsmæssigt har den største udfordring været at opnå en skivevirkning mellem elementerne, når de ikke må sammenstøbes, fortæller Casper Østergaard Christensen.

»Det har helt klart været vores største tekniske problem: at opnå en styrke, der er høj nok til, at ingeniørerne tør tro på, at husene vil blive stående. Vores endelige løsning er i princippet nogle store gevindstænger, der spændes gennem elementerne, så kræfterne bliver overført, som de skal.«

Foto: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Men bare fordi noget kan skilles ad, betyder det ikke, at det bliver genbrugt. De kommende generationers arkitekter og ingeniører skal også kunne bygge noget nyt med de samme elementer. Derfor har holdet forsøgt at lave et byggesystem med få elementtyper - som der til gengæld produceres mange af.

Læs også: Bæredygtigt byggeri kræver omtanke og nytænkning

»Vi vil gerne have så få elementer som muligt, for det er lettere at bygge noget nyt, hvis du har 300 ens elementer, end hvis du har mange unikke elementer. Målet har været at have én bjælketype, ét vægelement og ét dækelement.«

For at kunne det, har partnerne droppet den traditionelle metode med at støbe et terrændæk af beton. I stedet funderes bygningerne på borede brøndfundamenter.

»På den måde kan vi bruge den samme bjælke og dækelementer i stueetagen, som vi brugere længere oppe i bygningen,« forklarer Henning Andresen.

Installationskunstner påkrævet

En anden forudsætning for genbruget er, at elementerne ikke må være gennemhullede af føringsveje til tekniske installationer, understreger Casper Østergaard Christensen.

»For at undgå det, har vi valgt at droppe installationsskakte til de enkelte lejligheder. I stedet føres de op i trapperummene. Det sparer plads i lejlighederne, og desuden vil installationerne være tilgængelige for service hele tiden uden at håndværkere eller viceværter skal have adgang til lejlighederne. Fra trapperummene fører vi dem ind i lejlighederne i det, vi kalder ‘konstruktionens bløde punkter’.«

Genbrug bliver lettere, hvis man har flere ens elementer. Derfor forsøger partnerne bag Circle House at udvikle byggesystem med så få forskellige elementer som muligt. Det betyder blandt andet, at husene bliver placeret på borede brøndfundamenter, for så kan den samme type bjælker og dækelementer bruges på alle etager. Foto: Fællestegnestuen bestående af Vandkunsten, Lendager Arkitekter, 3XN Arkitekter og Orbicon som rådgivende ingeniører.

Indvendigt i lejlighederne fortsætter installationskunsten, og de elektriske installationer føres gennem fodpanelerne i stedet for at blive støbt ind i væggene. Afbryderne bliver af den trådløse batteridrevne type, der kan klistres fast, der hvor man gerne vil have dem siddende.

Materialer skal have 'pas' med

Selvom betonelementerne er den største udfordring er der andre bygningsdele, som må forventes at skulle udskiftes flere gange i husenes levetid. Derfor er det vigtigt at finde metoder, så udskiftningen kan ske, uden at man ødelægger hverken de bygningsdele, der skal udskiftes, eller de tilstødende konstruktioner.

Læs også: Byggematerialer belaster klimaet mere end opvarmning

»I dag kan du eksempelvis være nødt til at pille noget af facaden af, hvis du skal skifte et vindue. Og man tætner tit med fugeskum. Men vi har fundet nogle beslag, som gør, at du kan fjerne vinduet uden at påvirke andre dele af konstruktionen, og i stedet for skum bruger vi ekspanderende tætningsbånd,« fortæller Casper Østergaard Christensen.

Et af de store udfordringer for mere genbrug er i dag, at det er meget svært at finde ud af, hvilke egenskaber byggematerialerne i en eksisterende bygning har. Det er en af årsagerne til, at genbrug af vinduer er blevet kritiseret - man ved i mange tilfælde ikke, om der er blevet brugt forurenende eller giftige stoffer i vinduerne eller i det fugematerialer, som de er tætnet med. Og det er heller ikke let at finde ud af, hvordan materialerne er blevet vedligeholdt og behandlet.

Derfor skal alle materialer i Circle House have et såkaldt materialepas, der dels giver den pågældende bygningsdel en unik kode, dokumenterer dets egenskaber, og fortæller, hvordan det skal indbygges, vedligeholdes, adskilles og genbruges. I løbet af bygningens levetid skal passet opdateres med oplysninger om, hvordan materialet er blevet behandlet, så man kan vurdere dets restlevetid og eventuelt udstede en ny garanti på dets egenskaber i en ny bygning.

Læs også: Frygt for miljøgiften PCB giver ekstremt skrappe krav til gammel beton

Hvis genbrug skal op i stor skala, er det nemlig afgørende, at der kommer helt styr på garantier og ansvar, mener Henning Andresen.

»Man skal have fundet en model for, hvem der skal tage ansvaret for de genbrugte materialers kvalitet og garantier, når de skal bruges i en ny bygning. Der er jo ingen rådgivere, der vil specificere et produkt, hvis de ikke er helt sikre på, hvilke aftaler og ansvarsforhold der gælder,« siger han.

Regler kan stoppe recirkulering

I Lisbjerg er boligforeningen Lejerbo bygherre, men bygge- og udviklingschef Gerti Axelsen understreger, at det kræver både opmærksomhed og varsomhed at bruge genbrugte materialer i alment byggeri.

»Egentlig er almene boligforeninger oplagte kunder til cirkulært byggeri, for vi bygger rigtig mange boliger, og boligtypen er relativt standardiseret. Så hvis man kunne udvikle et cirkulært byggesystem, ville der være mange efterspørgere og et stort marked, Men vi kan simpelthen ikke tillade os at være hasarderede på vores lejeres og organisationers vegne,« siger hun med henvisning til, at almene byggerier er lovmæssigt forpligtede til at bruge »gennemprøvede enkeltdele«.

Derfor laver Lejerbo sideløbende med Circle House-projektet en undersøgelse af, hvad almene boligforeninger kan inden for den nuværende lovgivning, og hvor der er regler, der skal ændres, hvis den almene sektor skal blive mere cirkulær.

De 60 almene boliger skal efter planen opføres i bydelen Lisbjerg nordvest for Aarhus, hvor der i forvejen er flere eksperimenterende projekter i gang. Foto: Aarhus Kommune

»Man kan nogle ting inden for det nuværende regelsæt, men der vil også være områder, hvor reglerne er i vejen. Vi har ikke svaret på, hvad der er det rigtige at gøre endnu. Men vi prøver at finde ud af det.«

Skal stå klart i 2020

Byggeriet er stadig i projekteringsfasen, og lokalplanprocessen er så småt ved at blive løbet i gang. Forventningen er, at den nye lokalplan bliver godkendt i 2019, hvorefter projektet vil blive sendt i udbud.

»Det svære ved dette projekt, som samtidig er det fede ved det, er, at det skal udbydes på normale vilkår. Vores udfordring bliver at få lavet en ramme, hvor vi sikrer, at de cirkulære løsninger bliver fastholdt, samtidig med at alle kan byde på byggeriet,« siger Casper Østergaard Christensen.

Planen er, at byggeriet skal stå klart i 2020.