Finland får to nye atomreaktorer

Finland får mindst 3.550 MW ekstra atomkraft. Det står klart, efter det finske parlament her til morgen har godkendt ansøgninger fra elselskaberne Fennovoima og TVO om at bygge to nye atomreaktorer.

I begyndelsen af maj godkendte den finske regering de to ansøgninger, der samtidig betød, at Fortum, der driver et atomkraftværk ved Helsinki, ikke får lov at bygge en tredje reaktor i denne omgang.

»Dette er en meget tilfredsstillende beslutning for os efter en tre års ansøgningsproces. Nu kan vi gå i gang med forberedelserne til projektet,« siger administrerende direktør for TVO, Jarmo Tanhua, i en pressemeddelelse.

TVO har kig på fem reaktordesigns, der varierer fra 1.450 MW til 1.650 MW. Den nye reaktor, OL4, skal bygges ved siden af den nuværende 1.600 MW EPR-reaktor OL3 i Olkiluoto. Den er fire år forsinket og har indtil videre overskredet budgettet med 1,5 milliarder euro fra kontraktprisen på tre milliarder euro.

Fennovoima, der er ejet af en række af de største og mest strømforbrugende finske virksomheder samt E.On, vil bygge en reaktor på op til 1.800 MW, der skal placeres i enten Simo eller Pyhäjoki. Begge lokationer er godkendt af parlamentet.

TVO's ansøgning blev godkendt med 120 ja-stemmer ud af 200 pladser i parlamentet, mens 72 sagde nej. 121 medlemmer stemte for Fennovoimas projekt, mens 71 stemte nej.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at det er finnerne der bygger dem. Kan man forestille sig en mere miljøvenlig og stabil energikilde end et atomkraftværk i Finland?

  • 0
  • 0

...at det er finnerne der bygger dem. Kan man forestille sig en mere miljøvenlig og stabil energikilde end et atomkraftværk i Finland?

Ja - to!

  • 0
  • 0

De Finner kan noget vi andre ikke kan. De kan forholde sig til virkeligheden. Modsat størstedelen af indbyggerne i vores land.

  • 0
  • 0

Ol3 pris 3 millarder + 1,5 overskredet. total 4,5 mia euro. 20,6 Mia Dkr. Effekt 1600MW. Der skal nogle timer til før kw/h prisen kommer under 0,25 øre......Skulle Finnerne ikke lige får OL3 til at køre før man går i gang med andre værker.

  • 0
  • 0

Findland vil i 2010 ifløge det europæiske samarbejde af systemansvarlige, ENTSOE, måtte importere 16 TWh. Af disse importeres 2 TWh fra Sverige, hvilket igen er nøjagtigt det samme, som Sverige importerer fra Danmark - nemlig DK-Vest.

Når Finland så i løbet af de næste 10 år får 3 nye reaktorer med en samlet årsproduktion på mindst 38 TWh, der bliver lukket ud på det nordiske markede, da er det spørgsmålet, hvor let det bliver for DONG at få rentabilitet på deres havvindmølleparker.

  • Uden tvivl er det de udsigter, der fik dem til at erkende, at det var nødvendigt at foretage nye kalkulationer i forhold Rødsand, da man gav tilbud på Anholt.

Til alle VE-entusiaster. Jeg er selv VE-entusiast. Vi må ikke være så forblindede, at vi ikke kan se, hvilken vej verden går. Hvis vi ikke justerer vore planer efter det, gør vi "sagen" en bjørnetjeneste.

Ny vindmøllekapacitet burde i hvert fald ligge her i Norge, hvor vi foreløbig har både mest vind, god plads og reguleringskraften på samme sted. Derfor er det sindsygt, når kernekraft og kulkraft bygges og lokaliseres med hensyn til et internationalt marked, mens VE bygges og subsidieres ud fra snævre nationale beslutninger. - Da må VE tabe.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Derfor er det sindsygt, når kernekraft og kulkraft bygges og lokaliseres med hensyn til et internationalt marked, mens VE bygges og subsidieres ud fra snævre nationale beslutninger.

Ja, måske.

Hvor meget kulkraft effekt opføres der i og omkring Danmark i de kommende år?

  • 0
  • 0

[quote]Derfor er det sindsygt, når kernekraft og kulkraft bygges og lokaliseres med hensyn til et internationalt marked, mens VE bygges og subsidieres ud fra snævre nationale beslutninger.

Ja, måske.

Hvor meget kulkraft effekt opføres der i og omkring Danmark i de kommende år?[/quote]

Og hvad har det med problemstillingen at gøre?

  • 0
  • 0

Ol3 pris 3 millarder + 1,5 overskredet. total 4,5 mia euro. 20,6 Mia Dkr. Effekt 1600MW. Der skal nogle timer til før kw/h prisen kommer under 0,25 øre......Skulle Finnerne ikke lige får OL3 til at køre før man går i gang med andre værker.

Der er nok ingen, der forventer en elpris på en kvart øre/kWh.

Men prøv at regne med en driftstid på 6.000 timer per år i 30 år!

Hilsen Steen

  • 0
  • 0

Hej Jesper

TVO regner i sin miljøkonsekvensbeskrivning for YV4 s. 23 med tiden 8125 h for TVO3. 1600 MW effekt giver 13 TW*h på et år. Har man deltaget i en revision der, tvivler man ikke på ambitionen at komme under 500 h for den årlige revision.

Traf lige en gammel montørven på tanken. Han er igang med at opgradere Mexsicos KK Mitsubitsiturbiner til Siemens standard. Han alene hade det praktiske ansvar for sammenlægningen og montage af O1's radialsystem. Vi hade et fint samarbejde gennem 6 år.

Kan og vil man arbejde findes der altid muligheder. Jeg hjalp ham i al beskedenhed og privat med formler for egerlængder på en Harley. Opgaven skal løses i tre dimensioner!

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

Hej Jesper

TVO regner i sin miljøkonsekvensbeskrivning for YV4 s. 23 med tiden 8125 h for TVO3. 1600 MW effekt giver 13 TW*h på et år. Har man deltaget i en revision der, tvivler man ikke på ambitionen at komme under 500 h for den årlige revision.

Traf lige en gammel montørven på tanken. Han er igang med at opgradere Mexsicos KK Mitsubitsiturbiner til Siemens standard. Han alene hade det praktiske ansvar for sammenlægningen og montage af O1's radialsystem. Vi hade et fint samarbejde gennem 6 år.

Kan og vil man arbejde findes der altid muligheder. Jeg hjalp ham i al beskedenhed og privat med formler for egerlængder på en Harley. Opgaven skal løses i tre dimensioner!

Mvh Tyge

8125 t om året er godt nok rimelig ambitiøst, det er en kapacitetsfaktor på 92,75%. Mon ikke vi skal forbi en indkørselsperiode på et par år før vi når derop?

  • 0
  • 0

Hvor meget kulkraft effekt opføres der i og omkring Danmark i de kommende år?

Et slag på tasken er vel ikke under 10 GW i vore sydlige nabolande, Tyskland, Holland, Tjekkiet.

Typiske blokstørrelser er vel ca 1 GW for kulkraftværker og omkring det halve for brunkulsværker.

Men hvor meget der er udvidelser og hvor meget der er erstatninger for ældre anlæg aner jeg ikke.

  • 0
  • 0

Hej Jesper, som skriver:

"8125 t om året er godt nok rimelig ambitiøst, det er en kapacitetsfaktor på 92,75%."

  • TVO har mange års erfaring med de to første, og mit indtryk er, at Findland har færre elafbrud end længere sydpå; måske på grund af færre tordenvejr.

"Mon ikke vi skal forbi en indkørselsperiode på et par år før vi når derop?"

  • Der behøvs sikkert indkørsel, og er kontraktet som for Vuosaari, Hælsingfors pendang til Avedøre II, står leverandøren for de bortfald i elproduktion. http://www.helen.fi/energy/vuosaari.html Jeg arbejdede med en fejl der, som måske gav 80 h driftafbrud, (smart tørnegear fra gamle AEG i Nürnberg).

Desværre har jeg måttet opgive at forklare funktionen af vandkraftens alt for små magasiner. De er hverken tilstrækkelige for at lagre al vandkraft eller til at dække forbruget året om, og mulighederne til større lagring eller forsyningssikkerhed øges ikke med vindenergi alene. At man kan finde på elprissætning, så man kan belaste forbrugerne, tvivler jeg derimod ikke på.

Efter en vinter med rationering, lukkede fabrikker og arbejdsløshed på grund af for små vandkraftmagasiner kører jeg nu på en kortere ferie for at se på storlåede overløb af vandkraft, hilser Tyge

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten