Fingrenes mønster af blodårer er unikke persondata
Nets fortalte i går, at de på Copenhagen Business School tester en ny betalingsform, hvor du får scannet din fingers blodårer – og det er en god idé, mener Thomas B. Moeslund, professor ved Aalborg Universitet.
Scanneren kan med nærinfrarødt lys danne et billede af blodårerne i din finger, som danner et unikt mønster hos den enkelte. Dermed kan din krop bruges til at sikre, at teknologien kan kende forskel på dig og andre.
Den slags metoder er der blevet kigget på længe – og med varierende succes, forklarer Thomas B. Moeslund:
»I langt tid har vi brugt både visuelt lys og fingeraftryk til smartphones og bærbare – og det virker ikke optimalt,« siger han og forklarer, at han selv har slået det fra, selv om han er biometriforsker.
Registrer et betalingskort til din finger. Brug din finger til at betale. Modtag din kvittering på e-mail. Kilde: FingopaySådan bruger du Fingopay
Hvis du på din computer, tablet, telefon eller en helt fjerde type elektronik selv har forsøgt at bruge fingeraftryk, så har du næsten med garanti oplevet, at den har svært ved at genkende fingeren, hvis der er de mindste forandringer. Det problem kan løses ved i stedet at kigge på årerne inde i fingeren.
»Man bruger nærinfrarødt lys, så man kan se, hvor blodårerne ligger. Det er en teknik, man har kendt til længe, og det er smart, fordi det er svært at snyde med,« forklarer Thomas B. Moeslund.
Er løsningen robust?
Der er efterhånden mange betalingsmuligheder på det danske marked. Og det er helt tydeligt, at løsningen skal være sikker, hurtig at bruge samt effektiv, hvis man skal have en klo i danske forbrugere. Spørgsmålet er, om biometri kan leve op til de krav.
»De to risici er falske positive og falske negative – altså, at nogen kommer igennem, der ikke burde, mens andre bliver stoppet, der burde køre igennem. De to ting hænger sammen, så spørgsmålet er, om man kan finde et sweet spot,« spørger Thomas B. Moeslund.
Det fungerer typisk sådan, at hvis man vil reducere mængden af falske positive – så vil du samtidig forøge mængden af falske negative – og omvendt. Derfor mener Thomas B. Moeslund, at det kunne være smart at kigge på mere end en enkelt biometrisk parameter, da man ellers risikerer, at sensoren for mange gange simpelthen ikke genkender køberens finger – eller endnu værre: at den tror, fingeren tilhører en anden, der så kommer til at betale for varerne.
»I princippet er det den rigtige vej at gå. Men om det er robust, ved jeg ikke. Jeg er nok lidt skeptisk.«
Japansk teknologi – engelsk firma
Det er virksomheden Fingopay, der står bag fingerscanneren. På sin hjemmeside beskriver Fingopay fingrenes blodårer som en naturlig, krypteret, personlig, digital nøgle, der kan bruges til at lave betalinger med mindre end to sekunders behandlingstid.
Fingopay ejes af Sthaler, der bl.a. i samarbejde med Visa udvikler biometriske betalingsmuligheder. I september 2017 kunne The Telegraph fortælle, at Fingopays fingerscanner blev introduceret i en forretning ved Brunel University i London.
Selve fingerscanneren kommer fra japanske Hitachi, og den gør det muligt at 3D-scanne fingerens unikke blodårestruktur.
Er det et persondataproblem?
Thomas B. Moeslund mener desuden, at siden blodstrømmen i fingeren er så unik, så er den personhenførbar – og derfor vil det nye betalingssystem være omfattet af den kommende persondataforordning, der træder i kraft 25. maj.
»Det er klart en potentiel fare, hvordan denne type data bliver behandlet og gemt. Bliver de krypteret ordentligt? Men det er en generel problemstilling ved biometri, så det er ikke værre end alt muligt andet,« siger han og tilføjer:
»Det må man jo antage, at de har styr på.«
Datatilsynet har tidligere kigget på en række sager om biometri, og det lader til, at så længe teknologien bruges fornuftigt, og der tages hensyn til privatliv og sikkerhed, så kan biometri fint bruges i Danmark.
Fingopay oplyser, at niveauet af anonymitet kan skrues op eller ned. Men det fremgår af deres hjemmeside, at der vil være mulighed for at strømline markedsføring på baggrund af brugernes forbrugsmønstre.
Der er ikke tale om biometri, der kan stjæles på samme måde som fingeraftryk, da der skal være blodomløb i fingeren for, at det virker. Desuden gemmes der ikke et billede af blodårene, men en krypteret token, baseret på strukturen i fingeren. Kryptering sker i scanneren.
Visa Europe Collab har lagt følgende video på YouTube, der forklarer, hvad folkene bag systemet forestiller sig, det kan bruges til
