Find kikkerten frem og spot asteroiden Juno
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Find kikkerten frem og spot asteroiden Juno

Asteroiden Juno kommer på besøg og kan i den kommende uge ses på himlen med en almindelig kikkert.

Juno er den tiendestørste asteroide med en diameter på 234 kilometer, svarende til blot en femtendedel af Månens. Juno kredser i en bane ude mellem Mars og Jupiter og er klarest den 21. september på sin vej rundt om Solen med 22 kilometer i sekundet.

»Den kan ses med et godt amatørteleskop, men almindelige mennesker har normalt ikke mulighed for at se den. Den bliver ikke så klar igen før i 2018,« siger Don Yeomans, der er leder af Nasas Near Earth Object Programs kontor på Jet Propulsion Laboratoriet.

Juno var en af de første asteroider, som blev opdaget, og menes at være kilden til mange af de meteoritter, som regner ned på Jorden. Asteroiden består for størstedelens vedkommende af hård klippe, og derfor kan fragmenter, som brækker af, ofte overleve turen ned gennem Jordens atmosfære.

I næste uge vil Juno have en magnitude på 7,6, hvilket er to en halv gange klarere end normalt. Den kraftigere lysstyrke skyldes dels dens position på en direkte linje til Solen, dels at den er forholdsvis tæt på Jorden, nemlig kun 180 millioner kilometer.

Har du en amatør-astronomikikkert, kan du se Juno fra denne uge og indtil årets slutning. Med en almindelig kikkert vil asteroiden være mest synlig i slutningen af september.

Juno kan findes ved at se op omkring midnat et par grader øst for Uranus i stjernebilledet fiskene. Den fremtræder som en grå plet på himlen, og hver nat indtil slutningen af september vil den kunne ses længere og længere mod sydvest.

Efter den 25. september er den tæt på stjernebilledet Vandmanden og mest synlig før midnat.

Emner : Asteroider
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"[i]...med en diameter på 234 kilometer, svarende til blot en femtedel af Månens[/i]"

Hang on... Er månen kun 1170km i diameter? Really? Mon ikke der skulle stå 1/15?

  • 0
  • 0

Ja, Juno ligner sig selv med det grimme fjæs.
De posekinder er ikke til, at tage fejl af og hans fætter skulle efter sigende være selve - ET (gummifjæs).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten