Finansudvalget siger ja til DTU-flytning fra isoleret ø
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Finansudvalget siger ja til DTU-flytning fra isoleret ø

Folketingets Finansudvalg har netop tiltrådt det endelige aktstykke, som sikrer DTU's flytning af aktiviteterne på den isolerede ø Lindholm i Stege Bugt til Lyngby nord for København.

Beslutningen har været forsinket i flere omgange, da medlemmerne af Finansudvalget har stillet en lang række spørgsmål til beslutningen om at samle DTU Veterinærinstituttet i Lyngby.

Forsinkelserne har blandt andet betydet, at DTU Veterinærinstituttet har droppet de oprindelige planer om at flytte aktiviteterne på Lindholm til midlertidige lokaler på Frederiksberg for af økonomiske årsager at komme så hurtigt fra Lindholm som muligt. Men nu forbliver aktiviteterne på Lindholm, til de nye bygninger er færdige i 2017.

Læs også: Ekstraregning: Det koster DTU 80 millioner at blive på isoleret ø

Netop centraliseringen af aktiviteterne har mødt modstand hos Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, der da også har stemt mod forslaget, der er tiltrådt af de øvrige medlemmer af Finansudvalget.

Sammen med DTU Veterinærinstituttet flytter også DTU Space i København, DTU Aqua i Charlottenlund, DTU Fødevareinstituttet i Mørkhøj og DTU Veterinærinstituttet i Aarhus på Frederiksberg og på Lindholm til en helt ny lokalitet på DTU's campus i Lyngby.

Det samlede flyttebudget er ifølge aktstykket fra Finansudvalget på 1,3 mia. kroner og vil munde ud i en årlig besparelse på 200.000 kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det samlede flyttebudget er ifølge aktstykket fra Finansudvalget på 1,3 mia. kroner og vil munde ud i en årlig besparelse på 200.000 kroner".
Tja... Man kunne da indfange medlemmerne af Finansudvalget og opbevare dem på øen.

  • 10
  • 1

Endnu engang er det demonstreret at der er nogen der tænker med Popoen....Danmarks hovedesksport er landbrugsvarer og deraf afledede produkter.
Men en tvivlsom indstilling til mund og klovsyge så skal man bare tænke på hvad "Mad cow disease" kostede engelsk og og europæisk landbrug.

  • 4
  • 4

Bemærk venligst hvad den har været brugt til.! Hvis øen DTU aktiviteter ophører i 2017, så skal i ikke regne med at Øen Lindholm kan buges til hverken Raketaffyringer eller andet, men den vil nok ende med en død ø, med en hel masse bygninger. Dette er ganske logisk, da der igennem mange år har været forsket og lavet forsøg med Virus af smitsomme art, også før DTU kom til der, så øen vil være en død ø, med adgang forbudt samt advarsler fra Sundheds og Veterinærmyndighederne, ingen ved hvad der findes der at smittefare, og i skal nok ikke regne med at Øen er clean i jeres levetid. Hvis i vil goole Lindholm i Google Maps, så findes denne mystisk ø (ikke for offentligheden), men vil fremkomme ved at skrive: lindholm,Stege, men i vil kun kunne se den fra ovenaf og ikke kunne få billeder af bygningerne fra siden af -Street View. Så glem alt om denne Ø til Raketaffyringer, der kunne være smittekilder fra forsøg der som er endten i Bygningernes labaratorier eller i miljøet, og den kendes jo også som "Isoleret Ø", så "No Entrance" folks. Dog kan man undre sig over at DTU flytter til Lyngby, det kan jo aldrig være isoleret forskning, da det er for tæt på nærmiljøet så det virker lidt vovet det med at spare penge og slække på sikkerheden. I Tyskland er den slags Isoleret på en Ø eller en halvø, hvor offentligheden ikke har adgang og sikkerheden er benhård.:)

  • 3
  • 2

Et par grunde til at flytte:
Det er meget billigere at have det samlet på et campus, i stedet for at have det liggende på en isoleret ø.
Synergieffekter: Når man kun skal gå 100 meter for at holde møde med en kollega, istedet for at sætte en hel dag af til det, sker der bare mere.

Til Jesper Ljungquist og Bjarke Mønnike: Hvis I ikke mener, at man kan have et laboratorie der laver forskning med smitsomme agenser i et byområde, bør I tage et kig på listen over de højest klassificerede laboratorier i verden og blive klogere: http://en.wikipedia.org/wiki/Biosafety_lev...

  • 2
  • 5

Hvis du googler lidt Anders, kan du læse rigtigt mange advarsler om sikkerhedsbrister på disse "høj sikkerheds laboratorier".
Hvis du ligeledes selv læser den lange tekst du bruger som argument, vil du opdage at nogle faciliteter er ret isolerede, og at der er bevæbnede vagter og store hegn, hvilket er atypisk for Danske forhold.

Måske skulle man i stedet flytte al forskning i smitsomme sygdomme til Lindholm :)

Nu har jeg selv arbejdet på laboratorier med både farlige og eller smitsomme stoffer, og alt andet lige, fejl vil ske, og fejl vil ske oftere på et laboratorium hvor "kun dyr" kan blive smittet, syge og dø, af den simple grund, at personalet ikke er nær så meget "på vagt" som hvis de selv kan blive smittet, syge og dø af "det de arbejder med".

Så set fra mit synspunkt, baseret på reelt at have arbejdet på den type laboratorier, er dit bedste argument følgende "Når man kun skal gå 100 meter for at holde møde med en kollega"..
Som jeg skrev, folk i hovedstaden, er transportangste, og foregår noget syd for Køge, opfattes det af dem, på samme måde, som en transportvant sydhavsbeboer ville opfatte en tur til Kina på.

Selv mine børn har opdaget man kan holde glimrende møder via nettet...

  • 8
  • 0

Det eneste BSL 4 laboratorie i norden ligger midt i Stockholm uden store hegn og bevæbnede vagter... Dem du tænker på, er nok de militære BSL 4 faciliteter.
Ja ja, så kan vi stemple folk i hovedstaden som transportangste, hvis det behager dig. Det bliver bare stadig hurtigt dyrt i arbejdstid, når det tager 3 timer af dagen.

Til Morten Borg og Andreas Bested Nielsen:
Artiklen blander flere ting sammen. I artiklen er der angivet investeringen for hele det nye biocenter. Det er meget andet end veterinærberedskabet.

Ifølge aktstykket er udgiften til flytningen af Lindholm 142,1 mio. Det giver en husleje besparelse på 0,8 mio som er afskrivning af nye bygninger i forhold til husleje af de gamle og en driftsbesparelse på 20,2 mio. Så sammenlagt er det 21,0 mio, der spares ved en investering på 142,1 mio, og flytningen er tjent ind indenfor 7 år.

  • 1
  • 1

Har DTU ikke et socialt ansvar på samme vis som andre statsinstirutioner? Jeg tvivler på om man i finansudvalget / besparelsesplanerne, har medtaget den negative / økonomiske effekt i lokalsamfundet, som en rømning af Lindholm vil medføre?

En så stor statsinstitution som DTU, som først og fremmest skal stå for forskning m.v. finansieret af /for skatteydermidler, har dermed også et socialt ansvar, i dette tilfælde provins- og lokalsamfundet. Fra folketing- og regeringsmadlemmer hører vi dagligt om alt det gode man vil gøre for at imødegå den tiltagende folkevandring fra provinsen ind til byerne.

Med den ene hånd strør man midler af diverse slags ud til landdristikterne, alt mens man med den anden flytter statsinstitutioner til hovedstaden ! DTU er ikke alene sat i verdenen for at skabe vellønnede jobs til højtuddannede i bekvem afstand til herlighederne i København, men også for at fremme hele landets / befolkningens interesser.

I provinsen kan vi ikke altid frigøre os for den tanke, som også Jesper Ljungquist giver udtryk for, at der øst for Valby Bakke er vel meget - af både transport- og provinsangst.Så prøv lige at indsætte den x-faktor i regnestykket, som går på at holde / skabe liv og virke - også i provinsen.

  • 1
  • 1

@Oli Hans Hansen

!,3 mia contra en årlig besparelse på 200000? Er dine tal korrekte?? I så fald er der tale om en tilbagebetalingstid på 6500 år og der er der da ingen fornuftige mennesker der accepterer, så jeg
formoder at der må have indsneget sig en fejl.

Venlig hilsen
Niels Peter Jepsen

  • 0
  • 0

Det er en vittighed, tilbagebetalingstid 6500 aar, vanvid. Det blev oprindeligt lagt paa oen Lindholm af en god grund og beliggenheden blev valgt grundet det tyske instituts beliggenhed paa en oe (en oe denhang, nu en halvoe) og da sikkerheden vil blive dyrere i Lyngby end paa en oedeliggende oe vil tilbagebetalingstiden sikkert gaa op med en faktor 10 eller mere og vi/I begynder at spare penge om 65000 aar, go figure.

  • 2
  • 1

En vigtig detalje er, at medarbejderne på Lindholm er blandt Verdens bedste eksperter på virus-området, og de har bosat sig i nærheden af Lindholm! Dét har de valgt, fordi de brænder for deres videnskabelige arbejde, som Dansk Landbrug har stor gavn af, både i det daglige og når der er mistanke om noget slemt og smitsomt. Fødevarestyrelsen og praktiserende dyrlæger har en fantastisk serviceminded livline til Lindholm og resten af Veterinær Instituttet. De rådgiver om de bedst mulige prøver fra den mistænkte besætnings dyr i antal og type. De gør det PÅ DANSK og med det samme i telefonen. Det er en katastrofe for Dansk Landbrug, at Lindholm og VeterinærInstituttet bliver udsultet af DTU og regeringen. Blot ét tilfælde af mund-og klovsyge eller svinepest er beregnet til at koste mere end 100 millioner kun i mistede eksportindtægter!!! Mærkeligt, at Dansk Landbrug slet ikke ytrer sig i denne sag!?!

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten