Finansminister: Kunstige øer kommer næppe til at skabe større BNP
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Finansminister: Kunstige øer kommer næppe til at skabe større BNP

Illustration: URBAN POWER for Hvidovre kommune

Bliver Danmark virkelig rigere af ni nye øer ved Holmene? Og i så fald hvor meget? Det spørgsmål er finansminister Kristian Jensen (V) blevet stillet af folketingets Finansudvalg.

Svaret fra ministeren var nedslående og langt fra i tråd med de yderst pæne tal, Hvidovre Kommune, der er overordnet projektleder for Holmene, har brugt i markedsføringen af projektet indtil nu.

»Det er – i det mindste på nuværende tidspunkt – ikke muligt at vurdere projektets konkrete påvirkning på strukturel BNP og strukturel beskæftigelse,« skriver finansminister Kristian Jensen til Finansudvalget.

Med andre ord: Vi ved ikke, om det vil skabe hverken BNP eller arbejdspladser i Danmark. Dermed sår ministeren tvivl om to af Holmene-projektets grundpræmisser, nemlig både de op mod 48.000 jobs, der skal skabes, men også de 54 milliarder BNP-forøgelse, de mange nye arbejdspladser skulle give.

Under annonceringen af de nye øer Holmene ud for Avedøre fortalte Hvidovre Kommune og regeringen ellers, at Danmark med de nye øer ville blive 54 milliarder rigere målt på BNP. Det fremgår desuden af en rapport, som Deloitte har lavet for Hvidovre Kommune.

Effektivisering frem for nye jobs

Finansministeren skriver desuden til udvalget, at eventuelle positive effekter ved Holmene nok nærmere vil komme til udtryk i ‘produktivitets- snarere end arbejdsudbudsvirkninger’.

»Ved at skabe nye erhvervs- og rekreative områder kan projektet frigøre arealer for eksempel til boligområder andre steder i hovedstaden. Projektet kan derved medvirke til bedre udnyttelse af hovedstadens arealer, hvilket isoleret set kan løfte produktiviteten og dermed påvirke strukturelt BNP positivt.«

Sidst men ikke mindst understreger finansministeren over for udvalget, at man kan se frem til at skulle investere i infrastruktur, skulle projektet blive til noget:

»Gevinsterne ved projektet skal selvsagt opvejes mod de relaterede omkostninger til etablering og for eksempel til vedligehold af ny infrastruktur til transport og forsyning,« slutter Kristian Jensen.

Job-professor: Jobtal er grebet ud af luften

BNP-tallet er udregnet af Deloitte og er baseret på, at Hvidovre Kommune har vurderer, at der på et areal svarende til Holmene er plads til 12.000 arbejdspladser.

Herefter har Deloitte regnet på, hvor mange afledte arbejdspladser, 6-12.000 arbejdspladser i medicinalindustrien vil give: 36.000. De to tal lægges sammen og BNP-effekten af 48.000 job udregnes.

Men jobtallene, der danner grundlag for BNP-tallet er i sig selv problematiske, påpegede CBS-professor Niels Westergaard-Nielsen i går over for Ingeniøren.

»Det er sådan, hvide elefanter bliver til. De tal synes at være grebet ud af luften,« lød det kontant fra Niels Westergaard-Nielsen. Han forsker blandt andet i jobskabelse og -nedbrydelse.

»Tallene fordrer, at der er ledig arbejdskraft i området, samt at der fortsat er kraftig vækst i samfundet. Hvis ikke der er vækst i samfundet risikerer man, at væksten kommer et andet sted fra i landet, og så skabes der jo overordnet set ikke en eneste ny arbejdsplads,« siger professoren, der understreger, at bare fordi man udlægger arealer til erhverv, skabes der ikke nye arbejdspladser.

Forstår ikke udmelding

Hvidovre Kommune fastholder dog, at der vil være samfundsøkonomiske gevinster at hente ved at bygge de nye øer.

»Jeg forstår ikke udtalelsen. Der vil altid være en BNP-effekt, hvis man skaber flere arbejdspladser,« siger Gert Nelth, der er direktør i Hvidovre Kommune.

»Det er helt naturligt når man har et projekt af en vis størrelse der vil skabe erhvervsområder, at man bruger modeller til at forudsige, hvad gevinsten af det er,« forklarer Gert Nelth, der grundlæggende ikke er enig i ministeriets eller professorens vurderinger.

»Og der er ingen tvivl om, at vi skaber de her arbejdspladser. Hvis vores vision lykkes og vi får den her symbiose mellem de forskellige virksomheder, kan vi også se frem til at skabe op til 35.000 afledte arbejdspladser andre steder i hovedstadsområdet.«

Samtidig vil Gert Nelth ikke udelukke, at nogle af de 12.000 nye arbejdspladser, man vil skabe med Holmene vil være virksomheder, der flytter til Holmene fra andre steder i landet. Mens der i så fald ikke vil være tale om nye job, vil disse virksomheder alligevel bidrage til et større BNP for Danmark, fordi de vil flytte til Holmene for diverse synergieffekter, mener direktøren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At skaffe arbejdspladser.. ja, der er også arbejdspladser i at gå over åen efter vand..!

Hvordan kan det være fornuftigt at bruge vores midler på at bygge øer i det tættest befolkede område i Danmark når vi har masser af plads at bo på i yderområderne.. ?

Er samfundets plan ikke lige nu at decentralisere ved eksempelvis at flytte offentlige arbejdspladser ud i landområderne. ?

Hvordan kan vi sige at vi mangler arbejdspladser, når der er for få læger på arbejde (der taler dansk), for få sygeplejesker på arbejde, for få børnehave pædagoger på arbejde, og for få lærere på arbejde. ? Er det ikke der vi bruger landets resourcer bedst. ?

Dette her handler ikke om hvad der er samfundsøkonomisk det bedste for Danmark, det handler om nogle egoer der vil sætte deres mærke på kortet og nogle folk der ønsker at tjene en formue.. og gad vide hvor stort et co2 aftryk det kommer til at afsætte at flytte så meget jord.?

  • 17
  • 4

Det er illusorisk at tro, at vi iht. nuværende klimaplaner kan sænke atmosfærens CO2 indhold væsentligt. Utallige klimamøder har vist, at det kun bliver ved snakken.

Det fritager os selvfølgelig ikke for at levere vores bidrag til en CO2 reduktion.

Men at tro, at alverdens lande - ihukommende Babelstårnet - vil gøre det samme, er ønsketænkning.

Vi bør derfor i egen interesse planlægge sikring af vore kystbyer ud fra en havstigning på ca. 2 meter.

Derfor er det det rene gak at udvide København med en ny Ø øst for hovedstaden og en klynge øer syd for Avedøre.

Vi har ikke brug for længere kystlinie, med for kortere og for en sikring af den eksisterende med både dæmninger og pumpeværker til at få fjernet overskudsnedbøren fra indlandet.

  • 8
  • 1

Nej, naturligvis er der ikke garanti for øget BNP på grund af bygning af kunstige øer til erhvervsbrug ud for Hvidovre.

Og med det argument burde man jo heller aldrig have bygget Christianshavn, Avedøre Holme, Refshaleøen, Prøvestenen, Tuborh Havn og Avedøre Strandpark m.fl.

Og Hollænderne er gået helt fejl i byen ved at bruge penge på at udvide Holland med 1/3-del ud i havet. Tåbeligt !

Så lad os nu glæde os over at såkaldte "eksperter" fra CBS og andre såkaldt "lærde" retter op på alle disse fejlslutninger.

  • 3
  • 9

I planerne om etablering af de kunstige øer står der bl.a. at "De nye øer bliver en del af den stormflodssikring, som skal beskytte især områder i Hvidovre mod oversvømmelser". Det er et imponerende argument, al den stund, at vand har tendens til at løbe uden om øer, og derfor vil de ikke kunne holde højvande eller stormflod væk fra de bagved liggende arealer. Og da øerne, iflg. planerne, sammenlagt vil have 17 km kystlinie, vil der kræves ekstra meget jordpåfyldning for at hæve dem over højvandsmærket ved stormflod, som f.eks. under stormen Bodil ud for København og det nordlige Øresund var mellem 1,3 og 1,8 meter over normal højvande. Det overskydende jord fra diverse byggerier vil have mere værdi som stormflods sikring, hvis det bliver lagt ud som diger, ud for de laveste kystområder omkring hovedstaden, da skrækscenariet tilsiger, at de smeltende gletchere og Grønlands indlandsis vil forårsage stigende vandstandene over hele verden, med indtil flere meter, inden for en overskuelig årrække.

  • 8
  • 1

... er på Svanegrunden. Tilføj broer og tunneler til nærmeste jyske, fynske og samsiske kyst, dertil en bro Samsø - Røsnæs, og jeg garanterer BNP vil blive påvirket positivt.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed... nu hvor svenskerne har udskiftet halvdelen af Malmøs befolkning er ideen om et øresundsk kraftcenter død. København får ikke brug for investeringer.

  • 1
  • 5

Jo, disse nye øer kan tjene rigtigt mange formål til gavn for nationen:
- husning af fremmede på Tålt Ophold i behagelig nærhed af landets største politistyrker.
- rekreative områder for Hvidovres befolkning
- rostadion
- placering af landvindmøller
- og naturligvis også noget industri i bekven afstand fra beboerklager
- og så videre. Så enhver landvinding er fin, da den friholder "Det Åbne Land" andre steder for yderligere belastning.

  • 1
  • 4

I Monaco skal de, endnu engang, i gang med at tørlægge en lille bitte del af Middelhavet. Det giver god mening, for Monaco er forlængst løbet tør for plads (og de har MASSER af købere til det, de vil bygge på de ekstra kvadratmeter). Men det er vi, så vidt jeg ved, ikke i nærheden af at være Danmark...

  • 4
  • 0

I Danmark er der ikke "masser af plads." Lovgivningen og ikke mindst Planlovgivningen og Dansk naturfredningsforening og diverse såkaldte "bevægelser" forhindrer jo enhver ny udnyttelse af hver eneste kvadratmeter.

Sidste eksempel: Det planlagte boligbyggeri på den dertil udlagte nordspids af Amager Fælled opgav Borgerrepræsentationen på grund af en TV-koks mobilisering af en "folkelig bevægelse" der partou ville have det for sig selv til løbeture.

Og på den Jyske vestkyst forsvinder landet med foruroligende hast til Naturfredningsforeningens vellystige fryd. Og landbruget er overalt presset på produktionsjord til fordel for etablering af plejede parker man kalder "uberørt natur."

Og selv den opfyldte sandbanke til udvidelse af Sprogø er vi alle forment adgang til. End ikke en lille rasteplads må vi få !

Så: Hvidovres projekt er både visionært og nødvendigt, men der bør ikke fylde et eneste læs sand på før lovgivningen på forhånd har udelukket Naturfredningsforeningen og Sven Aukens Planlovgivning fra al indflydelse.

Ellers bliver det hele jo til "kystnært" og må ikke røres med så meget som een mursten.

  • 0
  • 6

havene er steget 9 cm siden sattelitter begyndte at måle og stigningen vil fortsætte ! de kunstige øer vil være endnu en tosset fejlinvestering. Fris fra den slags tåbeligheder!
Fri os også fra den tossede stormskade"forsikring" Når vi har stormskade hvert eneste år så er det IKKE en fosikringshændelse - og slet ikke en 20 års hændelse- Jeg er vred over at jeg skal betale til de forkælede der har købt dyre huse i strandkandten

  • 0
  • 0

Hvordan kan det være fornuftigt at bruge vores midler på at bygge øer i det tættest befolkede område i Danmark når vi har masser af plads at bo på i yderområderne.. ?Er samfundets plan ikke lige nu at decentralisere ved eksempelvis at flytte offentlige arbejdspladser ud i landområderne. ?
Hvordan kan vi sige at vi mangler arbejdspladser, når der er for få læger på arbejde (der taler dansk), for få sygeplejesker på arbejde, for få børnehave pædagoger på arbejde, og for få lærere på arbejde. ? Er det ikke der vi bruger landets resourcer bedst. ?
Dette her handler ikke om hvad der er samfundsøkonomisk det bedste for Danmark, det handler om nogle egoer der vil sætte deres mærke på kortet og nogle folk der ønsker at tjene en formue.. og gad vide hvor stort et co2 aftryk det kommer til at afsætte at flytte så meget jord.?


Hvidovre er ikke særligt tæt befolket.. bevares, tættere end i grønland, måske endda Nuuk, men tættere end resten af de storkøbenhavnske komunuer? Herudover er der ingen planer om at der skal laves beboerbebyggelse på Holmene.
Der har ikke været nogen der har sagt at der skal flyttes offentlige arbejdspladser til Holmene. Artiklen siger derimod at der skal flyttes industri-arbejdspladser fra kbh til Hvidovre, for at gøre plads til mere beboerbebyggelse i kbh. Dermed ryger også din 3. frase, om arbejdspladser også, da alle nu engang ikke er beskæftiget med det samme.
Jorden er overskudsjord, som der betales for at modtages. Deres beregninger siger at projektet går i nul, økonomisk; Hvem skulle tjene en formue på dette?

  • 0
  • 2

I planerne om etablering af de kunstige øer står der bl.a. at "De nye øer bliver en del af den stormflodssikring, som skal beskytte især områder i Hvidovre mod oversvømmelser".


Du har Desværre ret i denne del...
Enhver klimasikring af kbh har vist at der laves en sluse ved amagerbroen, hvor Holmene ingen virkning har på.
Avedøre holme er desuden lavet således at den i sig selv er en sikring imod stormflode for Hvidovre, men højdekort vil også vise at landhøjden går ned mod Holmene, og at de sammen med tilhørende motorvej er et dige der beskytter hvidovre.
Problemet er blot at vandet aldrig har været en trussel fra Avedøre Holme.. Der er ingen beboelse, og diget omkring AH har ikke været i fare, eller vist alvorlige fare for komme i fare..

Men det lyder sikkkert godt når man kan sige til et pressemøde at 'vi kan redde kbh for alle fremtidige oversvømmelser ved at gøre dette!!', uanset om det så faktuelt passede eller ej...

  • 0
  • 0

havene er steget 9 cm siden sattelitter begyndte at måle og stigningen vil fortsætte ! de kunstige øer vil være endnu en tosset fejlinvestering.


Havene er steget i gennemsnit, men de stiger ikke uniformt, pga. massernes tiltrækning, og mest masse mord nord.
Så når isen smelter, så masseudlignes der imod syd, og vandstanden falder mod nord.
At vejret så har vist tendenser til mere stormflod, gør at vi nok gør klogt i at efterse vores diger, så de altid passer til nærmeste tids udfordringer.

  • 0
  • 0

Jeg er vred over at jeg skal betale til de forkælede der har købt dyre huse i strandkandten


Ifølge utallige udsendelser på Lorry, har nu vist at mange husejere selv skulle betale for deres kystsikring; Mener sågar at tv2/dr ligeså har vist samme slags udsendelser.
Problemet er mere de steder hvor staten/komunnerne selv vil være med til at beskytte, har husejere, som ikke vil have diger på deres strandgrund. Hvad har højeste magtfaktor? En husejer der ikke vil have spoleret sin udsigt, eller staten der mener at det giver god samfundsværdi at bygge et dige der...
Blot for reference; Hvidovre har stort set ingen beboelseskystgrunde... Der er den nyopførte Hvidovre Strand, men der er forholdsvis langt til nærmeste bebyggelse herfra.

  • 0
  • 0

Deloitte er ikke uden skyld/skam i denne sag..

At Hvidovre komunne har kigget på landområdestørrelse af nuværende AH, og herfra ekstrapoleret at et dobbelt så stort område, må give dobbelt så mange arbejdspladser, er hvad det er. Et estimat, som må siges at være meget vagt at bygge på.
Men at Deloitte så ikke kan forstå at læse 'politiker-ønske-sprog', kan jeg finde noget bekymrende. Den står dog helt af, når illustrationerne OG politikkerne siger at EN ud af SYV øer skal være en biovirksomheds ø, og at der IALT på områderne vil være 12k nye arbejdspladser, totalt bliver misforstået i det udslag Deloitte laver på denne baggrund. Nu står der pludselig(i artiklen) at der vil blive 6-12k nye bio arbejdspladser, og at de uKdfra disse 12 k bioarbejdspladser, så kan regne sig frem til 36k ekstra støtte bio arbejdspladser..
Kæft... Det er f... sløjt!
Lad os istedet for regne med 2000-2500 bio arbejdspladser (ud fra 1/7 øer, og ialt 12k arbejdspladser), som så kan blive til ialt 12k + 7500, altså lige under 20k arbejdspladser, hvis der regnes med samme 1:3 faktor som Deloitte regner med.
Jeg har ikke en overbevisning der siger at industriarbejdsplaser har samme 'ekstra arbejdsplaser', som en forholdsvis high-tech industi, som bio-tech har.

Jeg håber ikke at Deloitte rapporter generelt har denne mangel af evne til at læse 'politikkerfremlæggelse'....

  • 1
  • 0

Enhver diskution om et fremtidigt samlet resultat at etablering af disse landfaste øer, er meningsløs. Ingen kender fremtiden, men derimod véd vi fra nutiden, at der er en voldsom kamp om enhver byggegrund med vandudsigt.

Det er det der lige nu får mange byer til at nedlægge den søværts infrastruktur, ved at omdanne kommunale havne til boligområder. Hvis ikke den tåbelige planlovgivning stod i vejen for andre kystnære byggerier, ville havnene formentligt få lov til at bestå, til gavn for fremtidens mere miljøvenlige transport.

Så: Byg nu de øer, og til samme højvandskote som er anvendt til Metroen. Så vil de uden al tvivl blive et enormt aktiv for Hvidovre og omegn og for Danmark som sådan.

  • 0
  • 0

Men er firmaer så interesseret i at ligge ved vandet? Ifølge fremlæggelserne, så er der tale om en biotech ø i midten af de syv øer, og industriarbejdspladser ved yderøerne.
Herudover er oplægget at en af øerne skal være samlet rensningsanlæg for både lynetteområdet, og det nuværende på AH. Sådan et er ikke just en 'god' nabo at have, uanset om vi snarker industri eller sågar bebyggelse. Det er vel et af grundene til at bruge mange mio/Mia for at flytte lynettrholmens rensningsanlæg og sammenlægge det med AH's; At gøre lynetteholmen super attraktiv for de 20k 'service' virksomheder, og de 25k beboere.

NB: Jeg vil nu glæde mig til at høre hvilke biotech virksomheder der skal være på den biotech ø!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten