Finanslovsbesparelser tvinger ingeniøruddannelser ned i gear

Fremover får danske virksomheder færre ingeniørtyper at vælge mellem, og de ingeniører, der uddannes, kommer ud på arbejdsmarkedet langt mindre specialiserede. Sådan lyder det fra flere af de universitetsfolk, som Ingeniøren har talt med i forbindelse med en rundringning til landets ingeniør­skoler.

Den samstemmende melding er: Finanslovens beskæring af forskningsområderne kommer til at kunne mærkes – både af studerende, universitetsansatte og virksomheder.

På DTU er 12 videnskabelige medarbejdere allerede blevet fyret, og flere fyringer kan være på vej. Rektor Anders Bjarklev forklarer, at besparelserne kommer til at ramme bredt ud over over hele DTU:

»Der vil være specifikke fagområder, vi ikke forsker i, og typer af ingeniører, vi ikke uddanner mere. Det er et betydeligt tilbageskridt for virksomheder, der skal bruge netop de ingeniører for at rykke på ordrer,« siger han.

Han henviser til, at Danmark i forvejen bruger en relativt beskeden del af de offentlige forskningsbevillinger på teknisk forskning, nemlig 14 procent sammenlignet med Sverige og Tyskland, hvor tallet er over 20 procent, mens Sydkorea anvender omkring 57 procent af forsknings­bevillingerne på teknisk forskning.

Regeringens finanslov pålægger de danske uddannelser besparelser på to procent hvert år i fire år frem. På SDU har ledelsen besluttet, at de manglende bevillinger i 2016 bliver taget af egenkapitalen. Dermed får universitetet et års længere varsel til at indstille sig på nedskæringerne, forklarer Henning Andersen, uddannelsesdirektør på Teknisk Fakultet.

»Men når hele besparelsen på 8 procent er effektueret, bliver det meget slemt. Det er klart, at vi ikke kan gøre det, vi ellers ville, når vi har fire procent mindre,« fastslår Henning Andersen, der ikke kan garantere, at nedskæringen ikke vil føre til afskedigelser blandt det videnskabelige personale.

Besparelser går ud over kvaliteten

Ud over de 2 procents besparelser i årene frem skal uddannelserne bære et omprioriteringsbidrag, hvor regeringen har lagt besparelsen på færdiggørelsesbonus. Det rammer ingeniørområdet hårdt, da de studerende ofte bliver færdige til tiden, forklarer Eskild Holm Nielsen, dekan på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på AAU.

»Over de næste fire år skal vi sammenlagt spare 100 millioner kroner. Det bliver en meget vanskelig opgave. Vi kommer til at se på bygningsmassen, ligesom vi risikerer at skulle skære i kursusudbuddet,« fortæller Eskild Holm Nielsen.

Konstantin Lassithiotakis, direktør for VIA Erhverv, fortæller, at besparelserne har betydet en reduktion på seks årsværk på ingeniør­uddannelserne. I øjeblikket ser de på konsekvenserne for indhold og kvalitet, når færre medarbejdere skal uddanne flere studerende.

»Vi kigger på holdstørrelser, antal valgfag og specialiseringer med henblik på at reducere dem. Det vil få negativ konsekvens for kvaliteten,« pointerer Konstantin Lassithiotakis.

Også på Aarhus Universitet er ledelsen ved at afdække konsekvenserne:

»Vi analyserer nu på alle områder. En ting er sikkert: Vi bliver udfordret på at kunne ekspandere i den takt, vi gerne havde villet,« fastslår Niels Christian Nielsen, dekan for Science and Technology, Aarhus Universitet.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen siger i et skriftligt svar, at alle dele af den offentlige sektor løbende skal blive mere effektiv, og at det ‘naturligvis også gælder’ ingeniørskolerne.

Ministeren foreslår, at de bl.a. ser på mulighederne ved digitalisering, ændrede arbejdsgange, bedre indkøb og mindre administration:

»Den konkrete udmøntning og prioritering af ressourcerne er naturligvis de selvejende institutioners eget ansvar. De har kompetencen og ved bedst, hvordan pengene kan anvendes, så de får mest mulig forskning og uddannelse for hver krone.«