Finanslovsaftale: Landbrug og miljøorganisationer jubler over udtagning af lavbundsjord
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Finanslovsaftale: Landbrug og miljøorganisationer jubler over udtagning af lavbundsjord

Lavbundsjorde er våde og besværlige at dyrke. Og når de drænes frigiver de CO2. Illustration: DCA

Det er ikke hver dag både miljøorganisationer og Landbrug & Fødevarer jubler over samme nyhed.

Men til morgen er det alligevel tilfældet, efter at parterne bag finanslovaftalen har afsat to milliarder kroner frem til 2030 som blandt andet skal bruges til at udtage såkaldt kulstofrig landbrugsjord og give det tilbage til naturen.

Ifølge Landbrug & Fødevarer kan det blive til omkring 1500 hektar (15 kvadratkilometer) landbrugsjord om året.
Find Finansloven 2020 her.
»Det er godt, at regeringen og støttepartierne har valgt at prioritere midler til jordudtagning, og det vil jeg gerne kvittere for. I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner«, lyder det fra brancheorganisationens formand Martin Merrild ifølge en pressemeddelelse.

»Den grønne omstilling er en samfundsopgave, og selvom det her ikke bringer os i mål, så er det et rigtig godt første skridt«, siger han.

Læs også: Finanslov: Nu fjernes forkætret uddannelsesloft

Mere plads til trængt natur

Danmarks Naturfredningsforening kvitterer ligeså for finansloven, som ud over Socialdemokratiet tegnes af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

»Jeg må sige, at jeg er meget glad for den finanslovsaftale, der netop er indgået. Den indeholder så mange af de vigtige initiativer, vi som forening har kæmpet for i årevis«, siger præsident Maria Reumert Gjerding i foreningens pressemeddelelse.

»Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landsbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant«, lyder det.

Det sidste er en henvisning til endnu et initiativ, hvor partierne har afsat 20 millioner kroner til udlæg af urørt skov på statslige arealer.

Også Greenpeace er glade, om end rosen gives med forbehold.

»Vi ser med glæde frem til de første skridt i den omfattende omstilling af særligt dansk landbrug og transport. Men det er et lille hop sammenlignet med de tigerspring, som man snart skal tage i en klimahandlingsplan for alle sektorer i samfundet«, siger generalsekretær Mads Flarup Christensen til Berlingske.

Det største oppositionsparti Venstre kritiserer overordnet finanslovsforslaget for at ville for meget på en gang.

Men selv her er de grønne initiativer på positivlisten.

»Hvis jeg skal finde noget positivt ved finansloven, så er det prioriteringen af det grønne - både udtagning af lavbundsjorde, men altså også det her med urørt skov. Men jeg må sige, at hvis man vil alting på én gang, så bliver det svært at få råd til den grønne omstilling, og det synes jeg er bekymrende«, siger formand Jakob Ellemann-Jensen til DR.

Bæredygtigt Landbrug, som havde indflydelse på meget af den forrige regerings landbrugspolitik, er mindre overbevist. Her har man intet imod at sælge de ofte besværlige og våde jorde fra.

Der er bare ikke afsat nær nok penge til at udtage de 100.000 hektar, som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer sammen har foreslået, lyder det.

»Man må hjertens gerne købe lavbundsjordene, også fordi det kan komme klimaet til gavn, vi skal bare have en ordentlig betaling for det«, siger direktør Hans Aarestrup ifølge Maskinbladet.

CO2 frigives fra lavbundsjorde når de dyrkes

Udtagningen af landbrugsjord skal bidrage til at reducere landbrugets udledning af drivhusgas.

Jordene indeholder store mængder bundet kulstof, som bliver der, så længe jorden er dækket af vand.

Men når den drænes for at blive dyrket, kommer der ilt til jorden, hvilket frigiver CO2.

Tidligere har man vurderet, at CO2-udledning fra lavbundsjorde udgjorde omkring seks procent af Danmarks totale opgjorte udledning.

Sidst i november kom det dog frem, at en fejl hos Aarhus Universitet har medført at arealet af dyrkede lavbundsjorde er blevet fejlopgjort.

Imens udledningstallet for lavbundsjordene var baseret på et areal på 108.000 hektar, var det rigtige tal 171.000 hektar, ifølge Berlingske.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Man må hjertens gerne købe lavbundsjordene, også fordi det kan komme klimaet til gavn, vi skal bare have en ordentlig betaling for det«, siger direktør Hans Aarestrup

Man kan sige meget ondt om Cheminova, men de tog dog ikke penge for Høfde 42.

  • 21
  • 7

At staten køber jord er fint - men det er desværre også en direkte landbrugsstøtte, til et erhverv der gang på gang beviser at det ikke vil klare sig på markedsvilkår.
Bæredygtigt Landbrug er et organ der ikke laver andet end at tigge efter penge og råbe højt hver gang der kræves at forureneren skal betale for sin egen oprydning

  • 16
  • 14

Vi er simpelthen helt til grin for vores egne penge.
Som jeg forstår så køber staten jorden, men landmanden beholder den stadigvæk.
Samme med dræning og udretning af vandløb - for så nogle år senere genopretning af de snoede vandløb, og der findes vist andre lignende eksempler.
Ufatteligt at politikerne bliver ved med at poste penge i et sygt erhverv, som kun overlever på offentlig støtte.

  • 13
  • 13

Vores jord!
Hvis Staten køber jorden, så er det vores jord - basta.
Grøn omstilling og CO2-reduktion koster, og her må vi alle yde et bidrag.
Danmark er blevet "rå-dyrket" til det sidste græsstrå de seneste 50 år, og den pris må vi til at betale for nu - også landmændene.

  • 16
  • 5

De sidste par indlæg vidner om jeres totale uvidenhed og fordommen om landbrug. Jorden er landmændenes retmæssige ejendom, den kan købes eller lejes på markesdvilkår. Tænker, at i ville have samme holdning til jeres ejendom eller besiddelse såfremt staten ville overtage eller benytte denne.
Det er useriøst at deltage i en dabat og påstå, at et helt erhverv generelt er sygt.
Ja vi modtager EU tilskud efter gældende regler, men er blandt de mest regulerede og overvåget erhverv der findes. Samtidig skal vi konstant opleve en urimelig hetz i medierne (som denne). EU tilskudet kommer tilbage til forbrugeren i form af billige fødevarer, som ellers skulle kost betydeligt mere. Kender i lidt til landbrug, ved i, at det ikke et forgyldt erhverv. Selv med EU tilskud, er det en udfordring, at drive en fornuftig forretning der kan leves af. Manglende konkurrancekraf ift. andre lande skyldes overvejende, at de har bedre betingelser for landbrugsproduktion end i DK, skatter, arbejdskraft, gødskning, sprøjtning m.v. Ser man på prisudviklingen fik man i 1980, 8,50 kr/kg svin leveret fra gården i dag er noteringen 12,60 ( stigningen på det seneste skyldes Kinesernes høje efterspørgsel pt.), tænk hvis andre erhverv blev korrigeret efter samme forhold, mange ville får det svært. Til orientering var en ingeniørstartløn 10.300 kr. dengang.

  • 12
  • 11

Hvis det skulle komme som en overraskelse: Udtagningen bliver betalt af de penge regeringen lige har fået lov til at tage fra landbruget.
Ser vi samlet på finansloven og de konsekvenser det får for landbruget:
* Afgifterne øges, hvilket er en direkte skat på variable og faste forbrugsvarer.
* Indskrænkning af markplanlægning, nedsætter dækningsbidrag fra markdrift.
* Nedsættelse af eu's landbrugsstøtte (minus 15%) nedsætter dækningsbidrag.
* Øgningen af bo, arv og gaveafgift. Betyder ikke meget for mange. Men de penge burde blive i virksomheden til reinvesteringer i ny teknik og udvikling.

Måske har det ikke været formålet, men konsekvensen er et dræn af kapital fra landbruget til noget vi kun kan krumme tæerne over. Det er flovt at være Dansker med den ligegyldighed der udvises.

  • 6
  • 16

@Torben Holmelund.
Landbrug kan ikke købes af den almindelige dansker - vidste du ikke det?
Hvis staten eller andre køber min ejendom forventer jeg da ikke stadig at kunne eje/råde over den. Jo, et erhverv er sygt, hvis det ikke kan løbe rundt uden tilskud - efter så mange år. Som jeg oplever priserne i supermarkedet, er danske fødevarer vist ikke billigere end udenlandske.
Bortset herfra synes jeg, at vi generelt bør købe dansk, og gerne give tilskud til produktion af økologiske fødevarer til vores eget forbrug - men at støtte miljøsvineri og dyremishandling i Danmark for kunstigt at kunne sende 90% til udlandet finder jeg ganske unødigt og urimeligt.

  • 13
  • 6

Nej - enhver kan købe en landbrugsejendom på samme måde som man kan købe enhver anden virksomhed (men klart, der skal jo penge til opstart). Som jeg skriver, er jorden solgt = rettigheden overdraget, eller udlejet og så koster det løbende betaling. Som skrevet får landmanden 12,60 /kg pt., ved slagtning kasseres ca. 50 % og dermed er nettoprisen/nytteværdien ca. 25 kr. Se dig om i butikkerne hvad svinekød koster, alt over 25 kr er der andre aktører end landmændene der får. Der er krav om afrapporteringer fra jordbrug og dyrelægetilsyn med besætninger, så du skyder langt over i dine fordomme, men ja der kan altid gøres ting anderledes og bedre. Jeg kan ikke gøde eller sprøjte mere end love åbner op for og hvad jeg gør skal strikt indberettet også af den der sælger mig kunstgødning. Enhver produktion i virksomheder har en miljøkonsekvens, så måske skal vi have en debat om, om vi overhovedet skal have nogen form for produktion i DK .

  • 6
  • 5

Nej jeg kender ikke din situation, men i mange erhverv skal man have en autorisation = bevis på, at man har den fornødne viden og færdigheder.
Der er helt sikker forhold der kan forbedres, men tro mig landmænd er generelt ikke kolde og kyniske mennesker, vi værner om dyrenes trivsel og naturen, det er helt afgørende for tilvækst og sundhed, og det er jo det der er hele formålet med at producere grise. Det er altid trist at måtte afhænde en død pattergris eller trække en død større gris ud til destruktion/ behandling. Der er jo trods alt et liv der gik tabt formålsløst. Tab af indtægt og koster penge at få afhændet.
Men glædeligt, at roundup bliver forbudt for private, så må der luges mere, motion skulle være sundt, talte med en mand der havde fået 5 liter til sin parcelhusgrund. Du må da have til resten af dit liv udtalte jeg, han så undrende på mig, næ jeg brugte det hele på en gang, 5 liter i vandkanden med spredebom, toppet op med vand, sprede det hele på sine gangarealer. Det hører til historien at han kun havde en vej mellem sin grund og Øresund. Vi skal alle passe på miljøet båden private og erhverv 👍

  • 6
  • 4

Ja ofte skal arealer afgræsses for at sikre, at diversiteten opretholdes, ellers springer arealet i skov ( som er så hipt pt.) men ikke hensigtsmæssigt under alle forhold. Landmanden leverer en ydelse ift. at stille sine dyr til rådighed. Alles tid koster noget i erhvervsmæssig sammenhæng.

  • 5
  • 5

@Torben Holmelund
Den lave pris er jo netop p.g.a. de store tilskud der har sat marlkedet ud af spil. Indirekte gør det at vi spiser alt for meget kød og derved har vi øget vores CO2 udslip og forarmet vores natur. I dag er vi så nødt til at betale landmanden penge for at få naturen tilbage, og er for jorde der aldrig ville være dyrket uden tilskud. Så der er betalt rigeligt for jorden og jeg vi næsten mene at landemanden mere er forpagter end ejer af jorden.

  • 6
  • 5

...tro mig landmænd er generelt ikke kolde og kyniske mennesker, vi værner om dyrenes trivsel og naturen...

Der bliver formodentlig et jobmarked for naturplejere. Der kan (tidligere) landmænd passende søge jobs.

  • 2
  • 4

Som jeg forstår så køber staten jorden, men landmanden beholder den stadigvæk.

Naturligvis! Det er værdifuldt som jagtrevir, og jagt er praktisk talt Co2 neutral.

Nu hvor også kvinder står i kø for a Licens to kill, giver det god mening, i det mindste for nogle, at når nu staten ikke vil betale fuld markedspris plus eventuel tab af fremtidig fortjeneste så er det kun rimeligt at den nuværende ejer i det mindste få lov til at beholde det der ellers ved tidligere meningstilkendegivelser erklæredes for værdiløs jord hvis ikke den frit kunne anvendes til intensivt såkaldt vidensbaseret foderproduktion med minimale medicin-, hormonmiddel-, tungmetal- og sprøjtemiddelrester til følge.

Hvorvidt det er en statslig opgave, ud over allerede givne tilskud også at skulle betale for at at omlægge potentielle enestående naturperler (se billedet øverst) til privat jagtområde  tillader jeg mig ydmygt at mene er et både lovligt og relevant diskussionsemne.
Ganske som det fremgår af visse landbrugspublikationer at det tilsyneladende er helt legalt at så tvivl om succesfulde konkurrenters eksistensberettigelse.

  • 1
  • 2

Fordi lavbundsjorde oppebærer hektarstøtte og må anvendes til gyllespredning har de en værdi for landmanden. Prisen ligger ikke langt under prisen for de høje agre. Værdien ville være en helt anden uden disse forhold.
Hvis man i første omgang fjerner hektarstøtten til lavbundsjorde og lægger samme beløb oven i støtten til de høje agre, så ville "landbruget" være holdt skadesløst, og lavbundsjordene ville via markedsmekanismer få den reelle værdi. Og statens penge slår til til meget større arealer.

  • 3
  • 1

Vi har global konkurrence, der hentes f.eks. billig oksekød fra Sydamerika, med store ødelæggelser af deres natur til følge, vi aner intet om dyrevelfærd, sprøjtning og håndtering af dyrene på andre kontinenter. Jeg er sikker på de har lempeligere regler end i EU ( og især Danmark).
Forbrugerne bestemmer henne ved køledisken. Vi køber i videst muligt omfang danske fødevarer (og andre produkter) såfremt de er tilgængelige.
Danske landmænd må gå ned på samme prisniveau som for importerede varer, for at få solgt egne varer.
Jeg ser også helst, at tilskudene falder bort, men det bliver svært for dansk landbrug med de lønninger og lovmæssige begrænsninger vi er underlagt.
Jeg har kørt mange timer i marken for til sidst at anvende noget af min ingeniørløn til at betale for gødning, sprøjtning, høst og bortkørsel af korn, på trods af EU tilskud.
Tænk hvis vi meldte ud til hele verdens befolkning, at de kunne få arbejde i DK, laveste pris sætter så niveauet for alle danske lønninger, absurd tanke, men det er jo lidt det vi er oppe imod. Tror ikke der bliver spredt så meget gylle på den type af lavtbundsjord som på billedet, maskinerne kan ikke køre der på grund af vægt ( kender dog ikke alle forhold i DK). Landmænd holder også af naturen, og fint af disse marginaljorde tages ud af intensiv drift og anvendes til græsning for dyr eller andet fornuftigt formål.
Tiderne skifter, for to generationer siden kunne en hel familie leve på min gård, sidste generation supplerede med arbejde uden for gården. I dag betyder jorden marginalt for husstandsindkomsten, få %. Der var langt bedre priser på landbrugsprodukter tidligere. Jeg bliver ofte trist over den hetz der fremsættes i befolkninger om landmænd og den manglende respekt for, at vi faktisk forsøger at fremstille gode produkter til vores landsmænd og bidrage til landets økonomi og beskæftigelse, tankevækkende at vi måske nyder større respekt blandt Englændere og Kinesere, der værdsætter vores produkter, for den måde vi producerede og dokumenterer vores fødevare.

  • 3
  • 2

At staten køber jord er fint - men det er desværre også en direkte landbrugsstøtte, til et erhverv der gang på gang beviser at det ikke vil klare sig på markedsvilkår.

Nu er det svært at konkurrere på et marked hvor alle andre får støtte hvis ikke du selv får støtte. Alle landbrug i EU får støtte, ligeså i USA og Rusland.
Man kunne selvfølgelig sige; Så skal vi da bare ikke producere, men bare importerer. Den er bare rigtig grim på import/eksport balancen.

Man kunne enddog trække paralleller imellem landbrugsstøttens prissænkende effekt, og f.eks. hvordan støtten til behandlinger med allergi vacciner effektivt sænker prisen og dermed øger markedet. En allergivaccine er trods alt i de fleste tilfælde "nice-to-have".

Bæredygtigt Landbrug er et organ der ikke laver andet end at tigge efter penge og råbe højt hver gang der kræves at forureneren skal betale for sin egen oprydning

Hvor mange erhverv jagter vi fordi at de har overholdt regler og foreskrifter som sidenhen viste sig at være mangelfulde?

Vi må hellere give alle malere på puklen fordi der findes PCB i gammel maling.
Ligesådan må vi hellere straffe alle tømre for asbest i gamle tage. (osv.)

De har trods alt alle handlet efter bedste evne og efter statens forskrifter.

  • 4
  • 4

Hvis man i første omgang fjerner hektarstøtten til lavbundsjorde og lægger samme beløb oven i støtten til de høje agre, så ville "landbruget" være holdt skadesløst, og lavbundsjordene ville via markedsmekanismer få den reelle værdi. Og statens penge slår til til meget større arealer.

Det lader til at du glemmer at landbruget ikke blot er en samlet enhed men er ca. 30.000 individuelle firmaer. Nogle af dem har meget lavbundsjord, andre har lidt.

Hvis du flytter støtten væk fra jorden så dens værdi falder, så skal landmanden kompenseres, ganske ligesom at hr og fru hansen skal kompenseres hvis nogen bygger en motorvej op af deres hus så værdien forringes.

  • 4
  • 3

Nej, jeg glemmer det ikke - derfor skriver jeg: ... "landbruget" holdes skadesløst.
men den forskydning, der synes rimelig mellem landbrug med meget og lidt lavbundsjord, må kunne laves i samarbejde med landbruget, via grundskyld, gradvis flytning af hektarstøtte eller hvad ved jeg.
Men at man skal have erstatning, når ens ejendom falder i værdi, fordi et tilskud falder eller fjernes er da vist ikke lige efter grundloven?
Ting stiger og falder i værdi i takt med at verden forandres - både når kineserne får svinepest og når folketinget lovgiver. Det er vilkårene - på godt og ondt.
Bilforhandleren får heller ikke erstatning, hvis registreringsafgiften hæves. Forretningerne får ikke erstatning, når en ringvej fører kunderne uden om byen, og jeg får ikke erstatning, hvis tilskuddet til tandbehandling sænkes.
Og naboerne får ikke erstatning, når en landejendom får tilladelse til udvidelse og anlæg af gylleanlæg.

  • 4
  • 1

Ting stiger og falder i værdi i takt med at verden forandres - både når kineserne får svinepest og når folketinget lovgiver. Det er vilkårene - på godt og ondt.


Der er den forskel, at når folketinget vedtager lovforslag, er staten ansvarlig.
Udbrud af svinepest kan ingen gøres ansvarlig for, medmindre det er biologisk krigsførsel fra en ansvarlig agressor. Så er der krigsskadeerstatning.
Når du påkører en bil er du jo også erstatningspligtig, ofte via forsikring.

  • 0
  • 1

Vi er alle ansvarlige for vores handlinger - også folketingsmedlemmer - men det er ikke det samme, som at være erstatningsansvarlig.
Vi har ikke krav på at blive kompenseret, hvis vi lider tab ved generel lovgivning. (faktisk laves megen lovgivning netop for at forhindre noget - og det vil vel altid påføre tab for nogen?) Du har krav på erstatning, hvis præcis din ejendom bliver ramt af en beslutning (motorvej gennem din jord), men ikke hvis alle andre tilsvarende ejendomme også bliver ramt (f.eks. ændring af Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af diger, gravhøje, strand- eller skovbyggelinje).
Jeg har prøvet at vise det med mine eksempler i sidste afsnit.
Eksemplet med en gylletank tæt ved mit hus: Der er i loven opsat kriterier for placering af gylletanke. Hvis de overholdes, får landmanden tilladelse og jeg får ikke erstatning for tab af ejendomsværdi. Hvis kriterierne ikke overholdes, får landmanden nej til sin ansøgning.
Ved vindmøller er der specifikt skrevet ind i loven, hvem der kan få erstatning - et af de få tilfælde, hvor man kan betale sig fra at genere naboer.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten