Regeringens bebudede finanslov 2016 og vækstudspil 2020 vil give en ekstra udledning på 0,7 millioner ton CO2 i 2020. Det fremgår af et svar, Lars Christian Lilleholt skrev til et spørgsmål fra energi-, forsynings- og klimaudvalget i går.
I svaret skriver klimaministeren, der netop nu sidder midt i forhandlingerne i Paris om en bindende klimaaftale for FN, at den samlede effekt af finanslov og vækstudspillet skønnes at øge udledningen af drivhusgasser på 0,6-0,7 mio. ton CO2 i 2020 og de efterfølgende år. Han påpeger samtidig, at der kun er opgjort tal for de områder, hvor der var mulighed for det, og slår samtidigt fast, at 'der er stor usikkerhed forbundet med skønnet'.
Anbefalinger fra klimarådet
Tilbagerulningen af klimatiltag over de næste to år vil i sig selv øge den samlede udledning et sted mellem 0,27 og 0,40 mio. ton CO2.
Besparelsen af den puljereserve, der på baggrund af anbefalinger fra Klimarådet skulle støtte grønne tiltag, giver en øget udledning på 0,18 mio. ton CO2 i 2020.
Dertil kommer yderligere besparelser fra samme reserve til Vækstpakke 2014, som det ikke var muligt at få tal på. Nedsættelse af NOx-afgiften forventes med stor usikkerhed at øge udledningen med 0,16 mio. ton CO2 på længere sigt, og den planlagte omlægning af bilregistreringsafgiften vil øge udledningen med ca. 0,01 mio. ton CO2 i 2020. Det skøn er baseret på Skatteministeriets tal i forbindelse med finanslovudspillet.
Omvendt peger ministeren på, at den fremtidige Boligjobordning skulle føre et mindre CO2-fald med sig. Det skyldes, at fradraget sænker husholdningernes udgifter til energiforbedringer, og at de lavere udgifter angiveligt vil medføre efterspørgsel på energiforbedringer, selvom Lars Christian Lilleholt påpeger, at det er vanskeligt at sætte et præcist tal på CO2-effekten.
Tallet kan være højere
Lempelsen af PSO-afgiften for el-intensive virksomheder vil i sig selv give anledning til et højere CO2-udslip, men sammen med en aftaleordning hos Energistyrelsen om energieffektiviseringer skulle det øgede elforbrug blive kompenseret og effekten neutraliseret, skriver ministeren videre.
Hovedparten af udledningerne forventes at finde sted i den ikke-kvotebelagte sektor, hvor udledningen øges med ca. 0,4 mio. ton CO2 i 2020.
Ministeren oplyser, at det ikke var muligt at beregne CO2-effekten for en række af tiltagene, heriblandt den forholdsvis tunge post, der hedder fødevare- og landbrugspakken. Det reelle tal må således forventes at være en del større.
