Finanslov: Energiforskningen står til et lille løft

Regeringen afsætter tilsyneladende lidt flere penge til EUDP-programmet i 2018, end der er afsat i år. Programmet, der dækker demonstrationsdelen af energiforskningen, står til at få 383 mio. kroner næste år mod 311 mio. kroner på finansloven for i år.

Læs også: Pind: Flere penge til energiforskning i 2018

Når vi skriver 'tilsyneladende', skyldes det, at kun 183,3 mio. kroner er afsat i selve finansloven, mens de resterende cirka 200 mio. kroner med god vilje kan lirkes ud af tallene i den såkaldte reservationsbevilling i Uddannelses- og Forskningsministeriets regi.

Her fremgår det, at regeringen i alt vil dedikere 240 mio. kroner til demonstrationsprogrammer inden for energi, miljø og fødevarer.

Læs også: Venstre barberer igen populære energi- og miljøforskningsprogrammer

Fordelingen af reservationsbevillingen er til politisk forhandling og omfatter i alt 1.011 mio. kroner.

Regeringen endelig vågnet

IDAs formand Thomas Damkjær Petersen mener ikke, at løftet er ambitiøst nok:

»Finansloven for 2018 giver nok et skub i den rigtige retning for EUDP-midlerne, men der er stadig et stykke vej til det niveau, som Lars Løkke lovede verden i Paris i 2015 – nemlig de 580 mio. kroner i 2020 – senest,« siger han.

Han er dog glad for, at regeringen nu endelig er vågnet fra sin dybe tornerosesøvn og indser, at energiforskningen bidrager med løsninger på væsentlige samfundsudfordringer såsom sikker energi og færre klimagasudledninger.

Læs også: Danmark er bedst til udvikling af grønne energi-teknologier

Også Dansk Energis adm. direktør Lars Aagaard kalder løftet for beskedent og langt fra den milliard om året, som Energikommissionen anbefalede som et godt niveau for den samlede energiforskning:

Læs også: Energikommission vil fordoble midler til energiforskning

»Og så er det jo stadig langt under niveauet fra 2015, hvor det samlede beløb til energiforskning lå på 800 mio. kroner. Nu må vi bare sætte vores lid til, at oppositionen – som har meldt ud, at de godt kan se værdien af flere penge til energiforskning og -teknologiudvikling – også forsøger at skaffe flere penge til området,« siger han.

Sminket bevilling fra 2017

I 2015 lå EUDP bevillingen på cirka 400 mio. kroner. Hertil kom 130 mio. til en såkaldt ForskEl pulje, som i dag er forsvundet og lagt ind under EUDP-bevillingen.

Noget, som IDAs Thomas Damkjær Petersen også hæfter sig ved:

Læs også: Energiforskning hårdt ramt af nedskæringer

»ForskEl-midlerne blev lagt ind under EUDP 1. januar 2017 og dermed har det sminket EUDP, men ikke reelt øget midlerne til udvikling inden for energiområdet,« siger han.

Flerårige aftaler, tak

Lars Aagaard finder det også meget uheldigt, at der år efter år skabes så stor usikkerhed omkring bevillingen til EUDP-programmet, og at der udkæmpes den samme, næsten rituelle, kamp om midlerne:

»Inden for andre politikområder kan man godt finde ud af at lave flerårige aftaler. Sådan én ville være til stor gavn for virksomheder og projektudviklere, som så kan lægge udviklingsplaner for flere år fremad i tillid til at midlerne fortsætter,« siger han.

Læs også: Ny rapport: Investorer tør ikke sætte deres penge i energiteknologi

Den resterende del af de offentlige midler til energiforskning uddeles via Innovationsfonden og den lille Elforsk-pulje.

Udmøntningen af midler til Innovationsfondens energiaktiviteter kommer først senere.

Emner : Politik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En af de ting man også skal holde sig for øje når man diskuterer energiforskning, er at EUDP er meget gearet til industrien. Hvis ikke industrien (helst små firmaer) driver værket, så er chancen for at få et projekt igennem relativ begrænset. Forskellen til Innovationsfonden lige på denne aspekt er lille.

Der mangler et energiforskningsprogram som tænker lidt mere langtsigtet, hvor resultaterne måske kun kan høstes (i form af arbejdspladser) efter to eller tre projekter. PSO var et godt program fordi den var lidt udenfor rækkevide af Christiansborg (forvaltet af Energinet), som kunne varetage samfundets problemer f.eks. med den høje integration af vedvarende energi, uden at skæle for meget til en business plan. Men nu kom budgettet jo under EUDP, og er underlagt de samme industrivenlige regler. I kort, jeg savner muligheden for at kunne forske i næste dekades udfordringer, ikke kun i den danske industris her-og-nu problemer.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten