Finanslov afsætter 1,1 mia. til at rydde op efter landbruget

Milliarden skal over de næste fire år kompensere for den ekstra miljøbelastning, som følger af, at man lemper landbrugets miljøkrav. En milliard vi reelt ikke får nogen miljøforbedring for, påpeger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen og finanslovspartierne vil lempe miljøkravene til landbruget – og derefter bruge 1,1 mia. kroner på at afhjælpe følgerne af den ekstra miljøbelastning, som lempelserne medfører.

Det fremgår delvis af den endelige finanslov, som Venstreregeringen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti netop er blevet enige om.

Læs også: Finanslov: Registreringsafgift nedsat til 150 procent

I den hedder det, at man vil ‘afsætte en reserve på 75 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt i 2017-2019 til målrettede kompenserende miljøtiltag for at kunne lempe landbrugets kvælstofregulering’.

Derudover vil regeringen – ifølge oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet – yderligere bruge 150 mio. årligt af regeringsreserven til kvælstofbegrænsende miljøtiltag. Det bringer det samlede beløb til kompensering for landbrugets øgede kvælstofudledning op på 1,1 mia. kroner over de næste fire år.

Læs også: EU afviser V-regeringens ønske om at lempede ammoniak-mål for landbruget

Ifølge Jens La Cour, EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver i miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening, erkender regeringen selv, at man ikke får nogen miljøforbedring for de mange penge:

»Det står jo klart i teksten, at der er tale om kompensering for landbrugets øgede udledninger. Men hvilke initiativer man tænker sig, og om pengene rækker til at løse opgaven, ved vi ikke,« siger han.

Holder på to heste

Jens La Cour tilføjer, at han finder det mærkeligt, at skatteyderne skal betale 1 milliard til noget, som reelt bare opretholder status quo i miljøet.

I en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i forbindelse med finanslovens vedtagelse forklarer ministeren, at ‘man vil sikre bedre rammevilkår for landbrugserhvervet ved at udfase de reducerede kvælstofnormer, ophæve randzoneloven, afskaffe 60.000 hektar målrettede efterafgrøder samt lempe gødskningsforbuddet på § 3-arealer’.

‘Ved at lempe på reguleringen af landbruget og samtidig afsætte over en milliard til miljøtiltag rammer vi en balance, der giver plads til begge dele,’ siger hun i pressemeddelelsen.

Læs også: Regeringen rundbarberer støtten til miljøteknologi

Jens la Cour afviser, at det skulle afhjælpe landbrugets grundlæggende problemer at lempe kravene til kvælstofudledningen, at afskaffe randzoner og målrettede efterafgrøder eller at få lov til at gøde og sprøjte på de beskyttede § 3-arealer.

»Reelt er landbrugets problem jo, at de skylder 364 mia. kroner væk. Den gæld er ikke oparbejdet på grund af skrappe miljøregler og begrænsninger på produktion, men blandt andet på grund af investering i jord til alt for høje priser samt spekulation,« siger han.

Hvad vinder landbruget?

Han tilføjer, at han heller ikke tror, at lempede miljøkrav er svaret for Danmarks svineproducenter, som bare ikke tjener penge på deres produkt.

»Vi savner bestemt nogle beregninger af, hvad landbruget kan vinde på det her – sammenlignet med den milliard, vi som samfund skal bruge på at kompensere for den øgede miljøbelastning,« siger han og tilføjer, at han forventer, at det vil fremgå, når lovforslagene om lempelserne lægges frem.

Læs også: Lovgivning i blinde: Ingen kender effekten af en afgift på NOx

Ifølge pressemeddelelsen fra ministeren vil regeringen indkalde til forhandling om de konkrete indsatser med aftaleparterne.

Kommentarer (20)

Hej Sanne Wittrup

Det er en skam at ingeniøren.dk ikke præsentere en objektiv artikel. Man kunne have fået kommentarer fra mange organisationer der beskæftiger sig indenfor landbrug, natur og miljø, for derefter at lave balanceret artikel med problematikken belyst fra alle vinkler.

I stedet dedikeres hele artiklen alene til Danmarks Naturfredningsforening, hvilket ikke tjener et godt formål hvis vi skal undgå en uoplyst debat.

  • 17
  • 28

Ligesom hvis man gav kioskejerne en hjælpende hånd ved at tillade salg af cigaretter til børn, og så satte flere penge af til kræftbehandling... "win - win"

  • 31
  • 15

"Den gæld er ikke oparbejdet på grund af skrappe miljøregler og begrænsninger på produktion..."

Men underlig nok, må landmænd syd for grænsen gøde meget mere end de danske, og får derfor højere og bedre udbytte. Dansk korn er efterhånden så dårligt, at det er uønsket i udlandet.

Jeg synes at Danmarks Naturfredningsforening kører i den samme rille konstant!

  • 9
  • 30

I stedet dedikeres hele artiklen alene til Danmarks Naturfredningsforening, hvilket ikke tjener et godt formål hvis vi skal undgå en uoplyst debat.

Det er en typisk, "doven" journalistik, særligt da ikke engang politikerne bliver inddraget. DN er ikke valgt af nogen. Det er ellers nemt at få fat i udtalelser fra partiernes ordfører.
http://landbrugsavisen.dk/mette-bock-helle...
http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2015/Nove...
http://www.maskinbladet.dk/artikel/lf-fina...

Så Ja, det er for let at lade DN fremføre sig uimodsagt. Endsige faktatjeck.

  • 9
  • 19

>> »Reelt er landbrugets problem jo, at de skylder 364 mia. kroner væk. Den gæld er ikke*'
>> **oparbejdet på grund af skrappe miljøregler
og begrænsninger på produktion, men
>> blandt andet på grund af investering i jord til alt for høje priser samt spekulation,«

Det er jo netop de næsten dobbelt høje hektar priser før krisen, som der blev købt til og/eller belånt på.

Det er også (knap så) smarte lån i fx CHF eller en anden ikke € valuta, der bare er steget og steget. Hvornår lærer landmænd og alle andre, at man ikke skal spekulere mod markedet, men passe sit arbejde og spare alt op til de dårlige tider, der med sikkerhed kommer.

De danske jorde kræver en meget forsigtig sprøjtning og gødning. Det er muligt andre lande kan gøre anderledes, det kan være andre bare opfører sig dumt og faktisk overtræder det der burde være reglerne.

Men det er ingen undskyldning for ikke at overholde regler og handle med fornuft, at andre opfører sig forkert.

Lars :)

  • 25
  • 5

Det hænger slet ikke sammen, at man støtter et erhverv som belaster miljøet med tungmetaller, gifte og næringsstoffer, forarmer naturen gennem monokulturer, oppløjning og dræning - og som samtidig helt åbenlyst er blevet udkonkurreret af udlandske kollegaer.

Det var mere fair overfor de mennesker som sidder fast i erhvervet, at man lagde en plan for udfasning af fx 1/3 af de danske landbrug. De kunne så lægges ud til natur, og de berørte landmænd kunne få en pose penge til at komme videre i profitable erhverv.

Ligemeget hvilke støtteordninger man laver, kan man ikke ændre på, at idag mange af selv eliten indenfor fx mælkebønderne, de har dundrende underskud.

  • 22
  • 7

Man kan ikke rydde op efter landbrugets forurening med tungmetaller.
Landbruget har forurenet og forurener stadig med tonsvis af kobber og zink.
Udledte tungmetaller vil cirkulere, som bekendt, i al uendelighed.

Ca. 2000 tons kobbersulfat bruges årligt i svineproduktionen. Dette kobber ender med gyllen på markerne, hvor det medvirker til øget kobberindhold i mark-afgrøder.

  • 13
  • 4

"Hint landbrugsstøtte"
EU-støtten udgør knap 2000 kr pr hektar. Forpagtningsværdien udgør 4-5000 kr pr hektar. Hvis man forestiller sig at EU-støtten falder bort i Danmark, men ikke hos vores konkurrenter, vil det betyde at nogle går konkurs, men jorden vil blive overtaget af andre, da forpagtningsværdien stadig vil være positiv. Hvis EU-støtten samtidig falder væk hos vores konkurrenter vil priserne rette sig. Din påstand er forkert John Johansen.

  • 2
  • 7

....men jorden vil blive overtaget af andre, da forpagtningsværdien stadig vil være positiv.

Dine tal er bedre end Johns mere kvalitative 'et ords argument', men i siger vel lidt det samme.
Mere (marginal) jord ville nu nok gå ud af landbrugsdrift, hvis der ikke var arealstøtte.

Det er det helt afgørende for landbruget på langt sigt, at der er en positiv driftsøkonomi i bedriften.

Det er jo netop fordi den enkelte landmand, der allerede er forgældet - delvist uforskyldt, men i mange tilfælde også selv/bankrådgiver forskyldt - ser på sine egne konkrete forhold,og ikke kan lide at medtage konkursretten og en ny ung landmand i regnestykket, at man får så mange og ret usaglige argumenter omkring landbruget som erhverv.

Lars :)

  • 3
  • 1

Sikke en gang mikrofonholderi. Enhver journalist må da kunne sige sig selv at der skal flere udtalelser fra forskellige kilder til, for at give læserne mulighed for selv på informeret vis at tage stilling. Det er tydeligvis ikke ønsket her, hvor journalisten og IDA ganske tydeligt agter at fortælle læseren, hvad der er rigtigt og forkert. Det er desværre meget typisk for Ingeniørens artikler, i hvert fald så snart emnet er landbrug. Som IDA-medlem undres jeg meget over hvorfor mit bidrag til en ingeniørfagforening skal gå til at tilsværte et helt erhverv.

  • 2
  • 10

mit bidrag til en ingeniørfagforening skal gå til at tilsværte et helt erhverv.


Der er da ingen tilsværtning fra ing.dk 's side. Vi andre kan vel skrive mere frit.

Men helt grundlæggende for mange kritiske indlæg er at vi mener

  1. at landbruget skal være lige netop lige så 'liberale' i de gode tider som i tider, hvor konkursretten truer.
    "Don't do the 'crime', if you can't do the time" -
    Vi vil ganske enkelt skide på folk, der lånte i CHF eller belånte en jordboble og nu vil svine ekstremt i naturen for at afvikle en exorbitant, men helt selvforskyldt gæld.

  2. at landbruget i mange tilfælde ikke forstår eller vil forstå, at natur og miljø også på langt sigt er uhyre vigtigt for store grupper. Vi mener ganske simpelt, at selv ringe forureneing kun i meget beskeden grad kan opvejes/begrundes af en øjeblikkelig profit.

Lars :)

  • 8
  • 5