Finanslov afsætter 1,1 mia. til at rydde op efter landbruget

Finanslov afsætter 1,1 mia. til at rydde op efter landbruget

Milliarden skal over de næste fire år kompensere for den ekstra miljøbelastning, som følger af, at man lemper landbrugets miljøkrav. En milliard vi reelt ikke får nogen miljøforbedring for, påpeger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen og finanslovspartierne vil lempe miljøkravene til landbruget – og derefter bruge 1,1 mia. kroner på at afhjælpe følgerne af den ekstra miljøbelastning, som lempelserne medfører.

Det fremgår delvis af den endelige finanslov, som Venstreregeringen, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti netop er blevet enige om.

Læs også: Finanslov: Registreringsafgift nedsat til 150 procent

I den hedder det, at man vil ‘afsætte en reserve på 75 mio. kr. i 2016 og 150 mio. kr. årligt i 2017-2019 til målrettede kompenserende miljøtiltag for at kunne lempe landbrugets kvælstofregulering’.

Derudover vil regeringen – ifølge oplysninger fra Miljø- og Fødevareministeriet – yderligere bruge 150 mio. årligt af regeringsreserven til kvælstofbegrænsende miljøtiltag. Det bringer det samlede beløb til kompensering for landbrugets øgede kvælstofudledning op på 1,1 mia. kroner over de næste fire år.

Læs også: EU afviser V-regeringens ønske om at lempede ammoniak-mål for landbruget

Ifølge Jens La Cour, EU- og miljøpolitisk seniorrådgiver i miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening, erkender regeringen selv, at man ikke får nogen miljøforbedring for de mange penge:

»Det står jo klart i teksten, at der er tale om kompensering for landbrugets øgede udledninger. Men hvilke initiativer man tænker sig, og om pengene rækker til at løse opgaven, ved vi ikke,« siger han.

Holder på to heste

Jens La Cour tilføjer, at han finder det mærkeligt, at skatteyderne skal betale 1 milliard til noget, som reelt bare opretholder status quo i miljøet.

I en pressemeddelelse fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen i forbindelse med finanslovens vedtagelse forklarer ministeren, at ‘man vil sikre bedre rammevilkår for landbrugserhvervet ved at udfase de reducerede kvælstofnormer, ophæve randzoneloven, afskaffe 60.000 hektar målrettede efterafgrøder samt lempe gødskningsforbuddet på § 3-arealer’.

‘Ved at lempe på reguleringen af landbruget og samtidig afsætte over en milliard til miljøtiltag rammer vi en balance, der giver plads til begge dele,’ siger hun i pressemeddelelsen.

Læs også: Regeringen rundbarberer støtten til miljøteknologi

Jens la Cour afviser, at det skulle afhjælpe landbrugets grundlæggende problemer at lempe kravene til kvælstofudledningen, at afskaffe randzoner og målrettede efterafgrøder eller at få lov til at gøde og sprøjte på de beskyttede § 3-arealer.

»Reelt er landbrugets problem jo, at de skylder 364 mia. kroner væk. Den gæld er ikke oparbejdet på grund af skrappe miljøregler og begrænsninger på produktion, men blandt andet på grund af investering i jord til alt for høje priser samt spekulation,« siger han.

Hvad vinder landbruget?

Han tilføjer, at han heller ikke tror, at lempede miljøkrav er svaret for Danmarks svineproducenter, som bare ikke tjener penge på deres produkt.

»Vi savner bestemt nogle beregninger af, hvad landbruget kan vinde på det her – sammenlignet med den milliard, vi som samfund skal bruge på at kompensere for den øgede miljøbelastning,« siger han og tilføjer, at han forventer, at det vil fremgå, når lovforslagene om lempelserne lægges frem.

Læs også: Lovgivning i blinde: Ingen kender effekten af en afgift på NOx

Ifølge pressemeddelelsen fra ministeren vil regeringen indkalde til forhandling om de konkrete indsatser med aftaleparterne.

Kommentarer (20)

Hej Sanne Wittrup

Det er en skam at ingeniøren.dk ikke præsentere en objektiv artikel. Man kunne have fået kommentarer fra mange organisationer der beskæftiger sig indenfor landbrug, natur og miljø, for derefter at lave balanceret artikel med problematikken belyst fra alle vinkler.

I stedet dedikeres hele artiklen alene til Danmarks Naturfredningsforening, hvilket ikke tjener et godt formål hvis vi skal undgå en uoplyst debat.

  • 17
  • 28

Ligesom hvis man gav kioskejerne en hjælpende hånd ved at tillade salg af cigaretter til børn, og så satte flere penge af til kræftbehandling... "win - win"

  • 31
  • 15

"Den gæld er ikke oparbejdet på grund af skrappe miljøregler og begrænsninger på produktion..."

Men underlig nok, må landmænd syd for grænsen gøde meget mere end de danske, og får derfor højere og bedre udbytte. Dansk korn er efterhånden så dårligt, at det er uønsket i udlandet.

Jeg synes at Danmarks Naturfredningsforening kører i den samme rille konstant!

  • 9
  • 30