Filsøs fiskedød: Minister skal forholde sig til dræn
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Filsøs fiskedød: Minister skal forholde sig til dræn

Forskerne skønner, at cirka 80 ton fisk fordelt på en halv snes forskellige arter er døde i Filsø Søndersø. Illustration: Theis Kragh

Miljø- og fødevareministeren kommer nu til at forholde sig til de miljømæssige forhold, der har ført til den omfattende fiskedød i den naturgenoprettede Filsø Søndersø i Vestjylland.

Læs også: Effektiv dræning kostede 80 ton fisk livet i Filsø

Enhedslistens landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen har stillet fire spørgsmål til Jakob Ellemann-Jensen (V) – han vil gerne have svar på, om ministeren kan gøre noget for at forhindre lignende iltsvindskatastrofer og fiskedød dér og andre steder.

»Nu er det gået galt i en sø, og man kan sige, at med de vejrforandringer, vi står over for, kan vi nemt komme ud for det samme igen. Det er jo helt vildt, at man bruger så mange penge på at rehabilitere Filsø, og så bliver fiskelivet dræbt på tre dage,« siger Søren Egge Rasmussen til Ingeniøren.

Kombination af ekstrem sommer og effektive dræn

Aage V. Jensen Naturfond købte området ved Filsø og genskabte det som et søområde med to søer i 2012, og der opstod hurtigt et rigt fiskeliv. I begyndelsen af august blev søen dog efter et skybrud ramt af omfattende iltsvind, så 80 ton fisk døde i løbet af tre dage.

Theis Kragh og hans team fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium på Københavns Universitet overvåger søen, og ifølge forskerne er det kombinationen af en ekstrem sommer med høje temperaturer, ingen regn og sparsom blæst og et effektivt drænsystem i oplandet, der førte til fiskedøden.

For da drænvandet med opkoncentreret organisk materiale strømmede ud i den dengang iltholdige sø, begyndte nedbrydningsprocessen, og ilt-niveauet gik fra over 70 procent til 0 på tre dage. Nu anbefaler forskerne, at man kigger på drænsystemet og f.eks. forsinker vandet for at undgå lignende situationer i fremtiden.

Skal stoppe skader fra monsterregn

Det er oplagt, at ministeriet forholder sig til dét spørgsmål også, mener Enhedslisten.

»Kunne man forestille sig, at man justerer på de drænsystemer, som man har nu? F.eks. laver systemer, så monsterregn ikke bare medfører, at det hele skyller ud i en sø, men at man har nogle forsinkelsesmekanismer eller dræn, der ikke går helt ud i vandløb eller søer, så sådan noget som dét her ikke sker,« siger Søren Egge Rasmussen.

Læs også: 250 tons laks døde under mystiske omstændigheder på pilotfarm i Hvide Sande

Han ønsker også, at man retter fokus mod, om man også bør ændre på drænsystemer andre steder i landet.

»Derfor synes jeg også, det er vigtigt at få afklaret, om der er hjemmel til at kræve det i den nuværende lov og bekendtgørelse,« siger han.

Landboforeningen: Lad os få drænsystemet undersøgt

Formanden for landmændene i området ved Filsø, Niels Laursen fra Sydvestjysk Landboforening, mener også, det er fornuftigt at se på drænsystemet:

Læs også: Mysterium: Blåmuslinger forsvinder i Nordeuropa

»Det er noget af det værste som landmand at opleve sådan en naturkatastrofe. Lad os få undersøgt til bunds, om der er noget i drænsystemet, der kan ændres. Også så vi kan undgå, at andre søer bliver ramt af fiskedød,« siger han til Ingeniøren.

Niels Laursen peger dog på risikoen for at skabe problemer andre steder, hvis man stopper eller forsinker tilførsel af drænvand fra oplandet, der skal afvandes. For opdæmninger vil let kunne danne små søer, der kan genere sommerhuse, vejsystemerne og landbruget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er problemet? Ifølge billederne er der råderum til mindst det dobbelte antal døde fisk.

  • 3
  • 10

Tja, der findes vel ikke en lettere/billigere måde at fiske næringsstoffer op af søen på, end indsamling af døde fisk i overfladen.

  • 8
  • 5
  • det er vel sådan naturen reparerer og fornyr sig, men nu skal det så også være et politisk problem !

Man kunne jo også spørge Åge V. Jensens Fond om ikke det var Dem der gjorde en fejl da de etablerede søen for penge der vel egentligt burde være tilfaldet skattevæsnet, men som via en tåbelig fondts-lovgivning om "almen velædighed" misbruges til at omforandre snart sagt alting her i landet. Og helt uden demokratisk kontrol og medleven i disse fondes besluttende organer.

  • 10
  • 14

Almindelig dræning (nedgravede rørledninger) sikrer en buffervirkning, således at jorden kan optage vand i porerne, så der ikke bliver skyllet organisk materiale ud via overfladeafstrømning.

Men Theis Kragh definerer tilsyneladende også åbne grøfter/vandløb som "dræn". Derved bliver overfladeafstrømning medbringende organisk materiale omtalt som udledt fra "dræn".

Men sådanne grøfter/vandløb med overfladeafstrømning har ikke noget med specielt landbrug at gøre. Arealafstrømning foregår overalt på arealer herunder f.eks. vejgrøfter og naturarealer.

Rigtige dræn (nedgravede, som sikrer afvanding af jorden i rodzonen) udleder ikke organisk materiale af betydning, men modvirker overfladeafstrømning og forhindrer derved den omtalte stoftransport på overfladen.

Så det er vigtigt at forstå, at "dræn" og dræn er to forskellige ting.

  • 13
  • 3

Nu er det kun 6 år siden søen blev genetableret. Jeg vil antage, at "dræn" forholdene er langt ældre end det. Det er godt gjort hvis der kommer en stor ekstraregning til landmændene omkring søen, bare fordi en fond har brugt nogle millioner på at lukke et stemmeværk.

  • 10
  • 2

Forsinkelse af drænvand i grøfterne, er jo det der er sket.
Er der nogen der ved om der jævnligt blev renset grøfter i området?
Er der i samarbejde med lodsejere blevet lavet nyere drænudløb i en højere kote?
Er der frit udløb vil der i en tør sommer, som i år, ikke stå hverken vand eller andet i drænrør og grøfter.

  • 3
  • 1

Bertel:

misbruges til at omforandre snart sagt alting her i landet. Og helt uden demokratisk kontrol og medleven i disse fondes besluttende organer.

Er det ikke lige at tage munden for fuld. Det fonden gør, er jo netop at omgøre omforandringer foretaget i en periode, hvor man prioriterede f.eks. landbrug og spagnumudgravning endnu mere over natur, end man gør i dag.

I den konkrete sag er der tilsyneladende kikset noget med at forudse den opståede situation. Det gør dog ikke Filsø-projektet til en fiasko. Den skal nok komme "op at køre igen".

Mht det demokratiske i sagen: Nej, du kan ikke få indflydelse på, hvad fonden gør med de arealer, den har anskaffet - ligesom du ikke kan bestemme, hvorhen Mærsks skibe skal sejle.

Min holdning er, at Aage V. Jensens fonde gør et fantastisk stykke arbejde for at bevare og genoprette Dansk natur. Selvfølgelig vil der i så mange og store projekter altid være noget, man kan pege fingre af - men det overordnede resultat af deres indsats er bestemt positivt - og en særdeles nødvendig kontrast til siddende regeringers "miljø"politik.

mvh Flemming

  • 7
  • 1

Med ilt svind i søer, åer og fjorde burde man overveje at sætte forstørrede akvarie iltere i de berørte søer, åer og fjorde. Selvfølgelig skal de være drevet af solceller og små vindmøller.

Det er faktisk den bedste løsning på problemerne. Da varmen er kommet for at blive, i en årrække fremadrettet!
Og for at fjerne algevæksten kan man smide halmballer i søer og fjorde.

  • 2
  • 3
  • nej, jeg har som borger intet at gøre med hvor Mærsk`s skibe skal sejle, ud over den indflydelse Folketinget og internationale organer sætter for deres erhvervsaktiviteter. Og fint nok, det skal jeg heller ikke have, det er jo deres forretning, og regnskaberne revideres og skattevæsnet får sit.

Og dog: Før skattevæsnet får noget er der taget millioner ud af overskuddet og placeres i "Velædig Fond til Almene Formål," ligesom mange andre store firmaer med gamle historiske familieejere gør.

Og alle disse ubeskattede penge skalter og valter gamle fondtsejere over bag lukkede døre, og ofte bruges de på alt andet end hvad der er samfundsgavnligt. Nogle køber store landarealer op og hegner det ind og kalder det "uberørt natur" (ikke Maersk-fondene !), hvorefter vi alle har at holde os væk - undtagen fondtsejeren og vennerne, der nu har fået et stort dejligt jagtterræn for sig selv, for en stor dels vedkommende betalt af skatteyderne !!

Jeg fatter ikke at Danmarks Naturfredningsforening støtter den slags nyfeudalisme, men det er det der sker, og det er og bliver h...…. udemokratisk !!

For en ordens skyld: Det er mestendels andre end Mærsk-fondene der misbruger fondtsloven, og Åge V. Jensens Fond og Real Dania er af de værste. Og på toppen af det hele: Alle pengene i Realdania er i sin tid skrabet sammen fra realkreditkunderne der var de oprindelige ejere. men kreditforeningerne slap godt fra at hævde, at de ikke kunne finde ud af hvem der ejede hvor meget og hvad - og så var Folketinget så venlig at lade dem oprette Realdania-fonden, hvorefter denne er misbrugt til alverdens besynderlige "genopretninger" af snart sagt hvad som helst - helt uden medindflydelse fra dem der har betalt gildet. Filsø er blot et godt eksempel på dette idioti.

  • 5
  • 8

Hvis en pludseligt tilført stor mængde vand er skyld i voldsom iltmangel burde en opstemning og efterfølgende langsom udledning kunne mindske problemet.
Samme løsning kunne reducere skadelig forårsflom.
Det er næppe bydende nødvendigt for dræningens tilsigtede virkning at vandet til enhver tid kan strømme frit.

  • 1
  • 2

Jeg kan ikke mindes, at have set hegn ved Filsø.

Jeg har nyeligt været på vandretur i Lille vildmose, der så jeg heller ikke hegn.

Hvad er det for hegn der tales om?

Jeg har meget svært ved at forstå, at dette indlæg kan trække to tomler nedad?

Ganske vist er ikke hele Lille Vildmose fuldt tilgængeligt - Bl. a. er der i Tofte Skov kun adgang i forbindelse med guidede ture, men disse er til gengæld fantastiske, da man jo kommer i særdeles uberørt natur. Filsø har jeg endnu til gode, men glæder mig.

For øvrigt er der også rigtigt mange statsejede naturområder, hvor adgangen er begrænset af hensyn til flora og fauna f.eks. Tipperne ved Ringkøbing fjord - og det giver faktisk rigtig god mening.

Tag nu i stedet for og glæd jer over at vi trods alt får bevaret / genoprettet noget af vores natur.

Mvh Flemming

  • 7
  • 0

Se på Søvig sund.
Landbrugets dræn har været tørre, selv efter kraftigt regnskyl.
Det er manglende vedligehold i udløb til Filsø der er årsag, ikke tørre dræn.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten