Filosof: Kultur + teknologi = kunstigt kød

9. maj 2017 kl. 12:006
Filosof: Kultur + teknologi = kunstigt kød
Kød vil i fremtiden ikke kun komme fra landbruget, men også fra et laboratorium. Illustration: Maastricht University/culturedbeef.net.
Der en begyndende tendens til, at folk skaffer deres proteiner fra andre kilder end kød. Proteiner er blevet open source, og det åbner døren for kunstigt kød, mener filosof og økonom - og kampagneleder for Kødfri Mandag - David Pedersen.
Artiklen er ældre end 30 dage

Almindeligvis har vores higen efter proteiner været forbundet med kød, men sådan er det ikke nødvendigvis længere.

Proteiner er nemlig blevet ‘open source’. Det mener David Pedersen, der er kampagneleder for Kødfri Mandag og uddannet cand.merc.fil fra CBS.

»Traditionelt set har man forbundet proteiner med kød. Kød er forbundet med maskulinitet, store muskler og velstand, men diskursen er under forandring,« siger David Pedersen.

Og det ser han som en positiv ændring i vores holdning. For kød er den mest ineffektive måde at få proteiner på, og så er det yderst belastende for både klima og miljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er positivt, fordi det åbner døren på klem for andre proteinprodukter, der er mere bæredygtige. Indtil nu har det primært været plantebaserede produkter, men skal vi se lidt ud i fremtiden, er kunstigt kød et rigtigt godt bud på, hvordan vi skal mætte verdens befolkning, samtidig med at vi bevarer fortællingen om, at vi er naturen overlegen uden at smadre den,« forklarer han.

Kød og kultur

David Pedersen har undersøgt sammenhængen mellem vores kødforbrug og vores kultur. Og for ham står det helt klart, at kød har en meget central rolle i vestlig kultur.

»Kød er et symbol på velstand og magt. Vi dominerer naturen, og vi har indrettet naturen efter vores system,« siger han.

Og det er ifølge David Pedersen en vigtig pointe, om end den fortælling er så indlejret i vores kultur, at vi ikke tænker over det i hverdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er lidt en filosofihistorisk pointe om menneskets plads i universet. Det ligger helt grundlæggende i vores ideologi, at alt i verden er ressourcer for mennesket, og her spiller kød en central rolle som et symbol på, at vi har kæmpet os vej til toppen af fødekæden,« forklarer David Pedersen.

Kampagnelederen mener, at vi stadig dybest set opfatter os selv som jægere, forskellen på nu og dengang er bare, at vi har udliciteret jagten, så vi bare kan hente bøffen nede i køledisken.

Millennials-generation med bæredygtige værdier

David Pedersen forklarer, at generation y voksede op med den kolde krig som det helt store trusselsbillede, men for millennials-generationen er den store udfordring klimaforandringer. Og derfor er det interessant at se på den generation, da der ifølge David Pedersen er klare tendenser til, at resten af verden kopierer de vestlige levestandarder på godt og ondt.

»Ser man på millennials-generationen isoleret set, så er 12 procent af den gruppe vegetarer. Det skyldes blandt andet, at der bliver delt rigtig meget viden om skyggesiderne ved animalsk landbrug,« siger han og tilføjer, at det samtidig er en meget stor generation, der er bevidste om deres værdier og gerne vil have, at deres forbrugsmønstre og arbejdsliv afspejler de værdier.

Og lige præcis derfor, kan kunstigt kød, eller clean meat, som det også bliver kaldt, blive en del af løsningen på de fødevareproblemer, vi står over for.

»Jeg har en hypotese om, at når vi i Vesten ændrer holdning til noget, så har det en indvirkning på andre lande som for eksempel Kina. Vi har derfor i Vesten en rolle som first mover og et ansvar i forhold til at få bragt verdens kødforbrug ned.«

Krise lurer lige om hjørnet

FN har været ude at kommentere på fødevaresituationen, og det er ikke lutter positive kommentarer, de har til situationen.

FN spår, at der i 2030 på globalt plan vil være 40 procent for lidt vand i forhold til vores nuværende fødevareproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FN siger desuden, at der er behov for større effektivisering, men med effektivisering kommer der også en øget intensivering, hvilket blandt andet betyder mindre plads til dyrene.

»Skærer man konstant i hjørnerne, får det den konsekvens, at der skal bruges mere antibiotika, hvilket på sigt gør, at vi havner i det, der bliver kaldt en 'post-antibiotisk' tidsalder, hvor vi risikerer at dø af de selvsamme rifter, som man døde af i middelalderen,« forklarer David Pedersen og tilføjer:

»Det er skruen uden ende. Det er ikke holdbart at flokmedicinere sig ud af problemerne. Clean meat eller vegetabilsk kost er derfor en glimrende løsning på de problemer, vi står over for.«

David Pedersen er ikke i tvivl om, at vi nok skal nå i mål med det her. Spørgsmålet er bare, hvor hurtigt det kommer til at gå, f.eks. i sammenligning med kampen mod fossile brændstoffer.

»Ideologisk set er kampen allerede vundet for de grønne teknologier, selvom fossile brændsler stadig udgør en stor del af energiproduktionen. Lige nu arbejder vi på en omstilling i energisektoren, og det samme skal vi gøre i fødevaresektoren.«

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
9. maj 2017 kl. 22:30

Monokulturer og befolkningstilvækst er de største problemer vi slås med

Monokulturer! Du har lige brokket dig gevaldigt over at nogle af de mest almindelige afgrøder bliver udskiftet med mere eksotiske. Hvad har det med monokultur at gøre? (ikke at det skal forstås som argumentation mod problemet med vandslugende afgrøder)

Hvad angår befolkningstilvæksten. Verdens fødselsrate er nogenlunde under kontrol. (2,5 barn per par. 2,2 regnes som stabil) Befolkningstilvæksten er stort set kun drevet af bedre levevilkår, og den deraf følgende øgede levealder. Som det ser ud nu, så vil verdens befolkningstal stabilisere sig i områder 9 til 11 milliarder. Og da vi jo ikke så godt kan forbyde folk at blive gamle, så er det simpelhed et problem vi bare er nød til at tilpasse os.

4
9. maj 2017 kl. 20:33

David Pedersen er som kampagneleder ude i et politisk ærinde. Til støtte har han en række kendisser. De er kendisser i alt muligt andet end lige netop human ernæring.

Det er først i nyere tid at proteiners betydning er nået ud til den brede befolkning. Traditionelt gjaldt det om at blive mæt.

Kampagnelederen mener, men ved intet om hverken human ernæring eller kultur. Det er gået helt under radaren på kampagnelederen, at sideløbende med kampagnen om kødløs dag, udvikles bl.a. på foderændring der reducerer ulemperne ved kvægdrift.

Selv kødspiser orker næppe at kæmpe sig gennem suppe, steg og is en steghed sommerdag, og det er nok også de samme som efter en hel vinterdag i skoven næppe kan blive mæt af tre myrer på et stykke ukrudt selv om det serveres på en fimset restaurant.

Kampagnelederen begår den klassiske fejl, at han ikke kan forestille sig andre kulturer end hans egen.

2
9. maj 2017 kl. 15:36

Vi kunne jo starte med avocadoer og mandler

Det kan da være vi også skal se på dem, men hvorfor ikke forholde sig til budskabet i stedet for bare at pege på nogen andre??? Mærkelig pointe...

Men - til sagen. Det er helt rigtigt at vesten ofte er first mover og som sådan har stor indflydelse - og også vil kunne have det her. Men det bunder vel mest i at vi indtil videre har været heldige at være mere innovative, samt at vi gennem vores markeds mekanismer er presset til hele tiden at blive mere effektive og billigere. Ligeledes er det lidt svært at købe præmissen om 'kød som magtsymbol'.. Reelt set så har agerbruget jo i endnu højere grad underlagt naturen menneskets skalten og valten - og gennem udpining af jorden og udretning af floder / afvanding allerede nu forårsaget store ødelæggelser som er ligeså kritiske som kommende mangel på vand.

....en meget smuk historie, som tjener samme gode formål - at bevare naturen of sikre ressourcer - som mange andre. Men argumenterne er nu noget tynde ;-)

1
9. maj 2017 kl. 13:35

"Vi har derfor i vesten en rolle som first mover og et ansvar i forhold til at få bragt verdens kødforbrug ned."

Vi kunne jo starte med avocadoer og mandler som koster masser af vand og giver relativt færre proteiner pr. liter brugt vand

I gennemsnit kræver det 70 liter vand at producere en avocado. I Petorca, Chile kræver det over fire gange så meget vand, nemlig 320 liter.

Dertil kommer den massive skovfældning.

Det kræver næsten 4 liter vand at avle en enkelt mandel – hvert træ har brug for 1.100-1.800 mm vand om året, og i Californiens Central Valley falder der i gennemsnit 308 mm regn årligt.

I de seneste år er mindre vandslubrende afgrøder som tomater, spinat og asparges blevet erstattet af tørstige afgrøder som jordbær, hindbær, pistacienødder og mandler, som der er flere penge i.

Andre steder i Californien bliver der ledt så meget vand til landbruget, at det truer bestanden af kongelaks, der ikke kan komme op til deres gydesteder, fordi vandstanden i floderne er så lav.

Udgangspunktet er, at det kun er ca. 2,5% af vandet på jorden, som er fersk. Jordens befolkning er vokset til det tredobbelte siden 1950 – og vandforbruget er i samme periode steget til det 6-dobbelte. Hertil kommer at en stadig større del af verdens vandressourcer er blevet forurenet.

Konsekvenserne er allerede meget mærkbare: FN regner med at ca. 1 milliard mennesker er nødt til at drikke forurenet vand og at yderligere 2,3 milliarder lider under konstant vandmangel – og dette på trods af at FN i 2010 vedtog at adgang til rent vand er en menneskeret.

Monokulturer og befolkningstilvækst er de største problemer vi slås med - forsætte befolkningstilvæksten og vil folk æde avocadoer hverdag - så kan vi slå alle køer ned uden at det hjælper et pluk.