Filosof: Folkelig modstand mod genmodificering fylder for meget
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Filosof: Folkelig modstand mod genmodificering fylder for meget

Illustration: KUA

Hvis offentligheden er skeptisk over for GMO eller de teknikker, som fødevarer bliver forædlet med, skal der så ubetinget tages hensyn til det ved reguleringen af dem?

Nej, understreger Klemens Kappel, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet.

»Det kommer meget an på, hvad skepsissen bygger på. Der har været en tendens til at sige, at GMO-teknologier er nyttige, men etisk problematiske. Det har vi set i den folkelige modstand, der har været,« siger Klemens Kappel og fortsætter:

»Desuden har det herskende paradigme for reguleringen af området været, at man i betydelig grad skal imødekomme den folkelige modstand, uanset hvad den bygger på, og det vil vi gerne underkaste en kritisk analyse.«

Læs også: Planteforædler: Med gensaksen kan vi vinde over plantesygdomme

Klemens Kappel har sammen med en arbejdsgruppe fået 10 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden til over de næste tre år at nærstudere de mekanismer, der ligger til grund for folkelig teknologiskepsis med det mål at kunne give offentligheden, politikere og andre beslutningstagere et bedre billede af årsagerne, men også hvordan denne skepsis skal indgå i en rimelig demokratisk beslutningsproces, fortæller han.

Unaturlighed er ikke relevant

»Man ved f.eks. fra undersøgelser, at folkelig modstand mod GMO motiveres med, at GMO er unaturligt. Men spørgsmålet er, om unaturlighed overhovedet er en relevant faktor, der bør inddrages i de politiske beslutninger – ligesom hudfarve er en ligegyldig faktor. At sprøjte sig med insulin, når man har diabetes, er heller ikke naturligt,« lyder det fra Klemens Kappel.

Han understreger, at ingen af de toneangivende filosofiske teorier om etik understøtter, at naturlighed er en moralsk relevant. Det handler tværtimod om, hvorvidt produkterne er sikre og ikke skaber ulighed i samfundet.

Og når han mener, at det er vigtigt at se på, hvad filosoffer, der går tilbage til Aristoteles, Hobbes, Kant, JS Mill, Bentham, mener, så skyldes det at »de er professionelle tænkere, der har haft lang tid til at analysere problemerne«.

Læs også: Her er de nye (og gamle) planteforædlingsteknikker

»Vi vil gerne teste nogle nye psykologiske forklaringer på, hvorfor mange reagerer med skepsis over nye teknologier, selvom de tegner til at være nyttige, uden risici og uden særskilte etiske problemer« siger han.

Vi vil bare bekræftes i det, vi tror på

Projektet, som Klemens Kappel gik i gang med 1. februar i år og derfor ikke har resultater fra endnu, spænder forholdsvis bredt hen over bioteknologien. Ud over genteknologier som Crispr/Cas9, anvendt på afgrøder, vil projektet se på emner som personlig medicin, stamceller og modificering af menneskegener.

Hans forskergruppe arbejder ud fra en samlet hypotese om, hvad der sker, når befolkningsgrupper stejler over landvindinger inden for bioteknologien.

Det handler nemlig om det, der kaldes ’kulturel kognition’, hvor man søger bekræftelse af ting, man allerede tror på. Med andre ord en bekræftelse af sin sag - særligt når det berører ens grundlæggende værdier eller ens fornemmelse af, hvem man er, forklarer Klemens Kappel

Læs også: Muteret mad: To veje til mere kulørte gulerødder

»Så man prøver egentlig bare at beskytte den identitet og selvforståelse, man har bygget op omkring sig selv og i en gruppe. Og det er ofte de mennesker, som har de stærkeste kognitive ressourcer, som også ligger mest under for denne identitetsbeskyttelse,« fastslår han.

Og hvorfor er det så vigtigt at kende disse mekanismer? Jo, fortæller Klemens Kappel, det er det, fordi demokratiske beslutninger på den ene side skal afspejle vores holdninger, og på den anden side skal de også afspejle rationalitet og videnskabelige kendsgerninger.

»Når man kender baggrunden for teknologiskepsis, og de mekanismer, der nogle gange driver den, så kan vi bedre træffe demokratisk rimelige beslutninger på et sagligt grundlag,« siger han.

I øjeblikket verserer der en sag ved EU-Domstolen, hvor den franske stat har bedt om hjælp til at en fortolkning af GMO-direktivet. En fransk landbrugsorganisation har nemlig stævnet den franske domstol for at have overtrådt direktivets såkaldte mutagenese-undtagelse, som går på, at så længe man kun foretaget mutationer i plantens arvemasse, men ikke indsætter fremmede gener eller på anden måde fjerner eller tilsætter dna-sekvenser, så behøver man ikke at gå igennem hele den strikse GMO-godkendelsesprocedure.

Den franske organisation mente dog ikke, at en række produkter skulle være lovlige, fordi de var blevet muteret på anden vis end det i undtagelsen stod beskrevet, var muligt ved undtagelsens indføring i loven for mere end et årti siden.

At det nu giver anledning til en større debat er interessant, siger Klemens Kappel.

Læs også: Tvist om GMO-lov: Må gensakse mutere vores mad?

»Min fornemmelse er, at denne sag er et eksempel på præcis de problematikker, vi kommer til at beskrive i vores projekt. For hvorfor er disse modstandere interesseret i at få mutationsværktøjer karakteriseret som noget alvorligt? Det er de, fordi de har en sag,« siger han.

»Folkelig modstand mod forskellige former for genetisk modifikation af afgrøder udtrykkes ofte ved, at teknologierne opfattes som risikable. Men hvis der er videnskabelig konsensus om, at en given teknologi ikke indebærer særlige risici, så må det være videnskaben og ikke den offentlige mening, der afgør sagen, og så vidt jeg ved, er der intet videnskabeligt belæg for, at det skulle være mere farligt at bruge præcisionsværktøjer som f.eks. Crispr/Cas9 end at bestråle afgrøderne, som man gør i traditionel forædling,« lyder det fra Klemens Kappel.

Han håber derfor, at projektet vil få direkte betydning for den måde, politiske beslutninger vedrørende bioteknologi bliver taget fremover, fordi mekanismerne omkring skepsis bliver bedre kendt.

»I sidste ende er det jo hverken filosoffer eller videnskaben, der skal bestemme, hvordan reguleringen skal se ud. Det skal fastlægges af demokratiet og demokratisk valgte beslutningstagere. Men et velfungerende demokrati baserer sine beslutninger på et rationelt grundlag, og på et faktuelt oplyst grundlag,« siger Klemens Kappel.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har lige læst en artikel der viser at hvert femte stykke legetøj indeholder homonforstyrende stoffer - - Glyfosat( Roundup) viser sig trods videnskaben og kontrolmyndigheder forsikring om, at der ikke er risici - at indebære et væsentligt problem! - Der kan nævnes rigtig mange eksempler på at videnskaben ikke har været i stand til at afdække risici ! - det er vel den grundlæggende baggrund for at der er en naturlig skepsis i forbindelse med GMO og specielt Crispr/Cas9 hvor der kan gennemføres mange 1000 forsøg på meget kort tid! (Crispr/Cas9 er vel GMO på speed)

""Men hvis der er videnskabelig konsensus om, at en given teknologi ikke indebærer særlige risici, så må det være videnskaben og ikke den offentlige mening, der afgør sagen,...""(Kappel)

Videnskab er en begrænset indsigt og ikke sandhed !!

Hmm – Hr. Klemens Kappel er helt klart i lommen på Novo Nordisk – og så taler han om den demokratiske proces -

  • 22
  • 10

Videnskab er pr. definition amoralsk, og dens resultater er ofte frembragt i ønsket om at fremme karriere og økonomisk gevinst. Måske er det derfor, at nogle "almindelige" mennesker bliver skeptiske uden at kunne henvise til konkret viden.

  • 5
  • 16

"Glyfosat (N-(phosphonomethyl) glycine) er et bredvirkende, systemisk ukrudtsmiddel, der bliver optaget gennem blade og skud. Det bruges til at dræbe ukrudt og især flerårige arter. Nogle afgrøder er blevet genetisk modificeret, sådan at de kan tåle midlet.
...
Danske landmænd havde observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, og som følge heraf bad Fødevarestyrelsen om at Aarhus Universitet foretog en udredning af stoffets virkninger."

Husker at forskere have 'glemt' at dyr og mennesker har en super vigtig tarmkultur af bakterier som benytter enzymer i deres stofskifte som GM foder skader.

Det er gode grunde til at være skeptiske over for industriens ønsker om at indføre GM. Deres motiv er ikke overraskende penge og der tages chancer med miljøet og vores sundhed.

Monsantos historie, som er en af de store spillere her, er en skræk historie.

  • 15
  • 4

Pas nu på i ikke blander æbler og pærer, at gøre en plante resistent over for et sprøjtemiddel er ikke det samme som at tillade GMO. Faktisk så kunne GMO med de nyeste teknikker kunne bruges til at UNDGÅ sprøjtegifte eller opnå et større udbytte på den samme jord, et godt eksempel kunne være at at indbygge gener til at optage kvælstof fra luften derved undgås der at gøde. Mulighederne er uendelige.

  • 9
  • 11

Pointen var at videnskab og kontrol ikke er uden fejl og udtalelsen om, at der ikke er risici - er problematisk – set i lyset af de mange sager om skadelige stoffer mm. - der er vurderet af videnskaben og kontrolmyndigheder til at være OK – så der er et tillidsbrud

  • 7
  • 0

Idag læste jeg om børns sprogudvikling (fordi jeg selv har småbørn) og så, at man i forskningen i sprogudvikling historisk ikke mente, at børns pludrelyde i baby-fasen havde noget med sprogudviklingen at gøre. Men pludselig i ´80'erne finder man en sammenhæng, og finder ud af, at den fase er yderst vigtig for udviklingen.

Man gik fra helt at afvise en sammenhæng, til at indse en tæt sammenhæng. Og det er i nyere tid, kun 30 år siden.

Hvordan kan videnskabsfolk påstå, med den begrænsede viden vi har om genmodificering, at de kender nok til det, til med sikkerhed at kunne sige, at det er sikkert?
Dertil kommer korruption. Det har vist sig, at mange videnskabsfolk kan betales for en bestemt mening.

Der er mange grunde til at være meget forsigtig. Det er grundlaget for livet vi piller ved nu, og overser vi noget alvorligt, kan vi ødelægge de økosystemer, som vores eksistens hviler på.

  • 17
  • 3

Det er uden tvivl helt rigtigt at det er godt at få viden om hvad skepsis reelt bunder i - men jeg synes Klemens Kappels tilgang er meget rettet mod symptomet.. Dvs. politikerne skal lære at se bort fra befolkningens skepsis når de skal beslutte, bare den videnskabelige konsensus er stor nok.

Det holder jo ikke - og det vil aldrig blive noget politikere tager til sig for alvor - det koster for mange stemmer. Især fordi - som andre påpeger - at videnskaben har vist sig at tage fejl rigtigt mange gange.

Kuren er en helt anden - nemlig at lære at kommunikere på måder som målgrupperne for alvor kan forholde sig til!! Det er noget som utroligt få mestrer - og det burde være dét man arbejde frem mod som professor i formidling.

Hvis man ikke kan forklare fordele / ulemper / risici til almindelige mennesker (og politikere) - så skal man ikke slippe noget løs! ...tænk på at de (vi) fleste langt hen ad vejen er klar til at acceptere risici, når man er bekendt med dem, og kan sætte dem i forhold til fordelen....

  • 12
  • 1

Hvis man ikke kan forklare fordele / ulemper / risici til almindelige mennesker (og politikere) - så skal man ikke slippe noget løs! ...tænk på at de (vi) fleste langt hen ad vejen er klar til at acceptere risici, når man er bekendt med dem, og kan sætte dem i forhold til fordelen....


Det er jeg enig i.

Og ved nærlæsning af artiklen fremgår det også at Klemens Kappel er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Og har fået de 10 mio. kroner fra Novo Nordisk til at studere de mekanismer, der ligger til grund for "folkelig teknologiskepsis" ... ud fra en hypotese om ’kulturel kognition’.

Altså en gut der ingen forstand har på videnskab, har fået en bunke penge af Danmarks største medicinal virksomhed. Hvad monstro der kommer ud af det? Jo det ved man allerede da de i næste åndedrag kalder modstand mod GMO for teknologiskepsis. Det er et såkaldt værdiladet ord hvor man ligesågodt kunne sige at befolkningen er snotdumme. Så med den faglige baggrund, deres forudfattede indstilling og pengemændene bag, så kommer hverken noget sagligt eller noget objektivt ud af det.

Der er en god grund til sund skepsis når virksomheder vil styre og kontrollere og kalder modstandere for teknologiforskrækkede.

  • 16
  • 5

Krabbes alarmklokker burde ringe himmelhøjt når en virksomhed, der har en åbenlys økonomisk interesse i et bestemt resultat, støtter en forsker, der forlods erklærer, at hans ordregiver har ret.
Hvad er det så han vil godtgøre med sit arbejde?
Er Krabbe slet ikke bange for, at han vil have svært ved at bevare troværdigheden, og at hvad han efterfølgende laver, ikke vil blive taget alvorligt.
Det her minder om når Femern A/S bestiller en kvalitetssikring af de trafikprognoser, som samme konsulentfirma selv har udfærdiget.
Eller når Bæredygtig Landbrug bestiller rapporter hos forskere, der er pyt-og-pande med BL?
Vi er jo ikke idioter.

  • 18
  • 5

Det er uden tvivl helt rigtigt at det er godt at få viden om hvad skepsis reelt bunder i - men jeg synes Klemens Kappels tilgang er meget rettet mod symptomet.. Dvs. politikerne skal lære at se bort fra befolkningens skepsis når de skal beslutte, bare den videnskabelige konsensus er stor nok.


Det minder om alle de undersøgelser af hvorfor mange er skeptiske til klimaforskningen og dens alarmerende budskaber.
Folk har jo en sund og naturlig skepsis til nye ting, når de ikke helt kan overskue hverken fordele eller ulemper. Det giver basis for alle mulige organisationer, der særligt baserer sig på at blæse den naturlige skepsis op og slet ikke nævne fordelene.
Ingen stoffer, metoder eller teknikker er frembragt uden at de har en eller anden nytte.
Sommetider viser der sig nogle ulemper senere hen, og på det tidspunkt har man glemt fordelene, som derfor ikke indgår i vurderingen mere.

  • 4
  • 3

Alt insulin på markedet er GMO, så nytten er der. Der hvor jeg springer fra er når der skal beskyttes imod sprøjtning o.lign. Men at tilføre en plante egenskaber der gør den tørkeresistent e.lign. Ser jeg som et klart plus imod sprøjtefri drift.

  • 5
  • 1

Hvis man har sagt ja til at gensplejsning så er det ikke noget som forsvinder af sig selv og eksperterne lyder fuldstændigt ligesom de eksperter, som i sin tid solgte bladan og DDT.

På hvilken måde mener Klemens Kappel at han vil gensplejse mennesker og husdyr?

  • 0
  • 4

Jeg har selv ganske kortvarigt arbejdet med gensplejsning, så jeg kender videnskaben bag. Og alligevel er jeg modstander af gensplejsede fødevarer. Ikke fordi jeg som sådan mener at GMO i sig selv er farligt, men GMO kan bruges til farlige ting og være med til at accelerere en proces jeg ikke ønsker.

Min største begrundelse for modstanden er dog forankret i at GMO udelukkende bliver introduceret for at nogle firmaer kan tjene (flere) penge. Vi har afgøre med en teknologi hvor jeg som forbruger løber hele risikoen, mens andre tjener kassen på det. Så selvom risikoen er forsvindende lille, så er det ikke en risiko jeg vil løbe for at andre kan tjene penge.

Sammenligningen med insulin i artiklen holder derfor ikke. Her får brugeren trods alt noget ud af det, hvilket ikke er tilfældet med langt de fleste gensplejsede fødevarer. De er alene udviklet for at maksimere en profit hos producent eller patentholder. Den slags sker typisk ved at sænke kvaliteten af varen. Her kan GMO være med til at modne afgrøder hurtigt eller at få dem til at vokse sig større end normalt. Men hvis ikke smagen følger med, kan det jo være lige meget.

Så alene fordi jeg kan, holder jeg mig fra GMO. Ikke fordi jeg er bange for noget.

  • 4
  • 3

Brugeren får vel det ud af en gmo-fødevare at den holder ham i live, så længe det varer,jf. Claus N. Gravesen's artikler. Man dør nok hurtigere af ikke at spise noget, men det er jo heldigvis ikke noget vi behøver at bekymre os om på vores breddegrader.

  • 4
  • 1

Det hævdes at vores frygt for ukendte ting er dybt forankret i vores DNA, og at den gennem evolutionen har givet en overlevelsesfordel. Måske er det de gener han vil klippe væk?

  • 4
  • 1

At en artikel, der drejer sig om forudfattede meninger og kulturel kognition, kan have en stribe kommentarer så fuld af "Han må være ond, dum og uvidenskabelig når han får penge fra Big Pharma", "Glyphosat ødelægger min tarmflora" og "GMO er skabt af fanden" er dælme morsomt. Lidt tragikomisk; men morsomt.

  • 8
  • 2

Kappel har skrevet nogle meget relevante ting vedrørende forædling, blot er der en lille "smutter".
kappel skriver:
"er der intet videnskabeligt belæg for, at det skulle være mere farligt at bruge præcisionsværktøjer som f.eks. Crispr/Cas9 end at bestråle afgrøderne, som man gør i traditionel forædling,« lyder det fra Klemens Kappel."

Man bestråler ikke i traditionel forædling, den teknik blev forladt for ca. 70 år siden.
Risøs gammafelt frembragte en enkelt bygsort (Pallasbyg), strålingen ødelagde nogle gener og kan ikke sammenlignes med gensplejsning. Siden er bestråling ikke været et led i planteforædling.

Bortset fra det, så er Kappels indlæg fremragende, der er store muligheder med CRISP, de resulterende produkter vil naturligvis blive testet i alle ender og kanter, som man plejer .

  • 5
  • 6

Det er klart at der her er tale om bestillings arbejde, men emnet er vigtigt.

Det er nok en ide at opdele debatten om dette emne så argumentation og fordele og ulemper bliver lidt mere klar. Og ikke være for skråsikker på nogen af dem.

Der findes ikke nogen 100% videnskabelig objektivitet. Penge, ønsker om forskningsmidler og anseelse og at beholde sit job og aktionærerne og personligt verdensbillede og meget andet er med til at forme 'de videnskabelige sandheder'. Som holder indtil næste paradigme skift. Fx er vi muligvis på vej fra genetik til epigenetik for øjeblikket.

Her er et par forslag til nogle hovedgrupper:

Etisk: Må man blande grise gener med menneske gener ?

(Biologisk defineres arten ofte som en naturlig gruppe af populationer, hvor udveksling af gener finder sted eller kan finde sted og som i forhold til forplantning er isoleret fra andre grupper.)

Der argumenteres nogle gange at gener allerede naturligt springer mellem arter, men det gælder for bakterier og ikke mellem mennesker og grise.

Man piller her i vores grundlæggende identitet som mennesker. Er det ok? Må man klone mennesker eller bestille designer børn? Hvor går grænsen ? Gen terapi virker lovende på nogle områder til at udrydde sygdomme.

Økonimisk:Er det en god forretning og i så fald for hvem? Monsantos forsøger at eje al såsæd i verden og tvinge landmænd til at købe såsæden af dem. Ellers kommer deres jurister på besøg. Er det akceptabelt?

I forbindelse med Human genome projektet forsøgte biotech firmaer at tage patent på vores gener. Er det ok ?

Sikkerhed:Er det sikkert at benytte de nye teknikker:Historien viser mange triste udviklinger med mange ofre fra kemisk/biologiske opdagelser. Thalidomid katastrofen, DDT sprøjtning, Glyphosate disables the Shikimate pathway, ... Økonomiske interesser gør at firmaer forsøger at skjule sandheden om katastrofer længst muligt med flere ofre til følge.
Lovgivende kritikere af Monsantos dukker som regler op på deres lønningsliste på et tidspunkt.

Sundhed:Er de nye genmanipulerede fødevarer lige så sunde som 'de gamle'? Kan vi helbrede uhelbredelige sygdomme med den nye teknologi?

Hvordan sikre vi at der ikke kommer flere katastrofer? At den nye teknologi er i alle menneskers interesse og ikke kun nogle få.

  • 2
  • 4

Man bestråler ikke i traditionel forædling, den teknik blev forladt for ca. 70 år siden.
Risøs gammafelt frembragte en enkelt bygsort (Pallasbyg), strålingen ødelagde nogle gener og kan ikke sammenlignes med gensplejsning. Siden er bestråling ikke været et led i planteforædling.

Verden over benyttes bestråling da flittigt i mutagen avl. Alt fra UV lys til gamma eller sågar at sende frø i kredsløb for at øge den kosmiske bestråling. Teknologisk Institut gør det eksempelvis også fortsat, så det er ikke kun udlandet, der stadig gør det.

  • 4
  • 0

Claus,
man benytter sikkert mutationer i forskningen, men ikke i planteforædlingen.
Ger der hovedvægten stadig krydsning, opformering og udvælgelsen.
Derimod kan man se langt flere muligheder ved GM-teknikkerne, der på kan benyttes hvor almindelig krydsning ikke kan anvendes.
Det gælder f.eks. salttolerance (risavl i salte områder), frembringelse af sorter med højt a-vitaminindhold til områder, hvor der er mangel på dette stof, det gælder planter med indbygget vaccination mod visse sygdomme.

  • 2
  • 4

Et lille input til GMO debatten.
GMO står for: genetisk modificeret organisme
Modificeret betyder ændret, og ikke ”indsat nyt gen fra en anden organisme”.
Ja, genmodificering kan bruges til at indsætte et nyt gen (kaldet gensplejsning), men det kan også bruges til at fjerne/skade gener eller ændre skadede gener til at virke. Disse modificeringer er bare en hurtig version af livet, hvor samme modifikationer kan opnås med traditionel forædling og avl som vi har gjort så længe der har været mennesker tilstede. Nu kan vi bare gøre det mange gange hurtigere.
Bør vi ikke tage dette med i betragtningerne når vi diskuterer GMO så debatten ikke altid ender ved Monsanto?

  • 4
  • 1

Når man husker at notere sig denne sætning oveni, så er det virkelig, at det etisk problematiske bliver rigtigt tydeligt.

vil projektet se på emner som personlig medicin, stamceller og modificering af menneskegener.

Men så forstår man også straks bedre, hvorfor Novo er på banen - og så bliver Bayer-Monsanto-merger referencen pludselig også meget mere klar.

  • 0
  • 0

set GMO brugt fornuftigt til at afhjælpe hungersnød, og give befolkningen mad på bordet.

Hvor?
Det eneste positive fødevarer-gmo-projekt, jeg lige kan komme i tanke om, er "Golden Rice" som vist aldrig blev til noget?
Jeg så, for nogle år siden, i et nyhedsprogram GMO blive blive anbefalet fordi forbrugerne f.eks. kunne købe tomater med længere holdbarhed.
Naturligvis kan jeg kun tale for mig selv men, jeg vil ikke have tomater med længere holdbarhed, som så kan ligge længere i butikken.
Jeg vil sgu have friske tomater!

  • 5
  • 0

Det politiske system i USA er basert på at politikerne selge seg selv for å få penger til sine valgkamper (medlemmer til Kongressen, til presidentembete etc). Merkelig nok så velges bra folk fra tid til annen som ikke bare følger pengefolkenes ønsker! Men hvordan er det med forskning rundt i den vestlige verden. Er vi i ferd med å få et liknende system, der forskere må selge seg til velstående kommersielle institusjoner for å få midler til sin forskning?

  • 2
  • 0

De tomater du kan købe hos grønthandlere eller i supermarkeder er alle langtidsholdbare og alt andet end friske.

Det kommer helt an på grønthandleren.
Og årstiden, naturligvis. På denne tid er agurker og tomater at referere til som værende henholdsvis lang grøn, og rund rød vand.
- Derudover har jeg normalt selv to - tre tomatsorter i plastikdrivhus a'la' "Bonderøven".
Men, langtfra så tidligt som de professionelle.
(Forresten! "Pænt" af dig, at tage som udgangspunkt, jeg er idiot!)

  • 3
  • 1

Idiot bestemt nej, men troende ja. For det du tror på det tror du på....og gudnåde en hvis man ikke er enig.....så får man en "one liner" opfølgende lyn kommentar :)

  • 1
  • 2

Er vi i ferd med å få et liknende system,

Svaret er JA! Velkommen til den neoliberale verden.
Danmark er et ynkeligt halevedhæng til USA der begge kan betegnes som industrielt ledede demokratier.
Industrien vælger hvem der skal have tilstrækkelige kampagnemidler, og efter valget vejleder de vinderne diskret fra sidelinjen, hvis de da ikke er frække nok til selv at lader sig vælge.
Vælgerne kan efterfølgende i "demokratisk" afstemning vælge blandt dem med kampagnemidler.

Her i landet blev det for alvor tydeligt da en partileder og tidligere finansminister, fyret for kreativ bogføring, valgte et protofascistisk valgsprog der lød: Enhver er sin egen lykkes smed.
Det er en pæn måde at sige, rag til dig hvad du kan få fat på uanset behov og følger.

Dem uden evner eller mulighed for at tilkomme materiale at smede lykke med, er taberne. For neoliberale er det ikke nok at vinde, det er også vigtigt at det klart fremgår at de andre taber.

Det tydeliggjorde en anden af de neoliberale frontkæmpere hr Claus Hjort Frederiksen, da han i september 2006 holdt sin første hadetale vendt mod ledige, og efterfølgende fik gennemtrumfet straf for ledighed. Af hensyn til Grundloven og Menneskerettighederne kaldes det i daglig tale for disciplinering eller aktivering af ledige.
Et andet "godt" tegn er at vi snart med lovlig peberspray indtræder på våbenglidebanen. USA skal ikke stå alene med skoleskyderier. Vi skal selv til at gøre en del af politiets arbejde til gengæld for skattelettelser.
Milton Friedman og IMF har ikke levet forgæves.

  • 3
  • 4

Der er noget grundlæggende galt med vores nuværende landbrugssystem, det er baseret på fosile energikilder til fremstilling af gødning og kemi, det er ikke bæredygtigt, det forarmer jorden, og det leverer næringsfattige fødevarer og beror på alt for få arter, Monokulturen i agerlandbruget udnytter ikke samspillet med naturen, og er ikke i stand til at forbedre jordens frugtbarhed. GMO tilhængere ser GMO teknikken som eneste redning for et allerrede sygt landbrugssystem.
Siden den "grønne revolution" er begyndt i 50 erne har vi i Danmark formået at brænde halvdelen af jordens kulstofindhold af, primært ved monokultur og kemisk N-Gødning samt jordbehandling. vores jord holder derfor ikke så godt på vandet som tidligere, den indeholder ikke slet så store puljer af liv og organismer som tidligere, mange af organismerne i jorden forsvinder både ved iltning efter pløjning og jordbehandling, og særligt også ved at pesticider virker direkte dræbende på dem, særligt midler som Roundup og svampemidler er skurke i det spil.
Pro GMO tilhængerne mener at GMO er u-undværligt, hvis vi skal fortsætte med at have høje udbytter, da de nu kan se at det konventionelle planteavlssystem snart har opvækket naturlig resistens imod alle deres svampemidler og også snart midler som Roundup og en hel række ukrudtsmidler. på bare 50 år har systemet spillet fallit.
Det eneste man opnår ved at genetisk ændre planterne, så de evt kan blive resistente overfor enkelte sygdomme, er at vi rydder nogle sygdomme af vejen, bare for at naturen fylder nogle andre i stedet, der er mange problemer ved denne indgriben i "svampebilledet" i naturen.
1. vi ved ikke hvilke der kommer i stedet.
2. vi aner INTET om hvilke sygdomme de "nye" svampe der tager over vil forvolde i dyr og mennesker.
3. Landbrugets naturlige frøbase vil blive forurenet for altid med skadelige GMOer
4. Landmanden vil under ingen omstændigheder tjene på foretagendet, al profit -(kortsigtet) går til GMO industrien, landmænd og forbrugere kommer til at sidde tilbage med regningen for en ødelagt natur og et ødelagt helbred.
http://dkdox.tv/videos/PerspektivGlypfosat...

  • 3
  • 1