Fibre og fuldkorn skal forebygge livsstilssygdomme
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fibre og fuldkorn skal forebygge livsstilssygdomme

DTU Fødevareinstituttet åbner et center, der skal forske i, hvordan man gennem kosten kan påvirke tarmens bakteriesammensætning.

Hvert menneske har sin helt egen bakteriesammensætning i tarmen, og flere undersøgelser peger på, at tarmens bakterier har stor betydning for vores immunsystem og påvirker risikoen for at udvikle livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

»Vi mener, at samspillet mellem bakterierne i menneskets tarm og vores egen genetik påvirker udviklingen af livsstilssygdomme som eksempelvis hjerte kar-sygdomme og type 2-diabetes. Derfor er vores hypotese, at kost, der påvirker tarmens bakteriesammensætning, dermed også påvirker risikoen for udvikling af livsstilssygdomme«, siger forskningsleder og professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet.

Hun skal lede projektet, der fra 1. april næste år udspiller sig i Center for Gut, Grain and Greens, 3G Center. Og her vil fokus særligt være på, hvordan meget fiberrig mad og fuldkornskost kan påvirke bakteriesammensætningen.

»Meget forskning peger i retning af, at en kost med mange fibre og fuldkorn har en positiv indflydelse på de gavnlige bakterier i tarmen. Men vi ved endnu ikke nok om, hvordan bakteriesammensætningen påvirkes, og hvad det betyder for vores helbred«, fortæller Tine Rask Licht.

Derfor vil forskerne teste virkningen af denne type mad og sammenholde det med effekterne af meget glutenholdigt, som måske giver anledning til en form for betændelsestilstand i tarmen. Undersøgelserne skal foregå på en gruppe af personer, hvis genetik allerede er kortlagt, så forskerne på den måde kan få et samlet indtryk af, hvordan kosten og genetikken påvirker sammensætningen af tarmens bakterier og i sidste ende risikoen for at udvikle livsstilssygdommene.

Nye kostråd

Tine Rask Licht håber på, at projektet kan munde ud i udviklingen af mere specifikke kostråd og funktionelle fødevarer, som kan gavne bestemte grupper og forebygge livsstilssygdomme.

»Når vi bedre forstår, hvad der sker i tarmen, kan vi give meget mere individuelle kostråd til forskellige typer mennesker. Det kan for eksempel være, at mennesker, der er i risiko for at udvikle type 2-diabetes, kan have gavn af at spise grove kulhydrater, fordi det kan påvirke bakteriesammensætningen i deres tarm i en retning, som modvirker udvikling af diabetes«, siger Tine Rask Licht.

Hun regner med, at forskergruppen på sigt kan udvide undersøgelserne til andre typer af samspil mellem kost, tarmbakterier og menneskets genetik, som for eksempel effekterne af at indtage bestemte typer mælkesyrebakterier.

3G Center har deltagelse af nogle af Danmarks og verdens førende forskere på området, herunder deltagere fra DTU Systembiologi og Københavns Universitet samt amerikanske universiteter og store virksomheder.

Projektet har fået årets største bevilling fra Det Strategiske Forskningsråds Programkomiteen for sundhed, fødevarer og velfærd, der beløber sig til 35 millioner kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De første millioner år spiste mennesket kød, frugt, grønt, nødder og bær. Det er den perfekte kost sådan som vi er skruet sammen. Der er intet nyt under solen. Det er utroligt, at et lille land som Danmark har 3 nationale centre som forsker i menneskeføde. Hvor svært kan det være - vi skal spise det vi har overlevet på i millioner af år. !!

  • 0
  • 0

Hvor har du ret i at det burde være enkelt! Faktum er blot at ganske få tilsyneladende forstår budskabet. Den kost som er indlysende rigtig, er simpelthen ikke den der står på hylderne og det der står på hylderne er det som folk vil ha'. Det beskæmmende er, at rigtig kost ikke er ensbetydende med selleribøffer og mikromakromad, men alene er et spørgsmål om at omtanke. Selv prisen behøver ikke at være et problem. Måske man skulle sætte forskningscentrene til at arbejde med den gode mads åbenbart dårlige image i stedet.

  • 0
  • 0

. Måske man skulle sætte forskningscentrene til at arbejde med den gode mads åbenbart dårlige image i stedet.

Jeg har levet langt nok at opleve hvordan fra æg til smør, fedt, osv. blev mistænkeliggjort, næsten forbudt og bagefter rehabilteret. Jeg er bange for at forskning i levensmiddler er ikke den helt eksakte videnskab.
Efterhånden både læger og sundhedsapostoler anbefaler fiberholdige kost til alverdens sygdomme skulle der være nu tid til at endelig undersøgehvad er hold i den.

mvh

  • 0
  • 0

Når man vænner sig selv og sine børn til fast-food og færdigretter, kommer livsstilproblemerne af sig selv.
Flere og flere kan ikke selv lave deres mad fra råvarestadiet til færdig ret. De har ikke lært det. Desuden vil vi ikke bruge den nødvendige del af lønnen til at købe de sunde råvarer til at lave den sunde mad af. Jeg så lige på min pc DR´s udsendelse om madsminke og madfup. Den rammer sømmet lige på hovedet.
Lær at lave mad af råvarer, brug den fornødne tid, brug de penge der skal til.
Hvis I siger det er for dyrt så stryg week-end-slikken og videofilmene.
God appetit.
Jan

  • 0
  • 0

Desværre ved man ikke så meget hvad sund mad og ernæring er. Viden om disse er en blanding af myter, naive idealistiske ønsketænkninger, kommerciel interesser og jeg er bange for at videnskabet spiller her den mindste rolle.
Men heldigvis har ernæringen heller ikke den stor betydnig på helbredet når vi beetragter raske mennsker.. Det er meget mere livstilen som Jan oså nævner som kan svække os. Men den alle største betydning har arveanlægget og opvæksten. Den sidsnævnte er min personlige erfaring i løbet af en langt hektisk liv.

mvh.

  • 0
  • 0

Jeg synes det lyder som et interessant projekt. Mellem linjerne synes jeg at det ser ud til at de vil undersoege om der er en positiv effekt af fiberrig kost som simpelthen stammer fra at erstatte hvedemel med rugmel.

  • 0
  • 0

Jeg synes det lyder som et interessant projekt. Mellem linjerne synes jeg at det ser ud til at de vil undersoege om der er en positiv effekt af fiberrig kost som simpelthen stammer fra at erstatte hvedemel med rugmel.

Der forelægger ihvertfald en del medicinske undersøgelser, som viser at fibre har en anti cancerogen effekt når vi taler tarmkræft.

Fiber er en god ting, det sænker kolesterol, øger tarm-motiliteten og modvirker diarre og forstoppelse, mange bruger det også til at undgå såkaldte divertikler i tyktarmen. Fibre binder en stor mængde vand hvilket sænker risikoen for dannelsen af udposninger (divertikler) når tarmen trækker sig sammen. Til Sidst mener mange at fibre kan nedsætte inflammatoriske tilstande i tarmen, grundet den hurtigere udtømning af vand.

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og anbefale savsmuld i stedet. Det tyder på at sundhedsapostlene gerne vil i den retning.

MvH,

Bent.

  • 0
  • 0

Der forelægger ihvertfald en del medicinske undersøgelser, som viser at fibre har en anti cancerogen effekt når vi taler tarmkræft.

Har du nogen kilde til det?

mhv

  • 0
  • 0

[quote]Jeg synes det lyder som et interessant projekt. Mellem linjerne synes jeg at det ser ud til at de vil undersoege om der er en positiv effekt af fiberrig kost som simpelthen stammer fra at erstatte hvedemel med rugmel.

Der forelægger ihvertfald en del medicinske undersøgelser, som viser at fibre har en anti cancerogen effekt når vi taler tarmkræft.

Fiber er en god ting, det sænker kolesterol, øger tarm-motiliteten og modvirker diarre og forstoppelse, mange bruger det også til at undgå såkaldte divertikler i tyktarmen. Fibre binder en stor mængde vand hvilket sænker risikoen for dannelsen af udposninger (divertikler) når tarmen trækker sig sammen. Til Sidst mener mange at fibre kan nedsætte inflammatoriske tilstande i tarmen, grundet den hurtigere udtømning af vand.
[/quote]

Men hvedemel er både proinflamatorisk og mutagent så hvor meget af de effekter kan tilskrives at der er ting der ryger ud af en kost når fiberrig mad bliver tilføjet?

  • 0
  • 0

.. hvedemel er både proinflamatorisk og mutagent ..

Er det hvedemel uden kim og skaldele?
Det er gruppen af de korte kulbrintekæder, som sukker og stivelse der kaldes proinflamatorisk. Hvor meget disse hurtigt omsættelige kulbrinter er mutagent (kræftfremkaldende) er der ingen belæg for, men du er inde på at de langkædede kulbrinter har været fortrængt, så de enzymer og bakteriesammensætning afspejler dette.
Det er mere et fravalg af "kunstigt" "fiber"-fattig kost. Så fulkorns i stedet for hvid sorteret mel, alsidig kost af friske råvarer fremfor eksstrakter. Det er ikke et tilsats af "kunstige" fibre, men derimod f.eks et æble fremfor saft og slik...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten