Fiat betaler Tesla for at undslippe milliardbøder fra EU
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fiat betaler Tesla for at undslippe milliardbøder fra EU

Illustration: Privatfoto

Bilgiganten Fiat Chrystler Automobile (FCA) risikerer at få milliardbøder, fordi deres biler ikke lever op til EU's nye grønne standarder. Det har fået firmaet til at give elbil-producenten Tesla en pengeindsprøjtning, så de grønne biler fra konkurrenten tæller med i FCA’s samlede flåde af køretøjer. Det skriver Financial Times.

Ifølge mediet The Street har FCA givet op til 750 millioner dollars til Tesla, for at inddrage elbilerne i FCA's pulje af biler. Med en indsprøjtning af grønne biler kan FCA måske snige sig uden om EU-bøderne uden at skulle reducere mængden af svinende biler og uden selv at øge produktionen af grønne biler.

Læs også: Efter flere forsinkelser: Tesla lancerer super-ladestationer med 250 kW

Nye EU-regler sætter loft over CO2-udledningen

Fra 2020 træder nye EU-regler i kraft, der sætter større krav til de europæiske bilfabrikanter. Fra årsskiftet må producentens samlede flåde af biler ikke udlede mere end 95 gram CO2 per kilometer i gennemsnit.

Ifølge det amerikanske medie The Verge var FCA’s gennemsnitlige udledning på 123 gram CO2 per kilometer i 2018, hvilket gør virksomhedens gennemsnit til et af de sorteste i industrien. Det samlede gennemsnit for industrien lå samme år på 120,5 gram ifølge banken UBS.

Læs også: CO2-udledningen fra nye biler steg i 2017

Samme år annoncerede FCA, at de ville investere ni milliarder euro i el- og hybridbiler. Men det er ifølge Financial Times analytikere ikke nok til at undgå EU’s milliardklasse-bøder, da de grønne visioner endnu ikke har nået samlebåndene. Den dårlige statistik skyldes blandt andet, at FCA producerer meget mere end små citybiler – som den kendte Fiat 500. Koncernen ejer også sportsbilsmærket Maserati og mærkerne Jeep og Dodge med deres dieselslugende firehjulstrækkere.

The Street skriver, at aftalen mellem FCA og Tesla har fået begge virksomheders aktier til at stige med henholdsvis 2,1 og 0,15 procent.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desværre har politikerne udstedt så store kvoter at prisen er alt for lav, og derfor ikke fungerer efter hensigten. På kort sigt kan det åbenbart betale sig at købe aflad i stedet for at begrænse sit udslip. Enig i at det burde være helt forbudt, men når det er sagt, er det trods alt glædeligt at det kan flytte lidt penge fra "svinebils"producenterne til de producenter som tager klimaudfordringen alvorligt - her Tesla. Men det burde som sagt være meget dyrere end tilfældet er - pga. for store kvoter og dermed for lave priser.

  • 18
  • 4

Fiats biler sviner for meget

Det gør de helt sikkert, men det har intet med aftalen med Tesla at gøre.

CO2 udledning = brændstofforbrug.
Forurening = renhed af udstødningen.
Kan vi i det mindste på ing.dk holde udfordringerne adskilt. Der er nok andre medier/politikkere/meningsdannere der ikke har forstået det, til at forvirre debatten.

  • 12
  • 17

Hvordan er EU-reglerne? Er det koncernens samlede udledning fra biler i hele verden, eller "kun" solgt i EU (divideret med antal biler) ? Er det et gennemsnit for alle modeller uanset salgsmængde, eller vægtet efter modelsalg?
Det mest rimelige er et vægtet gennemsnit af biler solgt i EU i det pågældende år. Derfor bør fx Jeep og Ram (næsten) ikke tælle med i EU-gennemsnit, mens Maserati og Ferrari tæller tungt.

  • 3
  • 0

Hvis jeg husker korrekt, fordi den her manøvre er ikke ny inde for bilindustrien, så er det koncernens samlede bilparks gennemsnitslige CO2 udledning der bliver set på.

Aston Martin lavede jo samme finte i sin tid, fordi de biler som de producerede udledte for meget CO2, så startede man produktionen af Cygnet og man undgik en bøde fra EU.

  • 1
  • 0

Ja, det er trist. Jeg hellere se at få forårsrengjort huset for alt det forurening vi har udåndet vinteren over. Kan jo imens tænke over hvordan jeg forklarer økosystemet til familiens yngste nu en af hjørnestenene er forurening.
/ironi

Ifølge ordbogen:

det at forurene; skadelige påvirkninger af naturen, ofte affødt af menneskelige aktiviteter som fx (højt) energiforbrug, industrialiserede produktionsformer og brug af kemiske stoffer

Det lyder som CO2 for mig.

  • 8
  • 5

det at forurene; skadelige påvirkninger af naturen, ofte affødt af menneskelige aktiviteter som fx (højt) energiforbrug, industrialiserede produktionsformer

Det er bl.a den voldsomme forurening med dihydrogenoxid her https://www.youtube.com/watch?v=sKZUZQytads og som i ren form kan fjerne livsvigtige elementer fra menneskekroppen.

En naturlig forurening skete her https://slate.com/technology/2014/07/the-g... da det stærkt giftige affaldsstof fra cyanobakterier udryddede det meste af Jordens liv.

Pointen er at det er koncentrationer, mængder og forhold der afgør om noget er forurening. Og der er det ovenstående definition der gælder.

  • 11
  • 0

Hvordan er EU-reglerne? Er det koncernens samlede udledning fra biler i hele verden, eller "kun" solgt i EU (divideret med antal biler) ? Er det et gennemsnit for alle modeller uanset salgsmængde, eller vægtet efter modelsalg?
Det mest rimelige er et vægtet gennemsnit af biler solgt i EU i det pågældende år. Derfor bør fx Jeep og Ram (næsten) ikke tælle med i EU-gennemsnit, mens Maserati og Ferrari tæller tungt.

Hvis jeg ikke tager fejl, er det beregnet pr ny bil der er indregistreret i EU. Så der kan de hurtigt se hvilke modeller der er solgt og hvad deres co2 og Nox værdier er. Hvis man så lægger de forskellige tal sammen og deler det med antallet af solgte nye biler i EU har man et nøjagtigt gennemsnit. I øvrigt er det nok på samme måde det kommer til at foregå i Kina, så hvis en fabrikant kommer over grænseværdien, så må de betale til en fabrikant der holder sig under grænseværdien.

En sjov ting er iøvrigt at Koreanske Kia sælger mange nye elbiler i Tyskland, men dagen efter de er indregistreret i Tyskland, bliver de eksporteret til Norge. Så Kia vil have en forholdsvis fin co2 Nox billans i EU. I Norge bliver bilerne så ikke registreret som nye biler, da de jo har været indregistreret i et andet land. Det er så noget med at Norge på den måde også sparer nogle afgifter, så en fordel for begge lande og selvfølgelig Kia.

  • 3
  • 0

Det giver jo ingen mening, at man bare kan købe aflad hos en anden producent? Det må da være meningen, at det er ens egne biler man skal justere på. Det er simpelthen for dumt, at man bare kan betale sig fra den slags.

  • 4
  • 4

Det giver jo ingen mening, at man bare kan købe aflad hos en anden producent? Det må da være meningen, at det er ens egne biler man skal justere på. Det er simpelthen for dumt, at man bare kan betale sig fra den slags.

Der er tre muligheder for en bilproducent. Lave nogle biler med lavere emission. Købe sig aflad ved en anden bilproducent. Og sidste mulighed er at betale bøden til EU.

Nu kan Fiat Chrysler helt klart ikke selv nå at producere nok biler med lav eller ingen emission, så der er kun 2 muligheder tilbage og her vælger de det hvad de tror er billigst.

Men det må nu være grimt at skulle aflevere en så stor sum til en konkurrent, som endda efter sigende er gået fallit hver tredje måned siden de blev børsnoteret.

  • 9
  • 1

Fik du orienteret dig i Wiki-linket omkring det globale kulstof kredsløb, og hvorfor der er forskel på afbrænding af fossiler og afbrænding af biologisk materiale?

Det er altid pinligt når man udstiller sin uvidenhed når man fører sig frem til påske frokosten.

  • 6
  • 4

Lige et citat af Hilbert Larsen: "@Thomas Frederiksen
Mig bekendt betragtes (også af ingeniører) både CO2, NOx og partikler som forurening."

Her henvises ikke til nyt eller gammelt CO2.
Kort og godt betragtes CO2 ifølge Hilbert Larsen og angiveligt også ingeniører som forurening, - bum!

Hvor gammelt skal CO2 i øvrigt være inden det bliver farligt? Det kan jeg ikke finde i Wiki-teksten.

  • 2
  • 10

Så mennesker og dyr udånder - forurening!?

Mnajeee - de udånder CO2, der IKKE stammer fra gamle fosile depoter .....

Kort og godt betragtes CO2 ifølge Hilbert Larsen og angiveligt også ingeniører som forurening, - bum!

Hvor gammelt skal CO2 i øvrigt være inden det bliver farligt? Det kan jeg ikke finde i Wiki-teksten.

Jeg er villig til at gå så langt som til at sige, at de gasser vi udånder er forurening. Ligesom vores urin og afføring er det. Forureningen er bare ikke et problem. For det første fordi den er meget lille, og for det andet fordi den, som Karsten også siger, indgår i et kredsløb, hvorfor den ikke har nogen egentlige konsekvenser for miljøet. Kunne vi indfange og lagre udledninger fra kraftværker, ville de af samme årsag ophøre med at være et problem.

Men tissede vi alle på samme tid i en sø, eller udåndede i et lille, lufttæt rum, ville de fleste nok hurtigt måtte anerkende, at der principielt er tale om forurening, selvom det ikke giver mening at tale om det sådan til hverdag.

  • 6
  • 1

Så mennesker og dyr udånder - forurening!?

Mnajeee - de udånder CO2, der IKKE stammer fra gamle fosile depoter .....

Selv dét kan diskuteres: 'The Oil We Eat' http://www.d.umn.edu/~pfarrell/Environemnt...
(Dokumentationen er tynd, men der er nogle tal på side 7)
En betydelig del af vores fødevarer (og energien heri) er gjort tilgængelig vha. olie og gas til kunstgødning og behandling.

Konkurrent - arh!, - jeg tror ikke at potentielle kunder til disse biler når ind i begge butikker, når der skal købes ny bil.

Det er som nævnt bl.a Maserati der er årsag til Fiats høje gennemsnit. Det kan i nogen grad betragtes som konkurrent til Tesla (pris, acceleration og udstyr). Fiats bybiler konkurrerer med Leaf og Kona, så det kan være at Fiat har valgt den konkurrent der konkurrerer mindst direkte med Fiat. Eller at Nissan og Hyundai ikke har nok credits at sælge til Fiat.

  • 3
  • 0

Her henvises ikke til nyt eller gammelt CO2.
Kort og godt betragtes CO2 ifølge Hilbert Larsen og angiveligt også ingeniører som forurening, - bum!


Ergo er du en høne. - bum!

Hilbert har ganske enkelt ret i at CO2 er defineret som forurening, og EPA har såmænd rettens ord for det, og Karsten har ligeleides ret, når han påpeger at det kun gælder fossilt CO2, hvorfor biobrændsler er CO2-neutrale.

Det er når man, ved menneskelig aktivitet, øger koncentrationen af CO2, til skade for den miljø vi og vore efterfølgere skal eksistere i, der er tale om forurening. Det er tilfældet med fossil CO2, men ikke med kulstofkredsløbet.

God Påskefrokost!

  • 3
  • 0

Hej.

På den en side er det godt at Tesla får en masse penge fra Fiat Chrystler Automobile (FCA). Teslas økonomi har jo ikke altid været god. Så måske er pengene fra Fiat Chrystler Automobile (FCA) med til at give Tesla en betydelig bedre øknomi.

PÅ den anden side virker det forkert på mig, at Fiat Chrystler Automobile (FCA ) kan slippe afsted med dette nummer. Det virker jo forkert, at Fiat Chrystler Automobile (FCA) på papiret kan gøre deres bilpark grønnere ved at betale Tesla et stort beløb.

Fiat Chrystler Automobile (FCA ) skal passe på m.h.t. om de overlever. I fremtiden vil elbiler samt måske brintbiler jo nok overtage en stor del af bilmarkedet og salget af nye benzin/diesel-biler vil falde engang i fremtiden. Så hvis Fiat Chrystler Automobile (FCA ) ikke få¨r fremstillet en masse elbiler og måske brintbiler m.m. vil Fiat Chrystler Automobile (FCA) måske uddø.

Jeg tror ikke, at VW Folkevogn, BMW, Mercedes og Audi vil uddø, da de allerede arbejder med og "forsker" i elbiler.

Kærlig hilsen Jan Hervig Nielsen

  • 0
  • 1

Som i - - max antal mennesker på jorden?? Nåh-nej, ssch - det taler vi ikke om.

Jamen hov: https://jyllands-posten.dk/international/E...

Det har været en kongstanken for mig i en del år, at vi alle ville have godt af en etbarnspolitik erller lignende i en del år...også i Danmark, hvor der stort set ikke er en cm2 natur tilbage.

Og fra den linkede artikel ;

specialkonsulent Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder:
»Det er en menneskeret at stifte familie og at få alle de børn, man vil have.«

Nej, det mener jeg absolut ikke. De liberale frihedsrettighedere giver dig retten til at skabe dig lige så tosset du vil, så længe det ikke påvirker dine medmennesker. Men det påvirker i den grad dine medmenneskers livsmuligheder, hvor mange børn du vælger at belaste klodens økosystem med.

  • 1
  • 2

pecialkonsulent Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder:
»Det er en menneskeret at stifte familie og at få alle de børn, man vil have.«

Nej, det mener jeg absolut ikke.


Selvfølgelig er det en menneskeret at få så mange børn man vil!

Men ud over moral, hvad hindrer så de lidt mere rabiale klimafolk i at tilbyde folk livslang økonomisk støtte for at blive steriliseret ?
De moralske skrubler kan reduceres en smule ved at indeksere beløbet efter hvor i verden folk bor, så det ikke kun var de fattigste der ville tage i mod tilbuddet.

Lad dine penge tale din sag!
Jeg tænker en rimelig kompensation må være en livslang udbetaling på 15.000,-/md til en dansker.

  • 1
  • 0