Festival bygger bro mellem forskere og filmfolk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Festival bygger bro mellem forskere og filmfolk

Forskningsprojekter strækker sig som regel over en årrække, og først når forskerne står klar med deres resultater, dukker dokumentaristerne op. Men på det tidspunkt er den interessante og komplekse forskningsproces allerede fortid.

Det er baggrunden for, at CPH:Science, et særligt program under dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, har arrangeret et såkaldt Science:Film Forum. Sigtet er at sætte fokus på formidling af videnskab i levende billeder og at skabe kontakt mellem to forskellige universer: forskning og dokumentarfilm. Det fortæller Jeppe Carstensen, leder af CPH:Science.

Tænk engang. For hver eneste person på Jorden er der én million myrer. Og det er ikke det eneste imponerede ved dette lille insekt. Tag f.eks. honningkrukkemyrerne, som lever i ørkenen og derfor har udviklet en arbejderkaste, der fungerer som forrådskammer. Når der er masser af mad, propper de kroppen med føde, til de er store som stikkelsbær. Herefter bliver de bogstaveligt talt hængt op på rad og række. Her hænger de og venter, og når der bliver fødevareknaphed, gylper de forrådet op, som har holdt sig frisk takket være særlige biokemiske processer. Det er imponerende, hvor meget viden der kan formidles i en ti minutter lang film, og så er historien om honningkrukkemyren endda bare en lille del af filmen ‘Myrer’, som Poul Nesgaard har instrueret med Hans Joachim Offenberg, seniorforsker ved Aarhus Universitet, som formidler. Filmen er en af de tre film, der foreløbig er produceret med afsæt i bogserien ‘Tænkepauser’, som Aarhus Universitetsforlag står bag. ‘Tillid’ og ‘Vrede’ er titlerne på de to andre, der lige som ‘Myrer’ har premiere på festivalen. Også her fungerer det korte format så fortræffeligt, at man får noget at tænke over og føler sig lidt klogere på bare ti minutter. (Foto: CPH:DOX)

»Det handler om, at der både fra forskere og filmmageres side er interesse for at danne alliancer om formidling tidligt i forskningsprocessen. Vi vil derfor gerne skabe en platform, hvor de kan mødes tidligt og dermed få fælles fodslag, så filminstruktøren næsten bliver en del af forskningsholdet,« siger han.

Processen vendt på hovedet

Jeppe Carstensen kalder foreløbig Science:Film Forum for et eksperiment:

»Vi har vendt den normale proces for filmudvikling på hovedet ved at kontakte en række universiteter og forskere for at høre, om de kan komme med en idé til en dokumentarfilm, i stedet for at det er filmfolkene, der præsenterer filmmaterialet,« siger han.

Herudfra har de udvalgt i alt fire forskerhold, som præsenterer deres mest interessante materiale ved arrangementet, hvor der både er filminstruktører, producenter og fonde til stede.

Et af de forskerhold, der skal fremlægge en idé for dokumentaristerne, er professor Jane H. Nielsen og lektor Jakob Kibsgaard fra forskergruppen V-Sustain på DTU, som præsenterer katalyseforskningens potentiale som alternativ til fossile brændsler. ‘Forvent at se supermikroskopiske billeder af fremtidens energiteknologi’, lyder det i programmet.

Allerede i dag kan man sætte en robot til at fremstille burgere, og inden for få år har bilerne ikke brug for en chauffør. På verdensplan er 500 millioner job i fare. Det er et par af de rigtig mange fakta, som fremgår af filmen ‘The Future of Work and Death’, der tager fat på to af livets grundvilkår: arbejdet og døden. Men hvis robotterne overtager vores arbejde, og videnskaben tager livet af døden - hvad så? Det spørgsmål stiller instruktørerne Wayne Walsh og Sean Blacknell til en broget flok af fremtidsforskere, ingeniører og specialister, og det er der kommet en tankevækkende film ud af. (Foto: CPH:DOX)

Arrangementet byder også på eksempler med instruktører, der har arbejdet tæt sammen med forskere, og hvis film bliver vist på festivalen.

Det gælder blandt andet filmen ‘Let There Be Light’ af den canadiske instruktør Mila-Aung Thwin. Han optræder sammen med plasmafysikeren Mark Henderson, som han arbejdede sammen med i forbindelse med filmen, hvis omdrejningspunkt er forsøgsreaktoren Iter i Frankrig.

Science:Film Forum er i år målrettet danske forskere og filmmagere, men fra næste år er det meningen, at forummet også skal henvende sig til internationale forskere, fortæller Jeppe Carstensen:

»Forskning og videnskab passer så utrolig godt til dokumentar­genren, at det er noget, vi bør satse på,« siger han.

Formidling til lægfolk

Selvom det ikke er nyt med videnskab på festivalen, er det første gang, at det er samlet under samme hat i CPH:Science.

Et kig på programmet viser, at der er masser af muligheder for at se film og lytte til debatter mellem filmfolk og forskere, såfremt man opholder sig i nærheden af København.

Lysende skyer og eksploderende vulkaner, boblende gejsere og svimlende zoom ud i verdensrummet. Terrence Malicks film om universets og livets tilblivelse, ‘Voyage of Time: Life’s Journey’, er imponerende flot filmet, men vil man være klogere på universets dannelse og livets opståen, skal man nok bruge de 90 minutter på noget andet. Instruktøren er nemlig mere optaget af æstetik end videnskab. Det understreges også af de ultrakorte replikker fra fortælleren, den amerikanske skuespiller Cate Blanchett, som med jævne mellemrum henvender sig til ’Mother’ (Moder Jord) med ord som ’Mother, does your goodness ever fail?’. Instruktøren klipper effektfuldt fra badende hinduer til arktiske isbjerge og videre til dansende gopler. Undervejs kunne man ønske sig, at de smukke og særegne landskaber var ledsaget af en lille tekst, så man kunne følge med i, hvor vi er, og hvad vi ser. Rulleteksterne nævner blandt andet Hawaii, Island, Chile og Yellowstone Nationalpark, men det er lidt vel sent. Alt i alt en smuk filmoplevelse, som kræver en vis tålmodighed. (Foto: CPH:DOX)

På tirsdag er der således et heldagsarrangement med overskriften Science & Film, som handler om, hvorvidt forskeren har forpligtelse til at engagere sig i samfundet, og hvor der kommer bud på, hvordan man holder fast i den videnskabelige kompleksitet, når man formidler til lægfolk.

Hovedparten af filmene er engelsksprogede, og der er ikke tekster på, forklarer Jeppe Carstensen:

»Det er en international filmfestival, og bliver der talt engelsk i filmene, er det sådan, det er. Vi forventer, at publikum forstår engelsk.«

CPH:DOX kører til og med 26. marts. Se Science-programmet på et særligt afsnit af festivalens hjemmeside.

Kommentarer (0)