Femernforbindelsen, som du aldrig har set den før
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femernforbindelsen, som du aldrig har set den før

Både broholdet bestående af Cowi og tyske Obermeyer og tunnelholdet bestående af Rambøll, Arup og hollandske TEC har tænkt stort og nyt i deres forslag.

Broforslaget viser en skråstagsbro med 270 meter høje pyloner. Bortset fra Rø-senderen på Bornholm, der er 315,5 meter høj, findes der ikke tilsvarende høje konstruktioner i Danmark.

Pylonerne til de tre skråstagsbroer skråner i modsætning til det oprindelige forslag udad i skitseforslaget, så pylonerne ligner et A, der står på hovedet.

Læs også: Her er de to bud på Femernforbindelsen

Læs også: Se animation af broen over Femern Bælt

Læs også: Se animation af tunnelløsningen under Femern Bælt

Hele broen bliver 17,6 kilometer fra kyst til kyst og får to frie spænd på 724 meter hver. Det bliver de længste spænd for en skråstagsbro designet til både biler og tog. Egenvægten af pylonerne er ifølge rådgiverne tilstrækkelige til at beskytte dem i tilfælde af skibskollisioner, men de mindre bropiller nær sejlruten skal beskyttes mod påsejling med små øer. Prisen er nu 38,5 milliarder kroner, og den forventede byggetid er seks år.

Tunnelfolkene vil gøre op med tunnelens image som blot et hul i jorden. Tunnelen bliver opdelt i tre zoner med forskellig belysning for at skabe afveksling på den 18,1 km lange køretur under bæltet. Desuden vil der være tre 1,5 km lange zoner med LED-lys i væggene, der viser billeder i langsom bevægelse.

Tunnelfolkene har holdt fast i forslaget om langsgående ventilation, som man kender det fra Øresundsforbindelsen. Til gengæld har de opgraderet sikkerhedsniveauet i tilfælde af brand ved at projektere tunnelen med et sprinklingsanlæg. Tunnelen består i skitseforslaget af 79 ca. 200 meter lange standardelementer og ca. 10 specialelementer, hvor der er et serviceområde, så man kan vedligeholde tunnelen uden at stoppe trafikken.

Tunnelen vil ifølge de foreløbige beregninger tage 6,5 år at bygge og koste 37,9 mia. kr.

Om det bliver en bro eller en tunnel afgøres tidligst i 2011.

Dokumentation

link

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

10 km er langt at svømme under vand, men vandoverfladen er også hård at ramme fra 70 m højde, så det skal vist ikke være det, der styrer min præference. Når man tager i betragtning, hvor ofte trafikken forstyrres af sidevind på storebælt, må en tunnel nok være at foretrække

  • 0
  • 0

Når man tager i betragtning, hvor ofte trafikken forstyrres af sidevind på storebælt, må en tunnel nok være at foretrække

Ja, og hvis du også tager i betragtning at storebælt ligger i læ af Fyn, modsat Femern hvor der er 75km over åbent hav så de vestlige vinde rigtig kan få fart på, og her er der så nogen der drømmer om at hænge en vejbane op, endda med vinden på tværs, og i 70meters højde.

Gad vide hvorfor Danmarks største vindmøllepark på 207MW ligger lige bag ved, måske nogen godt ved det vil blæse her?

  • 0
  • 0

Hvis I gad at læse lidt på Femerns hjemmeside, ville I vide at broen af samme årsag er udstyret med en vindskærm. Så ingen stop.
Hvor mange Albanske lastbiler tror I tilgengæld der når at bryde sammen i en Tunnel af den længde hvad der dertil høre af alm panik for slet ikke at snakke om sommer trafiken.
Huller i jorden graver man i sin have.

  • 0
  • 0

jamen det gad jeg da. og det er da spændende i hvilken udstrækning den fine vindskærm virker. ved vind på tværs vil der danne sig turbulens lige bag skærmen. hvor meget er spændende. ved vind på langs vil skærmene forventeligt virke som tunnel. og der er helt klart flere overvejelser, det vil være spændende at få redegjort for. Har du nærmere oplysninger om dette?

  • 0
  • 0

Hvis I gad at læse lidt på Femerns hjemmeside, ville I vide at broen af samme årsag er udstyret med en vindskærm. Så ingen stop.

Jeg er ikke i tvivl om at man gør hvad man kan for at minimere problemerne, man har bare alle ods imod sig, alene tåge og overisning hvor istapperne falder så langt som fra 270meters højde dvs op til 200 meter inden de rammer bilerne, ingen stop er et meget modigt udsagn.

Hvor mange Albanske lastbiler tror I tilgengæld der når at bryde sammen i en Tunnel af den længde hvad der dertil høre af alm panik for slet ikke at snakke om sommer trafiken.

Og samme Albanske lastbiler kan ikke få driftstop når de kører på en bro fordi...?

  • 0
  • 0

Hvis albanske lastbiler kører istå på en bro, må det vel være muligt at åbne afskærmningen og skubbe dem ud over kanten, ikke? ^_^

  • 0
  • 0

Ja det ville givet være det nemmeste, men ville give en masse vrøvl med miljølovene om forurening og med dyrenes beskyttelse når de stakkels fisk fik en lastbil i hovedet :o)

  • 0
  • 0

Tja, dem der ytrer sig er nogenlunde enige om at vi skal have en tunnel, men i spørgeboksen som linker til denne artikel er der 24% der ikke mener der skal være en fast forbindelse, bor der virkelig så mange syd for Ringsted, som har en jernbane i baghaven, eller et godt job på færgen Rødby-Puttgarden, og som følger med på sitet her?

Hvad er argumenterne imod en fast forbindelse?

  • 0
  • 0

De angivne 24% imod en fast forbindelse vil nok være endnu flere, hvis alle kendte konsekvenserne.
Man taler kun nødigt om, hvor den fornødne mertrafik skal komme fra. I øjeblikket er trafikmængden endnu mindre end på den nedgjorte motorvej ved Hirtshals, selv om der er 45 daglige afgange. Men mertrafikken vil medføre store omkostninger, som Danmark ikke kan få andre til at deltage i. Det er bl. a. en helt ny bro over Storstrømmen (eller tunnel), ny motorvej Køge-Helsingør (dyrt område) og en tunnel ved Helsingør. Alt dette sammenholdt med de obligatoriske budgetoverskridelser vil medføre omkostninger langt over 100 mia. kr. Ikke underligt, at Tyskland holder sig så langt tilbage som muligt. De nuværende færger har tilstrækkelig kapacitet mange år endnu.
Bro eller tunnel? I alle tilfælde en oplagt kandidat til århundredets fejlinvestering.

  • 0
  • 0

......der sandsynligvis aldrig får brug for broen :o)

OG Hans Ellegård. Broen er bruger betalt, Hvis du ikke anvender den så koster den dig ikke noget , tværtom!

  • 0
  • 0

@Hans Ellegaard
Ok jeg fik en begrundelse og tak for det, dog synes jeg at argumenterne er helt forkerte, men det er de jo ikke for dem der tror på dem.

Man taler kun nødigt om, hvor den fornødne mertrafik skal komme fra.

Den mertrafik der kommer hænger ikke sammen med om forbindelsen er fast eller der bruges færger, i den sammenhæng kan en fast forbindelse tage trafik fra Gedser-Rostock, og en lille smule fra Trelleborg-Rostock, altså samme vejtrafik op igennem Sjælland, som der vil være med færgedrift, de mange tog vil selvfølgelig spare den tid det ellers vil tage at køre omvejen over Jylland/Fyn, men økonomisk er de sparede skinne kilometer omregnet til en højere takst for overførslen, og så vil den ekstra trafik fra Trelleborg drukne i andre faktorer som f.eks at banen flytter noget trafik fra lastbiler til bane.

Trafikmængden handler om udvikling, ikke om Femern forbindelsen er fast.

I øjeblikket er trafikmængden endnu mindre end på den nedgjorte motorvej ved Hirtshals, selv om der er 45 daglige afgange. Men mertrafikken vil medføre store omkostninger, som Danmark ikke kan få andre til at deltage i. Det er bl. a. en helt ny bro over Storstrømmen (eller tunnel), ny motorvej

Der er fin motorvej med rigeligt kapacitet til mange år frem, og endnu mere når trafikken ikke klumper sammen i færgetræk, og den naturlige vej er at følge motorvejen over Farø, vi er tæt på 0kr ekstra til vejtrafikken, det som ofres på jernbanen, aflaster og giver ledig kapacitet over Fyn.

Køge-Helsingør (dyrt område) og en tunnel ved Helsingør. Alt dette sammenholdt med de obligatoriske budgetoverskridelser vil medføre omkostninger langt over 100 mia. kr.

At du drømmer om en tunnel ved Helsingør, har da intet med forbindelsen ved Femern at gøre.

I alle tilfælde en oplagt kandidat til århundredets fejlinvestering.

Analyserne siger at det hænger fint sammen med brugerbetalig.

færger har tilstrækkelig kapacitet mange år endnu.

Ja og med den holdning havde vi heller aldrig fået en storebæltforbindelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten