Femern: Vindtunnel med klimakasse skal forhindre kabelsvingninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern: Vindtunnel med klimakasse skal forhindre kabelsvingninger

Hvis Femern-forbindelsen ender med at blive en bro, skal en 20 meter lang, lukket forsøgsvindtunnel forhindre, at bilisterne bliver udsat for ubehagelige overraskelser i form af kabelsvingninger, når de fra 2018 suser over broen.

Det er velkendt, at forskellige vejrfænomener som sne, is og regn kan indvirke på en bros kabler og få dem til 'galopere' - men via etableringen af en helt ny vindtunnel med indbygget klimakasse vil eksperter fra DTU Byg, Femern Bælt samt Force Technology nu gøre sig lidt klogere på, hvordan og hvor meget kablerne rent faktisk påvirkes af vejrfænomener.

»Der er i de senere år kommet skærpede regler for, hvordan man designer og dæmper kabler, så vi ved allerede en del. Men man kan altid blive klogere, og på længere sigt kan man jo forestille sig, at der er nogle forskningsperspektiver i det. Der er nemlig ikke mange vindtunneler, der kan det her (klimasimulering, red.) - så vidt jeg ved, er den faktisk den eneste,« siger konsulent ved Femern Bælt Eilif Svensson om det 'forsøgslaboratorium', som Femern Bælt har skudt 13,6 millioner kroner i.

Et spørgsmål om komfort

Vindtunnelen, som er lukket i begge ender for at lette nedkølingen, er pt. ved at blive opført på Force Technologys faciliteter i Lyngby. Og fra efteråret og fem år frem er det så meningen, at en række testkabler - sideløbende med projekterings- og anlægsarbejdet på Femern-forbindelsen - på skift skal udsættes for en ordentlig gang snevejr, slud, blæst og regnvejr.

Det sker ved, at der forrest i vindtunnelen befinder sig en klimasimulator, en slags klimakasse, som køler hele anlægget ned til -20 grader celsius. Et testkabel på op til fem meter i længden kan så hænges op længere fremme i vindtunnelen i alle tænkelige vinkler og dernæst udsættes for alskens vejrfænomener, herunder stærk blæst fra alle mulige retninger eller isslag.

Derigennem håber Eilif Svensson og co. at få en god idé om, hvordan kablerne opfører sig, når de udsættes for naturens luner - hvilket altså forhåbentligt kan spare bilisterne for unødige kabelsvingninger på deres tur henover den 19 kilometer lange bro.

»Det er ikke så meget et sikkerhedsproblem, som det er et komfortproblem - brugerne skal bare helst ikke opleve, at dele af broen bevæger sig,« forklarer Eilif Svensson.

Skal undgå Øresundsbroens fejltagelse

Med vindtunnelen i Lyngby forsøger ingeniørerne bag Femern-forbindelsen altså at undgå de problemer med kabelsvingninger, som eksempelvis Øresunds-forbindelsen har oplevet.

Tilbage i vinteren 2002 kom kabelsvingningernes amplitude her helt op på halvanden meter under større storme, og over for ing.dk har Øresundsbro Konsortiet da også indrømmet, at man ville have monteret svingningsdæmpere på kablerne fra starten af, hvis man havde vidst mere om fænomenet.

Den store ubekendte i denne historie er naturligvis, hvorvidt Femern-forbindelsen overhovedet bliver en bro, eller om det i stedet bliver en tunnel. Og hvis det bliver en bro, bliver det så en skråstagsbro eller en hængebro? Ender valget med at falde ud til fordel for en tunnelløsning, kan forsøgene i klimavindtunnelen i sidste ende vise sig ubrugelige for i hvert fald Femern-forbindelsen.

Derfor betoner Eilif Svensson, at vindtunnelen også bliver bygget med et bredere, forskningsmæssigt perspektiv for øje, hvilket blandt andet DTU Bygs forskningsteam skal være garant for.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

når man ser hovedkablet og bærekablerne så angriber bærekablerne hovedkablet præcis i centerlinjen. hvis man flyttede angrebspunktet lidt væk fra centeret og skiftede fra venstre til højre hver anden gang så ville bærekablerne få en lille vinkel i forhold til det lodrette. når man ser storebæltsbroen så er hovederne hvor bærekablerne er fastgjort ganske kraftige , de kunne nok tåle denne lille flytning. eller måske 2 hovedkabler i hver side, på den måde kunne der blive mere spredning mellem bærekablerne så vinklen kunne blive større. dette var bare nogle tanker jeg fik da jeg læste artiklen.

  • 0
  • 0