Femern A/S undersøger alligevel boret tunnel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern A/S undersøger alligevel boret tunnel

Selv om Folketingets politikere for flere måneder siden udpegede sænketunnelen som deres favoritmodel, undersøger Femern A/S ikke bare skråstagsbroen, men også en hængebro og en boret tunnel.

I løbet af sommeren udsender Femern A/S to tekniske rapporter på 'et relativt detaljeret niveau' om de optimale løsninger for hængebro og boret tunnel.

Det sker i forbindelse med det miljøundersøgelsesprogram, som Transportministeriet netop har lagt fast for VVM-redegørelsen, om hvordan de fire projekter hver især påvirker miljøet.

Årsagen er, ifølge Femern A/S, at:

'Det skal (...) bemærkes, at der ikke er truffet beslutning til fordel for nogen af de ovenfor nævnte løsningsmodeller, og at alle relevante løsningsmodeller inklusive en boret tunnel vil indgå i VVM-redegørelsen for projektet.'

Det skriver selskabet i en kommentar til et høringssvar fra Det Økologiske Råd.

Politikerne har valgt på grund af miljøet

Forklaringen er, ifølge pressechef Karsten Holmegaard, at politikerne først skal tage endelig stilling til, om og hvad der skal bygges, når de har læst VVM-redegørelsen, der er færdig til næste sommer.

Ud over sejladssikkerhed og økonomi var politikernes argumenter for sænketunnelen ellers i høj grad relateret til miljøet:

»Den langsigtede miljøpåvirkning har det bedst med en tunnel. Det har været det vigtigste for os i debatten om bro eller tunnel,« sagde således SF's trafikordfører, Anne Baastrup.

Tysk præference for boret tunnel

Mens der er udformet skitseprojekter for sænketunnelen og skråstagsbroen, er det imidlertid ikke tilfældet for den borede tunnel og hængebroen, fordi de sidste sommer blev fravalgt, forklarer Karsten Holmegaard.

Det er det, som Femern A/S nu råder bod på med de to tekniske rapporter.

Femern A/S droppede dem, fordi projektfolkene på grundlag af de geologiske forundersøgelser kunne se, at boremaskiner ville få problemer med både indtrængende vand og meget store sten.

Men beslutningen om at droppe den borede tunnel kom de tyske modstandere mod en fast forbindelse meget på tværs. Deres talsmand, Malte Siegert, truede med en retssag for at stoppe den faste forbindelse:

»En boret tunnel skal undersøges lige så grundigt som en bro og en sænketunnel,« sagde han dengang.

Fordomsfrit og uhildet

Ifølge Karsten Holmegaard er det imidlertid hverken et krav fra bromodstandere eller myndighederne i Tyskland, der har initieret undersøgelserne:

»Vi har hele tiden skullet kigge fordomsfrit og uhildet på alternativerne,« siger han.

»Der kan jo stadig komme noget op under sænketunnelens høringsproces, som gør, at vi må have et alternativ på bordet. Derfor kommer alle de tekniske løsninger til at indgå i VVM-redegørelsen,« siger Karsten Holmegaard.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At finde problemer og løsninger på en boret tunnel vi under ingen omstændigheder skal have, det er grundforskning, jeg kan ikke se hvorfor bilisterne skal betale til det, hvis EU ønsker det så bør de betale det 100% og kalde det forskning, det bør ikke kaldes forundersøgelse/VVM.

Til brug for Femernforbindelsen bør man kun undersøge til det punkt for en boret tunnel viser sig urealistisk, at undersøge enhver overvejelse lige så detaljeret som vinderprojektet er spild af tid og penge.

Og hvad kan man lære af det?
Jo i fremtiden må de store firmaer holde sig til ikke at overveje alternativer med mindre de fra start er ligeværdige, hvis en medarbejder har fantasi til en forbedring må der straks lægges låg på, ellers klapper eurokratifælden.

  • 0
  • 0

Hvor i artiklen kommer EU ind i billedet? Nogle tyske bromodstandere er ikke lig EU's holdning til projektet. EU er så vidt jeg ved "kun" inde i projektet som medfinansator af infrastrukturprojektet.
Men ellers forstår jeg heller ikke hvorfor man vil bruge penge på en undersøgelse af en boret tunnel, selvom pengene i den store sammenhæng nok er pebernødder.

  • 0
  • 0

Underligt - " Folketingets politikere for flere måneder siden udpegede sænketunnelen som deres favoritmodel, undersøger Femern A/S ikke bare skråstagsbroen, men også en hængebro og en boret tunnel"

Hold dog fast ved beslutningen - sænketunnelen - og hold EU ude af denne sag.

God pinse

  • 0
  • 0

I artiklen beskrives den største udfordring som værende geologien. Med den teknologi der er inden for boremaskiner må en sådan udfordring kunne overkommes.

En boret tunnel vil alt andet lige flytte håndteringen af boremateriale ind på land og dermed ikke berøre vandmiljøet. Jeg kunne tænke mig at se den problematik belyst i de forestående rapporter. Tilmed få belyst de økonomiske forskelle.

God pinse

  • 0
  • 0

Hvor i artiklen kommer EU ind i billedet? Nogle tyske bromodstandere er ikke lig EU's holdning til projektet. EU er så vidt jeg ved "kun" inde i projektet som medfinansator af infrastrukturprojektet.

Så vidt jeg har forstået betaler EU halvdelen af VVM undersøgelserne.

De tyske bromodstandere, jeg antager det er dem der forventer at blive belastet af den ekstra støj fra vejnettet og jernbanen, dem der arbejder med vedligeholdelse af havne og færger, og dem der tjener til det daglige brød på færgerne og i border shoppen, og dem der synes de får en politisk identitet når de har noget at kæmpe for, og så en håndfuld fritidsfiskere der er bange for nedgang eller restriktioner i byggeperioden, ja de forsøger at finde en teknikaltet der kan standse, eller i det mindste forsinke projektet, og de mener derfor at det er Tysk lov at alle muligheder skal undersøges lige grundigt.

Malte Siegert mener, at det vil lykkes modstanderne mod den faste forbindelse at overbevise en tysk dommer om, at miljøpåvirkningen fra en sænketunnel og fra en bro er for store til, at de er acceptable, og så er en boret tunnel den eneste, mulige løsning.

http://ing.dk/artikel/111412-boret-tunnel-...

  • 0
  • 0