Femern: Tunnelfabrikken kan sagtens ende i udlandet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern: Tunnelfabrikken kan sagtens ende i udlandet

Både danske, tyske og polske havne er fortsat i spil til at blive hjemsted for produktionen af tunnelelementer til Femern-forbindelsen.

Det slår kommunikationschef Ajs Dam fra bygherren Femern A/S i dag fast. Dermed går han imod organisationen Dansk Byggeri, der i går sendte en pressemeddelelse ud om, at alt andet end en dansk produktionshavn var urealistisk.

»Vi har ikke besluttet os for, hvor tunnelelementerne skal produceres endnu. Det kan både blive Danmark, Tyskland og Polen,« siger Ajs Dam.

Læs også: Femern kræver masser af plads

Baggrunden for Dansk Byggeris udmelding var, at EU-kommissionen har slået fast, at en bygherre ikke kan videregive ansvaret for miljøgodkendelsen af et produktionssted til en entreprenør.

For Femern A/S betyder det, at bygherrens oprindelige plan om at gentage metoden fra entreprenørudbuddet for Øresundsbroen, hvor entreprenørerne selv valgte deres produktionssted ikke længere dur - og dermed kunne konkurrere om at finde det billigste - ikke længere dur.

EU: Femern skal selv vælge produktionssted

Forbindelsen og produktionsstedet skal miljøgodkendes i samme omgang - og derfor er det blevet Femern A/S' ansvar at finde den eller de havne, der får glæde af tusindvis af arbejdspladser i de år, hvor tunnelen skal bygges.

»Den nye tolkning (kan) næppe...føre til andet resultat end, at en placering uden for Danmark ikke vil være realistisk,« konkluderede branchedirektør Danske Anlægsentreprenører, Niels Nielsen i en pressemeddelelse i går.

Men det er Ajs Dam altså langt fra enig i.

Indtil videre er op mod 10 af 19 havne, der har lagt billet ind på at blive produktionssted stadig i spil. Men inden sommeren er ovre, har Femern A/S fundet en vinder.

»Vi vil inden for relativt kort tid kunne fortælle de havne, der ikke er kvalificerede, at de er ude af konkurrencen. Og så skal vi til at vurdere på de få, der er tilbage.«

Uvist om det bliver én eller flere havne

Femern A/S har hidtil arbejdet med udgangspunkt i, at der skulle være mindst to produktionshavne, og bygherren har opstillet en række tekniske krav til produktionshavnene: Blandt andet skal der være et bassin med en dybde på ca 10,5 meter, der skal være omkring 300.000 m2 til faciliteter som betonfabrik, depotområder, beboelse og andre bygninger, og der må ikke være forhindringer for, at man kan arbejde og støje 24 timer i døgnet.

Sådan lød det i hvert fald i en rapport om de tekniske krav fra marts 2010, men i dag vil Ajs Dam ikke sige, om Femern stadig satser på flere produktionshavne eller mener, at man kan nøjes med én.

»Det har vi ikke lagt os fast på. Nu skal vi til at vurdere, hvordan arbejdsmarkedet er de forskellige steder - hvad er risikoen for strejker eksempelvis? Når det går stærkest kommer vi til at bygge for flere hundrede millioner kroner om måneden, så vi vil gerne have så meget kontrol over det som muligt. Hvad er afstanden? Hvor parate er de lokale myndigheder til at håndtere byggeriet? Det er vi i gang med at se på nu.

Den endelige afgørelse kommer om få måneder.

»Vi skal overholde vores tidsplan, så vi er nødt til at tage en afgørelse inden sommeren, så vi kan få produktionsfaciliteterne med i vores ansøgning om miljøgodkendelsen.«

19 steder har lagt billet ind på en produktionsarbejdsplads: Grenå, Kalundborg, København (Frihavnen), Nyborg, Odense/Lindø, Orehoved (Guldborgsund), Spodsbjerg, Stigsnæs, Sydlollands kyst (Rødbyhavn), Vordingborg og Aabenraa samt Malmø Havn i Sverige.

I Tyskland er det Kiel, Lübeck, Rendsburg og Rostock, der har meldt om interesse, og i Polen Gdansk, Swinoujscie og Szczecin.

Dokumentation

Læs pressemeddelelsen fra Dansk Byggeri
Læs rapporten om krav til havnene

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

.....al den stund at de ikke gider at garantere for noget som helst så er der Sverige og Polen tilbage.

Fint nok men jeg ville trække mine statsgarantier tilbage ifald Danmark ikke blev valgt.
Hvorfor skal vi opføre os anderledes end Tyskland og Frankrig hvor det er deres absolut egne entrprenører der udføre de vanskelige ting....Viaduc de Milleau!

  • 0
  • 0

@Bjarke Mønnike

Fint nok men jeg ville trække mine statsgarantier tilbage ifald Danmark ikke blev valgt.

Vi må have så mange bud som muligt med inden vi luger ud, men hvis der er tilstrækkelig mange Tyskere som er imod forbindelsen til at der kan gå arbejdskamp eller politik med tilhørende forsinkelser i sagen, så vil det i sig selv diskvalificere de Tyske havne.

19 havne har budt ind, 10 havne ser i første omgang ud til at opfylde betingelserne, hvilke 10 havne er det?

1 Grenå,
2 Kalundborg
3 København (Frihavnen)
4 Nyborg
5 Odense/Lindø
6 Orehoved (Guldborgsund)
7 Spodsbjerg
8 Stigsnæs
9 Sydlollands kyst (Rødbyhavn)
10 Vordingborg
11 Aabenraa
12 Malmø Havn
13 Kiel
14 Lübeck
15 Rendsburg
16 Rostock
17 Gdansk
18 Swinoujscie
19 Szczecin

  • 0
  • 0

Var det ikke en god ide at lægge byggepladsen der hvor tunnellen skal bygges med de mål og specifikke ønsker man kunne have. Så lå den også der når tunnellen ml. als og fyn samt Tårs Spodsbjerg skal bygges,og sænketunnellen til Bornholm. Så hang hele regionen sammen som et kraft center, og hvor der er enestående natur og uanende sejsports muligheder Efterfølgende kunne anlægget jo overdækkes og laves til international svømmehal med udspring og diverse andre faciliteter.

  • 0
  • 0

Mere Køb Dansk.
Ring evt. til Advokat Kristian Mogensen,hvis han er mere.
Husk Storebæltlektien(hvem får skatteindtægterne?)
Mvh

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten