Femern-tunnel bliver bygget med signaler fra GPS, Glonass og Galileo
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern-tunnel bliver bygget med signaler fra GPS, Glonass og Galileo

Efter tre års udviklingsarbejde har Femern A/S taget et nyt koordinat- og positioneringssystem i brug. Systemet skaber en usædvanlig høj præcision og sikrer, at de mange entreprenører ikke optager for mange radiorefrekvenser.

Systemet er blevet anvendt af de entreprenører, som forundersøger projektet og gøder jorden for selve anlægsarbejdet af sænketunnelen, der går i gang i 2015, hvor veje, el, vand og kloakker bliver gjort klar.

To forskellige, nationale koordinatsystemer uden overlap er nemlig blandt de udfordringer, som den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Danmark og Tyskland har at tumle med.

Det var det tyske firma Axio-net, der vandt opgaven, som er løst i samarbejde med Geodatastyrelsen og den tyske Bundesamt für Kartographie und Geodäsie i Tyskland.

Da koordinatsystemet var udviklet, blev to GNSS-stationer (Global Navigation Satellite System) placeret på Femern og to på Lolland. De fire stationer danner en firkant rundt om det område, hvor tunnel og portaler skal anlægges.

»En almindelig GPS-modtager får signaler fra satellitter og beregner positionen ud fra dem. Vores positioneringssystem er langt mere avanceret og fungerer sådan, at stationerne får signaler fra satellitter fordelt på både det amerikanske GPS-system, det russiske Glonass-system og snart også det nye europæiske Galileo-system,« fortæller Jens Kammer, der er geoteknisk chef i Femern A/S.

»Stationerne sender signalerne videre til et center i Hannover, der beregner øjeblikkets fejl og sender det derefter tilbage til den station, som er nærmest den modtager, der har brug for data. Så kan modtageren med det samme måle med en nøjagtighed, der er på ned til én centimeter i både længde, bredde og højde. Og nøjagtigheden kan komme ned på millimeter, hvis man bliver stående og måler i lidt længere tid,« forklarer Jens Kammer og tilføjer, at det har været vigtigt at sørge for, at brugere af alle fabrikater kan bruge systemet.

Kører kun på fire radiofrekvenser

Myndighederne har nemlig været bekymrede for, at alle de forskellige entreprenører, der kommer til at arbejde på Femerntunnelen, ville bruge forskellige radiofrekvenser for at foretage præcise målinger, og at det ville lægge beslag på for mange radiofrekvenser.

Det nye Fehmarnbelt Positioning System kører imidlertid kun på fire radiofrekvenser. Og alle, der arbejder med den faste forbindelse, kan få adgang til systemet, der ikke kun sender data på de fire radiofrekvenser, men også via mobilt internet.

Entreprenørerne kan låne et radiomodem af Femern eller kontakte bygherren og få direkte adgang til frekvenserne med sit eget udstyr.

Virker 99 procent af tiden

Landinspektørerne, som i øjeblikket arbejder på veje ved Rødbyhavn, har benyttet det nye system og GNSS-stationerne til deres opmålinger. Det samme har Per Aarsleff, der har været i gang med en række geotekniske forundersøgelser af havbunden ud for Puttgarden. Per Aarsleff har gennemtestet systemet til de undersøgelser, som de ni prækvalificerede konsortier, der byder på opgaverne med anlæg af tunnel og portal, skal bruge for at planlægge deres arbejde.

Og GNSS-stationerne og koordinatsystemet har fungeret, som det skulle:

»Vi har sikret dem den præcision og pålidelighed i målingerne, som er meget vigtigt for alt anlægsarbejde. Styrken i systemet er også, at det er mindre sårbart end lignende systemer har været, bl.a. ved at hvis radiofrekvenserne går ned, kan man bruge mobilnettet. Så man kan sige, vi har udviklet næste generation af de metoder, der blev brugt på Øresundsforbindelsen«, forklarer Jens Kammer.

»Vores mål har været, at det skal virke 99 procent af tiden i hvert døgn, og det har vi holdt,« tilføjer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten