Femern-topchefen: »Vi kunne godt have forberedt os bedre«
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern-topchefen: »Vi kunne godt have forberedt os bedre«

Med overskrifter som 'Tidsplanen skrider for Femerntunnelen', 'To år forsinket Femernprojekt udskyder milliardindtægter', 'Politisk mistillid til tunnel-beregninger' og 'Femerntunnel ramt af endnu en forsinkelse' ville det være naturligt, hvis den øverst ansvarlige for Femernprojektets vellykkede gennemførelse virkede lidt presset.

Men administrerende direktør i de statslige aktieselskaber Femern A/S og Sund & Bælt Holdning Leo Larsen nærer tydeligvis en urokkelig tillid til, at danmarkshistoriens største projekt - der samtidig er ikke mindre end verdens længste sænketunnelprojekt - bliver gennemført, ikke bare til forligspartiernes tilfredshed, men også inden for budgettet. Og at tidsplanen er skredet mere end et år, vil han ikke høre tale om.

Hvad er tidsplanen nu for Femern-tunnelen?

»I dag siger tidsplanen, at tunnelen åbner i 2021. Den er skredet fra 2020 til 2021.«

Men var projektets tidsplan ikke oprindelig 2018?

»Jo, men det er længe siden.«

Tidsplan måtte revideres
**Var det ikke under forudsætning af, at projektet blev færdigt i 2018, at Folketinget sagde ja til projektet?

»Nej. Det hed 2018, indtil ændrede præmisser i myndighedskravet til miljøundersøgelsernes varighed og længden af den tyske godkendelsesproces gjorde det nødvendigt at revidere tidsplanen. Dertil kommer en ny fortolkning af et EU-direktiv, som førte til, at vi udpegede produktionspladsen for de store tunnelelementer, så det kunne indgå som en del af den samlede godkendelse af hovedprojektet. Ændringerne kom ubelejligt og betød, at tidsplanen blev skudt.«

Og så skred tidsplanen for en måned siden fra 2020 til 2021 ...

»Ja. Anlægsperioden er stadigvæk seks et halvt år, men den bliver selvfølgelig rykket. Anlægsbudgettet er ikke rørt, men det er slemt nok, at forberedelsestiden trækker ud. Kompleksiteten i projektet er kommet bag på os alle sammen,« siger Leo Larsen og understreger, at det ikke er tekniske komplikationer, der tynger bygherreorganisationen, som har samlet adskillige hundrede års akkumuleret erfaring, ikke bare herhjemmefra, men fra projekter i hele verden.

Hvorfor har sådan en topprofessionel bygherreorganisation med erfaring fra samarbejdet med de svenske myndigheder ikke været i stand til at forudse, at der er forskel på, hvordan myndighederne i to lande arbejder?

»Fordi vi aldrig har gjort det her før. Selv om der er forskel på Danmark og Sverige, ligger de nordiske forvaltningstraditioner tættere på hinanden. De tyske myndigheder har helt andre krav til detaljering af både tekst og tegninger,« siger Leo Larsen og tilføjer, at det også har forlænget processen, at Landesbetrieb i Lübeck, på grundlag af Femern A/S' projektmateriale, skal ansøge om vejprojektet, der i størrelse langt overskrider, hvad Landesbetrieb tidligere har håndteret.

Er det så sidste gang, I overskrider tidsplanen?

»Som det ser ud lige nu, tror vi, at den holder, men det kan ikke udelukkes, at der kommer en mindre forsinkelse. Jeg vil aldrig udstede garanti for, at den holder.«

Er det ikke bygherreorganisationens garantier for, at budget og tidsplan holder, som politikerne har at holde sig til?

»Jo, men de kender jo vilkårene, og de tager det ret roligt. Det skal de også. Alt andet vil være en overreaktion,« fastslår Leo Larsen og tilføjer:

»Tyskerne siger, at tidsplanen for deres store infrastrukturprojekter som hovedregel skrider. Alligevel har de Europas mest moderne infrastruktur.«

**Man udnytter den deadline, man har **
***Følger I ikke professor Bent Flyvbjergs råd til megaprojekters bygherrer om at lægge buffere ind i budget og tidsplan?*

»Hvis vi forsyner tidsplanen med en buffer, bliver projektet først færdigt i 2030. Man vil altid udnytte den deadline, man får. Derfor har vi ikke lagt halve år ind, men nogle måneder hist og pist. Den tidsplan, vi har nu, er realistisk og samtidig meget ambitiøs.«

Hvori består det ambitiøse?

»I at vi netop ikke lægger elastik i form af halve år ind. Hvorfor skulle man gøre det?« spørger Leo Larsen.

For at kunne holde tidsplanen, så politikerne ved, hvad de tager stilling til.

»Politikerne ved da godt, hvad de tager stilling til, så længe der ikke sker meget store overskridelser af økonomien. De er klar over de risici, der ligger i tidsfaktoren. Sådan er virkeligheden,« fastslår Leo Larsen.

Selv om forsinkelsen ikke direkte fordyrer projektet, varer det længere tid, før indtægterne fra brugerne begynder at dumpe ind. Betyder det ikke noget?

»Det ændrer ikke ved projektets rentabilitet og tilbagebetalingstid. For vi optager jo lån tilsvarende senere og får dermed en lidt mindre rentebyrde i starten af projektet og en lidt højere trafik, når tunnelen åbner.«

Viser historien, at vi bliver bedre til at gennemføre den slags projekter, set med dine øjne?

»Ja, vi lærer af vores erfaringer. Og vi lytter også til Bent Flyvbjerg, så vi lægger både tids- og økonomireserver ind de rigtige steder. Der ligger nogle tocifrede procenter i reserver i budgettet,« fortæller Leo Larsen.

Respekt for forvaltningskulturen
**Hvad har Femern A/S lært af det hidtidige forløb?

»Man skal have meget større respekt for forvaltningskulturen i det land, hvor projektet skal godkendes. Den situation kan man ikke forberede sig grundigt nok på. Jeg ville ønske, at vi havde været længere fremme i en forståelse med tyskerne,« siger Leo Larsen og forklarer:

»Vi har lagt vægt på, at vi har en statstraktat mellem forbundsrepublikken Tyskland og kongeriget Danmark. Traktater skal overholdes. Ordlyden er bare ikke altid krystalklar og udmønter ikke alt i detaljen. Djævelen ligger i detaljen. Det er den detalje, vi har bakset med. Vi burde være gået i flæsket på dem og have udmøntet statstraktatens overordnede politiske aftaler i noget mere operationelt. Så havde vi sparet tid.«

Snart indtræffer projektets næste hurdle: Offentliggørelsen af Femern-projektets virkning på miljøet, VVM, og den otte ugers høring, hvor modstanderne kan komme til orde:

»I Tyskland er det ikke usædvanligt at prøve en klage i retten. De grønne organisationer siger, at de ikke kan love, at de ikke går til domstolen.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er tyskere der vil gøre alt for at denne forbindelse ikke skal blive til noget. www.lok-report.de skriver den 27/4 følgende:

Bundestag: Bau einer festen Fehmarnbeltquerung neu verhandeln
Die Bundesregierung soll Verhandlungen mit dem Königreich Dänemark über den Ausstieg aus dem Staatsvertrag über den Bau einer festen Fehmarnbeltquerung aufnehmen. Dies fordert die Fraktion Bündnis 90/Die Grünen in einem Antrag (17/9407), der am Donnerstag zusammen mit dem Antrag der Linksfraktion (17/8912) erstmals im Bundestag beraten wird. Dabei sollen die Chancen und Risiken des Vorhabens "ergebnisoffen" bewertet werden.
Der Bau einer festen Querung über den Fehmarnbelt und der Ausbau der Schienen- und Straßenhinterlandanbindungen werde vor allem auf deutscher Seite seit Jahren kontrovers diskutiert, heißt in dem Antrag.
Während die Befürworter des Vorhabens auf die Bedeutung der Querung als grenzüberschreitendes europäisches Verkehrsprojekt und hiermit verbundene, angebliche ökonomische Wachstumschancen für die Region hinweisen, verweisen die Gegner unter anderem auf einen zweifelhaften verkehrspolitischen Nutzen und erhebliche Risiken für die Ökologie und die öffentlichen Haushalte.
Da unter anderen sowohl der Bundesrechnungshof als auch der Rechnungsprüfungs-ausschusses des Deutschen Bundestages in mehreren Stellungnahmen auf die signifikant veränderten ökonomischen und ökologischen Rahmenbedingungen hingewiesen hätten, scheine es dringend angeraten zu sein, von Seiten der Bundesrepublik die Neuverhandlungen mit dem Vertragspartner, dem Königreich Dänemark, über den Staatsvertrag zum Bau einer festen Fehmarnbeltquerung neu zu verhandeln (Pressemeldung Bundestag, 27.04.12).

  • 0
  • 0

Hvis en virksomhed af den størrelse ikke engang kan forestå det mest grundlæggende i international handel( de skla sælge en fast forbindelse) hvad ved de så heller ikke?
Den er fejl er en som 1 semestre studerne ville dumpe på... Tør vi virklelig betro disse mennesker at bygge en forbindelse som skal transportere massevis af mennesker?

  • 0
  • 0

Der er tyskere der vil gøre alt for at denne forbindelse ikke skal blive til noget.

Eller i det mindste bruge deres ret til at forhale projektet, læg mærke til at der står "De Grønne" og med støtte fra en "links fraktion", mon ikke en del der arbejder på havnen og færgerne, der mister deres arbejde og identitet, og resten med bolig eller sommerhus i nærheden af jernbanen eller vejnettet mister værdi, i den situation må man kæmpe med alle midler, og derfor mener man at statskontrakten skal genforhandles.

Mon ikke det er folk der har brug for at markere sig selv, der bare bruger folkestemningen mod forbindelsen til eget formål, og pressen lapper det begærligt i sig.

Et godt projekt for Tyskland, men ikke i min baghave synger de i kor.

  • 0
  • 0

Mon ikke den tysk modstand mest koncentrerer sig om linieføringen Puttgarden-Lübeck. Her vil der opstå betydelige støjproblemer, der vil være yderst belastende for såvel de fastboende, som for det lokale turisterhverv, der er en hovedindtægtskilde i området - og det er vel legitimt nok, at folk så klager.
Hertil kommer, at den tyske statsrevision er betænkelige ved forrentningen af de tyske landanlæg: de er for dyre i forhold til trafikundelaget.
Så indvendignerne er reelle nok. På den anden side, så er der flertal for forbindelsen i CDU/CSU og SPD, og derfor har Die Grüne og Die Linke ikke en chance for at forhindre projektet, højest at forsinke det yderligere.

  • 0
  • 0

"»I dag siger tidsplanen, at tunnelen åbner i 2021. Den er skredet fra 2020 til 2021.«

Men var projektets tidsplan ikke oprindelig 2018?

»Jo, men det er længe siden.«"

Gad vide hvad tidsplanen siger om 2 år :)

  • 0
  • 0

Citat:---------"På den anden side, så er der flertal for forbindelsen i CDU/CSU og SPD, og derfor har Die Grüne og Die Linke ikke en chance for at forhindre projektet, højest at forsinke det yderligere."-------

I dag er der landdagsvalg i Slesvig Holsten. Muligvis bliver nuværende regering (CDU+FDP) afløst af Socialdemokrater, de Grønne og det danske mindretals Sydslesvigske Vælgerforening (SSW), som mig bekendt også er ,modstander af projektet. Kl 18°° ved vi mere.

  • 0
  • 0