Femern sjussede sig frem til miljøbudget: Ekstraregning 150 mio kr.
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern sjussede sig frem til miljøbudget: Ekstraregning 150 mio kr.

En 150 millioner kroner stor underbudgettering af miljøundersøgelserne på den faste forbindelse mellem Tyskland og Danmark skyldes, at Femern A/S måtte sjusse sig frem til en pris.

For reelt anede bygherren af et af Nordeuropas største anlægsarbejder ikke, hvilke krav de tyske myndigheder ville stille til VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Derfor har Folketingets finansudvalg netop opfyldt Femerns ønske om en ekstrabevilling oven i de allerede bevilgede 155 millioner til miljøundersøgelser.

Selv en undselig vandmand bliver fulgt nøje og undersøgt før og efter anlægget af den faste forbindelse. (Foto: Christian B. Hvidt/Femern A/S) Illustration: Christian B. Hvidt for Femern A/S.

»De tyske myndigheder ville ikke tale med os fra Femern A/S, før statstraktaten var ratificeret i begge lande, så der var et reelt grundlag at arbejde på. Derfor kunne vi faktisk ikke komme i dialog med de myndigheder, der skulle stille kravene. Så det blev "von höhrensagen", og omfanget af de undersøgelser, der er nødvendige for at få projektansøgningen godkendt, var reelt umuligt at forudse,« siger Femerns miljøchef, Anders Jensen.

Først med projekteringsloven i hånden kunne Femern A/S få en dialog med de tyske myndigheder om, hvilke krav de stillede, dvs. hvordan fuglene skulle tælles, og hvordan de skulle foretage bundprøver, der bestemmer mængden af muslinger pr. kvadratmeter osv.

»For i virkeligheden har tyskerne meget formaliserede krav til eksempelvis, hvor mange bundprøver man skal tage for at bestemme usikkerheder,« siger han.

De tyske myndigheder har tidligere undret sig over, at danskerne ikke kendte til de tyske krav, som er "same procedure as last year".

Nye EU-krav

Men budgetlæggerne i Femern A/S er også blevet overrasket af nye EU-direktiver, der kræver en to-årig overvågning af naturen. Siden projekteringen af en fast forbindelse over Femernbælt blev budgetteret, er EU-direktivet om natura 2000 (tidligere habitatområder) kommet til.

»Konkret for vores miljøundersøgelser betyder det, at vi skal undersøge de natura 2000-områder, som potentielt kan blive påvirket af anlægsaktiviteter og af det færdige resultat. Det indgår som en del af VVM, men var ikke med fra starten, fordi de blev udpeget af EU senere,« forklarer Anders Jensen.

Reelt er Femern omgivet af EU-beskyttelsesområder, Rødsand, et stort lavvandet område med havvindmølleparker lige øst for Rødbyhavn, og et stort fuglebeskyttelsesområde vest for Femern.

»Bygger vi for eksempel en bro, kan vi jo ikke på forhånd afvise, at fugle som lever i habitatområderne, bliver påvirket af tilstedeværelsen af en bro,« siger Anders Jensen.

Derfor skal det undersøges, og det skal undersøges i to år, siger EU i sit habitatdirektiv.

»Konkret betyder det, at vi skal kortlægge antallet af fugle i de givne områder. Da man skal vide, om den naturlige variation er stor eller lille, er det ikke nok at undersøge det et enkelt år.«

300 mandeår på miljø

Det bliver en meget intensiv to års periode. Konsekvensen for de syv konsulentfirmaer, for eksempel DHI, Orbicon, Bioconsult og Cowi, der i et år har undersøgt miljøet for Femerns A/S, er, at de må forlænge ansættelsen af de medarbejdere, der ellers nu skulle have været frigjort til andre opgaver.

»Vi har jo bedt om de skrappeste folk, de overhovedet kan skaffe. Det er først og fremmest ingeniører og biologer og lidt færre geografer. Det betyder, at andre opgaver end vores bliver skudt ud i fremtiden,« siger Anders Jensen.

I alt bliver brugt 150 mandeår pr. år. på miljøet.

»Det er ikke voldsomt, hvis man ser det med europæiske øjne. For eksempel bruger man et tilsvarende beløb til miljøundersøgelser ved udvidelsen af Rotterdam havn ud i Nordsøen. Så store miljøbudgetter er mere reglen end undtagelsen, efter habitatdirektiverne er blevet indført,« vurderer Anders Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Denne sag er en pegepind på, hvor vanskeligt det i fremtiden kan være at få tilladelse til at opføre anlæg til bølgekraft, tidevandskraft, vandkraft, vindkraft, solkraft osv. - altså praktisk taget al VE.

Nu har ingen lande med en miljølovgivning trods alt forbud mod at påvirke naturen på en måde, der betragtes som negativ.
Regelen er, at de negative virkninger skal stå i et rimeligt forhold til samfundsnytten.

Alle de nævnte energianlæg er i princippet bygget for at bremse vand- og vindstrømme for så at udnytte energien i den. - Solkraft dog ved at belægge store arealer med solfangere, hvilket dog også må have en fuldstændig destruktiv effekt på det lokale habitat.

En moderne bro er altid dimensioneret for at påvirke vandstrømmen mindst muligt, hvorfor man må formode, at f.eks. et lille bølgekraftanlæg har større påvirkning af habitaten end selv en Øresunds- eller Femernbro. - Alligevel skal man altså følge miljøet i to år til 300 mio. kr, før man gør noget, og så følge det bagefter og lave kompensationsudgravninger osv. hvis miljøet er påvirket.

Vi i "naturbevægelsen" i 70erne forestillede os, at sådanne VE-anlæg kun havde positive egenskaber. - Og at kul-, olie- og uranforbrugende indretninger kun negative - og så i tillæg var en tømning af endelige resurser.

Denne historie har været en af de mange, der har lært mig, at "ingen trær gror ind i himmelen". - Desvære er mange af mine gamle "kampfælder" fuldstændigt uimodtagelige for den samme erkendelse.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten