Femern-projektet gør Danmark 2.300.000 kvadratmeter større

I stedet for at blive dumpet til havs skal næsten 15 millioner kubikmeter havbund fra udgravningen til Femerntunnelen anvendes til 2.300.000 kvadratmeter nyt dansk kystområde på Sydlolland med flere strande, lagune og klint.

Det fremgår af et skitseprojekt, som DHI og Schønherr Landskabsarkitekter har fået grønt lys til fra Femern A/S.

I forhold til Danmarks samlede omfang på 43.094 kvadratkilometer fylder det nye land ikke voldsomt. Ikke desto mindre bliver projektet danmarkshistoriens hidtil største marine kystprojekt og kommer til fuldstændigt at ændre Lollands sydkyst.

Læs også: Her er Lollands nye sydkyst

Læs også: Her kommer Danmarks 2,3 mio. nye kvadratmeter

»Det er ikke usædvanligt at anvende overskudsjord fra projekter. Det enestående ved kystprojektet på Lolland er, at næsten 15 millioner kubikmeter overskydende havbundsmateriale går til udelukkende at forme et nyt landskab, som ikke tjener direkte kommercielle interesser,« siger Karsten Mangor, chefingeniør hos DHI i Hørsholm.

Seks kilometer ny kyst

Ideen er at skabe et næsten seks kilometer langt kystområde, der i lige linje bevæger sig ca. 500 meter ud fra Lollands eksisterende sydkyst, så det holder kant med den eksisterende Rødbyhavn. På den måde undgår man at ændre på vandgennemstrømningen i Femern Bælt.

Projektet er inspireret af den lokale natur, som den så ud før stormfloden i 1872, der førte til bygningen af landets længste dige. Der etableres flere naturlige herligheder, f.eks. Danmarks første kunstige klint med stejle skrænter.

»Vægten ligger på at skabe ny natur i form af kystlandskaber med strande, klitområder, strandlaguner, naturlaguner, vådområder og kystklinter. På den måde kompenserer projektet for tidligere projekters negative virkninger på området,« siger Karsten Mangor.

Han henviser til det 63 kilometer lange dige, der blev anlagt for 137 år siden for at skærme Lolland mod oversvømmelser. Dengang blev store vådområder inddæmmet og gjort til landbrugsland.

Vil modvirke skrumpetendens

I Kystdirektoratet er kystteknisk chef Per Sørensen glad for kystprojektet, der vil modvirke tendensen til, at Danmark skrumper:

»Man kan se med det blotte øje, at Danmark svinder. Havet nedbryder kysten i både Nordsjælland og Vestjylland. Det er grunden til, at vi også har en ny strategi, der fokuserer på at få sandet tilbage på kysten med sandforingsprojekter.«

I Kort- og Matrikelstyrelsen, der registrerer landets fysiske bevægelser ved at luftfotografere det med regelmæssige mellemrum, siger kartograf Mogens Skov, at det nye land naturligvis vil afspejle sig i opgørelsen over landets 7.300 kilometer lange kystlinje, men ikke just som en markant forøgelse:

»Det er nede på promillen af Danmarks areal. Historisk blev der i 1870-1890'erne og i mellemkrigsårene gennemført kæmpestore inddæmningsprojekter som Kolindsund på Djursland, Lammefjorden i Odsherred og inddæmningen af Sydlolland, hvor næsten ti procent af landets areal blev lagt til.«

Men disse landvindingsprojekter skete på naturens bekostning.

I Tyskland giver projektet, der skal gøre Femerntunnelen til en miljømæssig bestseller, kun en mindre landvinding på 200.000 kvadratmeter nyt land. Det skyldes, at store Natura 2000-områder umuliggør kystændringer omkring Femern.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Godt nok imponerende, hvis den teknologiske udvikling i dag er så frem-skreden, at stormflodskatastrofer som den i 1872, hører fortiden til. Der var vel en årsag til, at digerne på Sydlolland blev anlagt. Er disse årsager helt elimineret? Hvordan?

  • 0
  • 0

Hej Arne

Diget ligger der jo stadig og bliver næppe fjernet i forbindelse med dette projekt. Man skaber bare et nyt (ubeboet) område på ydersiden af diget. Dette nye område vll vel dertil fungere som en aflastning af belastningen på diget i dette område.

Venlig hilsen Søren Petersen

  • 0
  • 0

Måske kan dette være forløberen til andre lignende projekter i landet, f.eks. ved Vestkysten.

Man kunne også forbinde f.eks. Ærø med Langeland, der ligger et større lavvands område mellem disse to øer, og så kunne man spare pengene til en sikkert kommende bro en gang, men bare en ide.

En anden ting jeg også har undret mig over, det er, at der ofte tales om hvor dyrt det er mht. offshore vindmøller, hvorfor skaber man ikke nye kunstige øer eller tanger langt ud i havet, hvor man så kan bygge og servicere disse møller på, og samtiddigt, kan man så lade naturen gøre sit indtog på disse nye små kunstige øer... men bare et par tanker.

  • 0
  • 0

Ja Saltholm ville være et oplagt sted at bygge vidmøller på , da indflyvningen til Kastrup går nord om denne. Ligeså er Pebberholm og det ville være let at få strømmen til københavn derfra.

Og det ville være et imponerende skue for alle der kom med fly til Kastrup at se vindmøllerne derovre under indflyvningen.

  • 0
  • 0

Ideen med et stort strandlandskab er afgjort et plus, men denne gang handler det ikke om at argumentere imod Femernbælt- forbindelsen. Blot en stille undren over hvad man stiller op med evt. fremtidige hændelser som stormflod og oversvømmelser. Går ud fra, at den slags også vil indtræffe i fremtiden. Også denne gang ramte du langt ved siden af skiven, Flemming.

  • 0
  • 0

Fint med at Danmark bliver større - det ville batte lidt mere, hvis vi fik Skåne tilbage. Nu laver vi en tunnel til glæde for svenskerne! Arealet svarer til 230 ha, det er en engangsforestilling. Bangladesh bliver 2000 ha større hvert år - det batter noget mere.

  • 0
  • 0

Så, Flemming, kør nu ind siden og hold pause. Måske kan så du finde ud af, hvad det er du er ved at sige. En gang til for prins Knud: denne gang kritiserer jeg ikke Femernbælt-projektet, men spørger til fremtidige stormfloder og oversvømmelser. Fes den ind?

  • 0
  • 0

Fint med at Danmark bliver større - det ville batte lidt mere, hvis vi fik Skåne tilbage. Nu laver vi en tunnel til glæde for svenskerne! Arealet svarer til 230 ha, det er en engangsforestilling. Bangladesh bliver 2000 ha større hvert år - det batter noget mere.

Vi skal da bare bygge nogle flere broer; Kattegat, Als, Bogense-Horsens.

KBH kommune bliver også hele tiden større ved Prøvestenen og Refshaleøen. Og som det blev påpeget i en anden tråd blev Vestre Fængsel v. Enghave station for 100 år siden bygget ved stranden, men ligger nu 1,5 km inde i landet.

Godt gammeldags byggeaffald sørger for kontinuerlige udvidelser.

  • 0
  • 0

Nutiden er fattig på ideer til hvordan vi kan forøge landets areal. Tilbage i 60'erne fik nogle folk - lidt småskæve var de vist også? - ideen om at opfylde Limfjorden, Ringkøbing fjord, og inddæmme Smålandsfarvandet og det sydfynske øhav.Det havde hollænderne jo gjort, så hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre her. Nu blev det så ikke til noget, da eftertanken meldte sig: hvad skulle vi bruge de nyindvundne arealer til? Ville vi smadre unikke kystlandskaber definitivt, blot for at få nogle store flade græsningsarealer. Den landskabelige forarmelse i Lammefjorden var nok til at ideerne faldt. Det konkrete tilfælde - en større badestrand på Lollands sydkyst - er noget andet, og kan ikke sammenlignes med de her nævnte projekter. Men stadig: hvad har man tænkt at stille op med fremtidige oversvømmelser og stormflod?

  • 0
  • 0

Men stadig: hvad har man tænkt at stille op med fremtidige oversvømmelser og stormflod?

Ja hvad gør man mod solskin og fuglenes redebyggeri om foråret.

Den bedste løsning er nok at fraflytte de truede områder, men al erfaring viser at jo farligere et område er, jo tættere er det befolket. Japan, Vesuv, Holland,Java, Mexico City,Californien, NV kvarteret og Tingbjerg........mit bedst råd er....lad dem som har problemerne foreslå løsninger......og selv betale for at opholde sig på håbløse steder. Hvorfor skal de selv betale. Fordi de insisterer på at bo et sted hvor prisen for at bo der kan være at miste livet!!!

  • 0
  • 0

Hej Arne,

Nu blev det så ikke til noget, da eftertanken meldte sig: hvad skulle vi bruge de nyindvundne arealer til? Ville vi smadre unikke kystlandskaber definitivt, blot for at få nogle store flade græsningsarealer. Den landskabelige forarmelse i Lammefjorden var nok til at ideerne faldt.

  • det spørgsmål er let at besvare - til at erstatte den landbrugsjord, der hvert år forsvinder i tusindvis af ha. Lammefjorden har f.eks. forsynet en sto del af Danmark med velsmagende og sunde gulerødder o.a. Landvindingsprojektet ved Skjernåens udløb var en økonomisk succes, den levererede en masse produkter, der blev eksporteret og bidrog til en forbedring af sultproblemet. I dag er det blevet til en måge- oig skarvkoloni, hvor naturen producerer metan i storer mængder. Men jeg er da enig i, at det lyder forjættende med lidt flere km badestrande i området med gode muligheder for øget turisme - i trygge rammer.

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

@Bjarke - En sammenligning med stormflod og oversvømmelser, der skyller kystområder væk, kan næppe sammenlignes med ”solskin og fuglenes redebyggeri om foråret”. Jo, de naturfænomener, men så hører ligheden også op…. Det fremgår ikke af forslaget, at der skal bo nogen på ydersiden af digerne i de nye strandområder. Beboelse sker fortsat klogeligt bag digerne. Det, jeg spørger om er, hvordan man vil forholde sig til osv. Det svarer du ikke på, så derfor ved jeg ikke hvad jeg skal bruge Vesuv, Java og Tingbjerg til.

Hej Per Rigtigt, der forsvinder agerjord hvert år. Ikke kun pga. naturens hærgen, men også pga. menneskets fremfærd: byvækst, veje, kemikalisering af jorden, erosion, braklægning osv. En stor del af landbrugsjorden optages til produktion af fødevarer, der ryger i husdyrene, den del kunne godt indskrænkes i forbindelse med en nedtrapning af det animalske landbrug. Det er korrekt, at Lammefjordens tørlægning har dannet basis for produktion af gulerødder - mest pestickarotter, de økologiske er svære at finde. Kender ikke nok til Skjenå-projektet, men nok til at se, at der også her er sket en æstetisk forarmelse af naturen. Naturligvis er æstetik ikke vigtigere end (økologisk) fødevareproduktion, der er tale om en afvejning.

Tak for to input - kan ikke sige jeg blev klogere mht. stormflod og oversvømmelser.

  • 0
  • 0

Jeg kan forstår at du lider af den opfattelse af at mennesket behersker naturen, frem for at acceptere, at den evne eller mulighed når vi aldrig og at vore tiltag i den tro, vil mislykkes... hvergang....men magted ej at sætte blad på nælde!

Et af naturens luner er stormfloder, hvor et samspil af Månens og Solens stilling og mellemrummet mellem isobarerne og den herskende vindreting gør at vandstanden stiger unormalt i "lukkede" områder og oversvømmer landområder.

Sker det tit, ja så kan man overveje hvad man vil foretage sig i den anledning.Man har derfor bygget dæmninger der vil klare problemet med de mest almindelige afden slags, og skulle vandstanden stige og landet synke som det jo gør som reaktion fra den forrige istid for 10000 år siden, så kan man jo forhøje digerne, hvis man der mener at ændringerne i vandstanden der gør det nødvendigt.

Ifølge en masse personer, så siges det også, at vandstanden vil stige på grund af GW om hundrede år. Ca. 20 cm med den nuværende hast, men ingen kan garantere, at klimaet ikke ændrer sig til det koldere, selv om vi fortsætter udledningen af CO2...er min tilgang til dette spørgsmål.

Angående Tzunamier så er de langt oftere forekommende end stormfloder med frygtelige resultater og ødelæggelser til føje, når beskyttelserne...varsel og dæmninger ikke er "høje nok"

Så det du mangler af svar fra mig er, at så længe mennesker vælger at bo tæt kystnært, bag diger, på eller tæt ved aktive vulkaner, i forkastningszoner og at dette tilsyneladende ikke får dem til at at bevæge sig til mere sikre områder......så er det de befolkninger...og kun dem...der må vælge hvilke tiltag de der skal foretages. Japanerne jordskælvssikrer deres høje hus og eller bebor træhuse.

Oversvømmelsen af Lolland skete for 140 år siden i 1872 og ligeså i Holland for 58 år siden i 1953, men to kæmpe Tzunamier er forkommet inden for de sidste 2 år. Dertil er der rigeligt med vukanudbrud mudderskred og springfloder med dødelige udgange at vælge imellem, siden Lolland

Du bekymrer dig om at ændre på menneskets chancetagende psyke ved at bygge tryghedskabende skabende diger........når naturen vil så overstrømmer den også de diger og dræber de godtroende der har taget chancer og har troet sig sikre bag en dæmning.

  • 0
  • 0

Kære Bjarke En misforståelse skal fjernes: Nej, jeg mener ikke at mennesket er i stand til at beherske naturen - og hvis vi er, da kun i begrænset omfang. Som vi just har set i japan, askeskyen fra Island osv.er vi ret værgeløse. Jeg ville jo være tosset, hvis det var det jeg mente. Men i al stilfædighed undredes jeg over, hvordan strandprojektet på Lolland - som jeg synes er en rigtig god ide - bedst muligt kan sikres mod de oversvømmelser, der optræder i området af og til. Fremskudte diger som i Vadehavet? Eller anlægges strandområdet med risiko for at hele skyller ad Pommern til første gang med stærkt stigende vandstand? Er det ikke muligt at spørge således, uden at skulle høre om sol og måne, og alligevel ikke få svar på det der spørges om?

  • 0
  • 0

@arne lund:

Strandprojektet skal ikke beskyttes. Det er et forland som ofres i tilfælde af stormflod. Sådan et forland vil til gengæld beskytte det eksisterende dige ved at suge noget af kraften af bølgerne før de når diget. Hvis du kender stedet vil du vide at diget i dag mangler denne beskyttelse, i hvert fald ved Rødbyhavn. Princippet blev demonstreret i 2005 tsunamien, hvor der var intakte mangroveskove på kysten beskyttede de effektivt landes bag.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Hej Arne,

En stor del af landbrugsjorden optages til produktion af fødevarer, der ryger i husdyrene, den del kunne godt indskrænkes i forbindelse med en nedtrapning af det animalske landbrug.

Det er korrekt, at Lammefjordens tørlægning har dannet basis for produktion af gulerødder - mest pestickarotter, de økologiske er svære at finde.

  • den største del af husdyrfoderet stammer fra græs, roer, majs samt importeret proteinfoder. Det såkaldte grovfoder har det højeste udbytte af tørstof, som ingen mennesker vil spise. Nedsættelse af animalsk produktion medfører desværre en forarmelse af naturen - biodiversiteten forringes. Vi må hellere fortsætte husdyrproduktionen, som økologisk landbnrug er 100% afhængig af! Det er fint med årvågne forbrugere, der kan gøre opmærksom på f.eks. pesticidkarotter, dem kender jeg ikke ret godt, men er det ikke dem, der skal spises 10 tons af for at få indtages samme mængde giftstoffer, som der er i en enkelt kop kaffe eller en enkelt pilsner? Uanset hvad gulerødderne fra Lammefjorden hed, så skyulle de opfylde de danske normer og krav til kvalitet - herunder pesticidindhold. Det klarede de fint. Det er meget væsentligt at vi skelner mellem landbrugs- og naturarealer - og ikke blander dem sammen -- nogle vil gerne have naturarealer på landbrugsjord - andre vil gerne avle produkter på naturarealer etc. Vi kan godt blive enige om, at man ikke skal holde natur og landbrugsarealer adskilte. At husdyrprodukterne indbringer et 2 cifret milliardbeløb i valuta gør det muligt at købe f.eks. Toyotaer her i landet. Nogle mener sikkert, at det er langt bedre at undgå et La Cabana på Lolland og i stedet bilerne blive hjemme og undgå at grave et hul i jorden dernede? Men den kan da også bruges til at eksportere danske husdyrprodukter m.v. Så der er måpske flere fordele end ulemper ved det store hul, man påtænker at grave. Måske skulle vi også tænke på en forbindelse til Bornholm, det ville sikkert øge arealet med mindst 500 ha?

Mvh. Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Arne:

Da der ingen skal bo i området - det er udelukkende et stykke natur - vel en meget passende kompensation for det stykke natur, man ødelagde ved at gemme de naturlige vådområder bag et dige - vil en oversvømmelse i ny og næ ikke betyde noget som helst negativt - måske vil det endda have en gavnlig virkning på biotopen - ligesom man fik det i Margrethe Kog, da man besluttede at åbne for tilstrømning af saltvand igen.

Jeg troede egentlig "dit parti" var tilhængere af natur og miljø. Jeg ser netop dette projekt som et forsøg på at genskabe noget natur - eller er din faren i blækhuset, som jeg antydede tidligere en pavlovsk refleks fra dig, når det handler om fast forbindelse over Fehmarn Belt ? ;o))

Måske burde man tage skridtet fuldt ud og nedlægge diget på Lolland, så der kunne komme nogle flere vådområder, jeg er faktisk lige ved at tro, at de øgede økoturistindtægter kunne kompensere for den manglende indkomst fra landbruget ?

mvh Flemming

  • 0
  • 0

...at hvis det nye land sikres så vil det også blive beboet, af nogen der.....tror at ting aldrig overgår dem....hvorimod gør man som Flemming foreslår vil man få nogle strandenge, der kan afgræsses af kvier og og andre dyr der slår sig ned der.

  • 0
  • 0

Du tror det næppe - vil heller ikke tro det - men jeg kan faktisk godt forholde mig til andet end Femernbælt. Har endda skrevet, at jeg påskønner strandprojektet osv., men også hvordan det sikres, at det hele ikke skylles i havet ved den første større voesvømmelse eller stormflod. Dette simple spørgsmål kan åbenbart ikke besvares. Enhedslisten går naturligvis ikke ind for at diger nedlægges og landet bagved skal henligge ubeskyttet mod havets rasen. Hvor har du det fra? At trænge gennem dit panser af forudfattede meninger er åbenbart omsonst.

  • 0
  • 0

Du tror det næppe - vil heller ikke tro det - men jeg kan faktisk godt forholde mig til andet end Femernbælt. Har endda skrevet, at jeg påskønner strandprojektet osv., men også hvordan det sikres, at det hele ikke skylles i havet ved den første større voesvømmelse eller stormflod. Dette simple spørgsmål kan åbenbart ikke besvares.

Svaret er utroligt enkelt. Strandprojektet skal ikke sikres! Som sagt: det ofres ved stormflod, samtidig med at det yder lidt beskyttelse af det eksisterende dige.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Du tror det næppe - vil heller ikke tro det - men jeg kan faktisk godt forholde mig til andet end Femernbælt. Har endda skrevet, at jeg påskønner strandprojektet osv., men også hvordan det sikres, at det hele ikke skylles i havet ved den første større voesvømmelse eller stormflod. Dette simple spørgsmål kan åbenbart ikke besvares.

Enhedslisten går naturligvis ikke ind for at diger nedlægges og landet bagved skal henligge ubeskyttet mod havets rasen. Hvor har du det fra? At trænge gennem dit panser af forudfattede meninger er åbenbart omsonst.

"Troller" du Arne ? - Nu har efterhånden ret mange fortalt dig, hvordan det hænger sammen med dette stykke forland - det skal IKKE sikres, men betragtes som strandenge, for hvem verden ikke går under ved en oversvømmelse en sjælden gang - vi taler om NATUR ikke landbrug bag diger.

Jeg har ALDRIG påstået noget som helst om EL's politik, blot påpegede jeg at en evt. (hel eller delvis) nedlæggelse af diget kunne være ret så givtigt for naturen. Og den Lollandske produktion af sukkerroer lever jo kun p.g.a. EU's planøkonomiske landbrugsstøtte - eller hur ? ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten