Femern-favoritten er og bliver en sænketunnel
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Femern-favoritten er og bliver en sænketunnel

Nu varsler Femern A/S, at prækvalifikation og licitationer på Femerntunnelen nærmer sig:

»Det er nu, de store entreprenørselskaber skal være vågne. Vi venter stor interesse for projektet fra entreprenører over hele verden, men især fra den europæiske byggebranche,« siger Steen Lykke, teknisk direktør i Femern A/S.

Til sommer bliver entreprenørerne indkaldt til prækvalifikation, så det inden næste år står klart, hvilke virksomheder og konsortier der får mulighed for at byde på de fire, store kontrakter. De første kontrakter kommer i licitation ved årsskiftet 2012-13.

Læs også: Se hvordan Femern vil konstruere sænketunnellen

Når anlægsarbejdet bliver budt ud, kommer det til at ske i fire store kontrakter, fordi projektet er så stort og komplekst.

Det bliver 1) entreprisen på uddybning af havbund og landopfyldning, 2) anlæg af den nordlige del af tunnelen, 3) anlæg af tunnelens sydlige del og 4) anlæg af portalbygværker, ramper og tilsluttende anlæg på land.

Og sænketunnelen er stadig favorit. Det var den også i november 2010, da først bygherreselskabet, siden Folketinget, erklærede sig som tilhængere af sænketunnelen. Men i mellemtiden satte de tyske myndigheder Femerns teknikere til at undersøge sænketunnelens alternativer grundigere.

Resultatet af den undersøgelse ligger nu som teknisk notat, der underbygger resultatet fra december, og hvorom Steen Lykke dengang sagde:

»Når den borede tunnel ikke dur, skyldes det, at den ligger på kanten af kendt teknologi. Vi er ikke i tvivl om, at den vil kunne laves. Men i og med at det vil kræve meget store diametre på de seks tunnelboremaskiner, der hver især skal bore omkring 10 kilometer fra henholdsvis Lolland og Femern i meget blandede undergrundsforhold, får den borede tunnel en risikoprofil, der ikke er så behagelig at have med at gøre som en sænketunnel,« siger Steen Lykke.

Det nye notat sammenligner, ud over anlægsmetode og -risici, ressourceforbrug og mulighederne for at anvende det udgravede materiale.

Mens det samlede energiforbrug til at anlægge en sænketunnel skønnes at blive 166 gigawattimer stort, kræver etablering af en boret tunnel 1.300 gigawatttimer.

Og selv om en boret tunnel kræver afgravning af 6 millioner kubikmeter mindre havbund, hvilket er positivt, så vejer det negative tungere, nemlig at det udborede materiale kræver en omfattende forarbejdning, før det kan anvendes til landopfyldning. Årsagen er, at materiale fra en boret tunnel er flydende og indeholder meget bentonit, og efter forarbejdningen skal en del af materialet klassificeres som forurenet.

I alt skal der til en sænketunnel udgraves næsten 18 millioner kubikmeter rent havbundsmateriale: 14,8 millioner til tunnelrenden og mellem 3 og 4 millioner til adgangsveje og arbejdshavne.

Overordnet vil en boret tunnel være halvandet år længere undervejs og koste 10,1 milliarder mere. Sænketunnelen vil koste 40,7 milliarder kroner og vil, ifølge den reviderede tidsplan, kunne stå færdig i 2020.

Nu fortsætter Femern A/S med at undersøge sænketunnelen med henblik på miljøvurderingen, VVM. Anlægsloven ventes vedtaget i Folketinget i 2013/14. Så kan anlægsarbejdet begynde i sommeren 2014.

Dokumentation

Læs den fuldstændige sammenligning af de to tunnelløsninger her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og hvor dybt, bredt og langt skal der så graves i havbunden, hvad bliver dimensionerne på "rørene" - er der nogen, der ved noget om det ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten