Femern-byggeri har sat ekspropriationspraksis ud af kraft

Femern-byggeri har sat ekspropriationspraksis ud af kraft

Normalt skal en uafhængig kommission vurdere, om en ekspropriation kan forsvares med hensynet til almenvellet og byggeprojektets krav. På Femern-byggeriet er det princip blevet droppet.

En ekspropriationsforretning plejer at foregå ude på den ejendom, der skal eksproprieres. 10-15 personer er til stede: et par af anlægsmyndighedens folk, de berørte grundejere og deres advokater og ikke mindst medlemmerne af den uafhængige ekspropriationskommission og deres faglige rådgivere.

Men 28. april sidste år deltog hele 100 personer i en helt særlig ekspropriationsforretning. Ingen af de 100 var direkte berørt af sagen, og det hele foregik langt fra de områder, der skulle eksproprieres: i Folketinget på Slotsholmen i København. Her trykkede 92 af de 100 medlemmer i salen på den grønne knap, da anlægsloven for Femern-forbindelsen kom til afstemning.

Selv om det ikke var blevet nævnt med et ord under debatten, havde politikerne med vedtagelsen eksproprieret 28 matrikler nær Rødby på Lolland helt eller delvist – uden at ekspropriationernes berettigelse som normalt var blevet vurderet af en uafhængig kommission.

Det er ifølge Karsten Willeberg- Nielsen, der er faglig ekspert i Den danske Landinspektørforening, første gang, metoden er blevet brugt, og fremgangsmåden bekymrer ham:

»Når man følger den normale procedure, der er beskrevet i ekspropriationsloven, står ekspropriationskommissionen mellem lodsejere og anlægsmyndigheden og forsøger at mægle projektet på plads, så anlægsmyndigheden får de arealer og områder, som de ønsker, og ekspropriationen bliver så lidt indgribende over for lodsejerne som muligt. Den prøvelse af projektet, der ligger hos ekspropriationskommissionen, er man sprunget helt over her.«

Møde fører til mindre tilretninger

Karsten Willeberg-Nielsen har som landinspektør deltaget i mange ekspropriationsforretninger, og mødet mellem grundejere, anlægsmyndigheder og de juridiske og tekniske eksperter fra ekspropriationskommissionen fører tit til mindre tilretninger af projektet, som kan betyde meget for grundejerne.

»Jeg vil tro, at ekspropriationskommissionen laver ændringer i omkring en tredjedel af sagerne. Tit er det marginale ændringer i forhold til anlægsmyndighedens projekt – måske kan man indskrænke eller ændre et arbejdsareal lidt, undgå at nedrive en garage eller flytte en midlertidig anlægsvej over en landejendom, så det fungerer bedre for landmanden. For anlægsmyndigheden er det mindre ting, men det kan fylde ret meget for grundejeren, der skal leve med projektet både under anlæggelsen og efterfølgende.«

Artiklen fortsætter efter grafikken

Femern-projektets linjeføring og arealbehov er efter årelange undersøgelser og talrige tykke rapporter uden tvivl grundigt undersøgt, men ifølge Karsten Willeberg-Nielsen er det alligevel bedre at vente med ekspropriationerne, til projekteringen er blevet mere detaljeret.

»En anlægslov vedtages jo på baggrund af en VVM-redegørelse, og det er et overordnet planlægningsdokument, som man ikke kan bruge til de ret detaljerede indgreb, som man normalt laver under en ekspropriationsforretning. De afvejninger har politikerne ikke tilstrækkeligt kendskab til projektet til at kunne foretage. Desuden risikerer anlægs­myndigheden at komme til at stå med arealer, som det senere viser sig, at de slet ikke får brug for. Så for mig er det uforståeligt, at man har valgt at gøre det på denne måde,« siger Karsten Willeberg-Nielsen.

»Den eneste forklaring, jeg kan forestille mig, er, at Folketinget vil undgå den forsinkelse, som ekspropriationskommissionens arbejde kan indebære for Femern-projektet, fordi der i øjeblikket er så mange andre statslige infrastrukturprojekter i kommissionens kalender.«

Bør ikke danne præcedens

Efter vedtagelsen af anlægsloven for Femern-forbindelsen har Folketinget imidlertid vedtaget anlægslove for flere andre infrastrukturprojekter, uden at samme metode er taget i brug. Og Karsten Willeberg-Nielsen advarer mod at finde den frem igen.

»Vi har et velfungerende system med en ekspropriationskommission, der foretager en prøvelse af projekterne. Derfor giver det ikke mening, at Folketinget skal beslutte, præcist hvad der skal eksproprieres.«

Han bakkes op af formanden for Den danske Landinspektørforening, Torben Juulsager.

»Der er noget principielt ved at holde et åstedsmøde, hvor man får diskuteret projektet – også selvom Femern-byggeriet er et meget kompliceret projekt, hvor det måske kan være svært at komme med alternative forslag, fordi det er så velundersøgt. Men metoden bør ikke danne præcedens,« siger han.

Det er der heller ikke ‘konkrete planer om’, forsikrer Transport- og Bygningsministeret i en mail til Ingeniøren, hvor embedsmændene forklarer, at Femern-forbindelsens stramme tidsplan var årsagen til, at den normale ekspropriationspraksis blev droppet.

‘Formålet med disse ekspropriationsbestemmelser (i anlægsloven for Femern-forbindelsen, red.) var at sikre det fornødne råderum i anlægsfasen, idet den daværende tidsplan for anlægsarbejdet på kystprojektet var stram, og man ønskede at forebygge forsinkelser af projektet.’

Ministeriet oplyser, at Femern A/S har indgået aftaler med 22 ud af de 28 lodsejere. Desuden har seks erstatningsfastsættelser krævet ekspropriationskommissionens medvirken. Øvrige ekspropriationer er sat i bero pga. ‘usikkerheden om tidsplanen for projektet’.

Kommentarer (6)

med alle midler, og en af metoderne er tilsyneladende at se stort på borgernes etablerede rettigheder, så længe der ikke er tale om direkte overtrædelser af eksisterende lovgivning. Og ellers kan man jo altid producere nogle nye dedikerede love, hvis de gamle er for ubekvemme. Det er vist set før - hvad med fx. offentlighedsloven ? Vi får se.

  • 16
  • 1

Det er med stor glæde, at jeg ser der tages næsten alle midler i brug, for at komme i mål. Jeg forventer selvfølgelig den samme målrettethed, når det kommer til "mit" bro projekt, der har samme optimistiske tilbagebetaling, generel nytte og risikoprofil. Jeg tænker selvfølgelig på den vigtige højbro fra Bornholm til Grønland over Færøerne. Et projekt, der vil være med til at knytte rigsfællesskabet tættere sammen, og som adskillige mennesker vil benytte. Mine trafik prognoser viser at den vil kunne betale sig selv hjem ved almindelig brugerbetaling over få år. Jeg forventer selvfølgelig at alt færgefart og luftfart i området vil blive indstillet, og at der ikke vil være nogen, der stiller nogen uansvarlige spørgsmål, der kan påvirke projektet negativt...

Glimrende at vi nu har vist, at vi ikke behøves at bekymre os om kedelige sædvaner, folks holdninger og ligegyldige ejendomsretter. Nu er vejen banet for det næste vigtige projekt. Vi imødeser næste kapitel i historien med åndeløs spænding.

  • 11
  • 6

Jeg betvivler alvorligt, at så meget som en eneste i folketinget vidste hvad det var de gjorde og hvilke implikationer der ligger i dette.
Demokratisk udhuling og forringelse af indsigt, parret med masseovervågning er tilsyneladende tidens trend - hvilket denne sag blot understreger.
Jeg tror dog på ingen måde, at det er en bevidst plan fra politikernes side, men kan såmænd godt være det fra embedsmændene og det er spørgsmålet om embedsmandsværket har belyst problematikken omkring denne Stalinistiske eksproprieringspraksis for politikerne, eller om det lå på et foldet A4 nederst i bunken ?
Vore politikere er hverken intelligente eller visionære nok (hvor beklagelig en vision det end er) til at være de aktivt bærende arkitekter bag det teknokrati vi bevæger os hen imod.
Det sker som en automatreaktion netop fordi politikerne IKKE er intelligente og IKKE besidder demokratiske visioner.
De laver beslutninger som reaktion MOD noget, MOD det de ikke evner at overskue og bag vedtagelsen af denne broforbindelse ligger også, at de reagerer med en OCD-lignenede reaktion og siger god for en løsning, hvor enkelt elementerne er sat op på den for dem, mest overskuelige og nydeligste måde.
Det gør det jo lettere at være politiker, men vil have tyraniske konsekvenser for borgerne.

Jeg er tilhænger af broen, primært for lokalsamfundets skyld, men der er ikke meget kønt ved noget af alt forarbejdet !

  • 10
  • 0