Femern-broen: Lavprisfly og skibe er helt glemt

Hvorfor køre bilen over Femern-broen, når fly er billigere og hurtigere? Og hvorfor fragte godset på en lastbil på en bro, når fragten er langt billigere på et skib?

De spørgsmål stiller et tyske trafikrådgivningsfirma Vieregg Rössler, der i en rapport for den tyske naturfredningsforening, Naturschutzbund Deutschland, Nabu, kritiserer de tyske og danske myndigheder for ikke at have medregnet konkurrencen fra luft- og skibsfart, da prognosen for trafikken over Femern-bælt blev udregnet.

»Der er stor konkurrence fra flytrafik, som de officielle prognoser har glemt at indbefatte, men mere graverende er, at man overhovedet ikke har medregnet konkurrencen fra skibsfart i prognosen for godstrafikken. Derfor er tallene for godstrafikken temmelig værdiløse,« siger Karlheinz Rössler fra Vieregg Rössler, der blandt andet har rådgivet tyske myndigheder.

Han understreger dog, at prognosens matematiske beregninger er solide, selv om grundlaget for beregningerne er forkert. Det skyldes, at oliepriserne er steget voldsomt, siden prognosen blev forfattet i 2003.

Godstransport billigst med skib

Den tyske trafikrådgiver fremhæver, at i Europa ligger næsten alle fragtmål tæt på kysten. Derfor er det ikke nødvendigt at fragte på landjorden. Transport med fragtskib er billigere end lastbiler og væsentlig billigere end tog.

»At konkurrere med tog eller lastbil mod skibstrafikken er meningsløst i Europa,« siger Karlheinz Rössler, og eksemplificerer:

»Hvorfor skulle man transportere appelsiner fra Sydspanien til Sverige med tog, når man kan sejle det med et skib med kølerum? Det er billigere og sandsynligvis også hurtigere.«

Billige flybilletter undervurderet

Når det gælder persontrafikken, er lavprisflyene undervurderet fuldstændig, konstaterer Karlheinz Rössler.

»I det senere år er det blevet så billigt at flyve, at det ikke kan betale sig at køre i bil eller tage toget. Og hvis jeg på to timer kan flyve fra München til Stockholm, hvorfor skal jeg så bruge to dage på at køre i bil?« spørger han.

I prognosen forudså myndighederne godt nok, at priserne på lavprisrejser ville falde, men antog omvendt, at priserne hos de etablerede flyselskaber ville stige. I mellemtiden er priserne hos både lavprisselskaber og etablerede flyselkaber faldet.

Omvendt stiger taksterne for at køre med tog hvert år, ligesom det er blevet dyrere at køre i bil.

Alt i alt har de danske og tyske myndigheder i deres prognose altså overset flere fordelagtige alternativer, som privatpersoner og firmaer kan benytte, hvis de vil krydse Femern-bæltet.

De tyske myndigheder afviser over for Ingeniøren at forholde sig til de konkrete pointer, som den nye rapport fremhæver.

»Der er løbende faglige samtaler mellem Danmark og Tyskland omkring grundlaget for den fælles hensigtserklæring, og det drejer sig nu om en gradvis afklaring af flere spørgsmål, som opstår i forbindelse med en sådan hensigtserklæring,« nøjes det tyske Trafikministeriums talsmand, Richard Schild, med at sige.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra det danske Transportministerium eller fra Sund og Bælt Holding.

Dokumentation

Rapporten fra det tyske rådgiverfirma

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan næppe være en tysk naturfredningsforening der har lagt navn og penge til dette. Der er gode argumenter til ikke at tage fly og skib med i beregningerne. Ingen kan gøre det mere miljørigtigt end Elektriske tog så den helt rigtige og fremtidssikre løsning må være en jernbanetunnel under Østersøen fra området ved gedser til Rostock, her er jernbanen og på den tyske side elektricificeringen allerede klar til at modtage togene. Både højhastighedstog og godstogsæt med containere og anden last kan igennem en tunnel transporteres direkte fra/til alle områder og storbyer i Tyskland og ud i den store verden, F.eks til/fra Kina uden omlæsning.Langt den største del af jernbanenettet er allerede i dag udstyret med køreledning for miljø rigtig tog transport.

  • 0
  • 0

Men glemmer også at lastbilchauffører bruger færgen som hvile-tid. Byg en tog-system som i Eurotunnel. Kør fra Køge til Lubeck eller Rostock med lastbiler og feriegangere . En tunnel til en elektrisk tog behøver kun halvdelen af alle sikkerhedsudstyr af en biltunnel hvor man skal regne med hyppige sammenstød, defekte biler osv. Og så sparer vi en kæmpebeløb på vores CO2 regnskab!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten