Femern-bro vil brødføde 1.700 ingeniørrådgivere

Den kommende Femern-forbindelse vil give arbejde til tusindvis af danske og udenlandske byggefolk og ingeniører. Rådgiveropgaven til broen er så stor, at der er behov for en indsats svarende til 1.700 årsværk.

Det viser en opgørelse, som Ingeniøren har foretaget på basis af informationer fra de største rådgivende ingeniører.

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri vurderer, at broen i alt vil beskæftige så mange entreprenører, arkitekter, ingeniører, advokater, transportvirksomheder og leverandører af byggematerialer fra ind- og udland, at det svarer til ca. 41.000 mandeår. Heraf 15.400 i bygge- og anlægserhvervene og 25.800 i indirekte beskæftigelse.

Ifølge seniorøkonom Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri vil 5.900 mand vil være i sving i perioden 2012-18, hvor forbindelsen opføres.

»Femern-broen er et kæmpe projekt. Beskæftigelsesmæssigt kan opførelsen af broen sammenlignes med Storebælt, og vi forventer, at der bliver etableret midlertidige pavillonbyer på hver side af bæltet i byggeperioden med op mod ca. 1.000 indbyggere på hver side,« siger Finn Bo Frandsen.

De store rådgivende ingeniører er enige:

»Ingeniøropgaven på Femern-forbindelsen bliver, som på Øresund og Storebælt, meget stor,« siger Rambølls markedsdirektør Axel Emil Christensen om opgaven, der over ti år omfatter forundersøgelser, projektering, kontraktforhandling med entreprenører og tilsyn for knap to milliarder kroner.

Rambøll, Cowi og Carl Bro er i fuld gang med at sætte rådgiverhold til Femern Bælt-forbindelsen. Udenlandske rådgivere har længe banket på hos deres danske kolleger for at samarbejde om det kommende årtis mest spektakulære ingeniørprojekt. Også entreprenørerne ruster sig.

Ligesom Øresund og Storebælt

Ud over selve Femern-forbindelsen bliver der behov for anlæg af veje, baner, tunneler og broer for milliarder. Alle rådgiverne er derfor i gang med at danne konsortier til de mange opgaver. Det er allerede sket i Rambøll, hvor holdet, ifølge Axel Emil Christensen, i øjeblikket består af Rambøll, Ove Arup fra England og Dorsch Consult fra Tyskland.

I Cowi siger Anton Petersen, direktør for broer og tunneler:

»Med projektforslag til at opgradere Sydbanen til Nykøbing F og arbejde på sporene mellem København og Ringsted har Cowi taget de første spæde skridt til Femern-forbindelsen. Desuden er vi midt i strategiske overvejelser om, hvordan det optimale hold til selve projektet skal se ud, og det er ingen hemmelighed, at mange udenlandske firmaer gerne vil samarbejde.«

Også Carl Bro overvejer netop nu konsortiets sammensætning, som skal ligge fast inden nytår, fortæller Arne Buhl Petersen, divisionsdirektør for anlæg:

»Femern-opgaven er interessant for alle rådgivere. Der er rådgiveropgaver for mellem en og to mia. kr. i rene mandetimer.«

Risikovurdering

Entreprenørkontrakterne er derimod en blanding af mandetimer, maskiner og materialer. Pihl & Søn fokuserer på sænkekasser, pyloner og andet betonarbejde, fortæller Per Semmling, projektdirektør for anlæg:

»Vi kigger på Femern med stor interesse og vil - ligesom på Storebælt - danne et konsortium, hvor vi både fordeler risici og sikrer ressourcer til at klare opgaven. Men først laver vi risikovurdering på basis af projektmaterialet. Selv om det er dyrt at byde, og man ikke altid får dækket omkostningerne, er vi absolut interesseret.«

I NCC er begejstringen knapt så stor:

»Om vi er interesseret, afhænger af udbudsform, marked, og hvad vi har af kapacitet i organisationen,« siger pressechef Niels Møller.

»Før vi kan vurdere projektet, skal det vedtages, og der skal i det mindste være skitserne til et projekt. Det koster penge og mange mandetimer at være med i sådan et projekt, og der er kun den ene bro at vinde.«

Snart regeringstraktat

I Femern Bælt A/S er civilingeniør, adm. direktør Peter Lundhus ved at lægge budget. Det skal være klart til regeringstraktaten, som ventes i løbet af efteråret. Traktaten skal juridisk bekræfte den hensigtserklæring, som Tysklands og Danmarks trafikministre underskrev i juni.

»Traktaten vil fastlægge, hvor forbindelsen og landanlæg starter og slutter, og hvornår projektet skal stå færdigt,« siger Peter Lundhus.

Inden udgangen af 2008 ventes projektet vedtaget i Folketinget og Forbundsdagen. Derefter skal det VVM-undersøges, dvs. at anlæggets virkning på miljøet analyseres, og så kommer anlægsloven med budgettet. Det mest sandsynlige bud er godt 40 mia. kr.

Et udbudsprojekt kommer først to år efter anlægslovens vedtagelse i Folketinget.