Femern-beslutning udskudt igen: Nu nærmer ny deadline sig

Femern-beslutning udskudt igen: Nu nærmer ny deadline sig

Tidligst til marts kan et flertal af de danske politikere tage stilling til, om de vil bygge verdens længste sænketunnel til Tyskland. Dermed nærmer det sig tidspunktet, hvor entreprenørernes tilbud udløber.

Først skulle det have været midt i oktober, dernæst inden jul, så midt i januar. Nu er beslutningen om at bygge en tunnel mellem Rødby og Puttgarden foreløbig udskudt til midt i marts.

Læs også: Transportminister udskyder igen beslutning om Femern-tunnel

Udskydelsen skyldes, at det brede flertal på Christiansborg, der står bag tunnelen, venter på endnu en konsulentrapport, denne gang fra konsulentfirmaet EY. Den skal kvalitetssikre en finansiel prognose fra det statslige projektselskab Femern A/S og dermed endegyldigt fastslå over for politikerne, at brugerne - i praksis først og fremmest personbilerne - kan finansiere den godt 60 milliarder kroner dyre forbindelse.

Læs også: Femern-tunnel: Nu kalder politikerne på hjælp til at kulegrave budgettet

I stedet for et møde i januar er der nu planlagt tre nye møder mellem de partier, som stemte for anlægsloven i foråret: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, de Konservative, Venstre, de Radikale, Socialdemokratiet og SF. Det sidste af møderne står i politikernes kalendre 15. marts.

Minister lovede offentliggørelse i november

Allerede 15. september modtog Femern A/S nye bud fra de entreprenørkonsortier, som kæmper om at få lov til at bygge den 19 kilometer lange sænketunnel. Det fremgår af et udkast til den finansielle prognose, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

De væsentligste dele af prognosen betragter Transportministeriet dog som fortrolige, selv om transportminister Hans Chr. Schmidt (V) i oktober stillede i udsigt, at den ville blive offentliggjort i november.

Læs også: Se de sorte streger i dokumentationen: Femern skjuler økonomiske prognoser

De nye bud kom efter en lang proces, der blandt andet har givet entreprenørerne 8,5 år i stedet for 6,5 år til at bygge tunnelen. Det er sket i håb om at banke milliarder af kroner af prisen. Den var knap ni milliarder kroner dyrere end ventet, da entreprenørerne afleverede deres første bud i december 2014.

Det fremgår af den finansielle prognose, at staten normalt ville have seks måneder til at sige ja til de nye tilbud, inden de forældes. Det er dog aftalte at forlænge fristen yderligere to måneder, således at den udløber midt i maj. Hvis ikke kontrakterne på tunnelen er underskrevet inden da, skal der enten nye forhandlinger eller helt nye udbud til.

Udskyder for ikke at skabe mere forvirring

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Hans Chr. Schmidt til den nye udskydelse af Femern-beslutningen. Det er derfor uvist, om kvalitetssikringen fra EY er forsinket. Ingeniøren har begæret aktindsigt i kvalitetssikringen, men endnu ikke fået svar.

Læs også: Tyskere står fast: Ingen ny jernbane til Femern før 2024

Tre af de øvrige partier, som Ingeniøren har talt med, fremhæver, at det er nødvendig at afklare alle tvivlsspørgsmål om økonomien, inden der bliver underskrevet kontrakt om et af historiens største infrastrukturprojekter. Hvis ikke bilister og togpassager gennem tunnelafgiften betaler regningerne for bygge den faste forbindelse, hæfter statskassen for gælden.

»Jeg går ud fra, at vi får en afklaring af tallene på de nye møder,« siger Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.

Den radikale transportordfører, Andreas Steenberg, kender ikke den nøjagtige baggrund for den seneste udskydelse af beslutningen, men forventer, at der bliver truffet beslutning 15. marts. Det ser han intet problem i, fordi der så stadig er to måneder til deadline.

Læs også: Sådan skal Femern-prisen presses ned

SF-ordføreren Karsten Hønge påpeger derimod, at deadline for at sige ja til budene nu nærmer sig.

»Men vi vil alligevel hellere vente, til at vi sikker på at have et fast grundlag at holde mødet ud fra. Ellers risikerer vi at skabe mere forvirring end afklaring,« siger han.

Tunnelen bliver under alle omstændigheder forsinket af, at de tyske myndigheder ikke har givet tilladelse til sænketunnelen endnu. De forventer, at det sker i løbet af næste år.

Scandlines og tyske miljøorganisationer har desuden bebudet, at når det sker, vil de anlægge retssag. Den risikerer at få opsættende virkning, så byggeriet først kan starte i 2019 eller måske endda endnu senere.

Læs også: Magtfuld miljøbevægelse: Femern-tunnel står til ny gigant-forsinkelse

64 milliarder kroner var prisen for den samlede forbindelse, inkl. anlæggene på land, med de oprindelige bud fra entreprenørerne. Den nøjagtige pris med de nuværende bud er altså hemmelig, men Femern A/S skriver flere steder, at de nye bud er betragtelig lavere.

Læs også: Femern bliver flere milliarder kr. billigere

Læs også: Officiel prognose: Femern er betalt tilbage på 39 år – regeringen til EU: Det tager 55 år

Kommentarer (5)

Jeg undrer mig over hvad det er for en beslutning man har tænkt sig at tage. Man kan vel ikke skrive under på nogen kontrakt så længe Tyskland ikke har sagt god for forbindelsen eller der løber retssager herom.

Hvis man gør, skal kontrakten have en lang stribe forbehold om tysk godkendelse, tidspunkt for byggestart mm. Og i så fald må det vel føre til en lang række forbehold fra entreprenørens side om prisen, tider mm.

  • 9
  • 0

Helt enig!

Før Tyskland ikke har meldt klart ud, at de kan/vil opfylde deres del af projektet, er de danske skridt forhastet.

Hvis Tyskland ikke kan/vil/må, hvad så?

Danmark kan jo ikke blot bygge en fast forbindelse på tysk territorium uden Tysklands godkendelse.

  • 3
  • 0

Nu er det projekt så økonomisk tvivlsomt - ja dødsygt, hvis det ikke var for politisk uberegnelighed og vælgerbedrag - at en udsættelse nærmest kun kan gavne.

Men man kan da ikke med fornuft undertegne en kontrakt på en 2015 pris, på et projekt der tidligst kan forventes påbegyndt om ca 4 år. Det ville være bedre, hvis man brugte tiden til, at afklare de mange forhold der er usikkerhed eller -nåhja - overtro omkring.

  • Hvordan ser tænkelige scenarier ud for førerløse køretøjer ?
  • Hvilke typer førerløse kørertøjer forventes ?
  • Hvornår kan førerløse forventes - på korte afstande? på lange afstande?, fælles? egen førerløs ?
  • Hvordan vil tog og føreløse biler (i rejsens endepunkter) evt. kunne supplere hinanden ?
  • Hvem skal betale Femern i 2040, -50 eller senere , hvis føreløse biler kun bruges til lokal kørsel til/fra Stationerne i endepunkterne ?
  • Hvordan påvirker en højhastigheds trafikkorridor lokalområdet - Som i Korsør (eller som naiv lokal overtro) ?
  • Hvor meget vil godstog kunne bidrage ved på markedsvilkår at vælge Femern i forhold til den lidt længere jyske rute ?
  • Hvordan vil passagerer tænkeligt fordele sig mellem tog, bil, bil+færge, bil+færge Gedser, bil+Jylland og fly ?
  • Hvordan vil man få passagererne fra flyene over i tog, selv direkte til Hamburg ?
  • Hvor meget vil tog over et driftsår være forskelligt fra easyjet til Berlin mht miljø ?

Nej, man kan ikke planlægge med førerløse biler endnu. Men de kører jo allerede på vejene flere steder, så de kommer nok.
Man må imidlertid nødvendigvis se dem som en mulig total 'disruption' af alle vore trafikmønstre og af vore forudsætninger og modeller omkring transport.

Når vi ser på nødvendige 60+ milliarder over betalingsstrømme på 30, 40 eller nærmere 50+ år frem, er det indlysende noget, som bør undersøges grundigt - meget grundigt.

Lars :).

  • 4
  • 2