Hvor mange abonnementer per køretøj har de regnet med ?
Hvert år vil op til 600.000 rejsende fravælge Storebælt til fordel for Femern-forbindelsen. Det konkluderer en foreløbig rapport, som det tyske konsulentfirma Intraplan har foretaget for Femern A/S.
Men det er en konklusion, der ikke nødvendigvis er retvisende, mener professor i trafikøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau.
Blandt andet vurderer han, at der er problemer i beregningen af den internationale trafik, der fremlægges i analysen.
»Der er noget uldent ved den måde, hvorpå man har opgjort antallet af internationale rejsende. Jeg kan ikke gennemskue det, og det er meget afgørende,« siger han.
Intraplan har ved hjælp af data fra teleselskabet 3 undersøgt rejseaktiviteten over Storebæltsbroen. Konsulenterne har samlet de rejsendes data fra 6 uger i løbet af 2018 og har derefter skaleret tallene op, så de giver et estimat på godt 2,8 millioner internationale passagerer om året, der krydser Storebælt.
Ifølge dataen er næsten halvdelen af disse internationale rejser relateret til den tyske landegrænse, og derfor har rådgivningsvirksomheden antaget, at i alt 550.000 til 600.000 af bilerne hvert år vil fravælge broen for i stedet at køre af Femern-tunnelen. Det svarer til mellem 1507 og 1644 køretøjer om dagen.
Men den konklusion tør Mogens Fosgerau ikke umiddelbart at tro på:
»De observerer mobildata for at få et tal på den internationale trafik på Storebælt. Problemet er, at de kun har data fra ét teleselskab. De kender markedsandelen i Danmark, men ikke blandt de internationale rejsende,« siger Mogens Fosgerau.
Når antallet af danske rejsende skaleres op, så tager Intraplan udgangspunkt i, hvor stor en markedsandel teleselskabet 3 har i Danmark. Derimod kender man ikke teleselskabet 3’s markedsandel for de internationale rejsende, og det er derfor svært at regne med.
»Ifølge rapporten beregnes telefonselskabets markedsandel blandt de internationale rejsende ved hjælp af Danmarks Statistiks turiststatistik, men mere står der ikke. Så vi får ikke at vide, hvilken statistik, eller hvordan de har beregnet det. Det er kernen i problemet, for det betyder, at hvis de har regnet 10 procent forkert, så er det samlede resultat også 10 procent forkert. Det giver et indtryk af, hvor usikker hele undersøgelsen er,« siger Fosgerau.
Derudover bider Mogens Fosgerau også mærke i, at det er en foreløbig undersøgelse, der er tale om. Det betyder nemlig, at tallene kan være svære at bruge til noget.
»Det er jo problematisk, at den ikke er færdig, og jeg forestiller mig, at resultatet kan ændre sig markant, når de får alle data i hus.«
Antallet af internationale rejsende er ikke den eneste del af analysen, som Mogens Fosgerau er skeptisk over for: I beregningerne fra intraplan har konsulenterne ikke taget højde for, hvordan fremtidens prisændringer på Storebæltsbroen kommer til at påvirke trafikoverførslen, og det undrer trafikforskeren.
Regeringen besluttede i 2017 at reducere prisen for at krydse Storebælt med 25 procent over en årrække. Den første nedjustering på 15 procent blev gennemført 1. januar 2018, mens der i 2023 bliver slået yderligere 10 procent af prisen for en rejse over Storebælt. Og det burde indgå i analysens trafikfremskrivning, mener Mogens Fosgerau.
»Når prisen reguleres i fremtiden, så vil det rykke rundt på trafikken, og det er der ikke taget højde for i analysen. Og det er et problem.«
Ifølge Femern A/S er den nye analyse fra Intraplan en kvalitetssikring af en rapport fra 2017.
I 2017 undersøgte COWI nemlig en rapport Intraplan havde foretaget for Femern A/S. Dengang opfordrede COWI til at gå Intraplans analyse af international trafik fra Storebælt efter i sømmene, for at sikre, at tallene holder stik.
Og det er hvad man har gjort i denne analyse, skriver skriver Femern A/S' presseafdeling til Ingeniøren i en skriftlig udtalelse:
»Formålet med den seneste analyse fra Intraplan er at kvalitetssikre estimatet om en overflytning på knap 1500 biler i døgnet med at kigge på den faktiske trafikmængde. Analysen bekræfter, at det er retvisende at antage, at godt 1500 biler i døgnet vil vælge Femern frem for Storebælt.«
Hvor mange abonnementer per køretøj har de regnet med ?
Man kunne også passende sænke prisen på broerne eller helt fjerne prisen. Vi har heller ikke priser på vores veje (og skal dælme heller ikke have det).
Ja, for danskere, men da ikke for udlændinge. Ingen tvivl om at Femern forbindelsen er top $ for tyske virksomheder der vil sende varer til Norden/Sverige og omvendt. Men det er os der betaler. De bør da betale, ligesom danske vognmænd skal betale Maut for at bruge Tyskland som transitland.
De fleste tilfælde er sket i Sortehavet, området sværmer med droner og andet militært isenkram pga. Krigen i Ukraine og situationen på Krim, det samme skete i Syrien i området omkring den russiske luftbase.
Hej Morten, skulle sin posting ikke have ramt GPS-tråden?
@Dan Frederiksen "Skal vi så også betale for at bruge autobahn?"
Ja fra oktober 2020 er der "maut" på tyske autobahn.
Udenlandske lastbiler over 12 tons betaler for benyttelse af danske motorveje via en vignetteordning. Danmark er med i Eurovignette aftalen, der også omfatter Sverige, Luxembourg og Nederlandene. Busser over 3,5 tons betaler for al erhvervsmæssig kørsel i Danmark. For den danske del af hele turen betales 25 % moms af den samlede kørselspris.
...sagde for meget lang tid siden: “There are three kinds of lies: lies, damn lies and statistics”
Uanset hvordan vi vælger at se på det så er det eneste vi kan regne med at samme antal køretøjer passerer tunnellen som der nu tager færgen!
Ud over det er alt andet rent getværk - vi kan antage at der vil komme ekstra trafik: • som dropper turen over Jylland • som dropper færgerne fra Ystad & Trelleborg • som tager turen fordi den er blevet 1 time kortere • på bagrund af det vi så på Øresundsbroen og Storbæltsbroen
...men vi kan først være sikre når tunnellen åbner og trafikken ruller.
Det det skrev Carl August Lorentzen i sin celle i Horsens Statsfængsel, hvorefter han forlod det gennem en tunnel. Det har Folketinget flertal taget til sig. Kraftigt påvirkede af Femern A/S, hvis overlevelse er totalt afhængig af projektetets gennemførelse, er det blevet en hjertesag, hvor alle sten skal ryddes af vejen. Mantraet lyder at forbindelsen skal være brugerbetalt og ikke ligge Statskassen til last. Men da den danske stat står som garant for lånene, forudsættes det at forbindelsen giver overskud eller i det mindste balancerer. Jernbanens økonomi er en sag som sjældent omtales. Den er ellers interessant. Den består af tre hovedelementer. Landanlæg i Danmark, ca. 10 mia. Jernbanens andel i kyst til kyst minimum 20 mia og landanlæg i tyskland 10 til 20 mia. Alt i danske kroner. Da specielt godstog i Danmark kører næsten afgiftsfrit er indtægten i Danmark begrænset til det politisk bestemte beløb på 400 mio om året. Det kan langt fra dække udgifterne. Ifølge Banedanmarks regnskab koster én kilometer spor en årlig driftudgift på ca. 2,2 mio. Det giver med dobbeltspor ca. 40 mio p.a for Femernbæltforbindelsen. , et mærkbart indhug i indtægten. Hertil kommer forrentning og afskrivning på minimum 3 procent, svarende til 900 mio. Altså et årligt underskud på ca. 500 mio. Hvad gør man så? Man forsøger at få bilisterne til at betale. Da vejafgifterne er beskedne, er man henvist til andre kilder. Der har man fået øje på Storebæltsforbindelsen. Den mister efter planerne ca. 7.000 godstog årligt og dermed ca. 60 mio. p.a. Men det er der råd for. En forhøjelse af brotaksterne for biler, giver to fordele. Dels kommer der på trods af faldende antal bilpassager flere penge i Stotrebæltforbindelsens kasse, del vil højere takster på Storebæltsforbindelsen få flere til at vælge Femernbælt. Alle, bortset fra bilsterne, er glade, især Femern A/S. Efter Storebæltsforbindelsen kom Øresundsforbindelsen, som aldrig blev en økonomisk succes. Ved passende lobbyvirksomhed lykkedes det at få organsationen til at overleve. Nu under betagnelsen Femern A/S og næste træk vil med garanti være at promovere den kattegatforbindelse, som Femern A/S indtil nu har kæmpet så hårdt imod. Organisationens medarbejdere skulle jo nødigt blive arbejdsløse. Politikerne på Christiansborg har flyttet ansvaret for de store anlægsopgaver til en organisation, der under skiftende betegnelser har vist en betydelig evne til selvopholdelse. Femern A/S er fløjtende ligeglade med om projekterne giver samfundsmæssig eller økonomisk mening. Det gælder om overlevelse
Trafikøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau og det tyske konsulentfirma Intraplan bør gå ind i et lukket lydtæt rum og diskutere dette med journalist Simone Etwil, for ingen af dem aner noget om hvad fremtiden vil bringe.
Det kunne jo være at partiet Alternativet og den danske venstyrefløj fik magt som de har agt, og nærmest forbød privatbillismen i 2023, eller måske Liberal Alliance fik mulighed for at udbygge velfærden med øget privat transportmulighed.
Gid INGENIØREN ville skåne os for alt dfet vrøvl og spådomskunst der udøves af såkaldte "trafikeksperter." Hidtil har de alle taget mere eller mindre fejl, og det gør de uden tvivl også her.
Gid INGENIØREN ville skåne os for alt dfet vrøvl og spådomskunst der udøves af såkaldte "trafikeksperter." Hidtil har de alle taget mere eller mindre fejl, og det gør de uden tvivl også her.
Måske er der en læser af ing.dk, der i ny og næ interesserer sig for hvorvidt samfundet (du ved, det er "fælles"-noget) er på vej til at binde store ressourcer i noget, som kommer meget få til gavn?
Du har selv valgmuligheden at springe artikler om diverse emner over - det behøver du ikke indføre censur for.
Så forbindelsen over Fehmarnsund vil frigøre ressourcer hos trafikanterne til anden brug, istedet for at ende i multinationale pengetanke i skattely som det sker nu, og dermed gavne dansk økonomi. Og dette uanset om Mogens Fosgerau eller det tyske konsulentfirma Intraplan gætter rigtigst.
Når trafikanalyser ikke har betydning for beslutningerne eller man prøver at massere dem til at vise noget bestemt kunne man ligeså godt helt lade være. Spild af penge.
Jernbanens økonomi er en sag som sjældent omtales. Den er ellers interessant. Den består af tre hovedelementer. Landanlæg i Danmark, ca. 10 mia. Jernbanens andel i kyst til kyst minimum 20 mia og landanlæg i tyskland 10 til 20 mia. Alt i danske kroner. Da specielt godstog i Danmark kører næsten afgiftsfrit er indtægten i Danmark begrænset til det politisk bestemte beløb på 400 mio om året. Det kan langt fra dække udgifterne. Ifølge Banedanmarks regnskab koster én kilometer spor en årlig driftudgift på ca. 2,2 mio. Det giver med dobbeltspor ca. 40 mio p.a for Femernbæltforbindelsen. , et mærkbart indhug i indtægten. Hertil kommer forrentning og afskrivning på minimum 3 procent, svarende til 900 mio. Altså et årligt underskud på ca. 500 mio. Hvad gør man så? Man forsøger at få bilisterne til at betale. Da vejafgifterne er beskedne, er man henvist til andre kilder. Der har man fået øje på Storebæltsforbindelsen. Den mister efter planerne ca. 7.000 godstog årligt og dermed ca. 60 mio. p.a. Men det er der råd for. En forhøjelse af brotaksterne for biler, giver to fordele. Dels kommer der på trods af faldende antal bilpassager flere penge i Stotrebæltforbindelsens kasse, del vil højere takster på Storebæltsforbindelsen få flere til at vælge Femernbælt. Alle, bortset fra bilsterne, er glade, især Femern A/S.
Glimrende gennemgang af et trist billede. Det er måske ikke helt så galt Hvis togene kører gennem Fehmern ophører togdrift i det meste af landet og det er godt. Hvis godstog bliver umoderne kan der sendes farligt gods på gummihjul gennem de overflødige rør efter en billig ombygning. Det er bare noget narreværk at lege demokrati når Folketing i den grad mangler Østrogeron til at få stoppet både tunnel og jernbaner snarest. Er det iøvrigt ikke nogenlunde den samme financieringsmodel som Folketinget indførte for Storebælt? Vil det blive billigere at bygge en højbro hvis der ikke skal tages hensyn til forældet jernbaneteknologi med lave friktionskoefficienter?
Jo, naturligvis kunne der bygges en glimrende vejforbindelse over Fehmarnsund i lighed med Storebæltsforbindelsen. Og meget broteknologi derfra kunne sikkert med fordel genanvendes. Men tog er jo alt for tunge til hængebroer, og de kan ikke køre opad og ikke bremse nedad, så derfor:
Alt ned i jorden og til alt for mange penge, kun til ære for 179 medlemmer af Folketinget der elsker at lege med modeltog i skala 1:1 for andres penge, og har frikort til 1. klasse.
Udenlandske lastbiler over 12 tons betaler for benyttelse af danske motorveje via en vignetteordning.
Korrekt. Men når man kigger prislisten igennem kan man se at afgiften ca. dækker omkostningen for at køre fra grænsen til transport-center Padborg. Dvs. det er i høj grad danske skatteydere/privatbilister, som betaler udgifterne for den internationale godstransport på gummihjul.
Børsen har en artikel om den tildligere hemmeligholdte prognose for trafik fra Storebælt til Femern. https://borsen.dk/opinion/blogs/view/17/52...
Lars :)
Ja, artiklen i Børsen er bedre, end den der er i Ingeniøren.
Det virker dumt at ING.dk gør almen ingeniør relevante artikler lukkede for udvalget grupper.
Dette enme kraever offentlig fokus og ing.dk bidrager med en lukkethed.... som ministeriet.....
Kritik af Ingeniøren
Det virker dumt at ING.dk gør almen ingeniør relevante artikler lukkede for udvalget grupper
Man må respektere at Ingeniøren og ing.dk blev hårdt ramt af politikerne og må sikre indtægter.
Men det virker imidlertid mindre smart at 'PLUSe' en artikel, der i første række omhandler en offentlig myndigheds mere end tvivlsome omgang med kendt viden og fortsætter en hel række artikler om netop dette emne.
Og det gør det naturligvis ikke klogere, at gårdsdagens Børsen har en god og omfattende artikel om netop Femerns A/S og trafikministeriets utidige hemmeligholdelse af afgørende vigtig viden.
Lars :)
Et par citater: ..." Ved dygtigt forhalingsarbejde lykkedes det Femern A/S at få det pinlige bedrag med de 718.000 biler gjort betydningsløst – anlægsprocessen er i gang! " ...
... " Ekstern kritik holdes i ave med eksperternes altid gunstige nøgletal og politikerne følger jo bare eksperternes anbefalinger. Regningen – den sendes først om mange år videre til vore børn og børnebørn. " ..
Måske burde man flytte regningen over til Region Sjælland og Region Hovedstaden - da det jo kun er dem som får fordelene .... så hvorfor skal Jylland hænge på den regningen ??
Det kunne være et interessant emne i folketings valgkampen
Man må respektere at Ingeniøren og ing.dk blev hårdt ramt af politikerne og må sikre indtægter.
Men det virker imidlertid mindre smart at 'PLUSe' en artikel, der i første række omhandler en offentlig myndigheds mere end tvivlsome omgang med kendt viden og fortsætter en hel række artikler om netop dette emne.
Enig - et tveægget sværd, for ing.dk fortsætter jo - som Ole ovenfor også bemærker - blot ministeriets linje!
Og det gør det naturligvis ikke klogere, at gårdsdagens Børsen har en god og omfattende artikel om netop Femerns A/S og trafikministeriets utidige hemmeligholdelse af afgørende vigtig viden.
Nu har skribenten i Børsen - formoder det er Knud Erik Andersens blog-skriverier du hentyder til - af og til nogle ret forskruede og politiserende ideer, men denne gang rammer han imho plet.
af og til nogle ret forskruede og politiserende ideer, men denne gang rammer han imho plet.
Af samme grund læste jeg også Børsens artikel og henvisningerne to gange, før jeg valgte denne åbne tråd til at skrive linken til Børsen i.
Jeg synes fx det er noget fortænkt, at inddrage en evt. bro til Als i debatten, da den næppe kommer og slet ikke kommer 'anytime soon'. Snarere vil en sådan Als forbindelse få et endeligt og absolut dødstød, da den helt vil ruinere Femern - både privøkonomisk og samfundsøkonomisk , hvis man ellers kan gå dobbelt falit.
Lars :)
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard