Femern afslutter danmarkshistoriens største VVM-undersøgelse

Femern afslutter danmarkshistoriens største VVM-undersøgelse

Det har kostet en halv milliard kroner at undersøge miljøeffekterne ved Femernforbindelsen. Om et par uger kommer den i offentlig høring.

De har talt marsvin fra luften, fra skibe og fra land. De har registreret frøer, fisk, fiskeyngel, gråsæler, fugle og flagermus sågar. Og de har målt på vandets temperatur, saltholdighed og strømforhold i Femern Bælt.

For Femern A/S og selskabets utallige rådgivere har siden 2009 arbejdet på det, der formentlig er danmarkshistoriens største VVM, Vurdering af Virkninger på Miljøet. I alt en halv milliard kroner har den kostet, vurderer Femern A/S.

Femern-projektet er nemlig følsomt, fordi den foretrukne løsning, en 18 kilometer lang sænketunnel med en firesporet motorvej og en tosporet jernbane, kommer til passere gennem et såkaldt Natura 2000-område på den tyske side og tæt på andre Natura 2000-områder. Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU.

Miljøundersøgelserne, der bl.a. har omfattet udsætning af mærkede ål, har taget fire år.

Men efter at have fulgt bæltets bestand af marsvin med bl.a. satellitsendere og undervandsmikrofoner anfører VVM-redegørelsen, at kun et fåtal af den 2-3.000 eksemplar store marsvinebestand, der om sommeren har hjemme i Femern Bælt, kortvarigt vil blive skræmt bort af undervandsstøjen fra anlægsarbejdet.

Brugt godt to milliarder

VVM-processen lægger beslag på omkring 25 procent af Femern-projektets hidtidige udgifter på godt to milliarder kroner, oplyser projektchef Claus Dynesen. Projektets samlede anlægspris er på 41 milliarder kroner.

»Siden vi gik i gang i 2009 og frem til udgangen af 2012 er der disponeret 2.073 millioner kroner til projektering af de fire tekniske løsninger, geotekniske undersøgelser, miljøundersøgelser og udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger, risikoanalyser, sejladssikkerhed, forlods arealerhvervelse og forberedelse af udbud. Heraf har EU støttet med 873 millioner, eller hvad der svarer til næsten 40 procent,« forklarer projektchefen.

Tyskerne får mere

I slutningen af juni begynder den offentlige høring af VVM-redegørelsen. Så lige nu er Femerns projektorganisation ved at lægge sidste hånd på den næsten 2.500 sider lange redegørelse til de danske myndigheder, hvilket bare er en fjerdedel af det omfang, som dens tyske modstykke, der samtidig fungerer som projektansøgning, ventes at nå, når den er færdig senere i år.

En boreplatform har boret sig 100 meter ned i havbunden for at tage prøver af den kommende sænketunnels grundlag.

Hvad er det, de tyske myndigheder får, og som de danske så først får senere?

»En ansøgning om tilladelse til at bygge en jernbane eller en motorvej i Tyskland skal indeholde en samlet, detaljeret redegørelse for alle relevante tekniske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold, fordi projektet efter tysk praksis skal godkendes i én samlet godkendelse, som både rummer teknisk projektering, fysisk placering og andre interesser, der påvirkes af projektet, herunder miljøinteresser i anlægs- og driftsfasen. Men godkendes ansøgningen, får projektet, hvad der svarer til en byggetilladelse, og så kræves der ikke flere tilladelser,« forklarer Claus Dynesen.

200 detaljerede tegninger

»Derfor består vores ansøgning til de tyske myndigheder af mere end 200 detaljerede tegninger, og en række delrapporter, som f.eks. belyser byggemetoder, sejladssikkerhed, sikkerhed for brugerne og miljøpåvirkninger. Desuden skal ansøgningsmaterialet belyse de miljømæssige virkninger af samtlige de undersøgte tekniske løsninger (dvs. boret tunnel, skråstagsbro m.v., red.), mens en dansk VVM oftest har en mere summarisk redegørelse for de undersøgte alternativer,« tilføjer Claus Dynesen.

»I Tyskland bliver alle dokumenter lagt frem for offentligheden, og alle, der er berørt af projektet, kan tage del i høringsprocessen. I Danmark stiller myndighederne ikke tilsvarende krav om detaljeret, teknisk dokumentation som en del af den offentlige høringsproces, idet den primært fokuserer på de miljømæssige virkninger af projektet. Derfor er der den store forskel på omfanget af ansøgningsmaterialet til de to lande,« forklarer han.

Udfordring: Palæogent ler

De geotekniske undersøgelser har kortlagt, at tunnelen skal anlægges i seks forskellige typer jordlag. Der er tale om komplekse, men kendte jordbundsforhold, hvor det palæogene ler ved den tyske kyst udgør den største tekniske udfordring.

Foldet palæogent ler er ikke guf for en sænketunnel.

Det palæogene ler karakteriserer VVM-redegørelsen som en svamp, der enten suger eller afgiver vand afhængig af det tryk, jordlaget udsættes for. Og det skal der naturligvis tages højde for ved det endelige design af tunnelanlægget.

De miljømæssige konsekvenser af henholdsvis en tunnel og en bro er meget forskellige. Den væsentligste potentielle miljøbelastning af en tunnel er sediment fra håndtering af 20 millioner kubikmeter havbund, hovedsageligt moræneler. Denne enorme mængde havbund skal flyttes i forbindelse med gravning til sænketunnel-elementerne, og det vil betyde misfarvning af vandet. Men skønt sænketunnelen kræver store udgravninger i havbunden, vil gravearbejderne kun give anledning til midlertidige påvirkninger.

Anlægsstart i 2015

Den formelle del af de tyske myndigheders godkendelse inklusive høringsperiode tager knap 18 måneder. I Danmark sker godkendelsen gennem en anlægslov, som forventes fremsat i Folketinget i efteråret 2014.

Når myndighederne i begge lande har godkendt projektet i 2014, kan anlægsarbejdet gå i gang midt i 2015, så forbindelsen kan åbne i slutningen af 2021.

Kommentarer (7)

Det er selvfølgelig flot, at vi bruger så mange penge til en miljørapport. Men miljøfolk må også spørge sig selv; "OK, hvor meget miljø kunne vi have fået i stedet for en fin rapport". Tunnelen kommer jo alligevel, og den bliver jo ikke flyttet ligegyldigt hvor mange rapporter der skrives. De ændringer som en rapport til, foreløbigt, 500 millioner kroner vil medføre, vil derfor være yderst beskedne (læs: Meget lidt miljø for pengene).

Vil det være i miljøets interesse, miljøfolkenes interesse og alle os andres, at man i stedet for havde brugt 500 millioner kroner på oprensning af gamle lossepladser, rensning af forurenede grunde, fornyelse/etablering af parker, bygning af faunapassager og så videre?

Jeg er bange for, det mere drejer sig om at holde en række biologer i beskæftigelse. Jeg er bange for den tykke miljørapport til 500 millioner kroner, ikke kommer til at gøre en forskel, det var der så meget andet til 500 millioner kroner som kunne have gjort.

Tunnelen bliver bygget. Den skal gå fra Rødby til Puttgarden i en nogenlunde lige linie, havbunden skal graves op og så videre. De store miljøbelastninger bliver der jo ikke ændret på. Hvor stor gevinst er der så ved de småændringer man kan lave, og er de 500 millioner kroner værd?

  • 11
  • 6

Sikkerhed ved at vælge metoder der betyder at miljøet ikke lider overbelastning. Der er vel sagtens også nogle bureaukrati omkostninger. Men uden miljørapporten vil Tyskland ikke være med til den bro, og det er stadig ikke sikkert. Der er sikkert mange flere grunde. Størrelsen på ens ego er ikke nødvendigvis lig med størrelsen på ens viden. En ting er sikkert, du bør nok læse rapporten før du kritiserer den.

Du behøver ikke være bange for at det hjælper biologer med at have en beskæftigelse.
De fleste biologer vil især ikke have haft noget imod at blive beskæftiget med at forbedre miljøet istedet for at lave rapporter på, hvor meget der må forurenes med støj osv.

Din kritik af miljørapporten hænger nok mere på den danske befolknings villighed eller rettere sagt ugidelighed til at gøre noget godt for miljøet. De fleste danskere vil jo f.eks. hellere have en større bil, køleskab, drikke flere øl end at købe økologisk mad. Det er ikke engang fordi økologisk mad koster særligt meget mere, hvis du bare køber de rigtige steder. Derved støtter du de få landmænd som rent faktisk gør noget godt for Danmark og dens befolkning.

Så det er nok mere den almene danske befolkning du skal have op af stolene for at kunne gøre en forskel på miljøet end en miljørapport. Jeg ønsker dig al held og lykke med det.

  • 2
  • 2

Næ, Bent, jeg synes ikke det er "flot". Hjemme hos os er det ikke "flot" at kunne bruge mange penge. Det kræver i stedet at man er ekstra opmærksom på, at der nu er et godt formål med det.

Og med "vil gravearbejderne kun give anledning til midlertidige påvirkninger" tyder det på, at de 500 mio er spildt på at analysere påvirkninger, som kun er midlertidige.

  • 0
  • 0