Fem videnskabelige tendenser, vi skal holde øje med i år
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fem videnskabelige tendenser, vi skal holde øje med i år

Genterapi og CRISPR spås af Science til at indgå i overskrifterne de kommende måneder. Personen på billedet har ikke tilknytning til artiklen. Foto: Azign

De var de første til at publicere data om hele det menneskelige genom. De offentliggjorde aldrig tidligere sete billeder af Mars’ overflade. Og de udgav studierne, der sammenkædede aids med et human immundefektvirus.

Trods sine 130 år på bagen har det amerikanske tidsskrift Science – oprindeligt finansieret af Thomas Edison – stadig fingeren på pulsen. Science rangerer konsekvent i toppen med offentliggørelse af de mest citerede videnskabelige artikler.

Så når Science, som både er et journalistisk bearbejdet fagmagasin og udgiver af videnskabelige artikler, forsøger at forudsige, hvilke tendenser der vil gøre sig gældende, er der grund til at lytte.

Det amerikanske tidsskrift har udvalgt 15 områder, som dets fagmedarbejdere forudsiger vil blive væsentlige i 2018. Vi har indsnævret listen til fem prioriterede felter sat i en mere lokal dansk kontekst. De kommer her:

5. Konventionelle supercomputere bliver langsomme

Jerry Chow justerer IBM's forsøg på at lave en kvantecomputer Foto: IBM

Helt nye former for medicin og materialer takket være udregninger af de hidtil alt for komplekse stoffers interaktioner på molekylært og kemisk niveau.

Kunstig intelligens, som udvikler sig langt, langt hurtigere og mere nuanceret, end vi tidligere har troet muligt.

Oversete løsninger og optimeringsmuligheder inden for alt lige fra risikoanalyse, logistik til modellering af finansielle datastrømme.

Perspektiverne inden for kvantecomputeres beregningskraft er så enorme, at det i mange tilfælde er så vidtrækkende, at vi slet ikke kan forstille os endsige begribe mulighederne. Men i år kan det være, at drømmen om en kvantecomputer bliver håndgribelig.

I så fald får vi færten af et kvantecomputersystem, der kan have mere beregningskraft end alle almindelige computere i verden. For en kvantecomputer arbejder med kvantebit, som er væsentligt mere effektive end almindelige computerbit. Gevinsten er, at på få sekunder vil en kvantecomputer udregne, hvad en supercomputer ellers bruger dage, uger eller måneder på at nå frem til.

Læs også: Rumfart: 12 store begivenheder vi holder øje med i 2018

IBM, Google, Intel, Microsoft og mange andre poster milliarder af kroner i både at udvikle og fremstille komplekse kredsløb, software og mikroelektronik, som er essentielle for at præsentere og køre et kvantecomputersystem mere kraftigt end noget konventionelt computersystem.

Danmark er også med i kapløbet om at skabe fremtidens supercomputer. Blandt andet Københavns Universitet, som samarbejder med Microsoft.

4. Går ind i politik

Foto: Gage Skidmore / Wikimedia Commons

518 byer fra New York til Købehavn og Kangerlussuaq i Grønland. Her gik forskere ud for at marchere sidste år for at støtte op om videnskab og et demokrati, der bygger på faktuel viden.
March for Science er opstået i USA som en protest mod USA’s præsident ,Trump, der har beskåret USA’s nationale forskningsinstitutioner på især klima- og miljøområdet, ligesom han har afvist klimaforskning, der fastslår, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Og i USA har marcherne fokus på det.

Bevægelsen ser ud til at knopskyde – især på den anden side af Atlanten. Her vælger flere forskere at forsøge at gå ind i politik. Der er hovedsageligt talt om personer helt uden erfaringer med politisk arbejde og primært på vegne af Demokraterne.

Læs også: Viden går på gaden: Forskere marcherer for videnskaben

Og noget tyder på, at der ikke kun er tale om en dille. Eksempelvis har en komité formået at hive to millioner dollars ind i donationer for at træne kandidater med videnskabelig baggrund til at føre politiske kampagner i forbindelse med valg på nationalt, delstats- og lokalt plan i USA inden november i år.

3. Jagter spøgelsespartikler

Foto: Cern

Verdens største partikelaccelarator, Large Haldron Collider( LHC) i Schweiz, fortsætter med at slynge partikler rundt.

Forskerne vil gøre os klogere på Higgsbosonen, men vil også jagte partikler uden for Standardmodellen, især B-mesoner.

B-mesoner indeholder en bund-kvark og en let anti-kvark. De er interessante, fordi de er under påvirkning af kvantemekaniske effekter, hvor ændringer ved mesonerne kan afsløre partikler, som ikke umiddelbart kan ses.

Læs også: Nyt resultat fra LHCb: Partikelfysik eller clickbait?

De sjældne henfald af neutrale B-mesoner giver dog en lille antydning af, at ny fysik uden for Standardmodellen muligvis kan være på spil. Eksempelvis vil forskerne aflure, hvorvidt B-mesoner helst vil henfalde til en K-stjerne-meson (der består af en s-kvark plus en u -eller d-kvark) og muoner eller K-stjerne og elektroner.

2. Genterapi foregår i lægens baglokale

Foto: Pixabay

Tænk, hvis vi kunne gøre noget og hjælpe dem, som har trukket nitten i livets genetiske lotteri? Tænk, hvis vi kunne kurere dem, som lider af omfattende eller dødelige skavanker på grund af enkelte lillebitte mutationer i et enkelt gen?

Den drøm om at overføre velfungerende genetisk materiale til en patient med gendefekter har i årtier besnæret lægeverdenen. Det er, hvad vi forstår ved genterapi.

Inden for de seneste to år har genteknologien taget et kvantespring fra et være science fiction til rent faktisk at være et reelt tilbud i den lægelige behandling.

Genterapi er så langt fremme, at vi her i Europa klinisk har godkendt to former for genterapi-behandlinger; den ene imod en sygdom, der fører til for få hvide blodceller – og dermed en dårligere bekæmpelse af virus og bakterier. Den anden er en kur for personer, der mangler et fordøjelsesenzym, hvilket gør, at fedt fra mad ophobes i deres tyndtarm.

Læs også: Første stof sendt på markedet, der erstatter defekte gener

At genterapi er ved at rykke, hænger sammen med, at genterapi har været sat tilbage efter flere skuffende forsøg med alvorlige bivirkninger og dødsfald op igennem 1990'erne og 00'erne. Dels i form af alvorlige immunologiske reaktioner imod det fremmede genmateriale, dels mutationer og kræft som følge af uheldig indsættelse af gener i arvemassen.

De mildest talt fatale børnesygdomme ser mere og mere ud til at være fortid.

»Man har fået optimeret de vira, der bruges til genterapi, så de er langt mere effektive til at aflevere et raskt, altså ikke-defekt gen, og langt mere sikre at bruge end før i forhold til bivirkninger. Derudover har vi fået en bedre forståelse af flere genetiske sygdomme, som gør, at vi kan anvende genterapi på disse,« fortalte Rasmus O. Bak., postdoc ved Stanford University School of Medicin med speciale i genterapi sidste år til Ingeniøren.

Læs også: Disse problemer pulveriserer vi i 2018

Men, men, men ... efterhånden som tiltroen til genterapi er blevet bestyrket, bevæger teknologien sig også ind i baglokalerne og væk fra myndighedernes søgelys. Således har de amerikanske myndigheder erklæret, at de nu vil slå ned på de muligvis hundredvis af klinikker, som tilbyder udokumenterede genterapikure.

FDA – USA’s Food and Drug Administration – har allerede udsendt en advarsel til et genterapi-firma og beslaglagt uautoriserede vacciner fra et andet selskab. Og hvad der hænder i dagens USA, sker jo ofte med nogle måneders eller års forsinkelse på vores ældre europæiske kontinent.

1.Skulle det være en Crispr-champignon?

Foto: Darkone / Wikimedia Commons

Den Europæiske Unions Domstol får i overført forstand – og alt efter dommens udfald – en særpræget sag at tygge på i år.

Juristerne skal tage stilling til, hvordan vi i Europa vil regulere afgrøder modificeret med Crispr-teknologien eller tilsvarende genmodificerings-teknologier. Sagen kommer, efter at USA i 2016 sagde god for sådan en fødevare; en simpel hvid champignon, som fik fjernet en kort dna-sekvens for at mindske risikoen for brune pletter.

USA's fødevaremyndigheder vurderer, at ændringen af champignonens dna-sekvens ikke faldt under kategorien for genmodificerede organismer (GMO´er), eftersom der jo ikke var tale om indsættelse af eksternt dna fra vira eller bakterier for at ændre en plantes funktion.

I Europa har offentligheden et andet syn på GMO-afgrøder end i USA, og nu skal Den Europæiske Unions Domstol altså nå frem til, om den er enig i den amerikanske undtagelse ud fra, hvordan vi normalt definerer afgrøder ændret med Crispr.