Fem skibe med sensorpakker skal kortlægge plastforurening i havet

Kortlægningen af, hvor meget mikroplast der findes i havene, og hvor det befinder sig, er nu udmundet i et pilotprojekt, hvor de norske myndigheder og private aktører samarbejder.

Industrialisering

Allerede nu findes der en række sensorer og udstyr om bord på de fleste skibe, som tjekker det vand, der tages ind til afkøling af motorer.

Det nye er, at dette skal automatiseres og ske i større skala. Og at sensorer til at skelne mellem forskellige typer plast og klassificere mikroplast ikke eksisterer … endnu.

Kongsberg Maritimes afdeling for undervandsudstyr har arbejdet på mange typer sensorer og er blandt verdens ledende inden for sensorteknologi. Hidtil har de fleste sensorer været placeret om bord på forskningsfartøjer og analyseret i laboratorier.

Salgsdirektør Tonny Algrøy i Kongsberg Maritime Subsea Systems siger, at det er udfordrende at industrialisere og automatisere den slags systemer.

»Vi har stor tiltro til, at det vil lykkes for os at udvikle sensorerne og automatisere analyserne om bord. Men første skridt er at indsamle oplysninger og sende dem til analyse ved Havforskningsinstituttet,« siger Tonny Algrøy.

Nye sensorer

Der eksisterer allerede kommercielt tilgængelige løsninger, som automatisk regulerer vandstrømmen og logger data fra forskellige sensorer. Kongsberg Maritime og partnere leverer allerede sensorer og udstyr placeret i det, der kaldes en ‘Ferry Box’.

Den er udviklet til brug på forskningsskibe og kan udstyres med forskellige sensorer og analyseværktøjer. Navnet Ferry Box stammer fra ideen om at placere dem om bord på en række færger, hvor de kontinuerligt skal indsamle data.

Kongsberg Maritime undersøger nu, om den kan videreudvikles og fungere som platform for at kommercialisere en række forskellige sensorer, som kan tage prøver af vandet, analysere og logge.

I dag er det nærmest en hyldevare at indsamle data om saltindhold, temperatur, surhed, CO2-indhold, methan og andre kemiske karakteristika. Dette logges sammen med tid og sted. Men dette mangler stadig at være en mulighed for mikroplast.

»Vi vil videreudvikle sensorer, som kan placeres i Ferry Box’en og kobles til loggen. Jo flere af den slags indsamlingspunkter, desto mere big data får vi ud, som vi kan grave i for at få et retvisende billede af havets tilstand og forekomsten af mikroplast,« påpeger Tonny Algrøy.

Rutine og system

Begyndelsen bliver at indsamle prøver fra de fem Klaveness-skibe og koble vandprøverne til loggen. Projektet vil ikke forstyrre skibenes normale drift. De skal fortsat sejle i normal trafik.

»Først skal vi have rutiner og systemer på plads for at kunne indsamle prøver og sende til Havforskningsinstituttet i Bergen,« siger Tonny Algrøy.

Vandet tages ind i skibenes ballasttanke og pumpes til en Ferry Box. Den kan være placeret i maskinrummet eller der, hvor rederiet finder det mest hensigtsmæssigt.

I Ferry Box’en logges tid og sted, og prøver fra filtre samles og opbevares, til skibet kommer til en havn. Prøverne skal sendes fysisk til Bergen og analyseres. Loggene kan imidlertid sendes via satellit og bredbånd og lagres i skyen.

Alt i en boks

»Næste trin i udviklingen er at automatisere målinger af mikroplast om bord på skibene og sende data via skibets kommunikationssystemer,« siger Tonny Algrøy.

Der er flere udfordringer på vejen mod at kommercialisere og opskalere teknologien, så den med tiden kan placeres på flere tusind skibe.

»De tilgængelige Ferry Box-løsninger med tilhørende sensorer er i dag for dyre til, at man kan udplacere dem på civile skibe i stort antal. For at nå derhen skal både sensorer og selve logningssystemet ned i pris,« siger Tonny Algrøy til TU.

Den første forhindring er at finde sensorer, der hurtigt og sikkert kan skelne mellem levende organismer, andre partikler og mikroplast samt kan bestemme typen af plast. Dernæst er udfordringen at få dem ind i et system, som er automatisk, hurtigt og tilpas billigt.

»Når projektet er genneført, er det ikke sikkert, at vi har et fuldautomatiseret og tilpas billigt system. Det kan være, at laboratorier på land skal tage sig af de mest avancerede analyser,« siger Algrøy.

Global bekymring

Baggrunden for projektet er verdens voksende bekymring over alt den plast, som smides i havet. Ikke bare de 15 ton synlige plaststykker, der havner i havet hver dag, men også de mikroskopiske plaststykker, som blandt andet er kommer fra nedbrudt plast og partikler fra tøjvask m.m.

Målet med samarbejdet er at indhente information om, hvilken type plast der befinder sig i de forskellige havområder, sammensætningen, og hvor plasten stammer fra. Det vil også kunne give øget viden om, hvordan plasten spredes, og hvilke konsekvenser det har for det marine miljø.

Unik dataindsamling

Det norske Havforskningsinstituttet vil være ansvarlig for planlægningen af dataindsamling, analyse og bearbejdning af data.

»Sensorer på skibe vil give os tilgang til data fra enorme havområder og over store afstande,« siger Sissel Rogne, direktør for Havforskningsinstituttet.

»Det vil kunne give os øget viden om spredningen af mikroplast og de miljømæssige konsekvenser,« siger hun.

Ingen økonomisk gevinst

Rederiforbundet leder projektet. Administrerende direktør Harald Solberg siger til TU, at rederierne ikke vil komme til at tjene penge på at deltage i projektet, men gør det som en del af deres samfundsopgave.

Han siger, at mange rederier ønsker at bidrage, men at de begynder med fem Klaveness-skibe i pilotprojektet.

»I et større perspektiv er der fortjeneste til alle, hvis vi sikrer grundlaget for livet i havet. Vi har tusindvis af skibe, som sejler rundt på alle verdens have - kan vi udstyre en stor del af dem med sensorer, som giver os mere viden, er vi nødt til at gøre det. Det er en lavthængende frugt,« siger Harald Solberg til TU.

Han mener, at det er naturligt, at Kongsberg Maritim som en vigtig leverandør er med i projektet.

»Rigtig mange skibe har allerede Kongsberg-udstyr om bord, deriblandt sensorer og analyseværktøjer til kølevand. Der skal videreudvikling til, og det mener vi, de er i en gunstig position til at bidrage med,« siger Harald Solberg.

Står i kø

Han tror, at det tætte samarbejde med Havforskningsinstituttet vil give gode tilbagemeldinger på, hvordan analyserne skal udføres, give specifikationer for sensorer og danne grundlag for en automatiseret indhentning af data.

»Selv om det bliver lidt manuelt til at begynde med, er der ikke mangel på villige rederier. Adgangen til skibe er ikke noget problem, hvis vi vil fortsætte efter pilotprojektet,« siger Harald Solberg.

Han påpeger, at plast i havet er et problem, der kommer fra land. Det er opstået på land og skal løses på land.

»Men vi vil bidrage til, at vi får mere viden om både plast, mikroplast og tilstanden i havet. Først derefter kan vi gå i gang og løse problemet,« siger han.

Artiklen stammer fra tu.no