Fem skibe med sensorpakker skal kortlægge plastforurening i havet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fem skibe med sensorpakker skal kortlægge plastforurening i havet

Kongsberg Maritime er førende i verden på området for subsea sensorer. Nu skal de videreudvikle sensorer, som kan adskille mikroplast fra andre partikler i vandet og analysere dem i en såkaldt Ferry Box. Illustration: Kongsberg Maritime
Klaverness-skibet MV Barcarena blev bygget i 2001 og er på 72.562 dødvægtton. Illustration: Torvald Klaveness

Kortlægningen af, hvor meget mikroplast der findes i havene, og hvor det befinder sig, er nu udmundet i et pilotprojekt, hvor de norske myndigheder og private aktører samarbejder.

Industrialisering

Allerede nu findes der en række sensorer og udstyr om bord på de fleste skibe, som tjekker det vand, der tages ind til afkøling af motorer.

Det nye er, at dette skal automatiseres og ske i større skala. Og at sensorer til at skelne mellem forskellige typer plast og klassificere mikroplast ikke eksisterer … endnu.

Kongsberg Maritimes afdeling for undervandsudstyr har arbejdet på mange typer sensorer og er blandt verdens ledende inden for sensorteknologi. Hidtil har de fleste sensorer været placeret om bord på forskningsfartøjer og analyseret i laboratorier.

Salgsdirektør Tonny Algrøy i Kongsberg Maritime Subsea Systems siger, at det er udfordrende at industrialisere og automatisere den slags systemer.

»Vi har stor tiltro til, at det vil lykkes for os at udvikle sensorerne og automatisere analyserne om bord. Men første skridt er at indsamle oplysninger og sende dem til analyse ved Havforskningsinstituttet,« siger Tonny Algrøy.

Nye sensorer

Der eksisterer allerede kommercielt tilgængelige løsninger, som automatisk regulerer vandstrømmen og logger data fra forskellige sensorer. Kongsberg Maritime og partnere leverer allerede sensorer og udstyr placeret i det, der kaldes en ‘Ferry Box’.

Den er udviklet til brug på forskningsskibe og kan udstyres med forskellige sensorer og analyseværktøjer. Navnet Ferry Box stammer fra ideen om at placere dem om bord på en række færger, hvor de kontinuerligt skal indsamle data.

Eksempel på en Ferry Box om bord på det franske forskningsfartøj Thalassa, der tilhører Ifremer. Illustration: Ifremer - Brieuc Crénan/-4H-JENA

Kongsberg Maritime undersøger nu, om den kan videreudvikles og fungere som platform for at kommercialisere en række forskellige sensorer, som kan tage prøver af vandet, analysere og logge.

I dag er det nærmest en hyldevare at indsamle data om saltindhold, temperatur, surhed, CO2-indhold, methan og andre kemiske karakteristika. Dette logges sammen med tid og sted. Men dette mangler stadig at være en mulighed for mikroplast.

»Vi vil videreudvikle sensorer, som kan placeres i Ferry Box’en og kobles til loggen. Jo flere af den slags indsamlingspunkter, desto mere big data får vi ud, som vi kan grave i for at få et retvisende billede af havets tilstand og forekomsten af mikroplast,« påpeger Tonny Algrøy.

Rutine og system

Begyndelsen bliver at indsamle prøver fra de fem Klaveness-skibe og koble vandprøverne til loggen. Projektet vil ikke forstyrre skibenes normale drift. De skal fortsat sejle i normal trafik.

»Først skal vi have rutiner og systemer på plads for at kunne indsamle prøver og sende til Havforskningsinstituttet i Bergen,« siger Tonny Algrøy.

Vandet tages ind i skibenes ballasttanke og pumpes til en Ferry Box. Den kan være placeret i maskinrummet eller der, hvor rederiet finder det mest hensigtsmæssigt.

I Ferry Box’en logges tid og sted, og prøver fra filtre samles og opbevares, til skibet kommer til en havn. Prøverne skal sendes fysisk til Bergen og analyseres. Loggene kan imidlertid sendes via satellit og bredbånd og lagres i skyen.

Alt i en boks

»Næste trin i udviklingen er at automatisere målinger af mikroplast om bord på skibene og sende data via skibets kommunikationssystemer,« siger Tonny Algrøy.

Der er flere udfordringer på vejen mod at kommercialisere og opskalere teknologien, så den med tiden kan placeres på flere tusind skibe.

Kongsberg Maritime er førende i verden på at lave sensorer til forskning og kortlægning. Nu er udfordringen at lave noget, som kan placeres ude på skibe i kommerciel drift. På den måde kan havenes tilstand og mængden og fordelingen af mikroplast kortlægges overalt. Illustration: Kongsberg Maritime/-4H- Jena

»De tilgængelige Ferry Box-løsninger med tilhørende sensorer er i dag for dyre til, at man kan udplacere dem på civile skibe i stort antal. For at nå derhen skal både sensorer og selve logningssystemet ned i pris,« siger Tonny Algrøy til TU.

Den første forhindring er at finde sensorer, der hurtigt og sikkert kan skelne mellem levende organismer, andre partikler og mikroplast samt kan bestemme typen af plast. Dernæst er udfordringen at få dem ind i et system, som er automatisk, hurtigt og tilpas billigt.

»Når projektet er genneført, er det ikke sikkert, at vi har et fuldautomatiseret og tilpas billigt system. Det kan være, at laboratorier på land skal tage sig af de mest avancerede analyser,« siger Algrøy.

Global bekymring

Baggrunden for projektet er verdens voksende bekymring over alt den plast, som smides i havet. Ikke bare de 15 ton synlige plaststykker, der havner i havet hver dag, men også de mikroskopiske plaststykker, som blandt andet er kommer fra nedbrudt plast og partikler fra tøjvask m.m.

AIS-data viser Klaveness-skibet Bakkedals sejlrute sidste forår. Positionsdata, tid og ‘sundhedsdata’ for havet kan logges og give et billede af, hvordan det står til i alle verdens have, når mange skibe får sensorer. Illustration: Marine Traffic

Målet med samarbejdet er at indhente information om, hvilken type plast der befinder sig i de forskellige havområder, sammensætningen, og hvor plasten stammer fra. Det vil også kunne give øget viden om, hvordan plasten spredes, og hvilke konsekvenser det har for det marine miljø.

Unik dataindsamling

Det norske Havforskningsinstituttet vil være ansvarlig for planlægningen af dataindsamling, analyse og bearbejdning af data.

»Sensorer på skibe vil give os tilgang til data fra enorme havområder og over store afstande,« siger Sissel Rogne, direktør for Havforskningsinstituttet.

»Det vil kunne give os øget viden om spredningen af mikroplast og de miljømæssige konsekvenser,« siger hun.

Ingen økonomisk gevinst

Rederiforbundet leder projektet. Administrerende direktør Harald Solberg siger til TU, at rederierne ikke vil komme til at tjene penge på at deltage i projektet, men gør det som en del af deres samfundsopgave.

Han siger, at mange rederier ønsker at bidrage, men at de begynder med fem Klaveness-skibe i pilotprojektet.

»I et større perspektiv er der fortjeneste til alle, hvis vi sikrer grundlaget for livet i havet. Vi har tusindvis af skibe, som sejler rundt på alle verdens have - kan vi udstyre en stor del af dem med sensorer, som giver os mere viden, er vi nødt til at gøre det. Det er en lavthængende frugt,« siger Harald Solberg til TU.

Han mener, at det er naturligt, at Kongsberg Maritim som en vigtig leverandør er med i projektet.

»Rigtig mange skibe har allerede Kongsberg-udstyr om bord, deriblandt sensorer og analyseværktøjer til kølevand. Der skal videreudvikling til, og det mener vi, de er i en gunstig position til at bidrage med,« siger Harald Solberg.

Står i kø

Han tror, at det tætte samarbejde med Havforskningsinstituttet vil give gode tilbagemeldinger på, hvordan analyserne skal udføres, give specifikationer for sensorer og danne grundlag for en automatiseret indhentning af data.

»Selv om det bliver lidt manuelt til at begynde med, er der ikke mangel på villige rederier. Adgangen til skibe er ikke noget problem, hvis vi vil fortsætte efter pilotprojektet,« siger Harald Solberg.

Han påpeger, at plast i havet er et problem, der kommer fra land. Det er opstået på land og skal løses på land.

»Men vi vil bidrage til, at vi får mere viden om både plast, mikroplast og tilstanden i havet. Først derefter kan vi gå i gang og løse problemet,« siger han.

Artiklen stammer fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er estimeret at der blev udledt 6-8 millioner tons plastik i havet i 2016.
Det svarer mere til 12-15 tons plastik i minuttet.

Det er da en udemærket ide at måle på forureningens omfang, og endnu bedre at undersøge den negative effekt på natur og miljø.

Bedst vil det nok være at investere massivt i genbrug og affaldshåndtering, i de lande der er de værste "svinere".
Helt bogstaveligt investerer i byggeri af affaldsforbrændingsanlæg med el og varme produktion, i lande der ikke har det.
Desideret betale indbyggerne penge for at afleverer deres skrald, især plastik, som brændsel til disse anlæg.

Vi kan tale og måle på problemet, men det løser det ikke rigtigt!

  • 3
  • 0

Det er estimeret at der blev udledt 6-8 millioner tons plastik i havet i 2016.
Det svarer mere til 12-15 tons plastik i minuttet.


Og hvor mange tons vand indeholder havet? Jeg får det til 1,3E9 Gt plus eller minus et eller andet.
Det bliver ikke til meget plastik/m3, men det var sgu nok bedre at brænde det så.

Selv hvis vi tager det per overflade bliver det småt. Havet er ca. 300 millioner km2. Så det bliver 20kg/km2, eller 20ug/m2 overflade.

  • 0
  • 0

Selv hvis vi tager det per overflade bliver det småt. Havet er ca. 300 millioner km2. Så det bliver 20kg/km2, eller 20ug/m2 overflade.

Det kan ikke gå stærkt nok med at få stoppet forureningen af havene.

https://www.youtube.com/watch?v=1qT-rOXB6NI

Umiddelbart skulle man tro, at Færøernes afsides beliggenhed, var skånet for forureningen.

Tværtom viser det sig søfuglemaver heroppe, er fyldt med same mængde plast, som artsfæller i for eksempel nordsøen.

  • 1
  • 0

Bedst vil det nok være at investere massivt i genbrug og affaldshåndtering, i de lande der er de værste "svinere".


Man skal forstå at de lande du henviser til altså har langt større problemer, set med deres øjne, end lidt plast i havet.

Det er lande med kriminallitet som får Blågårdsplads til at ligne et "gated-community" i USA og 3. verdenslande hvor en stor del af befolkningen måske ikke engang kan læse!

Hvis dette problem skal til livs er det producenterne man skal have fat.

Selvom undersøgelser siger at plastposen bare er det bedste man kan bruge skal man forstå at det er en sandhed med modifikationer, for plastposen er kun den bedste når den anvendes af den miljø-beviste og dem er der bare ikke mange af i den 3. verden.

Hvad der skal forbydes vil jeg ikke byde på grundet manglende overblik men forbud er desværre vejen frem! Det er første gang mit liberalistiske sind kun ser forbud som løsningen!
Men her kan "forbrugeren som også omhanler den 3. verden" altså ikke klare opgaven omkring ansvarlighed med anvendelsen af plast.

  • 0
  • 0