Fem minusgrader er optimalt for solceller

International Energy Agency IEA har udgivet en rapport, der viser, at temperaturen omkring et traditionelt fotovoltaisk solcelleanlæg har indflydelse på anlæggets output.

For selv om der er langt flere solskinstimer i Spanien, påvirker den højere temperatur også produktionen af elektricitet negativt, siger Erik Stensrud Marstein, IFE-forsker og leder af Norsk forskningssenter for solcelleteknologi.

Læs også: Dansk støtte til nye solceller lammet på ny

»Man vil helst have så meget sollys som muligt, fordi man producerer mere strøm, jo mere sol der rammer solcellepanelet. Samtidig så påvirker temperaturen i selve solcellepanelet spændingsniveauet. Jo højere temperatur i anlægget, des lavere spænding kommer der ud,« siger Erik Stensrud Marstein.

Det betyder at solcelleanlægget bliver mindre effektivt.

Læs også: Soldrevet fly skal Jorden rundt: Nu er ruten klar

IEA-rapporten analyserer 594 solcelleanlæg over hele verden og viser, at høj indstrålingsgrad ikke er nogen garanti for at anlægget yder optimalt. Til trods for høje indstrålingsniveauer i det sydlige og i det centrale Italien, så genererede både store og så anlæg i de sydlige regioner mindre end anlæggene i det centrale Italien, i forhold til hvor meget anlæggene nominelt skulle have produceret.

Årsagen var højere temperaturer.

Læs også: Forskere fremstiller billige og fleksible solceller med spray af kvantepunkter

IEA-rapporten vurderede de 594 anlæg ud fra ‘performance ratio’, som kan oversættes til reelt udbytteforhold.

Det siger noget om forskellen i, hvad man tror et solcelleanlæg vil kunne levere ud fra givne specifikationer, målt op mod, hvad anlægget faktisk leverer under reelle forhold.

Rapporten viser blandt andet, at et solcelleanlæg placeret i i det nordlige Holland havde en performance ratio på 82 procent i vintermånederne. Det var næsten 9 procent mere end i sommermånederne, skriver Teknisk Ukeblad.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en interessant pointe, og burde få indflydelse på hvor man lægger disse anlæg. I større perspektiv vil de bedste lokaliteter for produktion være kontinentale dele af Eurasien (Kazakhstan, østlige Kina). Det er relativt lave breddegrader, koldt i store dele af året, og skyfrit. F.eks. Mangystau regionen i Kazakhstan, (43N, det samme som Toscana), hvor klimaet ligger på små 10 grader i årsgennemsnit, (fra -5 grader i Januar, til 25 grader i Juli), og der kun er 150 mm regn på årsbasis (250+ skyfrie dage).

Great Basin i Utah ville også være en god placering ifølge disse parametre.

  • 6
  • 0

hvorfor bygger man så ikke solceller sammen med vand solfanger, hvor man sender det kolde vand ind under solcellerne for at køle dem, samtidig med at det blive varmet op til brugs temp.

  • 4
  • 0

hvorfor bygger man så ikke solceller sammen med vand solfanger, hvor man sender det kolde vand ind under solcellerne for at køle dem, samtidig med at det blive varmet op til brugs temp.

Det gør man også - eller nogen har gjort, men det har ikke rigtig vist sig særlig effektivt. Vandsolfangerne skal helst ret højt op i temperatur, og det gør jo så solcellerne ineffektive. Eller skal man over i en masse varmeveksling, som nok heller ikke er effektivt i forhold til bare at have to forskellige systemer. Men det er da muligt at nogen finder på noget smart.

  • 3
  • 0

Gilli - har du hørt om fastlands- eller kontinalklima? Kold om vinteren og meget varm om sommeren.

Tror at man får større udbytte ved at placere dem tæt på Atlanterhavskysten

  • 1
  • 3

Hej Karsten, jo det har jeg selvfølgelig hørt om. Som du (forhåbentligt) er klar over findes der indenfor disse generaliseringer særdeles store udsving. Köppen klassificeringerne dækker mange typer fastlandsklima, de lokaliteter jeg bragte i spil er kolde ørkener (BWk), som ikke skal forveksles med varme (BWh). Der findes BWk med meget varme somre, men igen blev der udvalgt lokaliteter der ligger i den lave ende - noget som de beskrevne klimadata i OP viser ...

Soltimer vil stadigvæk være en faktor, og der vil placeringer tæt op ad altanterhavskysten være ugunstig pga. det oceanske klima (Köppen Cfb, Cfc, Cwb, Cwc), og tilhørende skydække. Derudover vil det i 8-9 måneder af året være betydeligt varmere i Cfb end i BWk.

En af verdens førende solar power områder (Nordlige Chile) er netop BWk. En anden lokalitet, som kineserne arbejder på (Tibet) er også BWk, fremhevet for " abundant solar radiation, high direct solar radiation, low atmospheric temperature", læs mere i links: Chile: http://www.theguardian.com/global-developm...

Tibet: http://www.sciencedirect.com/science/artic...

  • 6
  • 0

Eller skal man over i en masse varmeveksling, som nok heller ikke er effektivt i forhold til bare at have to forskellige systemer.

Der skal jo være et temmeligt koldt reservoir tilstede (almindeligt dansk husholdningsvand er allerede for varmt til at det batter), og også et sted hvor den borttransporterede varme kan afsættes, helst på en måde hvor den gør gavn.

Hvad med væsken i en varmeveksler?

Der er varmevekslere, der nedkøler arbejdsvæsken til under nul grader. Hvis væsken herefter blev opvarmet lidt ved at fjerne varme fra nogle solceller, så vil det både øge solcellens effektivitet, samt tilføre (lidt) energi til den opvarming, som varmeveksleren står for.

  • 2
  • 0

Man har efterhånden rigtigt mange års erfaring i at kombinere grønne beplantede tage med solceller og derved komme meget tæt på den ønskede, lavere temperatur for solcellerne. I Tyskland gør man det fra en (tag-) kant af og slår mange fluer med et smæk. Grøn energi, tilbageholdelse af regnvand, sænkning af varmeø-effekten, støjdæmpning osv., osv.

  • 6
  • 0

Man kan installerede solcelle-panelerne som en ø flydende på vandet i en vanddam. Dermed hjælper vandets lavere temperatur til at holde bagsiden af panelerne køligere. Firmaet Ciel-et-Terre er specialiseret i flydende installationer.

Øen af solcelle-paneler kan også langsomt drejes i løbet af dagen så paneler altid har optimal retning mod solen.

  • 3
  • 0

Jeg forestiller mig at solceller i bjerge nær højt beliggende byer også kan være effektive.

Der har man vel et andet problem, at solcellerne ofte bliver dækket af de store snemængder der typisk falder i bjergene og bliver liggende længe uden at smelte på grund af de lave temperatuer. En løsning kunne være manuelt at skrabe sne væk, hver gang det sner, men det er jo heller ikke gratis. Men at smelte sneen med opvarmede paneler vil nok også være en dårlig løsning da det både kræver energi og desuden forringer effektiviteten af solcellerne som det fremgår af artiklen.

Hvis panelerne i længere perioder er dækket af sne, så forvinder fordelen vel ved at placere dem i koldere klimaer, så det handler nok om at finde en gylden middelvej, hvor panelerne er mest effektive alt taget i betragtning.

  • 1
  • 0

Hvis panelerne i længere perioder er dækket af sne, så forvinder fordelen vel ved at placere dem i koldere klimaer, så det handler nok om at finde en gylden middelvej, hvor panelerne er mest effektive alt taget i betragtning.

Denne effektfaktor siger jo intet om hvor meget energi de leverer, kun hvor meget relativt til solstrålingen. Man kan jo vurdere alting relativt til vilkårlige størrelser, men det siger ikke meget om hvad de absolut leverer. Måske der advokeres for solceller i Grønland? At solen er væk en stor del af året har jo ikke betydning for den faktor de udregner.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten