Lad højhusene stå og flyt rygerne fra sunde boliger til disse usunde boliger, risikoen ved rygning er størrelsesordner større end risikoen ved PCB.
Derved slipper ikke-rygerne for uønsket røg fra deres underboer.
Miljøgiften PCB ser ud til at koste fem 16-etagers højhuse i Brøndby Strand livet – og omkring 300 familier deres hjem.
De fem højhuse er en del af Brøndby Strand Parkerne, der blev opført mellem 1968 og 1974. I alt blev der opført 12 højhuse på 16 etager. I 2010-2012 fandt man imidlertid miljøgiften PCB i fugerne i de fem højhuse, der blev opført først. Luftmålinger i et af højhusene viste koncentrationer på op til 3.400 nanogram PCB pr. kubikmeter luft. Det overskrider den øvre af Sundhedsstyrelsens to vejledende aktionsværdier. Ved koncentrationer over 3.000 ng/m3 vurderer Sundhedsstyrelsen, at ‘ophold i længere tid kan være forbundet med en betydende helbredsrisiko, og det må i de fleste sammenhænge betragtes som en nærliggende sundhedsfare.’
Siden har de fire boligselskaber, der ejer højhusene, prøvet at finde en renoveringsmetode, der kunne lade sig gøre rent økonomisk. Men i fredags kastede selskaberne håndklædet i ringen, skriver et af selskaberne, Bo-Vest, på sin hjemmeside.
‘En renovering ville koste i omegnen af 2,6 mio. kroner pr. bolig for en løsning med en begrænset holdbarhed. Set med renoveringsøjne er det ikke økonomisk holdbart.’
Ifølge det beboervalgte medlem af styregruppen for helhedsrenoveringen af Brøndby Strand, Kai Dinesen, arbejdede man med en renoveringsløsning, hvor PCB-forureningen skulle forsegles.
»Tidligere var prisen helt oppe over tre mio. kroner pr. lejlighed. Senest har rådgiverne arbejdet på en forseglingsløsning, som ville bringe prisen ned omkring 2,6 mio. kr. pr. lejlighed. Men det ville nok ikke kunne holde i mere end 20 år, og så er det altså rigtig mange penge at bruge,« siger han.
Den høje pris skyldes blandt andet, at beboerne skal genhuses i 18 måneder, mens lejlighederne saneres. Desuden er der ifølge boligselskaberne problemer med nedbrydning af betonen nogle steder og med utidssvarende installationer. Boligselskabernes rådgivere har regnet sig frem til, at en renovering af de fem højhuse vil koste omkring 780 mio. kr.
Derfor anbefaler boligselskaberne, at man i stedet river højhusene ned. Det vil 'kun' koste 200 mio. kr.
Brøndbys borgmester, Kent Magelund (S), har allerede lovet at ville støtte en nedrivning, men før den kan blive realiseret, skal beboerne i de berørte afdelinger, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Landsbyggefonden alle give deres tilsagn.
Gør de det, drømmer boligselskaberne om at få lov til at opføre nye boliger.
Men om det samlet set vil være billigere end at bruge 780 mio. kr. på renoveringen, har Kai Dinesen i dag ikke noget bud på.
Lad højhusene stå og flyt rygerne fra sunde boliger til disse usunde boliger, risikoen ved rygning er størrelsesordner større end risikoen ved PCB.
Derved slipper ikke-rygerne for uønsket røg fra deres underboer.
Det koster 200 millioner at rive dem ned, men dertil kommer hvad det koster at bygge samme mængde boliger igen? Hvorfor overvejes det ikke at lave tvungen ventilation. Det er jo ikke en stor overskridelse af grænsen man ser.
Og beboerne? Hvilke huslejer kan de se frem til? De bliver nu genhuset, men hvor længe, og til hvilke huslejer?
...og til hvilke huslejer?
- hvis der er tale om 'almen(nyttig)e boliger', tror jeg huslejen er uændret eller lavere, jf. dette eksempel:
Den midlertidige genhusningsbolig betales af Helhedsplanen. I genhusningsperioden betaler du din sædvanlige leje og a conto varme...
Det koster 200 millioner at rive dem ned, men dertil kommer hvad det koster at bygge samme mængde boliger igen?
Uden overhovedet at kende til området eller detaljerne kunne der også være det i det at boligselskabet gerne vil af med den her type blokbyggerier hvor det kan være udfordrende at få en varieret beboersammensætning. De udgør i en eller anden forstand et strukturelt problem.
Jeg har kendskab til et lokalt eksempel, godt nok ikke så højt byggeri, hvor man nedriver en del meget ens lejligheder og erstatter dem med flere boliger af en mere varieret sammensætning, bl.a. med parcelhuse.
Jeg har kendskab til et lokalt eksempel, godt nok ikke så højt byggeri, hvor man nedriver en del meget ens lejligheder og erstatter dem med flere boliger af en mere varieret sammensætning, bl.a. med parcelhuse
- der er vist yderligere noget med, at Landsbyggefonden kan komme ind i billedet ifm. nedrivning/nybyggeri, men ikke ifm. renovering!??
Hej Hans Henrik
Det er Landsbyggefonden, som afgiver tilsagn om ydelsesstøtte til renovering på baggrund af boligorganisationens ansøgning og indberetning - og kommunalbestyrelsens indstilling.
https://www.lbf.dk/stoette/renoveringsstoe...
VH
Ulrik Andersen Journalist Ingeniøren
Det smarte, hurtigt opførte og billige elementbyggeri opført for 40-50 år siden har været en dyr erfaring, og vi slipper ikke for regningen! Og regningen bliver større, hvis vi ikke bruger mere omtanke nu, end vi gjorde dengang!
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard