Fem gange anbefalet PCB i luften hos landbrugets top

19. maj 2011 kl. 09:426
Fem gange anbefalet PCB i luften hos landbrugets top
Illustration: Das Büro.
Målinger viste, at PCB-indholdet i luften i Landbrug og Fødevarers højborg i København var fem gange over det anbefalede. Interesseorganisationen udskifter nu vinduer for 20 millioner kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage

Medarbejderne i organisationen Landbrug og Fødevarers hovedsæde i København har i årevis levet deres arbejdsliv i giftige PCB-dampe fra fugemasse omkring vinduer.

Målinger viser, at PCB-dampende i bygningen var fem gange højere, end grænseværdien, hvor myndigheder anbefaler, at man skrider ind. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vi står over for en meget stor vinduesrenovering. Den rådgivende ingeniør for opgaven fortalte os, at det ville være en god idé at teste for PCB, for ejendommen er bygget i en periode, hvor man blandt andet brugte PCB som tilsætningsstof til fugemasser,« siger økonomidirektør fra Landbrug og Fødevarer Svend Aage Jespersen til avisen.

Fugemassen viste sig at indeholde meget høje mængder af PCB, og de efterfølgende prøver inden døre viste, at der var fem gange så meget PCB i luften, som sundhedsmyndighederne anbefaler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Regningen for os, forventer vi, løber op i 20 millioner kroner. Havde det ikke været for det faktum, at vi stod overfor en udskiftning 768 vinduer, ville der have været tale om en ren merudgift. Men PCB'en er koncentreret i fugemassen, der i lighed med vinduerne i alle tilfælde skulle have været fjernet. Derfor anslår vi vores ekstraudgift i forbindelse med fundet, til at begrænse sig til nogle få millioner kroner,« siger Svend Åge Jespersen til avisen.

Giften sidder i fugemasserne omkring vinduerne, men den er formentligt også trængt ind i betonen omkring vinduerne. Derfor skal betonen som en del af processen forsegles.

PCB fundet er bare et i en lang række. Der er blandt andet blevet fundet PCB i 250 lejligheder i fire bygninger i Brøndby samt på Rigshospitalet.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
19. maj 2011 kl. 22:14

»Den rådgivende ingeniør for opgaven fortalte os, at det ville være en god idé at teste for PCB, for ejendommen er bygget i en periode, hvor man blandt andet brugte PCB som tilsætningsstof til fugemasser«</p>
<p>Der der nogen her der kan hjælpe med at sætte årstal den den omtalte periode?

Det kan Wikipedia:

Axelborg, tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack og V. Hvalsøe og opført i 1920, er et bygningskompleks i København, der bl.a. huser hovedsæderne for Landbrug & Fødevarer og DLG.
...
Bygningen er udvidet mod øst i 1961-1965.

PCB har også været anvendt i termoruder, hvor PCB har udgjort 25% af termokittet der har klæbet de to glaslag fast på metalrammen. I Danmark anslås det af tre fjerdedele af alle termoruder sat i danske bygninger i slutningen af 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne indeholder PCB.

5

4
19. maj 2011 kl. 20:57

Mon ikke den ejendom der refereres til i arktiklen, er tilbygningen (mod Paladsbiografen) til det oprindelige Axelborg, eftersom Landbrug og Fødevarer har hovedsæde der? Således er artiklens oplysning om, at byggeriet er fra en periode hvor der blandt andet blev anvendt PCB som tilsætningsstof til fugemasse næppe forkert.

3
19. maj 2011 kl. 14:48

Lyder næsten som om endnu mere ville være bedre. Noget der anbefales plejer at være godt. Der må være en bedre formulering, som mere præcist fortæller at det er et problem og ikke et gode.

2
19. maj 2011 kl. 13:29

Fordi, citat "organisationen Landbrug og Fødevarers hovedsæde i København" må nødvendigvis være [b]Axelborg[/b], den gamle rødstens-bygning (Verificer ved Googling af adressen med efterfølgende Google Earth billede) lige overfor Frihedsstøtten, som altså nu (åbenbart) har taget navneforandring til et mere moderne og (tror de strateger som har rådgivet og implementeret ændringen) tidsvarende navn. Og det betyder at vinduerne med PCB-fuger ikke har siddet der altid, men nok siden engang sidst i 60'erne først i 70'erne.

Men jeg lurer på om det monstro ikke er vinylgulve eller andet som har fået PCB-niveauet op, snarere end de udendørs fuger?

1
19. maj 2011 kl. 12:54

»Den rådgivende ingeniør for opgaven fortalte os, at det ville være en god idé at teste for PCB, for ejendommen er bygget i en periode, hvor man blandt andet brugte PCB som tilsætningsstof til fugemasser«

Der der nogen her der kan hjælpe med at sætte årstal den den omtalte periode?