Fem år efter katastrofen: I Fukushima venter 90 procent af arbejdet stadig forude

Fem år efter katastrofen: I Fukushima venter 90 procent af arbejdet stadig forude

I dag er det fem år siden, en tsunami ramte blandt andet Japan og startede katastrofen på Fukushima Daiichi-kernekraftværket, hvor tre reaktorer nedsmeltede. Oprydningen i nærområdet og på værket går fremad. Men udfordringerne tårner sig op.

En rødhvid kran troner stadig over den nedsmeltede reaktorbygning 3, der med smuldrende betonvægge og bøjet, rustfarvet metal næsten ligner sig selv, som den så ud lige efter ulykken for fem år siden. I reaktoren lurer de smeltede uranstave og udsender radioaktivitet i et niveau, der er dødeligt for mennesker.

Den skadelige stråling holder oprydningsholdet langt fra reaktorkernerne, der ligesom nærområdet tæt på værket er mennesketomt.

Længere fra kernekraftkatastrofens epicenter i de omkringliggende byer beskriver medier på stedet, hvordan modetøj og fladskærme gemmer sig bag butiksruderne under et slør af spindelvæv, der har fået lov at brede sig i de forgangne fem år i fravær af menneskelig indblanding.

Den japanske regering evakuerede 150.000 borgere i en radius af 20 km fra Fukushima-værket, og siden har byer som Okuna og Tomioka, der før var fyldt med liv fra flere tusinde indbyggere, ligget fuldstændig øde.

Kontrasten til evakueringszonens forladte omgivelser finder man overraskende på Fukushima-­anlægget.

Hver dag vækker 7.000 mennesker liv blandt de faldefærdige reaktorbygninger, når de strømmer gennem værkets port.

Tæt på porten danner der sig en kort kø foran et minisupermarked. Dagligvareforretningen åbnede den 1. marts i år for at sælge de japanske arbejdere proviant til deres oprydningsjob.

Supermarkedet er et billede på udviklingen – den går fremad, men skridtene er små. Det faktum understregede administrerende direktør for energiselskabet Tepco, der ejer Fukushima-værket, Akira Ono. Direktøren forklarede i februar, at oprydningsarbejdet kun er nået en tiendel af vejen.

Radioaktivt lager og lækage

Den lange vej til mål illustreres af de omkring 1.000 tanke fyldt med radioaktivt vand, som Tepco lagrer på værkets grund. Antallet af ståltanke vokser støt, og Tepco vurderer, at de inden for 1-2 år vil kunne opbevare 950.000 ton kontamineret vand.

Vandet stammer blandt andet fra reaktorbygningernes forseglede kældre, hvor der dagligt siver mange tusinde ton ind fra undergrunden. Her udsættes det for stråling fra det smeltede brændsel i reaktoren, som medvirker til at forurene vandet, der risikerer at slippe ud i havet.

For at dæmme op for udslippene pumper Tepco undergrundsvandet op og lagrer det i tanke, indtil det er muligt at rense vandet og lukke det ud i Stillehavet.

I et forsøg på at forhindre udslip af bestrålet vand prøver det japanske firma også at fryse jorden under værkets reaktorer, hvor der i tre af de fire stadig er store mængder smeltet brændstof.

Med 1.500 rør i ned til 30 meters dybde i undergrunden vil Tepco skabe en isbarriere, der kan blokere grundvandets vej ind i reaktor­bygningerne – og den modsatte vej ud i naturen.

Begrundelsen for at bygge en næsten 800 meter lang mur af stål- og betonrør langs havnefronten var den samme – at bremse vandet fra at nå havet.

Det voksende område med vandtanke har imidlertid gentagne gange lækket radioaktivt vand til havet, hvilket har fået fiskere og miljøforkæmpere til at kritisere Tepco i skarpe vendinger. Men de verbale angreb har ikke fået lækagerne til at stoppe.

Klager har heller ikke fået den japanske regering til at bremse genbosættelsen af fordrevne borgere.

Borgerfrygt og rygter spreder sig

Nogle udvalgte, nu mennesketomme, byer forsøger regeringen at genoplive ved at få de evakuerede til at flytte hjem igen. Med begrænset succes ophævede premierminister Shinzo Abe fra september 2015 evakueringszonen for byen Naraha, der befinder sig i området tæt op ad Fukushima-anlægget. Den første af 11 byer i zonen er planlagt til at åbne for genbosættelse, men meningsmålinger taler tydeligt – størstedelen af de evakuerede ønsker ikke at vende hjem.

Det på trods af, at rengøringshold gennem flere år har arbejdet på at fjernet de øverste centimeter jordlag i byområderne samt vasket overfladen på veje, mure og tag­toppe for at reducere strålingen fra omgivelserne. En øvelse, som regeringen har iværksat i flere af Fukushima-værkets nærområder. Planen lyder at indsnævre evakueringszonen i marts 2017, men miljøorganisationer samt borgere protesterer højlydt.

De fordrevne frygter, at strålingsniveauerne fortsat er skadelige i deres hjemstavn. Frygten gødes af Greenpeace, der har undersøgt distriktet Iitate, hvor Abe-regeringen overvejer at genbosætte tidligere indbyggere.

Den internationale miljøorganisation hævder, at Iitate-regionen med skovfyldte bjerge holder på de radioaktive stoffer, som med tiden vil finde vej tilbage i de nu strålingsfri zoner.

Rygter og modrygter dominerer i det hele taget debatten om konsekvenserne af katastrofen. Debatten om et stigende antal børn med risiko skjoldbruskkirtelkræft fik f.eks. nogle forældre til at fjerne børnenes skjoldbruskkirtler. En reaktion, som flere forskere har kaldt overilet, da sammenhængen mellem øget radioaktivitet og udviklingen af cyster ikke kunne dokumenteres.

Atomsigøjnere

Tilbage på Fukushima-værket florerer rygterne, der dukker op med jævne mellemrum, om decideret dårlige arbejdsforhold.

Faktisk har 70 pct. af de 800 firmaer, der står bag oprydningsindsatsen, været involveret i overtrædelser af reglerne for arbejdsmiljø, hvor eksempelvis strålingsniveauet ikke er blevet målt.

En rapport fra 2015 belyser et stigende antal dødsfald og uheld på arbejdspladsen.

Og det risikofyldte arbejdsmiljø tiltrækker da også kun få grupper jobtagere. Selve oprydningsholdet sammensættes af hjem- og arbejdsløse, der er lette at overtale til at tage lavpraktisk arbejde for lave lønninger. Gruppen har i medierne fået tilnavnet ’atomsigøjnerne.’

Foruden arbejdsulykker og dødsfald har disse mennesker kæmpet for overhovedet at få udbetalt deres fulde løn, som staten betaler tilskud til. De firmaer, der ansætter ’atomsigøjnerne’, profiterer på arbejdskraften, og mange oprydningsarbejdere lønnes under mindstelønnen.

Enkelte eksempler har afsløret, at nogle oprydningsarbejdere endda er endt i gæld, da de skulle tilbagebetale udgifter til logi og mad efter at have afsluttet deres job.

Uanfægtet af uheld og lønforhold fortsætter oprydningsarbejdet, som med babyskridt bevæger sig fremad, imens den forventede slutdato for indsatsen rykkes længere og længere ud i fremtiden.

Uranbrændsel er udfordringen

Tepcos direktør, Akira Ono, har forklaret, at de mange ubekendte i oprydningsregnestykket betyder, at det kan tage 200 år.

Dog satser Tepco på at være færdig inden for 30-40 år. Målet skal nås med assistance fra nye teknologier, der er nødt til at vise vejen for, hvordan man lokaliserer, fjerner og opbevarer det smeltede brændstof. Resterne af uranbrændslet forbliver den største udfordring.

I 2017-2018 håber Tepco at sænke en Toshiba-udviklet robot ned i reaktordybet. Den fjernstyrede robotkran er udstyret med to arme – den ene kan samle brændselsstave op fra kølebassinerne, og den anden er bygget til at gribe fat og skære i materiale.

Lokaliseringen af det resterende brændsel er ligeledes en af de ventende opgaver. Sidste år prøvede Tepco at finde frem til brændslet i reaktor 1 ved hjælp af myon-scanning, hvor man bruger den udelelige myon-partikel til at bestemme placeringen af det smeltede brændsel.

Scanningen viste det værst tænkelige scenarie: Brændstoffet har smeltet sig igennem til bunden af den primære inddæmningsbeholder, og det komplicerer oprydningsarbejdet. Situationen formodes at være den samme i de øvrige reaktorer.

Fra Fukushima-anlægget flytter fokus sig dog også mod resten af atomkraftværkerne i Japan, som regeringen langsomt har genstartet trods folkelige protester.

Kommentarer (8)

Kig på ordvalget, henvisninger til folk der er bange, omtale af rygter, ensidige henvisninger til diverse miljøorganisationer, omtalelse af problemer på arbejdspladesn (findes på ethvert stort projekt), etc. Total mangel på: oplysninger fra myndigheder, facts om strålingen, baggrundsinformation om stråling for at sætte det relief, etc.

Ren anti-akraft propaganda og et niveau som ikke hører hjemme i et teknisk forum som ing.dk IMHO.

Mindre af den slags og flere gode artikler som f.eks. Hjemmelavet geigertæller sikrer tillid til Fukushima-målinger.

På forhånd tak.

Mvh
Steen

  • 9
  • 25

Steen Larsen

Du er i fuld gang med at desavouere en klart pro KK journalist. Læs dog artiklen igen. Det er en situation uden fortilfælde og omgærdet af enormt hemmelighedskræmmeri. De oplysninger der er af faktuel art er skræmmende og det er usikkerhederne om det faktuelle grundlag også.

Istedet for at forsvare den farlige og tåbelige kultur, der ødelagde ordentligt ingeniør arbejde lige fra starten, da Fukushima blev bygget, så skulle du hellere slå på hvad man kan lære og også har lært i branchen.

Tsunamien ødelagde ikke Fukushima værket det klarede dårlig ledelse og deraf følgende ringe ingeniørarbejde. 10 ud af 10 gange ville en tsunami på samme skala have smadret Fukushima og kun ekstremt held med vejrliget sparede Japan for en fuldstændigt ødelæggende ulykke.

  • 19
  • 5

Hvad er det du ikke tror på, er det tallene? Eller udtalelserne?

Det er muligt at man kan kalde det sensations-journalistik, men ligefrem at kalde det propaganda kaster blot et dårligt lys på dig selv.

  • 7
  • 1