I fem år råbte konsulenter op: Imens blev milliarder spildt på spareordning
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I fem år råbte konsulenter op: Imens blev milliarder spildt på spareordning

Tilskud til at isolere private boliger er et af de områder, hvor de tilskud, som kunderne betaler til, i store træk er spildt. Boligerne var blevet renoveret og isoleret også uden tilskuddene.

Allerede for fem år siden advarede en stærkt kritisk evaluering myndighederne om, at energiselskabernes spareordning var ved at udvikle sig til et tag selv-bord for de danske energiselskaber, og at virkningen af ordningen er yderst tvivlsom.

Alligevel greb hverken skiftende ministre eller deres embedsmænd ind for at stoppe spildet af el- og varmekundernes milliarder. Tværtimod udvidede de ordningen, så den i 2015 udskrev en rekordregning til danskerne på 1,5 milliarder kroner.

Læs også: Sådan opkræves spareskatten

Først efter at Rigsrevisionen gik ind i sagen og i sidste uge udgav en rapport, har både energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og energiselskaberne fået travlt med at vende ryggen til energispareordningen.

Imidlertid er Rigsrevisionens pointer i hovedtræk de samme, som konsulentfirmaerne EA Energianalyse, Niras og Viegand Maagøe kom frem til i evalueringen fra 2012:

Kontrollen med tilskudsmilliarderne er lemfældig, selskaberne sjusker, nogle snyder sandsynligvis bevidst, og hovedparten af besparelserne var blevet gennemført, også selv om de slet ikke have fået tilskud. Det gælder særligt i private boliger, hvor husejerne havde gennemført hele fire femtedele af besparelserne selv uden en øre i tilskud.

Læs også: Rigsrevisorer dumper ministerium for sjusk med energispareordning

Alligevel har har el-, varme- og gaskunderne siden dengang betalt ca. 5,8 milliarder kroner, skjult på regningen til deres lokale energimonopoler, som skulle føre besparelserne ud i livet.

Læs også: Du betaler skat til energibesparelser, som var blevet gennemført alligevel

Med andre ord er milliarder af kroner gået til at støtte projekter, som var blevet ført ud i livet under alle omstændigheder, samtidig med at der har stået en ladeport åben, selv om myndighederne selv bestilte den rapport, som advarede dem.

Hårene rejste sig på hovedet af konsulenten

Ekstern lektor Anders Larsen fra RUC deltog både i den første evaluering af energispareordningen i 2009 og i den efterfølgende i 2012. Han husker særligt, at for etageejendomme var den såkaldte additionalitet lig nul. Samtlige de besparelser i etageejendomme, som danskerne betalte til, var altså blevet gennemført alligevel.

»Hårene rejste sig på hovedet af mig, da jeg så det. Og selv det kunne man leve med politisk og fortsætte ordningen,« siger han.

Læs også: Spild af penge at støtte private energisparelser

Ifølge Anders Larsen har ikke blot centralt placerede medarbejdere i Energistyrelsen og Energiministeriets departement kendt til problemerne med ordningen.

»Jeg har også siddet til møder med Skatteministeriet og diskuteret det,« fortæller han.

Læs også: Energiselskaber pumper besparelser kunstigt op

Anders Larsen påpeger, at der er bred politisk enighed om energipolitikken i Danmark, og at det er lidt af et særsyn.

»Derfor har området været politisk fredet, og ordningen har kørt videre, selv om store dele af den var åbenlyst uheldige,« siger han.

Alle kender til det, men ingen gør noget

Også direktør Peter Maagøe fra Viegand Maagøe bekræfter, at der gennem flere år har været problemer med dele af ordningen.

»Det har ikke været nemt at agere som privat aktør under ordningen,« siger han og understreger, at det har været almindeligt kendt, at dele af ordningen har fungeret mindre hensigtsmæssig.

»Det har for eksempel været aktører, som har benyttet ordningen til egen vinding, og på trods af at mange har kendt til det, så har ingen for alvor forsøgt at forfølge det,« siger konsulent-direktøren.

Han mener, at »man tidligere kunne have taget hårdere fat« i rygterne om svindel.

Læs også: Energiselskabernes spare-priser svinger voldsomt

Peter Maagøe understreger dog, at de fleste fejl i stikprøvekontrollerne skyldes sjusk snarere end direkte svindel, og at cirka halvdelen af de støttede projekter til at nedbringe industriens energiforbrug rent faktisk har virket. Det er tilstrækkeligt til, at besparelserne har positiv samfundsøkonomi.

»Men det er rigtigt, at ordningen delvist har været et tag selv-bord, og at det er eksempler på spillere i markedet, som udnytter det groft.«

Læs også: Tjek, hvor dyrt dit energiselskab tager sig betalt for at spare

Professor: Det er nemt at se, at den er helt gal

Energiprofessor Frede Hvelplund fra Aalborg Universitet er en af de kritikere, som i årevis har advaret om, at ordningen er forkert skruet sammen.

»Jeg brugte ikke lang tid på at se, at det ikke kunne fungere. Det er bare en smart måde at lave et ritual på, som fik det til at se ud, som om politikerne gjorde noget, og der er mulighed for fiflerier,« siger han i dag.

Læs også: Statsrevisor om energispare-beretning: Hver eneste side er rystende læsning

Professoren kalder det overraskende, at ordningen ikke er blevet bremset tidligere og giver derefter stafetten videre til sin kollega, postdoc Jakob Zinck Thellufsen. Han gennemførte i 2012 et projekt om energispareordningen og har siden holdt sig opdateret. Også han taler om åbenlyse problemer i ordningen, som har været kendt i en årrække:

»Internt i energiselskaberne og i Energistyrelsen har der været vished om dem,« fastslår Jakob Zinck Thellufsen.

»Så det er et godt spørgsmål, hvorfor der ikke er gjort noget,« tilføjer han.

Minister i 2012: Energiselskaberne når deres mål

I stedet for at gribe ind over for ordningen udsendte daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i 2012 en pressemeddelelse med en forsonlig ordlyd, da han havde fået den kritiske evaluering.

»Jeg er meget tilfreds med, at der nu foreligger en evaluering, vi kan arbejde ud fra, og jeg hæfter mig ved, at evalueringen viser, at energiselskaberne har nået deres mål,« bemærkede han.

»Der er nogle knaster, og dem tager vi os af,« lovede ministeren, men det skete altså ikke.

Jakob Zinck Thellufsen har følgende bud på, hvorfor der skete så lidt:

»Energibesparelserne bliver en del af selskabernes forretning, en måde for dem at opkræve nogle penge på og få finansieret nogle anlæg, der står ude hos forbrugerne.«

Ændringer tilfredsstiller mest energiselskaber

Jakob Zinck Thellufsen tilføjer, at det er umuligt at reparere sig ud af problemerne med energispareordningen. Dertil er den for hullet. Alligevel var det præcis, hvad skiftende ministre gjorde, da de pålagde selskaberne stadigt større sparekrav op gennem dette årti. Krav, som fordoblede kundernes regning for besparelserne.

»De fejl, evalueringerne fandt for fem år siden, har ingen ønsket at rette. Til gengæld har politikerne gjort en masse andet, som mere tilfredsstiller energiselskaberne, end de giver besparelser. Det er ærgerligt,« lyder det fra energiforskeren.

Han henviser til, at blandt andet varmepumper og solvarmeanlæg til fjernvarmen har fået massiv del i kundernes spare-skat. Der er dog slet ikke tale om besparelser, men energikonverteringer.

Advarsel i 2011: Ordningen er en halv milliard for dyr

Ingeniøren bragte allerede i 2011 de første artikler, som kritiserede energispareordningen for at være spild af kundernes penge.

Læs også: Kritik: Energi-monopoler tjener fedt på spareskat

Blandt de første kritikere var Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), for rådgivervirksomhederne ville frygteligt gerne konkurrere om de mange sparemilliarder. Med konkurrence kunne kunderne være sparet for en halv milliard kroner om året, mener rådgiverne.

Læs også: Rådgiver: Danskerne betaler en halv milliard for meget for energibesparelser

»Det er rigtig mange penge, og beløbene er ikke blevet mindre med årene. Vi har ikke fået værdi for pengene. De kunne have været brugt mere effektivt, eller der kunne være krævet færre penge op,« konstaterer direktøren for FRI, Henrik Garver, i dag.

Han understreger, at nogle af energispareordningens ømme tæer for rådgiverne er blevet mindre gennem årene, så de trods alt har fået stadigt bedre mulighed for at levere de besparelser, som kunderne støtter.

»Desuden har rådgiverne lært at leve med, at markedet er sådan, at energiselskaberne sidder på spareordningen. Men samfundsmæssigt er problemerne stadig lige store,« siger Henrik Garver.

På papiret en succes, som vi har eksporteret til EU

Han fremhæver, at skiftende regeringer trods kritikken har været stolte af ordningen, særligt da Danmark blev en slags forbillede for EU. I hele unionen er der nemlig krav om at spare på energien. Den forpligtelse kan regeringerne som i Danmark vælge at give videre til energiselskaber.

Læs også: Installatører: Vi kan levere bedre og billigere energibesparelser

Henrik Garver mener dog som Peter Maagøe, at ordningen virker rimelig godt for spareprojekter i virksomheder. Han forventer, at ordningen nu bliver ændret på baggrund af Rigsrevisionens kritik, men forudser, at energiselskaberne stadig skal være med til at administrere den.

Rådgiverne så ellers hellere, at der kom en ny administration, og at ordningen blev begrænset til energibesparelser i virksomheder. FRI taler også stadig for at konkurrenceudsætte hver en sparekrone.

»Men det har været rart for myndighederne, at forpligtelsen ligger hos energiselskaberne. Det er rigeligt at styre en politisk aftale med dem,« siger han.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har bebudet, at ændringer af energispareordningen vil indgå i de drøftelser om et nyt energifolig, som regeringen venter at indkalde partierne på Christiansborg til i løbet af efteråret.

er det ingen, som har lyst - og kraft - til at pille ved noget vedtaget, uanset om det kører godt eller skidt.

Ethvert forsøg herpå udløser straks en partiernes kakofoni af gensidig nedrakning med tilhørende fremhævelse af egne fortræffeligheder i en grad, som efterhånden er så utålelig, at al konstruktiv aktivitet hurtigt stopper og går i sig selv.

I stedet raser de evige kampe om skattelettelser, som søsættes uden dybere tanker om konsekvenserne heraf, hvis de virkelig blev gennemført, og i deres natur ikke er andet end rent valgflæsk.

Det jeg hører tydeligst gennem larmen for tiden er:

"Stem på os, så får du lavere skatter og en billig bil - hvis vi da ikke narrer dig i sidste øjeblik.
Men lad nu være med at blive syg eller gammel, for det bliver der under ingen omstændigheder ikke råd til. "

Og så er der jo ikke også tid til energispareordninger eller andre praktiske gøremål...

  • 11
  • 6

... og papirtigerene springer op i forargelse - 5 år senere.
Det er ikke værre end alt muligt andet politisk sjusk og fusk og sammenblanding af interesser. Det kommer tydeligt frem i latterlige afgifter, der har mistet deres berettigelse, men som fastholdes far at undgå at lave et ordentligt skattesystem.

Det er nemt at pege fingre af konkrete politikere, der bidrager til dette cirkus. Men der er nok et mere grundlæggende problem med de politiske beslutningsprocesser, som ikke adresseres med forargede eksempler på idiotiske regler; Som vores politiske system fungerer nu, kæmpes der om de mest uvidende vælgere og dem der er til falds for lette argumenter.
De andre 80% er sværere at flytte på. De tror enten på dogmatiske metoder der skal redde os fra en tænkt katastrofe, som skattelettelser, trickle down effekt og formastelige immigranter, mens andre har de blikket stift rettet mod mål fra fortiden eller lokkende taburetter.

Hvornår mon der bliver flertal for, at styrer staten til fordel for alle de mennesker, der lever i den?
Det bliver rigtigt spændende at se hvordan vi får rettet op på vores politiske system.

  • 2
  • 2

Det er åbenbart stadigt en kongstanke at energibesparelser kun lader sig gennemføre I slutforbruget.
Vrøvl. !
At konsulenten udtaler at solvarme og varmepumper er konvertering.
Ja. Men det er da en kollosal stor og meget priseffektiv energibesparelse, samtidigt.

Hvorfor skal der kun spares energi, hvor det er dyrest at gøre det. ?

Besparelser skal ses meget mere bredt, end kongstanken på Borgen og ved Styrelsen.

Hvor står beskrevet at besparelserne skal være additive.
Altså kun gennemføres, hvis der ydes tilskud. ?
Jeg har ikke set det noget steds.
Måske andre kan linke netop til den bestemmelse.

  • 2
  • 0