Fejlskud: Inderhavnsbroen forsinket endnu en gang

Entreprenørens tidsplan for afleveringen af Inderhavnsbroen i København har igen, igen, igen skudt ved siden af. Skydebroen skulle have været afleveret til Københavns Kommune ‘medio juni’, men ifølge en ny tidsplan, som entreprenøren har afleveret til kommunen, bliver afleveringen nødt til at blive udskudt til ‘primo juli.’ Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

»Det er utilfredsstillende, at arbejdet volder så mange vanskeligheder. Vi følger processen tæt og kan garantere, at der bliver arbejdet på højtryk for at få Inderhavnsbroen færdig,« siger serviceområdechef Anders Møller fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i pressemeddelelsen.

Læs også: Pihl & Søn underbød groft for at få de tre inderbroer

Kommunen tegnede kontrakt med Pihl & Søn i september 2011, og byggeriet gik i gang måneden efter. Broen skulle stå færdig i 2013. Men broen blev ad flere omgange forsinket, og i august 2013 gik Pihl & Søn konkurs. I maj 2014 tegnede kommunen så kontrakt med entreprenørfirmaet Valmont SM om at færdiggøre broen. Den nye entreprenør blev imidlertid også forsinket ad flere omgange. Her i foråret var det så lukkemekanismen, der drillede.

Testkørsler i maj og april viste, at der er brug for en finjustering af åbne- og lukkefunktionen, fordi de to stålbrofag ikke stoppede helt præcist samme sted hver gang de mødtes på midten. Stoppestedet varierede med 10-15 mm. Det kunne afhjælpes ved at etablere et fast stop med hydraulisk aktiverede kiler. Stoppunktet var imidlertid ikke det eneste problem.
Kombinationen af kolde nætter, koldt havvand og varme dage fik nemlig Inderhavnsbroens to skydefag af stål til at vride sig, forklarede kommunens bygherrerådgiver, civilingeniør Erik H. Sørensen, til Ingeniøren i maj.

»Når solen begynder at skinne, bliver skydefagenes overflade meget varmere end undersiden, og så krummer broen. Det er der egentlig taget højde for i projekteringen. Men hvis der er en skæv opvarmning, så kommer der en uventet vridning, der betyder, at broen ikke kan lukke.«

Læs også: Forårssol og koldt vand skævvrider Inderhavnsbroen

Løsningen var ifølge Erik H. Sørensen at spidse de de to rigler, der sidder yderst på skydedækkene og holder de to dæk fast i forhold til hinanden, når broen er lukket. Desuden blev kraven omkring de huller, som riglerne skyder ind i, udvidet. Kombinationen af de to løsninger skulle gøre det muligt at ‘guide’ de to brofag sammen, selv om de ikke rammer så præcist, som ingeniørerne oprindelig havde forventet.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Ifølge kommunens pressemeddelelse kræver broen imidlertid yderligere finjustering.

Hvornår broen bliver åbnet for publikum, vil kommunen først sige, når broen er endeligt afleveret og de sidste tests foretaget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Verdens mest besynderlige bro, så et unikum det er den. Ved designet har man omhyggeligt valgt så komplicerede løsninger som muligt med mindst mulig hensyntagen til brugsværdi, anlægsudgifter og driftsudgifter. Cyklister og fodgængere, der passerer broen, når den muligvis kommer til at fungere, skal undervejs foretage elegante chassé, som forhindrer dem i at falde i søvn. Designerne har valgt løsninger, der har bragt prisen op på mindst fire gange prisen for Bryggebroen, som opfylder den samme funktion på en enkel måde. Og for at fuldende elendigheden, har man valgt at anvende ståltove, som kræver bestandig vedligeholdelse, hvilket forstærkes af at de befinder sig i et marint miljø. Det er synd for københavnerne, men det mest rationelle vil være at rive broen ned og erstatte den med en enkel svingbro. Det sker nok ikke, men nu kan I ikke komme og sige at I ikke er blevet advaret

  • 1
  • 3

Selve konstruktionen er jo et fejlskud og vil altid give problemer. Ståldragere af disse dimensioner vil altid være afhængige af varme og kulde. Men den ser sikkert flot ud når og hvis, den nogensinde bliver funktionsklar. Ja, design frem for brugsværdi. Og det fik man så.! Synd for københavnerne

  • 1
  • 3

Et meget godt eksempel på at det ikke kun er offentlige IT-projekter, der kan løbe helt af sporet. Skal vi ikke også gætte på, at der i lighed med samme IT-projekter aldrig vil blive stillet nogle til ansvar for fadæsen. Og da slet ikke de ansvarlige politikere.

  • 1
  • 2

Selvom det her projekt er ved at ligne noget Monty Python kunne have fundet på, så er jeg glad for at man er villig til at gøre noget ud af det æstetiske og arkitektoniske udtryk. Den slags hjælper med til at gøre et sted rart og leve.

Og det er ikke mit indtryk at designet er hovedproblemet. Hvis men ikke kan svejse to stykker stål sammen uden at det slår sig, og revner. Ikke kan finde ud af at dimensionerer så ting kan holde. Eller lave mekanik der ikke støder imod den struktur den skal være indenfor. Ja så kan det da være lige meget hvor simpelt designet er.

Et kompliceret design selvfølgelig gør tingene mere besværligt, men det er da vist mest kvalitetsbevidstheden og kontrollen der er svigtet totalt her.

  • 3
  • 2

Og det er ikke mit indtryk at designet er hovedproblemet

Jo det er designet der er problemet. Hvis man brainstormer oplukkelige broer er det en af de konstruktioner der ligger lige til højerbenet, men alle andre steder har man sorteret den fra fordi den ikke fungere i praksis. Men her har man valg udelukkende ud fra design, der er ikke nogen der har sagt "duer ikke væk"

Hvis men ikke kan svejse to stykker stål sammen uden at det slår sig

Der er ikke nogen der kan lysbuesvejse en stålkonstruktion uden at den slår sig, det er kun et spørgsmål om deformationerne skal gå nogenlunde lige op, så konstruktionen bliver ret.

Et kompliceret design selvfølgelig gør tingene mere besværligt, men det er da vist mest kvalitetsbevidstheden og kontrollen der er svigtet totalt her.

Man kan ikke fremstille så store stålkonstruktioner med urmager præcision, bare det at solen opvarmer den ene side får brodrageren til at slå sig.

  • 4
  • 1

Det er mit indtryk at folk nogle gange glemmer, at dét, vi er vidne til, faktisk er udtryk for en meget minutiøs og grundig proceskontrol.

Lad os glemme valg af design et øjeblik: Alle fejlene er opdaget inden overdragelse (naturligvis fordi broen ikke er overdraget endnu), og mange af fejlene er opdaget ved overgang fra en proces til en anden. Hvis der ikke var styring af kvaliteten, ville fejlene først være blevet opfanget midt under det næste trin, eks. når brofagene skulle monteres (dvs. hang i en flydekran lige over bropillerne) og de ikke passede på bropillerne.

I denne sag er der tydeligvis opmåling af geometrien flere gange under processen, samt gentagne funktionskontroller. Det må da være positivt. Alternativet havde været en bro afleveret til tiden, men med et brofag der var små 0,5 m over koten på kajen og to halvdele, der næsten mødtes...

  • 0
  • 2

Man har jo nettop ønsket et flot og usædvanlig design. Det kan men jo ikke få ved at buge et almindelig og gennemprøvet design. Der er ikke noget her der for mig til at sige "Det kan ikke lade sig gøre". Det jeg tænkte da jeg så designet første gang var: Det bliver svært. Der er intet galt i at vælge en svær løsningsmodel. Men man skal være sig bevidst at det bliver en meget mere krævende opgave, og afsætte de ekstra resurser det kræver. Det har man tilsyneladende ikke gjort.

Der er ikke nogen der kan lysbuesvejse

Ordkløveri! Du prøver jo (ret uelegant) at omgå problemet ved at lade som om jeg snakker om noget helt andet end jeg tydeligvis gør. Det første brofag var så vind og skæv og fuld af revner at det måtte skrottes. Det har intet med designet at gøre. Det er simpelhed blot elendigt håndværk. Og at det først blev opdaget da det var kommet til Danmark, det viser bare en total mangel på kvalitetskontrol.

stålkonstruktioner med urmager

Nej. Det kan man ikke. Derfor er det vigtigt af gennemarbejde designet, så man ved hvor store tolerancer der er nødvendige. Så som at tillade en rimelig stor tolerance ved de guid pins der sikre at broen samler sig rigtigt på midten. Det er der intet kompliceret i. Eller nyt. Den teknik har været brugt i over 1000 år.

Vi kan ikke bare sige "duer ikke væk" hver gang noget bliver svært. Hvis vi alle havde den mentalitet, så havde vi stadig randt rundt med trækøller. Jeg kan godt love dig at det er meget, meget svære at lave en god flintekniv end en god trækølle.

Og at bolte i hjulsystemet knækker allerede efter nogle få kørsler. Pillerne blev lavet for høje. Fundamentet for svagt. Og wire systemet gik imod strukturen. Og hvad der ellers har været af problemer. Alle de ting er mere tegn på dårligt håndværk fra designer og ingeniør end på et for kompliceret design. Selvfølgelig gør den komplicerede udformning af broen det sværere. Men at sige at det har været hovedårsagen, det er jeg uenig i. Med så mange graverende fejl, så havde selv det simpleste design ikke redet projektet, blot reduceret strøelsen af fejlene.

  • 2
  • 0

Vi kan ikke bare sige "duer ikke væk" hver gang noget bliver svært.

Nej men man må sige "duer ikke væk" når man ser et forslag der ikke er realiserbart eller rummer alt for mange komplicerede løsninger i forhold til allerede kendte løsninger.

En linearføring til 500 ton er besværligt, nu er samlingen mellem de to bevægelige dele ikke særligt kritisk, det kræver bare nogle passende koniske styretappe. Det virkeligt kritiske er overgange mellem de bevægelig og faste brofag. Bliver der en spalte eller en niveauforskel betyder det nemt væltede cyklister fordi man skal krydse samlingen diagonalt, på en sving- eller klapbro krydser man alle samlinger vinkelret. Man skal også kunne cykle sikker over når broen, når den har været åbnet 100.000 gange. De to S-sving der er på broen, er i sig selv med til at gøre trafikken usikker.

Jeg kan også godt lide elegante broer, men de skal også fungerer, ellers høre de hjemme på statens museum for kunst.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten