Fejlmonterede solceller kan gøre tusindvis af tage utætte
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejlmonterede solceller kan gøre tusindvis af tage utætte

En stor del af de 23.000 solcelleanlæg, der glimter på danskernes tage, overholder ikke byggenormerne. Det vurderer to ingeniører, der har sammenlignet de gængse installationsmetoder med kravene i byggenormerne.

»Hovedparten af de beslag, man bruger i Danmark, er designet til den tyske byggeskik, hvor man har bredere spær end i typiske danske huse,« siger civilingeniør Mads Peter Sørensen, der er ekstern lektor ved Aalborg Universitet og rådgiver i virksomheden Energihuset A/S.

»De bliver boret ned i spær og lægter med skruer, der er 10-12 mm tykke, og derfor kan de ikke overholde afstandskravene i trænormen, der siger noget om, hvor meget træ der skal være på hver side af skruen,« siger han.

De beslag til solcellepanelerne, der typisk anvendes i Danmark, er ifølge Mads Peter Sørensen fra Energihuset A/S designet til tyske byggerier, hvor man ofte bruger tykkere spær og lægter end i Danmark. Men brugt på et dansk tag giver det problemer. (Foto: Jesper Gregersen/www.5771.dk)
En typisk fejl er, ifølge rådgivende ingeniør Mads Peter Sørensen fra Energihuset A/S i Sæby, at montørerne bruger skruer, der er 8-12 mm tykke, til at bore beslagene fast i lægter og spær. Men ifølge trænormen må man ikke bore så tykke skruer i spær og lægter, der er dimensioneret efter moderne danske standarder. Hos familien Gregersen ser man et tydeligt resultat her, hvor skruen dels ikke rammer ned i spærret og derfor ikke har ordentlig vedhæftning, og dels har flækket lægten. (Foto: Jesper Gregersen/www.5771.dk)
Når solen rammer familien Gregersens tag, kan man tydeligt se lysstråler stå ind gennem de huller i taget, som montøren glemte at lukke. (Foto: Jesper Gregersen/www.5771.dk)

Han bakkes op af Jørgen Munch-Andersen, der er civilingeniør, ph.d. og seniorrådgiver hos interesseorganisationen Træinformation, som rådgiver om trækonstruktioner.

»Sætter man en 8 mm skrue i et 45 mm bredt spær, overholder det ikke afstandskravene. Den største skrue, man kan få i uden forboring, er 4,5 mm, så man er langt over kravene i trænormen. Derfor er jeg er enig i, at langt det meste, der er blevet sat op, umuligt kan overholde normerne.«

Læs også: Husejere står i kø for at få solceller

Afstandskravet skal sikre, at spæret ikke svækkes af at blive skruet i. Men de store skruer, der kan være mere end dobbelt så tykke som tilladt, kan få spærene til at sprække, og dermed ødelægger skruerne taget.

Hvis montørerne forborede eller borede ekstra huller til flere beslag, kunne mange problemer undgås, men det sker bare ikke, siger Mads Peter Sørensen.

»Markedet er meget presset, så folk tager sig ikke tid til at gøre det ordentligt. På gamle eternittage med asbest vil de ikke bore, for så skal pladerne skiftes ud, og selv på nyere tage borer de ikke nye huller, fordi det tager lang tid.«

Men de store skruer er kun ét blandt flere problemer, som Mads Peter Sørensen har set.

»På nogle huse med eternittage har montørerne blot fjernet nogle af de skruer, som holder pladerne fast i lægterne, og så har de skruet beslagene ned i lægterne gennem hullerne. Men det giver en meget høj punktbelastning, som kan betyde, at lægterne bliver overbelastet med op til 300 procent.«

Læs også: Her er ministerens solcelle-dilemma

De store punktbelastninger fra solcellepanelernes beslag kan både få lægterne til at vride sig og flække. Desuden kan sømsamlingerne mellem lægter og spær ikke holde til belastningen, mener Jørgen Munch-Andersen.

»Det er heller ikke forsvarligt at gøre beslagene fast i lægterne, for sømsamlingerne kan kun lige holde til vindsuget på taget. Så hvis der kommer en storm, vil de kunne rykke sig løs.«

Et andet problem er, når montørerne bruger beslag, der er designet til tyske landbrugsbygninger. Beslagene skal fæstnes til åse med 8-10 skruer, men i de smalle danske spær er der typisk kun plads til at bore en eller to skruer ned.

De mange fejl, som selv entreprenørernes organisation, Dansk Byggeri, har advaret imod, opstår, fordi den danske byggebranche - trods et solcelleboom, der har fået forventeligt 30.000 familier til at sætte paneler op i år - ikke har fået udviklet en løsning, der kan overholde de danske byggenormer.

»Vi mangler en dims eller et princip, så solceller kan monteres korrekt,« siger Jørgen Munch-Andersen således:

»Ideelt set bør man skrue noget på spærene og så skrue ned i det. Men i praksis er det meget svært at komme til, hvis der er et undertag. Det er bare et af mange problemer, som man ikke rigtigt kan løse.«

Læs også: Se hvem i Danmark der er vildest med solceller

Mads Peter Sørensen mener dog godt, at man kan lave lovlige løsninger de fleste steder.

»Du kan godt bruge de tyske beslag, hvis du laver forstærkninger de rigtige steder. Mange gider bare ikke at bruge pengene på det,« siger Mads Peter Sørensen og fortsætter:

»Det er bare underligt, for de fleste ved jo godt, at spærene skal forstærkes, hvis man skifter et eternittag ud med et tegltag. Men selv om et eternittag sammen med solceller vejer lige så meget et tegltag, vil folk ikke bruge penge på forstærkninger.«

Fordi de fleste solcelleanlæg er blevet monteret i år, er der endnu ikke dukket mange sager op, men de vil komme i løbet af efteråret, forventer seniorforskeren:

»Problemets omfang får vi først at se, næste gang der kommer en stor storm eller et kraftigt snefald.«

Læs også: Solcelleanlæg kan ødelægge dit tag

Tagskaderne kan koste både husejere og håndværkere dyrt. For mens husforsikringen dækker pludseligt opståede skader som følge af storm, brand og snetryk, dækker de ikke skader, der opstår over lang tid, fordi solcellernes vægt har gjort taget skævt og utæt.

»Hvis der opstår en skade, fordi taget er sunket, eller hvis der går hul i taget, fordi taget ikke kunne bære solcellerne, er den skade ikke dækket af forsikringen, så der står man selv med det,« siger skadechef i Topdanmark Susanne Møllegaard.

Topdanmark dækker de pludselige skader, selvom der er fejlkonstruktioner, men det gælder ikke alle husforsikringer på markedet. Derfor opfordrer hun solcelleejere til at tjekke forsikringsbetingelserne grundigt.

Kommentarer (39)

Nu er det også stor forskel på om skruen skrues ned i nyt eller gammelt træ - og de gamle lægter var af mindre dimensioner end de nye. En gammel tør lægte vil i mange tilfælde flække af indgrebet, hvor i mod en ny kan klarer det. E.g. lagde vi bl.a. separate nye lægter på mit hus til solcellerne.

Nu er nogle af skruerne altså også så smarte, at der sidder et integreret bord i snuden af dem, så de automatisk borer for.

En anden ting der ofte ses er, at man borer i bunden og siden af bølgerne på eternittage for at ramme spæret - selv om det kommer en pakning i er det ikke særlig smart i længden, da vandet samles her - og pakningen med tiden bliver gammel og tør. Toppen af bølgen sidder i tørvejr pga. at solcellerne fungere som tag, hvorimod bunden bølgen er en vandledningsvej fra det overliggende tag.

En anden ting er ledningerne som ofte føres ind ved rygningen. De efterlades ofte ubeskyttet til 30 års UV-stråling fra solen - derved må de formodes at udtørre og smuldre i isoleringen på dette sted.

  • 0
  • 0

Man kunne f.eks. ændre tilskudsordningen således at også celler som blev integreret i taget affødte et tilskud i stedet for som nu hvor man kun giver tilskud hvis cellerne ikke er en del af taget.
Ved at integrere cellerne i taget ville man også have mulighed for at komme ned og få ordentlig fat i tagkonstruktionen.

  • 0
  • 0

Hvis vi nu lige ser bort fra at der teknisk set ikke er noget "tilskud", men blot en netto-afregningsordning og nogle forenklinger i beskatningen, så er det altså ikke netto-afregningsordningen, der forhindrer dig i at lave integrede solceller.
Det er kun, hvis man vil beskattes efter de regler, der gælder for virksomheder at den ikke går. Der skal det være et selvstændigt anlæg og ikke en del af din privat-bolig.

  • 0
  • 0