Fejlene står i kø: Sjusk og tilstoppede afløb dødsdømte sportshal
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fejlene står i kø: Sjusk og tilstoppede afløb dødsdømte sportshal

Fordi tagafløbene ikke virkede, kunne vandet hobe sig op bag murkronen på Rønbæk Hallens tag, indtil vægten blev så stor, at to af hallens stålspær gav efter. En rådgiver har fundet flere fejl i hallens projektering og udførelse, men har samtidig konkluderet, at uanset om hallen havde levet op til alle krav og standarder, så ville den med stor sandsynlighed være kollapset med de vandmængder, der lå på taget op til kollapset. Illustration: Beredskabsstyrelsen Midtjylland

Kombinationen af et kraftigt regnskyl, tilstoppede afløb, håndværkersjusk og fejlprojektering var skyld i Rønbæk Hallens delvise kollaps. Det konkluderer rådgivningsfirmaet Alectia i to rapporter udført for bygningsejeren Favrskov Kommune.

‘Undersøgelserne peger på, at der har været flere mangler ved tagkonstruktionen. Den direkte årsag til kollapset er dog ifølge Alectias undersøgelser, at der har været en opstuvning af vand på taget. Et svigt i afløbssystemet har medført, at regnvand på taget ikke har kunnet løbe væk tilstrækkelig hurtigt,’ skriver kommunen i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

To af stålspærrene på den kun fem år gamle tilbygning kollapsede natten til den 6. november, og en del af taget fulgte med ned. Desuden blev de spær, der stod tættest på de kollapsede, også vredet.

Læs også: Stålspær kollapset i fem år gammel sportshal

Første rådgiver: Vand er årsagen

Umiddelbart efter kollapset inspicerede rådgivningsfirmaet Bascon, som havde været kommunens rådgiver på byggeriet af hallen, den delvist kollapsede bygning. Ifølge dokumenter, som Ingeniøren har fået aktindsigt i, konkluderede rådgivningsfirmaet at: ‘Det synes sikkert, at spærene er brudt på grund af stor belastning fra vand på taget. Bruddet er sandsynligvis startet med begyndende foldning i trykkede flanger nær rammehjørnerne. Dette har så udviklet sig videre til et kipningsbrud i rammehjørnerne. Da de første spær bryder, strømmer vandet væk fra taget og derved aflastes den øvrige tagkonstruktion, og bruddet begrænses til to spær.’

Læs også: Mystisk halkollaps: Spærene er bare sunket sammen

Bascon opfordrede kommunen til at få undersøgt, hvor stor belastning der var på spærene op til bruddet, om spærene var dimensioneret korrekt, og om konstruktionen var udført som projekteret. Desuden burde kommunen få tjekket om afvandingssystemet på taget var dimensioneret korrekt, og at det fungerede op til kollapset.

Op til 50 cm vand på 1.500 m2 tag

Multihallen var nemlig udstyret med en cirka 50 cm høj murkrone hele vejen rundt langs det omkring 1.500 m2 store og næsten flade tag, og den eneste vej ned for vandet var gennem de otte tagbrønde, der var monteret langs murkronen.

Leverandørerne var hurtige til at melde ind, at de mente, at manglende rensning af tagbrøndene var årsag til, at vandet kunne hobe sig op på taget og få det til at kollapse.

Drone afslørede vand to måneder før kollaps

Allerede 31. august var kommunen nemlig blevet advaret om, at optagelser fra en drone havde vist, at der var store vandmængder på taget. Kommunen havde modtaget en mail med fotos af taget, der viste ‘kraftig vandophobning på multihallens tag’, fremgår det i henvendelse fra en advokat, der repræsenterer leverandøren af stålspærene.

'Som du kan se af vedhæftede fil, så skal der vist rengøres nogle tagbrønde. Billedet er efter sigende ca. 14 dage gammelt,' stod der i den mail, som Favrskov Kommune modtog 31. august 2016. Den vedhæftede fil var dette foto af Rønbæk Hallens tag, som en drone havde optaget. Illustration: Privat / Favrskov Kommune

Bæreevne overskredet med 155 pct.

Der var otte tagbrønde på multihallens tag, men undersøgelser viser ifølge rådgiveren Alectia, at de alle var tilstoppede Illustration: Alectia

Beregninger fra en af leverandørernes rådgivere viste, at med de vandmængder, man kunne se på taget, ville lasten på stålrammerne være ‘155 procent større end den regningsmæssige belastning på stålrammerne’, som de oprindeligt blev dimensioneret til.

Anden rådgiver: Der er fejl i afløb

Kommunen fulgte Bascons råd og hyrede rådgivningsfirmaet Alectia til at fastslå årsagerne til kollapset. Og allerede 22. november meddelte Alectia, at man havde fundet en fejl i afløbssystemet.

'Vi fandt i går en - tror vi - afgørende fejl i tagbrønden. Varmekablet (der skal holde tagafløbet frostfrit, red.) er monteret som vist nedenfor hele vejen rundt i indløbet. Når ‘skillepladen’ i brønden monteres ned ovenpå kablet vil dette i høj grad hindre vandtilførslen, da kablet fylder det samme som indløbet mellem brønd og skilleplade (10 mm). Med en meget lille vandgennemstrømning vil en tilstopning, selv med små urenheder, nemt kunne tilstoppe den lille åbning, der måtte være tilbage.’

Læs også: Over fire store tagkollaps om dagen kostede forsikringsselskaber dyrt

Opdagelsen burde ifølge rådgiveren glæde kommunen, for indtil da så det ud til, at kommunen ville stå med ansvaret for ikke at have renset tagbrøndene som anbefalet i tagleverandøren Phønix’ vejledning.

‘Alt i alt stiller ovenstående os nok væsentligt mere gunstigt,’ sluttede rådgiveren således sin mail af.

Alle afløb tilstoppet. Årsag endnu ukendt

Den undersøgte tagbrønd med det - ifølge Alectia - fejlmonterede varmekabel. Illustration: Alectia

Undersøgelsen var baseret på undersøgelser af en enkelt tagbrønd. De resterende brønde ville Alectia lade være uberørt, så de kunne indgå som bevismateriale i den ventende syn- og skønssag. Men i sin endelige rapport, som kommunen har offentliggjort på sin hjemmeside, skrev rådgiveren, at ‘brønde på tag var helt/delvist tilstoppet, og at der var ca. 15 mm slam ved de 4 tilbageværende tagbrønde hen mod hovedindgangen.’

Men det er altså på nuværende tidspunkt uvist, om varmekablerne har fået tagbrøndene til at stoppe til, og om der er installeret varmekabler på samme måde i de øvrige brønde. Desuden er det uvist, om kommunen har renset brøndene to gange om året, som anbefalet af tagleverandøren.

For lave sikkerhedskrav

Efter den første rapport bad kommunen Alectia om at lede videre efter yderligere fejl, som kunne være medvirkende til kollapset.

Og det var der ifølge Alectia.

For det første burde bygningen have været projekteret i en højere konsekvenssklasse, end den blev. Den bygværksprojekterende havde vurderet, at kravene til konsekvensklasse CC2 skulle følges, men Alectia argumenterer for, at man skulle have fulgt kravene i den skrappere konsekvensklasse CC3. Jo højere konsekvensklasse, des større krav stilles der til såvel konstruktionernes robusthed som til kontrollen med beregningerne. Alectias vurdering tager imidlertid udgangspunkt i en vejledning om valg af konsekvensklasse, som først udkom i 2012 - et år efter hallens indvielse. Så om den bygværksprojekterende burde have valgt anderledes, står også hen i det uvisse på nuværende tidspunkt.

Til gengæld finder rådgiveren andre klare fejl i såvel projektering som udførelse.

Fejl i afgørende afstivning

I de statiske beregninger er det forudsat, at den tværgående afstivning skal monteres ved stålrammernes inderste flanger, der er udsat for tryk - og dermed med risiko for at 'knække ud' under stor belastning. Men afstivningen er monteret ved de yderste flanger og beskytter derfor ikke stålrammerne mod kipning. Illustration: Alectia

I de statiske beregninger har man forudsat at stålrammerne skulle være sikret mod kipning - altså mod at knække ud mod siderne. Det afstivende system skulle være fastgjort i den del af stålrammerne, der vender ind mod hallen, men i virkeligheden blev de fastgjort i den del af stålrammen, der vender ud mod væggene. Det betød at trykflangen - den indvendige del af stålrammen - kunne knække ud mod siden. Som det da også skete under kollapset.

Læs også: Efter tagkollaps: Byggebranchen tager livsvigtige afstivninger alt for afslappet

Ignorerede 1,5 ton tung hejsevæg

En anden fejl er, at de statiske beregninger ifølge Alectia ikke tager hensyn til, at der i et af de knækkede spær var ophængt en hejsefoldevæg, der vejede 1,5 ton.

Alectias beregninger viser desuden, at bæreevnen i nogle spærene ville være næsten fuldt udnyttet, selv hvis afstivningen var udført korrekt, og man ikke havde ophængt en hejsefoldevæg.

Kontrol overså fejl

Ud over at kritisere den projekterende ingeniør, kritiserer Alectia også den rådgiver, som har skullet sikre, at byggeriet nu også blev opført som projekteret. Rådgiveren har underskrevet en erklæring om, at der var ‘overensstemmelse mellem det projekterede og det udførte,’ selv om der tydeligvis var afvigelser i afstivningssystemet.

Dømt til kollaps

Til sidst i rapporten regner Alectia på tre scenarier for belastningen på et af de kollapsede spær, der alle er relevante for, hvem der kan ende med at stå med ansvaret og regningen.

I scenarie 1 undersøger rådgiveren, om bygningen har den regningsmæssige bæreevne, der kræves i konsekvensklasse CC3. Regningsmæssig bæreevne er en betegnelse for den belastning, man forventer bygningen vil blive udsat for tillagt en sikkerhedsfaktor. Og svaret er nej. Den regningsmæssige bæreevne er kraftigt overskredet, og der er ikke tilstrækkelig sikkerhed mod svigt.

Selv hvis bygningen var projekteret efter skrappere sikkerhedskrav og udført korrekt, ville de vandmængder, der ophobede sig på taget, kunne få stålspærene til at synke sammen. Illustration: DK Totalbyg

I scenarie 2 regner rådgiveren på, om spæret ville kunne klare den belastning, som man havde forventet at bygningen kunne blive udsat for - altså en lavere last end den med sikkerhedsfaktorer indregnet. Men heller ikke denne last ville bygningen ifølge rådgiveren kunne klare.

I det sidste scenarie regner rådgiveren på, om bygningen ville have kunnet holde til de vandmængder, der var på taget, hvis den var projekteret i konsekvensklasse CC3 og udført korrekt. Også i denne situation ville bygningen være ilde stedt.

‘Bæreevnen uden sikkerhed af en korrekt dimensioneret og udført stålramme vil være udtømt med en højde af opstuvet vand til under sternkanten. Det vil således være sandsynligt, at stålrammen, selv med korrekt udførelse, vil kollapse med fuld vandlast.’

Overvejer juridiske skridt

Beregningerne fra Alectia gør det umiddelbart svært at se, hvem der kan gøres ansvarlig for kollapset.

Ingeniøren har kontaktet Favrskov Kommune for at få en kommentar til rapporterne, men den person, som kommunen har udpeget til at kommentere sagen, er ikke vendt tilbage.

Ingeniøren har ligeledes kontaktet totalentreprenøren DK Totalbyg, men direktør Jørn Aakjær Nielsen havde ikke haft lejlighed til at gennemlæse Alectias rapporter og ville derfor
vente med at kommentere rådgivningsfirmaets konklusioner.

Til TV 2 Østjylland har afdelingsleder i Ejendomscenteret i Favrskov Kommune Michael Ertmann imidlertid fortalt, at kommunen nu overvejer ‘hvilke retlige skridt, der skal tages.’

»Pilen peger mod, at der er sket forskellige svigt i byggeriet, så nu skal vi have undersøgt, hvordan vi kommer videre med det juridisk,« sagde Michael Ertmann onsdag til tv-stationen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke nogle regler for hvor høj murkronen må være? Selv om afløbene ikke var stoppede så kunne det samme vel ske hvis is og sne stoppede afløb før et regnskyl? At lave et 750 kubikmeter bassin (750 ton) på toppen af en bygning virker ugennemtænkt!

  • 26
  • 0

Det er korrekt at det slet ikke virker gennemtænkt.
Men man må antage at netop sne og is ikke ville blive et problem, da der er monteret varmekabler.

Det er desværre oftest sådan at bygningens "udstråling" oftest vægtes højere end logiske løsninger, fordi der bliver udtalt at det sagtens kan laves korrekt. Som vi heldigvis ser der løst korrekt de fleste steder.
Men at der ikke er lavet en form for sikkerheds overløb virker lidt besynderligt, men hvis de mener der ligger beregninger på at hele "bassinet" kan fyldes op uden risiko, så har man selvfølgelig ikke tænkt det ind.
Men mener dog at hvis afløb skal renses 2. gange årligt for man med sikkerhed undgår kollaps, så skulle der vel være en klokke der ringede, det er ikke 100% sikkert det bliver gjort til tiden og korrekt.

  • 6
  • 0

Hvad tror du varmetrådene skal gøre godt for? Men ellers må jeg give dig ret. Et design, hvor bygningen kan kollapse, hvis man ikke får renset afløb, det lyder ikke som en god ide i mine ører.

  • 6
  • 0

Men mener dog at hvis afløb skal renses 2. gange årligt for man med sikkerhed undgår kollaps, så skulle der vel være en klokke der ringede, det er ikke 100% sikkert det bliver gjort til tiden og korrekt.

Fra en anden del af branchen, så har Michael T. Nygards vise ord om hvordan man hhv. designer og BURDE designe software (*) i mange år ringet for mit indre øre:

“It’s disconnected from the real world. It’s the same as cars designed solely in the cool comfort of the lab—they look great in models and CAD systems, but don’t work well in the real world. You want a car designed by somebody who knows that oil changes are always 3,000 miles late; that the tires must work just as well on the last sixteenth of an inch of tread as on the first; and that you will certainly, at some point, stomp on the brakes while you’re holding an Egg McMuffin in one hand and a cell phone in the other.”

/Bo

(*) fra bogen "Release it", der ikke alene er en fremragende bog om softwaredesign for den virkelige verden, men sandelig også har et billede af en ASK-13 i spilstart på forsiden, for os, der er til den slags :-)

  • 4
  • 0

At lave et 750 kubikmeter bassin (750 ton) på toppen af en bygning virker ugennemtænkt!

Nu er der jo trods alt en hældning på taget, så det kan vel maksimalt dreje sig om den halve vandvolumen, og HVIS bassinet har været helt fyldt op og med det meste af vægten langs siderne.

Der er måske bedre billeder ovenfra, men det ser ud til at der er et farveskift i i hvert fald den ene halvdel af taget. Hvis det drejer sig om algebelægning som skyldes stillestående vand, har der vel maksimalt været en vandvolumen på 50-100 kbm på hver tagflade, og altså mest langs sidevæggene. Man må jo efter ulykken have fået en idé om hvor meget vand der kom ind i bygningen?

Jeg tror ikke på at tagkonstruktionen er blevet statisk overbelastet, og det er underligt at de sagkyndige ikke har udtalt sig om den dynamiske belastning på spærene i tilfælde af at taget har løftet sig i et vindstød. Så vidt jeg kan forstå detaljbilledet oven, kan knækket godt forklares ved at taget har løftet sig.

John Larsson

  • 1
  • 7

Saddeltage med store tagudhæng, tagskæg, har været anvendt i tusinde år, med succes.

Når man tænker tilbage på mængden af problemer med flade tage og tage med diminutive tagudhæng, som også sætter vand ind i bygningerne, og de milliarder det har kostet.
Så kunne verden have været sparet for meget.
men smart arkitektur går ofte forud for teknik og fornuft.

Det handler end ikke om at være bagklog eller nostalgiker.
Vi har oplevet uhyggelig mange skader på disse områder, i lange tider.

  • 19
  • 0

En eller anden mand, har to måneder inden, taget et billede og af egen drift gjort sig den ulejlighed at skrive en mail og vedhæfte billeder til kommunen....Uden at nogen har rørt en finger...!

Den "anonyme" mand forsøgte at standse ulykken, allerede to måneder inden.. Men kommunen gjorde ingen ting..!

Han må virkelig stå tilbage og ryste på hovedet..!

  • 26
  • 0

En god måde at sikre sig er at installere udspyr, når man har en type tag som dette. Udspyret bør sidde i en højde, hvor vandstanden på taget ikke medfører et kollaps, når tagbrønde er stoppet. Jeg tror ikke der findes en maksimal højde på murkronen, kun minimumshøjder, hvis man skal følge diverse anvisninger. F.eks. omkring 15-20 cm ved tagpap tage og vinkelret på hældningen.

  • 2
  • 0

Men man må antage at netop sne og is ikke ville blive et problem, da der er monteret varmekabler.


Nå ikke? Varmekablerne holder kun afløbene fri for is/sne. Tøsne (og sne) påvirkes nok ikke af kablerne.

Hvad tror du varmetrådene skal gøre godt for? Men ellers må jeg give dig ret.


Nok for at holde afløbene frie for is, men eller gør de ikke noget for resten af taget.

Om vægten er resultat af manglende afløb af vand i form af is/sne/vand er nok ligegyldig.

Snelast:
75 kg/m² (~0,75kN/m²) er vel normen ved flade tage. (svarende til 7,5 cm vand eller ca 75 cm sne)

  • 8
  • 0

Der står jo netop, deprimerende nok, i rapport nummer to, at bygningen ikke vil kunne holde til normens snelast. Det vil sige om så afløbene fungerede perfekt, ville der være en risiko for kollaps ved store snemængder. Bygning af en så konceptuelt simpel konstruktion er vel ikke raketfysik ...

  • 4
  • 0

Fakta om Rønbæk Hallen
Den oprindelige hal i landsbyen Hinnerup blev i 2011 udvidet med en ca. 1.500 m2 stor multihal.

Ikke alt vest for Valby Bakke er landsbyer, selv om det sikkert kommer meget bag på den ekstremt københavner-fokuserede redaktion på Ingeniøren.
Hinnerup er bestemt ikke en landsby uanset, hvilken definition af ordet landsby man bruger.
Hvornår har I nogensinde hørt om en dansk landsby, hvor kommunens rådhus/administrative centrum og borgerservicecenter lå placeret? Det er tilfældet i Hinnerup, både da det i sin tid hed Hinnerup Kommune og nu stadig efter kommunesammenlægningen til Favrskov Kommune.

https://da.wikipedia.org/wiki/Landsby

Landsby
Ved en landsby forstås en samlet bebyggelse på mindst 3 landbrugsejendomme, hvis indbyggere fortrinsvis lever af landbrug.[1]

Bebyggelser kan være af meget uens størrelse beroende på vilkårene for landbrugsudøvelsen. Tidligere skelnede man i Danmark mellem små landsbyer (under 250 indbyggere) og storlandsbyer (250-450 indbyggere)[2], men skellet var ikke begrundet og synes ej heller særligt berettiget. Skellet anvendtes først og fremmest til at skelne mellem frugtbare og jævne jorder over for stærkt bakkede og/eller mindre frugtbare jorder, der ikke kunne bære en tæt landbrugsbefolkning.

https://da.wikipedia.org/wiki/Hinnerup

Hinnerup
Hinnerup er en stationsby i Østjylland med 7.576 indbyggere (2016)[1], der er det administrative centrum i Favrskov Kommune i Region Midtjylland. Byen er beliggende 12 km nordvest for Aarhus C og fungerer i praksis som en forstad til denne.[2], idet en del beboere pendler ind til domkirkebyen. Hinnerup er stort set vokset sammen med Søften i syd og de to byområder har tilsammen ca. 10.000 indbyggere.

  • 6
  • 1

Jeg kan sagtens forestille mig hvorledes murkronen kan være blevet forhøjet sent i processen, uden nogen har overvejet at man skulle tilbage og checke de statiske beregninger.

Det ville være en helt klassisk systemfejl...

  • 4
  • 0

Sæt et 100mm afløbsrør 100mm over tagoverfladen ud gennem kronen i hvert hjørne; når der kommer vand ud af afløbsristene renses.

  • 3
  • 0

Med tanke på hvor seriøse de er med vedligholdensen, tror jeg det ville være bedre med et 2.5 meter bredt og 3 cm højt hul ved indgangen....

  • 5
  • 0

Med mere end 10 års erfaring fra tagbranchen, såvel i Sverige som i Danmark, kan jeg bidrage med følgende: I Sverige er det obligatorisk med nødafløb (brädavlop) fra flade tage, der er omgiver af opstående tagkanter, mens det derimod sjældent ses i Danmark. Nuvel, der falder også mere sne i Sverige, i hvert fald i visse områder. Desuden anvendtes tagbrønde (tagnedløb) med indstøbte varmetråde, således at men ikke skulle montere kabler inde i selve afløbsskålen som kan formodes at hindre en effektiv afvanding. Brädavlop monteredes på bygningens langside, ca 10 cm højere end tagnedløbene i tagfladen og kom kun i funktion ved kritisk vandstand, f.eks. under tøbrud, og de lukkede vandet direkte ud på terræn og var ikke tilsluttet kloakeringen.
I DK regnes nu med 800 N/m² snelast (750 N/m² i 2011) I Sverige mere, afhængig af beliggenhed.
Under normale omstændigheder vil 800N/m² være tilstrækkelig regningsmæssig last for sne, men op til 50 cm vand pr. m² overstiger langt denne regningsmæssige last, så intet under, at konstruktionen bryder sammen. Når afløbene ikke virker, det være sig under tøbrud eller heftige regnskyl vil der altid være risiko for brud.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten