Fejldimensionerede varmepumper skæmmer markedet

Et ældre, dårligt isoleret stuehus får installeret et stort jordvarmeanlæg, som alligevel ikke kan klare opgaven.

Derfor bliver den samlede elregning meget større end beregnet. Senere isolerer ejeren sit hus kraftigt, og nu er varmepumpen blevet for stor og kører derfor heller ikke optimalt.

I et nyt lavenergihus er luft/vand-varmepumpeanlægget langt fra så effektivt som forventet, og ejeren har derfor gennem en betragtelig del af vinteren kørt på ren elvarme. Resultatet er en stor elregning til opvarmning, og nu har i alt seks boligejere anlagt sag mod byggefirmaet.

To konkrete eksempler blandt flere på, at et varmepumpeanlæg - og her taler vi varmepumper, som både opvarmer brugsvand og centralvarmen - skuffer, hvis det ikke dimensioneres og tilpasses hvert enkelt hus og dets tilstand. Det er flere eksperter enige om.

VVS-installatørernes egen brancheforening Tekniq erkender, at der bliver lavet for mange optimistiske regnestykker vedrørende varmepumper:

»Hvert hus har sine grunddata og grundvilkår; derfor kan man ikke uden videre sammenligne priser for forskellige huse, og derfor kan det være svært at få den realistiske pris frem,« siger teknisk konsulent Nils Lygaard fra Tekniq.

Han tilføjer, at man presser på for, at VVS-installatørerne skal bliver certificerede udi varmepumper, da det ofte er dem, der står for rådgivningen til kunderne og således er med til at afgøre, om kunderne får et realistisk billede af varmepumpernes formåen:

»Ellers ender det med, at forbrugeren står med regningen, mens varmepumpefabrikanten og installatøren slås om sorteper,« siger han.

Glemmer at se på hele huset

Også hos Energitjenesten, som yder gratis energirådgivning til borgerne, kender man til en del eksempler på, at varmepumpeanlæg ikke holder, hvad de lover:

»Det helt kritiske vedrørende varmepumper er, hvis man glemmer at samtænke huset og dets tilstand med varmepumpens ydeevne. Varmepumper er nemlig ikke altid en god forretning, hvis huset er gammelt og uisoleret og har små radiatorer,« siger energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten.

Der findes i dag forskellige frivillige kvalitetssikringsordninger for varmepumper. Dels en certificeringsordning for installatører af varmepumper. Dels en såkaldt positivliste, hvor fabrikanter frivilligt indsender data, som Teknologisk Institut så gennemregner. Der gennemføres løbende stikprøvekontrol med disse produkter.

Ifølge Christian Oxenvad er det selvfølgelig klogt at bruge en certificeret installatør og en varmepumpe fra listen:

»Men efter min mening burde certificering være obligatorisk for alle, der arbejder med varmepumper. Og samtidig burde VVS'erne overveje at gå i kompagniskab med isoleringsfirmaer og på den måde tilbyde husejerne en samlet løsning på at få forbedret deres fyringsøkonomi.«

Teknologisk Instituts ekspert inden for varmepumper, Claus Schön Poulsen, mener også, at det først og fremmest er dimensionering af anlæggene, der svigter:

»Det er mit overordnede indtryk, at kvaliteten af selve varmepumperne i dag er god, og at teknologien er veludviklet,« siger han.

Han understreger dog, at han udelukkende taler om væske/vand og luft/vand-varmepumperne og ikke om de mange luft/luft-varmepumper. Der foregår ikke nogen samlet registrering af dem eller indberetning af data, men Elsparefonden - i dag Center for Energibesparelser - anbefaler en række produkter på sin hjemmeside. Anlæg, som er af god kvalitet.

I erkendelse af, at der mangler et fælles videngrundlag om dimensionering af varmepumpeanlæg, er Dansk Energi sammen med Energistyrelsen i gang med at udarbejde en vejledning, en såkaldt blå bog om varmepumper, der ifølge Dansk Energi udkommer til oktober.

Men bøger og oplysning gør det ikke alene, mener Christian Oxenvad fra Energitjenesten.

»Vi mangler en måde at få afgjort disse sager på, når det så er gået galt. Alt for ofte må forbrugeren bære nogle udviklingsomkostninger til nye løsninger - uden at være klar over det på forhånd og uden at have ret mange chancer for at løfte bevisbyrden,« siger han.

Skrotningsordning er ikke nok

Det bedste skøn over antallet af varmepumper i Danmark i dag kommer fra Energistyrelsen og lyder på cirka 100.000 - fordelt med 75.000 luft/luft-anlæg og 20.000-25.000 varmepumpeanlæg til helårshuse, hvor varmepumpen er tilsluttet centralvarmesystemet. Heraf er størstedelen jordvarme. Hertil kommer 5.000 større varmepumpeanlæg til virksomheder, institutioner med videre.

Det årlige salg udgør, ifølge civilingeniør Mikkel Sørensen fra Energistyrelsen, cirka 5.000 anlæg til helårshuse de seneste år, men man forventer, at antallet vil vokse i 2010 på grund af skrotningsordningen. Her kan man få 20.000 kroner i tilskud af staten til etablering af en varmepumpe, hvis man skrotter sit oliefyr.

Indtil videre er der dog kun kommet godt 2.500 ansøgninger på jordvarme og omkring 850 på luft/vand-varmepumper, altså i alt 3.350 ansøgninger, og hos Danfoss mener divisionschef Kim Christensen ikke, at skrotningsordningen har øget salget nævneværdigt:

»Det er kun fem procent af vores salg i Danmark, som stammer fra skrotningsordningen. 20.000 kroner i støtte til et jordvarmeanlæg til måske 120.000-150.000 kroner er jo heller ikke nok til, at folk vælger et jordvarmeanlæg frem for et nyt oliefyr til en tredjedel af prisen,« siger han.

Han tilføjer, at Danfoss' salg af varmepumper i Danmark går godt - uden at han dog vil rykke ud med konkrete salgstal.

Fakta:

Fire slags varmepumper

Væske/vand-varmepumpen - også kaldet jordvarme - optager sin varme fra et slangesystem, som er nedgravet i haven. En frostsikret væske cirkuleres i slangen, og varmen herfra bliver omsat i varmepumpen til et temperaturniveau, der er velegnet til opvarmning af varmt brugsvand og til opvarmning af radiator- eller gulvvarmesystem.

Luft/vand-varmepumpen optager varme fra udeluften via en 'udedel', som afgiver sin varme til et vandbårent afgiversystem inde i huset. Luft/vandvarmepumperne er mindre effektive end jordvarmeanlægget, primært fordi de i kolde perioder vil være nødt til at foretage afrimninger af den flade, som optager varmen fra udeluften.

Luft/luft-varmepumpen henter varme fra udeluften og afgiver den direkte til indeluften i boligen. Anlægget består af en 'udedel' og en 'indedel', og der er normalt ikke mulighed for at opvarme brugsvand med denne varmepumpetype, ligesom den normalt primært vil opvarme det ene rum, hvor den er monteret.

Boligventilations- og brugsvandsvarmepumper er tilsluttet enten et venti-lationssystem eller et aftrækssystem. Ventilationsvarmepumpen ses i vid udstrækning i forbindelse med nybyggeri f.eks. lavenergiboliger, hvor varmepumpen både klarer husets ventilationsbehov, rumvarmebehov samt boligens brugsvandsbehov. Brugsvandsvarmepumper tager normalt varmen fra afkastluften i boligen (f.eks. fra bad og toilet samt køkken) og forsyner en beholder med varmt brugsvand.

Kilde: Teknologisk Institut 2010

Råd om dimensionering

Energiforbruget i huset skal være dokumenteret over en længere periode, så man ved, hvad man skal sammenligne med. Gas- og olieforbruget kan man få oplyst af leverandøren.

Forbrugeren skal tages i ed: Er boligen ordenligt isoleret? Hvis man køber en varmepumpe først og isolerer bagefter, så bliver varmepumpen for stor og kører derfor uhensigtsmæssigt .

Varmeanlægget i huset skal egne sig til lav-temperatur. Vi siger, at folk skal prøve at sætte kedeltemperaturen på deres eksisterende anlæg ned til 45 grader og se, om de kan holde varmen. Hvis ikke - så skal der gøres noget ved varmeanlægget.

Kilde: Tekniq